FOR DANMARK, JAMES
007 i den danske pop-kultur
 1962-1964

James Bond figuren trådte fra bøgernes sider op på lærredet og begyndte langsomt, men sikkert at spinde guld ved de danske billetluger 

1962

- To glemte titler

Domino effekt

Der var igen et Cary Grant’sk træk over den mand, der med en seksløber i hånden optrådte på forsiden af Grafisk Forlags udgave af Jan Flemings Domino. På dansk hed forfatterens Thunderball roman sådan efter heltinden, Domino Vitali og den domino-effekt, det fik, at Bond tilfældigvis løb ind i en SPECTRE-agent på en helseklinik og kom til at udløse en række begivenheder omkrig kapringen af et militærfly med to atom-bomber ombord. Bagside-teksten vidnede da også om, at der nu var noget på spil:  "Bond kæmper for hele menneskeheden. Han kæmper for os ..."

Skyggen af Cary Grant og en brændende folkevogn udgjorde forsiden til Domino - Flemings Thunderball.
Bagsideteksten på Grafisk Forlags Domino

Alt for mænd

Domino udkom i 1962. Igen uden at hverken navnet James Bond eller nummeret 007 optrådte som blikfang på coveret af William Petersen.
Det samme var gældende i tidsskriftet Alt for Mænd, der samme år udgav novellen Ingenmandsland, den første danske oversættelse af Flemings novelle, The Living Daylights. Heller ikke her gjorde redaktøren noget for at fortælle, at det var en James Bond roman. Men modsat Grafisk Forlag brugte bladet dog forfatterens rigtige navn: Ian Fleming.
Alt for Mænd udkom i maj 1962, samtidig med, at filmmagerne Harry Saltzman og Albert R. Broccoli var ved at færddigøre den første 007-filmatisering af Ian Flemings Doctor No. Ikke med Cary Grant, men med Sean Connery som James Bond.

"Cary Grant blev tilbudt at spille Bond som 58-årig "

Cary Grant og Sean Connery. Fortiden og fremtidens helt.

Enter Sean Connery

Cary Grant blev ellers tilbudt rollen som James Bond før Sean Connery.
Grant havde optrådt som Albert R. Broccolis best man ved producerens bryllup med manuskriptforfatteren Dana Wilson, men hans million dollar lønkrav kunne budgettet på Dr. No. ikke honorere.
Istedet for den 58årige Hollywood stjerne gik 007s licens til drab til den 33-årige skuespiller Sean Connery fra Fountainbridge i Skotland.

1963

- Bond bølgen rejser sig

Dansk Ian Fleming roman. Bond i aktion for første gang på en dansk forside. Foto: Grafisk Forlags cover.

Diamanter varer ved

Hvis man vil kan man godt se en svag lighed med Sean Connery i den mørhårede mand, der affyrede sin revolver på coveret af Grafisk Forlags genudgivelse af Diamanter varer evigt. Illustratorens navn var ukrediteret, men bogen blev sendt ud i 1963, som en del af forlagets såkaldte G-bogsserie af knaldromaner, der også omfattede den svenske krimi-forfatter Maria Langs udgivelser.
Endnu engang var James Bonds navn og kodenummer bare udeladt på forsiden. Og i danske bogklubber hed forfatteren stadig Jan Fleming.

Er der en lighed med Connery?

 007 uden pistol, cigaret og sex

Forfatteren fastholdt sit danske navn på den filmplakat, som blev hængt op den 5. april 1963 i Nørreport Bio på Nørrevold i København.
På plakaten til Jan Fleming's Agent 007 - Mission: Drab, som Dr. No kom til at hedde på dansk, sås Sean Connerys ansigt på en gul bund. Men de fire Bond-piger var af censur-hensyn droslet noget ned i baggrunden.
Modsat de engelske plakater var der hverken pistoler, cigaretter og kun meget diskrete halvnøgne piger på den originale danske poster til den første James Bond film.

Den første danske plakat til den første 007 film.

