”Er det James Bond Jr …?

”Ja, den er god nok. Det er mig … ”

Lars Thiesgaard griner i telefonen.

Hans stemme burde være kendt af enhver tegnefilmselsker. Skuespilleren har dubbet over 700 forskellige figurer.

Men i telefonen fra Falster lyder han som sig selv. Han er 63 år - og senior. 

Alligevel vil en  del af ham altid forblive Junior.

James Bond Jr.  

Lars Thiesgaard dubbede hovedrollen i den danske udgave af en tegnefilmsserie, der så dagens lys i USA i 1992.
På et tidspunkt, hvor biograf-filmenes Bond-serie var gået i stå.
Rettighedsstridigheder mellem produceren Albert R Broccolis Eon productions og filmselskabet MGM, forhindrede Timothy Dalton i at lave sin tredje 007 film.
I stedet forsøgte man at gå nye veje. 
Broccolis bonus-søn, produceren Michael G. Wilson godkendte et projekt, der satte Bond i børnehøjdhe.
Man oversatte det agent-univers, som publikum kendte fra filmene, og præsenterede det i frisk, ungdommelig tegnefilmsform.

”James Bond Jr. er nevø til den rigtige James Bond. Serien begynder, da han ankommer til sin prep-school Warfield, hvor der kun går elever, der er i familie med højtstående personer”, fortæller Lars Thiesgaard.

”Børnene på skolen har en relation til de figurer, man kender fra filmene. Men det er ikke James Bond som ung - han optræder i et andet univers, og James Junior refererer til ham som sin ”onkel James”.

"Kendere siger godt nok, at det ikke kan passe. Ian Flemings James Bond var enebarn. Men den del skal man nok bare lade ligge. TV-serien er et biprodukt, der forsøgte at ramme et nyt publikum”, siger Thiesgaard.

Før Bond-bloggens interview har Thiesgaard genset seriens to første afsnit. Dem med danske stemmer, som han har på et optaget VHS-bånd.
TV3 sendte dem fra sensommeren 1992 og ind i 1993.  
Thiesgaard husker, at man dubbede alle 65 episoder til dansk.
Sidste session var i november 1992, hvor afsnit 61-65 blev færdiggjort.
Pr. 2022 er ingen af dem med danske stemmer dog blevet gjort tilgængelige for købere. 
Til gengæld findes mange af episoderne på You Tube på forskellige sprog.

Det var i 1992 – helt præcist den 28. juli 1992 - at Lars Thiesgaard og co. gik i gang med det danske dubbing-arbejde til de første tre episoder af James Bond Jr.

Arbejdet foregik i Sun Studio i det københavnske Nordvestkvarter. 
”Studiets ejer, Svend Christiansen havde indspillet mange plader med sangere som John Mogensen og Johnny Reimar. Men han opdagede at der i 1990erne var ved at opstå et tegnefilmsmarked, der kunne udvikles og som studierne kunne anvendes til, når der ikke var pladeindspilninger”, fortæller Thiesgaard.

Sun Studio investerede i det rigtige udstyr og kunne derfor efterkomme de bestillinger på lyd-dubbing til tegnefilm, der bl.a. kom fra TV3. I 1992 var kanalen kun lige ved at etablere sig i Danmark.

”Jeg selv var lige begyndt at lave stemmer til Disneys Peter Plys og Flintstones. Svend spurgte, om ikke jeg ville være med til at samle et hold af skuespillere, der havde lyst og talent til at gøre dubbing til deres hoved-erhverv”, siger Thiesgaard.

I tilfældet James Bond Jr. skulle Thiesgaard finde dem, der kunne lave passende menneskelige stemmer til karaktererne.

Normalt kunne man dengang klare sig med fem skuespillere.  Men i James Bond Jr. måtte antallet op på (00) syv.

Figurgalleriet var nemlig stort.
Bond Junior bliver på Warfield Academy roommate med den nørdede Horace Boothroyd III med kælenavnet I.Q  Han er barnebarn af opfinderen Q fra filmserien og blev spillet af Hans Henrik Bærentsen, dengang berømt som Rasmus Radiomus på DR.

