The Material Girl har brudt båndene fra sin tid i Brosnans Bondage og brugte hverken videomontager eller 007-inspireret koreografi,  da hun turnerede sin titelsang Die Another Day på Amager.

Er man Bond-fan til et Madonna gig, står et nummer altid ud.

Nok er Die Another Day ikke divaens mest celebrerede værk.

Med sin aparte stop-motion rytme og techno-repeterende omkvæd, ligeså polariserende i fan kredse som jubilæumsfilmen med Pierce Brosnan fra 2002.

Påkalder sig højere magter

Men akkurat som når Sir Paul McCartney slår pioano-akkorden til Live And Let Die, eller Duran Duran hamrer på el-orgel og trommer i introen til A View To a killl, er det nærmest som om kunsterne påkalder sig en højere magt, når de skal hente lyden fra 007-universet ned til deres koncerter.

Ofte skabes et særligt vakuum. Billeder og stemninger forbundet med Bond, trænger i nogle minutte artisterne selv en smule i baggrunden, mens de fyrer deres sang af i ironisk 007-stemning.

Sådan er det bare ikke med Madonna.

Det tango-inspirerede åbningsstykke til Die Another Day, der knaldede ud over Royal Arena, trak ellers forventningerne op. 

Og dem var der 16.000 af i salen på stjernens åbningsaften i København, onsdag den 25. oktober 2023.

Ingen af de hvide følgespots på scene og bagtæppe dannede dog med vilje den hilsen til Gun barrel logoet, som andre kunstnere nok ville have sneget ind.

"En pervers del af mig"

"I'm gonna avoid the cliché", synger Madonna sigende nok – for divaen var i 2002 selv i tvivl om hun overhovedet gad lave et 007-tema.

"Alle vil så gerne skrive titelsangen til en James Bond film, men jeg har aldrig brudt mig om, at gøre det som alle andre kan lide. Det er bare en pervers del af mig", sagde hun dengang.

Men så tænkte hun alligevel over det og konkluderede: "You know what? James Bond needs some techno".

Siden har Die Another Day da også været med på adskillige af Madonnas live turneeer – bare aldrig som et Bond hyldest nummer.

I Parken 2009 brugte hun det således i en sekvens, hvor to boksere sloges på scenen, mens mor selv svedigt showdansede bag rebene på en video, der endte med, at hun sprøjtede sit blod ud over skærmen, som i et teknisk knock out.

Sort a la Zao

I Amagers Royale Arena bevægede den 65årige popdronning sig mere stift omkring sammen med to dansere i nogle robotagtige stacato-bevægelser.

Hun var iført en sort  kjole med bør. Kun ved at strække sammenligningen til bristepunktet, kunne man hævde, at den var lig med den sorte dødsjakke, som skurken Zao bar i filmen, da han torturerede den fastlænkede Halle Berry.

Teksten om at dø en anden dag, virkede i denne sammenhæng mere aktuelt møntet på Madonna selv.

Divaen blev immervæk fundet livløs på gulvet af sit hjem tre måneder før turnéen.

Selv kaldte Madonna det for et mirakel, at hun overhovedet kunne stå på en scene.

Når hun i det tilbageblik på sin 40 år lange karriere, som Celebration Tour koncerten repræsenterede, valgte at fremføre Die Another Day – fremfor større hits som Material Girl, Express Yourself og Music - er forklaringen enkel.

Madonna kan simpelthen godt lide det.

”De orkestervioliner er så fede. På grund af dem, er det en af mine yndlingssange”, har hun udtalt.

22 år efter, at den britiske Queen Elizabeth hørte sangen ved den royale gallapremiere i London, og fem Bond-film, og ligeså mange divergerende titelsange senere, er Die Another Day da også blevet et nummer, der er vokset ind i popkulturen.

På godt og på ondt