Kennedy som PR-mand

Da Sean Connery ikke var et kendt navn i Danmark blev USAs populære præsident John F. Kennedy brugt som PR-mand.
I Ny Dag fra april 1963 var det JFK og forfatteren Jan Fleming, der solgte den første Agent 007 film. Ifølge Life Magazine havde præsidenten placeret forfatterens From Russia with love på listen over sine ti foretrukne bøger. Agent 007 var præsidentens mand. Og dermed hele vestens.
Ny Dags optakt til Mission Drab, fra 30.4. 1963.
Børsens omtale af "den nye spion-film serie" fra den 6. april 1963.

Filmprogram på 12 sider

I en optaktsartikel præsenterede Berlingske Tidende tilgengæld Sean Connery som ”James Bond” i ”en kriminalfilm”.
Filmselskabet United Artists fremstillede også et filmprogram på 12 sider, hvori man kunne læse, at rollen som Bond var blevet kåret gennem en læserkonkurrence i Daily Express. Den kryptiske formulering fik efterfølgende mange danske skribenter til at slutte, at det var sådan Connery vandt rollen, hvilket bare ikke var korrekt. Vinderen var den engelske model, Peter Anthony, men han måtte vige, da Connery præsenterede gevær.
Filmprogrammet til Agent 007: Mission: Drab - udkom med sangtekst.

Operation Mord

I programmet reklamerede Grafisk Forlag også for Jan Fleming bogen, som filmen var baseret på. For at adskille sig fra den danske film-titel hed den Operation Mord, men forsiden – igen tegnet af William Petersen – var baseret på samme Sean Connery motiv som plakatens. 
Bogen udkom i 1963 og gengav også et filmbillede af Connery i barsk aktion på forsiden, plus et af filmens heltinde, spillet af Ursula Andress, på bagsiden.

Flemings bog og filmen smeltede sammen. Foto: Grafisk Forlag.

Skyggen af et glimt i øjet

I de danske aviser brugte annoncørene de amerikanske filmplakater, hvor Connery støtter pistolen over knæet, mens han holder en cigaret i den ene hånd, og tilsyneladende blinker ud mod os. En detalje, som  skyldtes en skygge i farvetrykket fra firmaet Downton, der behandlede plakat-designet. Det var ikke tegneren Mitchell Hooks mening, at give 007 et glimt i øjet, afslørede en historie i Wordpress.com.

Klokken 14.30 ...

Den originale premiere-annonce fra april 1963 fortalte, at Agent 007 - Mission:Drab spillede fire gange om dagen i Nørreport. Kl 14. 16.15. 19. og 21. 15. Med lidt kreativ frihed kan det konstateres, at Sean Connery første gang må have præsenteret sig som "Bond - James Bond" for et dansk publikum omkring klokken 14.30 fredag den 5. april 1963. Efter reklamerne og forfilmene var forbi.
Hvad var navnet ....? Foto: @MGM/Danjac.

 Varmede sig på farverne

Bond begyndte beskedent. Der var hverken glas eller gallaskær over begivenheden, da Agent 007 - Mission drab gik i fremviserapperatet. Nørreport bio havde ry af mandfolkebiograf. Det var her slå-på-tæven genren trivedes. Men var man ikke blandt den 728 tilskuere, der potentielt kunne være i salen den 5. april 1963 skal der en smule historisk research til for at sætte scenen.

Denne første generation af Bond-fans er gået ned gennem Nørreport biografens lange, smalle indgang mod billetkontoret. De ældste af herrene i jakkesæt og blød hat, de yngste fyre i læderjakker, jeans og med stålkam i baglommen. Kvinderne med lange frakker og handsker og med de høje frisurer beskyttet af tørklæder i det drilske danske forårsvejr.

Alle er blevet billetteret af en uniformeret kontrollør i biografens lille foyer, inden de er gået ind i salen, eller op på balkonen, hvor de har tændt sig en cigaret og afventet filmen. Agent 007 - Mission: Drab blev vist på et lærred, placeret bag en dyb scene med to fortæpper - og en gong-gong.  Da Danmark havde ligget begravet i sne i to en halv måned før premieren med nattetemperaturer ned til minus 27 grader - må alene farverne fra lærredet have virket varmende
En reklameplakat anno 1963.

Symptomer på Bond-feber

Som en bølge fra en varm caribisk brænding skyllede James Bond da også ind over landet i to skvulp. Mellem Agent 007 - Mission: Drabs premiere i foråret 1963 og til seriens nummer to,  Agent 007 jages, åbnede i december samme år, gik kun otte måneder.
Fik Dr. No's Bond-indsprøjtning virussen til at gå i blodet begyndte symptomerne på en reel dansk Bond feber først at vise sig ved udgivelsen af Agent 007 jages.
Politikens anmeldelse.
Berlingske aftenavis anmeldte Mission: Drab i 1963.

"Undslipper skorpioner"

Den danske presse modtog Agent 007 - Mission:Drab med en noget blandet attitude. Politiken mente ikke, at Sean Connery var nogen ringe skuespiller, men efterspugte "lidt mere gods" i de fremtidige Ian Fleming filmatiseringer (ja, avisen stavede forfattens fornavn korrekt)
Berlingske Tidendes aftenavis konstaterede, at der var "smæk for skillingen", men også, at Bond undslap "skorpioner", hvilket, der nu ikke var noget af i filmen ...
Berlingske Tidendes anmeldelse.
B.T.'s anmeldelse.
Notits i Berlingske 1963: Connery blev kaldt "En himmelhund". Hvad det så end betød?

En gyser - forbudt for børn

Berlingskes anmelder mente ikke, at Sean Connery kunne måle sig med Ralph Meecers Mike Hammer fra Kys mig til døde, en gangsterfilm, der blev produceret i 1954. Men ellers var avisen af den opfattelse, at det hele var underholdende.
B.T. gav to stjerner, og stemplede filmen "Totalt uhøjtidelig". Ikke desto mindre var den forbudt for børn under 16 år.
I Aalborg blev filmen ovenikøbet præsenteret som en  "spion-gyser" og publikum blev advaret om, at den ikke var for folk med sarte nerver. Avisen Ny tid præsenterede filmens titel som Agent 007, da den fik provins-premiere i Astoria biografen i Aalborg den 26. august 1963
Ny Tids optakt. Fotoscan af Martin Salling Hansen.
Ny Tids annonce. Fotoscan af Martin Salling Hansen.
I filmens biljagt kører Bond en Sunbeam sportsvogn. Foto@MGM/Danjaq.
BILLED BLADET beskrev en Sunbeam Alpine i 1962 - dog uden at forbinde den med 007. Foto: Udklip BB.

Tegnede filmbilleder

Muligvis for at få den yngre generation med udsendtes en tegneserieudgave af filmen.
Doktor No (ikke Mission: Drab) udkom i den såkaldte Detektiv serie, og gengav mange af filmens scener, direkte efter de officielle filmbilleder. Istedet for at drukne i et radioaktivt syrebad endte den onde doktor i tegneserien dog med at dø ved et elektrisk stød på sine mange reaktorer.
Den danske udgave af filmen - med en anden titel. Foto: Comicsroyale.com

Bond og Dent skyder samtidig

En anden situation, der var ændret fra filmen var 007s brutale nedpløkning af den skurkagtige og forsvarsløse professor Dent.
Da Bond i tegneserien skyder manden, ser det ud som om han dræber ham i selvforsvar, idet skurkens pistol også brager. Den kolde og kyniske side af Bond-karakteren, som Connery skildredepå lærredet, skulle børnene forskånes for.
I tegneserien skyder Bond og Dent samtidig. Kun en af dem rammer. Foto: Comicsroyale.com
I filmen er der ingen pardon. Dent har ingen patroner. Bond bruger to. Foto@MGM/Danjac

Connery i to udgaver

Mens tegneserietegneren Norman J Nodel ikke gjorde sig umage for at fange Sean Connerys lighed begyndte tegnere i Danmark at øve sig. Blot otte måneder efter Agent 007 - Mission: Drab var Nørreport bio nemlig klar med Agent 007 jages, og til den skulle Sean Connery tegnes til både program og plakat.
Tegneren Kurt Wenzel fik æren. Han havde i 1960 lavet plakaten til spion-filmen De 39 trin. Reultatet kunne præsenteres, da Agent 007 jages fik Skandinaviens premiere i Nørreport bio den 20. december 1963.
Forside af filmens program.
Den første plakat til Agent 007 jages af Kurt Wenzel.

Program med sangtekst

I filmens program fandt man sangteksten til Matt Munros titelmelodi. (Mon nogle ligefrem sang med i 1963?) Mens pr-materialet mindede publikum om, at de også kunne købe Jan Flemings romaner "Hos Deres boghandler".
Film-programmet til Agent 007 jages.
Bemærk, at billedet til højre på UA's pr-materiale slet ikke er en scene fra filmen.
Pressematerialet præsenterede endnu Sean Connery SOM James Bond.

Sadisme og vold

Foromtalen til Agent 007 jages var også noget mere udbredt i Danmark.
BILLED-BLADET bragte en reportage om de to sigøjnerpiger, Aliza Gur og Martine Beswicks slagsmål, mens Hjemmet trykte en artikel, hvor filmen blev præsenteret som "sadisme, voldshandlinger og sex" - lige et emne for hele Danmarks hyggelige  familieblad.
Med eneret for DK Multitone udkom der også en single af titelmelodien. Men ikke med Matt Munro, der ellers sang From Russia with love i filmen. Danskerne fik i stedet Craig Douglas’ version at høre. Han var blevet populær på grund af sangen Only Sixteen.

Herunder: Politikens anmeldelse af Agent 007 jages, 1963.  Biografannonce, 1963. Hjemmets foromtale og DK Multitones single med Craig Douglas og Aliza Gur på coveret.

Fra Danmark - with love

Agent 007 - Mission: Drab havde haft en perifær berøring med Danmark. Et dannebrog sås på hotellet i Kingston, hvor Bond tjekkede ind, mens en af filmens fotomodeller, Marguerite LeWars, var indehaver af titlen Miss Cherry Heering efter Peter Heerings kirsebærvins-firma på Christianshavn, Men i Agent 007 jages var de danske forbindelser anderledes materielle.
SPECTRE-lederens bord var således designet af den danske arkitekt Bodil Kjær. Det gik under titlen "Office units" og det var støttende sig til det, at skakgeniet Kronsteen sank død om efter et spark med en forgiftet kniv.
Bodil Kjær ved det berømte bord. Foto: Fra My-pleusure.dk
Kronsteen holder fast i Kjærs bord, da han udånder. Foto: @MGM

Danmark første Bord-girl

Den første danske "bord-girl" arbejdede i 1959 på tegnestuen C.I Design I Boston. Her nytænkte hun det traditionelt tunge kontormøbel til et mere enkelt og fritsående skrivebord, beregnet på at understøtte kreative menneskers frihed.
Bodil Kjær  blev rost i både The New York Times og The Sunday Times. Og var altså også en pige, lige efter den mystiske mand med kattens smag.

I Se og Hør var danske Annette Støyberg forsidestof i 1963.

Danske Anette for tynd

Det blev straks mere kildent, at finde pigen, der skulle forføre Bond i filmen. Den franske filmskaber Roger Vadims daværende danske hustru, Annette Strøyberg (1936-2005) blev overvejet til rollen som Tatiana Romanova.
Strøyberg var kendt i Danmark som Tuborgs gyldne pige, men ifølge kommentatorsporet til DVD-versionen af From Russia with love mente filmmagerne, at den 27-årige danske pige fra Rynkeby var for tynd.
Broccoli foretrak de mere fyldige former, som han fandt hos den italienske fotomodel Daniela Bianchi fra Rom.
Daniela Bianchi endte i Connerys favn. 1-0 til Italien. Foto: Filmstill, 1963.

To stjerner

I den skrevne danske presse fik Agent 007 jages i december 1963 en blandet modtagelse.
B.T. anmeldte filmen i en notits, og gav den to stjerner.
Jyllands-Posten var ovenud begejstret for Agent 007 jages i 1963.

"Kan tilfredsstille sadister"

Politiken havde mest foragt, og skrev også i notitsform og under rubrikken "Tartar" at ..."Det bedste, der kan siges om den er, at den vil kunne tilfredsstille de sadistisk indstillede, som ikke kan finde på bedre selv. Andre appellerer den i hvert fald næppe til".
Berlingske Tidendes anmeldelse fra 1963 fandt Lotte Lenya ækel.

"Formidabelt spændende"

Mere plads – og begejstring - afsatte Kosmorama: "Det er længe siden, man er blevet præsenteret for så livfuld, fantasirig, visuel-elegant og formidabelt spændende en engelsk film", skrev filmbladet.
"Det er englændernes overlegne svar på Lemmy" - Biografbladet 1963.
Aktuelts kritik, 21 december, 1963. Fotoscan: Martin Salling Hansen

"I slægt med Eddie Constantine"

"Filmen er ikke blot veloplagt, fantasifuld, vittig, men også ualmindelig smuk at se paa, og de eksostiske lokaliteter er anvendt med største opfindsomhed. Agent 007 jages er i slægt med Eddie Constantines film, og man venter med største forventning fortsættelser i serien, der virkelig bringer nyt liv og frisk spænding, i en genre der alt for ofte kører videre i samme spor", mente Jyllands-Posten.
Berlingske Aftenavis, 1963.

1964

- Bond og The Beatles lander

De unges helt

Agent 007 jages spillede i Nørreport bio fra 20. december 1963 til den 2. februar 1964, Hvorpå den blev sendt videre til provins-biograferne.
Samtidig kunne læsere af Vi Unge følge med i filmens handling, der blev bragt som føljeton over flere numre.
Istedet for at blive skudt af Tatiana Romanova er det dog Bond, der formår at dræbe Rosa Klebb til slut, da han drejer kniven i hendes sko ind i hendes ankel. Et eksempel på roman-føljtetonen kan læses på Bondorama. dk.
Forsiden af februar nummeret måtte Bond dog overlade til The Beatles, der samme år kom til København for at give koncert i K.B. hallen.

Vi Unge pyntede på filmens udgang, og lod Bond dræbe Klebb med hendes eget våben. Foto: Bondorama.dk
Bond indtog ikke forsiden. Det gjorde fire "vanvidsmusikanter" fra Liverpool.

Efter Beatles kom Bond

Beatles-mania rasede på Frederiksberg den 4. juni 1964, men tre uger efter de fantastiske fire havde forladt landet, beviste "Læderjakkebiografen" Platan i samme bydel, at Bond skam også havde fat i masserne.
Den 22. juni 1964 satte Platan Bio Agent 007 - Mission:Drab op igen, og spillede den indtil 12. juli. Hvorpå Agent 007 jages fik ti dage mere på plakaten samme sted. Folk fyldte logerne foran lærredet med den springende sorte hest i toppen fra den 14. til 23. august 1964.
United Artists nye pressemateriale med avis-slaglinjer.

Tilladt over 12 år

I mellemtiden havde Statens Filmcensur nedjusteret aldersbegrænsningen. Agent 007 - Mission: Drab var gået fra kategorien GUL, som betød "Tilladt over 16 år" til GRØN. Begge Bond-film kunne man nu se, når man var over 12 år - og det gjorde danskerne, animeret af det nu mere dristige pr.materiale, som United Artists stillede i udsigt. Krydret med slaglinjer som "Knald for alle pengene".
Annonce fra Randers Dagblad, 26 maj. 1964. Fotoscan: Martin Salling Hansen.

Connery overstrålede Fleming

Da From Russia With Love – med den danske bogtitel Agent 007 jages - udkom på Grafisk Forlag i 1964 var det stadig som Jan Flemings agent 007. Men Bonds udseende var nu helt og aldeles overtaget af Sean Connery, som William Petersen ikke blot havde tegnet på forsiden.  Også på bagsiden kunne den skotske skuespiller ses i en erotisk scene fra filmen sammen med Daniela Bianchi.

Jan Flemings Bond var nu Sean Connery.
Hvordan man end vendte bogen kiggede Connery tilbage. Foto: Grafisk Forlag.

Dansk guldfeber

Den danske plakat til Goldfinger havde Shirley Eaton forgyldt i bunden. Foto: PR/plakaten.

Gylden 2. juledag

007-feberen kulminerede foreløbigt 2. juledag 1964, hvor Danmark for alvor blev bestøvet med Bond-guld. Nørreport bios jule-premiere på Agent 007 contra Goldfinger blev startskuddet på en reel dansk Bond-feber.
Ugi Nyborg - Danmarks første James Bond.

Den første danske galla-reportage fra en Bond-film premiere, bragt i Se og Hør i januar 1965. Fotoscan: Jan Mouritzen

Nyborg - Uggi Nyborg

For første gang blev der gjort stads ud af biografoplevelsen. United Artists sendte ekstra marketingspenge med, og derfor kunne københavnske biografdirektører gå til en galla-visning af filmen i Falconer Bio. Her var der sørget for en ægte Aston Martin, samt en dansk James Bond, omringet af starletter. 

"James Bond er den civilierede Tarzan"

- Biografbladet, 1964

Den danske 007 hed Uggi Nyborg og var kontormand. Blandt pigerne, der flankerede ham var Yvonne Ekman Mortensen, den regerende Miss Danmark 1964. Unge, diminutive damer i endnu mere diminutiv påklædning tog i mod i foyeren med guldbarrere, leveret ”ikke af nationalbanken men af Toms fabrikker”, skrev Biograf-bladet, der betegnede James Bond som "en civiliseret Tarzan".

Biografbladets omtale af premieren på Agent 007 contra Goldfinger fra 1964.

Program i guldstaffage

Agent 007 contra Goldfinger åbnede for alle over 12 år med et tilgængeligt filmprogram på 16 sider i guldstaffage, og med en plakat, hvor Shirley Eaton lå afbilledet i sin guldmaling under samme motiv af Sean Connery med den langløbede pistol, som blev brugt på plakaten til Agent 007 jages i 1963.

Berlingske Tidende beskrev Agent 007 contra Goldfinger som en topmoderne film, hvor der er ”Alt for tilskueren”.
”Den rene gourmetfilm. Alt har det udtrykkelige formål, at stimulere selv den mest blaserte tilskuers smagsløg. Her er i overflod af letpåklædte piger, smarte tekniske voldsmekanismer, eksotiske og luksuriøse miljøer og voldsomme slagsmål. Men hele dette udbud af knaldfilmseffekter leveres med en afvæbnende selvironi, en overlegen distance til stoffet, der på denne måde renses for enhver lummerhed", skrev avisen.

Demokratens foromtale af filmen, januar 1965. Fotoscan: Martin Salling Hansen.

Presseklip om Agent 007 contra Goldfinger fra 1964/65

Berlingske Tidendes anmeldelse, 1964.
Århus Stifttidens anmeldelse, 1964

"Ungdommens idol"

"Hvad er det, der gør James Bond så helt ufatteligt spændende"? spurgte Jydske Tidende, der kaldte 007 "Ungdommens idol".
Svaret, mente anmelderen, skulle findes i, at Bond for kvinderne var "indbegrebet af et flot stykke mandfolk, og når dertil kommer, at han på en både overlegen og humoristisk måde ser sig i stand til at klare en for vi almindelige dødelige helt umulig situation, siger det sig selv, at også de lokale, langhårede læder og nappa-jakker må overgive sig betingelsesløst".

Herunder: Berlingske aftenavis: "Knaldgod underholdning".  Næstved Tidendes omtale af Goldfinger:
Jydske Tidendes anmeldelse, 1965

"Sean Connery ikke charmerende nok"

Demokratens anmelder var blandt de få negative røster:
"Eddie Constantine behøver ikke lige med det samme gå hjem og lægge sig. Dertil er Sean Connery i hovedrollen ikke charmerende nok. Det skal indrømmes at den nyeste film i agent 007-serien byder på megen spænding og at hans meritter serveres med udfoldelsen af en hel fabelagtig fantasi, men filmen mangler i uhyggelig grad Lemmy-filmenes forsonende moment af humor".
Fyns Tidendes anmeldelse, 1964.
Demokratens anmeldelse, 1964.
I Film-Aarbogen 1965 afslørede man filmens slutning.

"En hestepranger fra Hjallerup"

I Aarhus Stifttidende fik Sean Connery også et fur. "Han minder mere om en voksfigur fra en herreekviperingshandel under et udsalg end en moderne casanova, hvorimod slynglen Gert Fröbe er en så særpræget udformning, at han mest af alt ligner en hestepranger på Hjallerup marked. Han og den sexede Honor Blackman giver producenterne en vis syndforladelse", skrev avisen.
Vendsyssel Tidende var begejstret for Bonds Aston Martin, den 16. marts 1965.

"Mageløst spændende"

”Det er knaldgodt lavet, knagspændende og med gys på gys, og hvis man holder af genren får man med garanti ikke bedre underholdning end denne science fiction", skrev Berlingske aftenavis.
Det gjorde B.T.s anmelder åbenbart ikke, eftersom Agent 007 contra Goldfinger kun fik to ud af seks stjerner, selvom avisen beskrev den som en "mageløst spændende film".
Jydske Tidende mente, Goldfinger var perfekt, hvis man søgte spænding og underholdning.

Tog fejl af Fleming og Saltzman

Filmselskabet tog nogle af mest gyldne citater og sendte ud med pressematerialet i 1964. Til gengæld var man ikke helt stiv i hvem, der var ophavsmand til James Bond. På et billede i filmens program titulerede man således den aldrende gentlemand, der sludrede med Sean Connery og Shirley Eaton under optagelserne, som producer Harry Saltzman. At manden var selveste figurens opfinder, forfatteren Ian Fleming, der var død i en alder af 56 år, den 12. august 1964, anede de færreste. Det var yderst få billeder, som danskerne på det tidspunkt havde set af den mand, de indtil da også mest havde kendt som Jan Fleming.
Pressemeddelelsen fra United Artists 1964.
I filmens program blev Fleming kaldt Harry Saltzman. Få kendte Bonds opfinder.

"Bonds indsats på sinke-stadiet"

Den store danske forfatter Klaus Rifbjerg gik også til tasterne. "Hans indsats er egentlig på sinkestadiet", skrev han om Bonds agent-arbejde i en analyse af Agent 007 contra Goldfinger i Politiken. "Man skal lægge mærke til det forunderlige faktum at Bond aldrig udretter noget", påpegede forfatteren, der også undlod at fortolke i dybden, hvad Pussy Galores navn betød. Men artiklens billed-tekst antydede, at det var noget Bond indtog på sengekanten.

Politikens anmeldelse, 1964.

"Bond er et pligtmenneske"

Samfundsrevseren Sven Holm sammenlignede Bond med Mowgli fra Junglebogen, Kaptajn Nemo fra En verdensomsejling under havet, samt Lemmy og Fantomet i Politisk revy, hvor han analyserede denne nye heltetypes rødder.

Under overskriften Eventyrprins 007 - James Bond fremhævede Holm, at Bond var et pligtmenneske, der ikke svigter sit job, og at han var styret af en faderfigur af en chef, der sørgede for at irettesætte ham, når han kom med upassende bemærkninger, eller skulle til at lægge an på sekretæren. "James Bond er lydig, respektfuld, kun med den modne søns lille smil over den principfaste foresatte", noterede Holm.
Han understregede, at Bond var autoriseret i den gode sags tjeneste, idet Storbritannien i filmen blev skildret som "nationen, der tog vare på hele verdens interesser". 

Herunder. You Tube klippet, hvor Bond nedlægger skurkinden Pussy Galore i Goldfingers hølade, og omvender hende til de godes side med sit gyldne kys.

"En kraftig parodisk lyksaglighedsscene"
- Politisk revy om Bonds "voldtægt", 1964.

Set med nutidens øjne er det interessant, hvordan Holm analyserede Bonds forhold til filmens kvinder, hvoraf kun Pussy Galore virkelig havde hans interesse: "Ikke alene har hun den store magt over de tekniske apperater (ligesom Bond har over sin monstrøse bil) men hun er tillige hans jævnbyrdige i judo.
Alt stemmer med andre ord, og de får da også hinanden til sidst i en kraftig parodisk lyksaglighedsscene, som faktisk er morsom, selv om det iøvrigt er humor filmen savner", skrev Sven Holm om scenen, hvor Bond overrumpler Pussy i en hølade og tiltvinger sig et kys.  At den senere så herostratisk berømmede voldtægts-scene blev opfattet som en kamp mellem ligeværdige i 1964 lader vi lige stå et øjeblik ...
Også journalisten Børge Trolle havde en skarp analyse i S.F. bladet.

Kirken advarede mod 007

I bladet Kirkens Verden advarede pastor Bent Honoré dog mod 007. "Bond-filmene er udtryk for uindrømmet glæde ved brutalitet og uansvarlig seksuel udfoldelde. Kirkens budskab til Bond-fans må være et kald til omvendelse fra denne drømmehelts væsen og gerninger".

Det forhindrede ikke menigheden i provinsen i at bruge påske helligdagene 1965 på at storme Kinopalææet i Haderslev, hvor Jyske Vestkysten kaldte det en kærkommen adspredelse for det fortrinsvis helt unge, filmglade publikum … "atter at blive stillet ansigt til ansigt med James Bond, der har stillet selv en så hårdslående herre som Eddy "Lemmy" Constantine helt i skyggen".
”007-filmene er simpelthen ypperlige som underholdning betragtet”, mente også Fyns Tidende.

Berlingske Tidende kaldte Nørreports direktør for en dansk Goldfinger

Tjente 135.000 kroner

I københavnsområdet raslede folk også til i biler, på cykel, i busser og i sporvogne i antal, der fik billetkøerne til at strække sig flere blokke ned af gaden. Og det var ikke kun "den læderjakkebeslægtede kategori af biografmenigheden", som Aktuelt med nogen distance kaldte Bonds publikum, der så med i 1964. Ellers ville Nørreport biografens beillingshaver, Foreningen Norden ikke efter kun tre måneder have modtaget et afkast på 135.000 kroner.

”Et ret tilfredstillende beløb i betragtning af, at hele Nordens samlede udbytte året før havde været på 175.000 kroner”, skrev Berlingske Tidende, den 19. marts 1965.

GYLDNE DANSKE DRÅBER
Gyldne danske fingeraftryk blev også sat på Agent 007 contra Goldfingers marketingsmateriale. I Bonds køleskab i Miami købte Carlsberg sig således  lov til at stable et par dåser af deres gyldne dråber op - med bunden opad.  På James Bond lifestyle kan man læse, at det var første, men ikke sidste gang, at den danske ølgigant gik i business med Bond.

Udover Carlsberg dåserne kan man også spotte et par hamburgers på køleskabets øverste hylde.  Det interssante er, at både bøfferne og dåserne er pist forsvundet, da Bond vågner efter Oddjobbs håndkantslag.  Så ved vi da hvad koreaneren har spist og drukket, mens han har malet stakkels Jill Masterson med guldfarve ...

Skål, Oddjob ...

Om historien:

Denne artikel bygger på et arkivmateriale, trukket fra tekstarkivet og diverse avis, ugeblade, tidsskifter, programmer, pr-meddelelser og tegneserier fra egne gemmer. Bøgerne, The Battle for Bond og The Making of Casino Royale har været til støtte for opklaring af kronologi.  Tak til Jan Mouritzen, Jesper Antvorskov og  Martin Salling Hansen for tilsendt stof, og til Bondrorama.dk ved Mr. Brian Iskov for opklarende research. Kilder er citeret, hvor de optræder. Vil man bidrage med yderligere historisk 007-materiale fra perioden, eller berigtige historisk ukorrekt data, er man velkommen til at maile til Bond-bloggen.dk på - Caspermax@privat.dk.