Felix Leiter, Bonds CIA-ven fra filmene, er også familiært repræsenteret i form af sønnen Gordon ”Gordo” Leiter. En muskuløs surfer-dude med langt blond hår - og skuespilleren Mikael Birkkjærs stemme. 

Skolens bebrillede dydsmønster, Phoebe Farragut med Miss Moneypenny-agtige drømme om James Junior, dubbede Vibeke Dueholm. 

Endelig lånte Vibeke Hastrup sin stemme til Bond Jr’s udkårne, Tracy Milbanks, datter af skolens rektor, Bradford Milbanks. En pendent til M - dubbet af Torben Sekov.

Slynglerne i serien blev fortrinsvis eftersynkroniseret af Esper Hagen (Matadors Arnold Winther)

Han havde en ru og hæs stemme.  Velegnet til bl.a. JAWS, der var blevet et lavere, bredere og mere snakkesaligt monster, end den version Richard Kiel havde gjort berømt i Spionen der elskede mig, 1977, og Moonraker, 1979

Rollen som Bond Junior fik Thiesgaard selv. Naturligt, da han havde alderen og stemmen til det.
Udover James Bond Jr. dubbede Lars Thiesgaard også (med en dybere røst) skolens sports træner, Burton Mitchell. 

Bond-bloggen: ”I den amerikanske serie blev James Bond Jr. spillet af Curey Burton, der talte med en mellemting af amerikansk og engelsk accent. Men du skulle jo lave en Bond med dansk stemme. Hvordan besluttede du, at han skulle lyde?

L.T.: ”Jeg var 33 år dengang, og Bond Jr. skulle vel forestille at være mellem 16-18 år. Så jeg lagde mig op i et lyst leje, og levede mig ind i at være teenager. Vi ville generelt ikke give karaktererne accent, så det var rigsdansk, vi talte. Lidt al la speakeren i radio og TV-avisen, men spillet med ungdommelig energi og gå- på-mod”.

B-B: ”Var der nogle fra Bond-produktionen, der skulle godkende stemmerne”?

L.T.: ”Ikke i det her tilfælde. Det var der på de store Disney-film. Her var TV-3 trygge ved, at det blev dubbet på Sun Studio. Jeg spurgte Svend om vi hørte noget, men nej.  Han sagde bare, at hvis vi ikke gjorde det godt, ville de stoppe med at give os flere opgaver - og der blev ved med at komme opgaver ind”.

B.B: ”Når man skal spille James Bond – også selvom det kun er med stemmen – er der så en særlig stemning, man skal ramme”?

L.T: ”Nu har jeg lige genset et par afsnit, og bemærket at lidt af elguitar-temaet, som man kender fra de rigtige film, bruges i baggrunden – og så kom man jo automatisk i Agent 007-stemning”.

”Bond Junior kører også i en Aston Martin DB-5, som han har lånt af sin onkel, der kan affyre raketter og sågar flyve. Den styrter ned sammen med et fly i første afsnit, men stumperne ender med at blive samlet til en ny, rød sportsvogn.
Bond Jr.  kæmper også mod en forbryderorganisation kaldet S.C.U.M, der svarer til filmenes S.P.E.C.T.R.E. Den bliver ledet af S.C.U.M LORD, en mystisk mand med en hvid hund. Så grundstemningen er som i en rigtig Bond-film.

L.T.: "Når jeg hører serien i dag, synes jeg faktisk, det spiller rigtig fint. Vi har et godt cast, og serien minder lidt om Scooby-Doo. Man sidder og gætter med på mysteriet, og får en halv times god underholdning. Den er måske ikke helt på højde med Tintin, men det er samme eventyrlige stemning. Vil Bond Jr. og co. forhindre terroristerne i at få fat i koden til atomvåbnene?”. 

B.B: ”Da de lavede serien i USA fik holdet besøg af Cubby Broccoli, og Curey Burton synes også, at det var fedt at lave showet. Du refererer til en lignende stemning, men var der nogle udefra, der anerkendte det?”

L.T.: ”Det har jeg ingen erindring om. Landet var jo meget anderledes i 1993, og hvis man ikke havde en parabol, kunne man ikke se TV3.
Jeg havde investeret i udstyret, fordi jeg havde det som et arbejde, men den almindelige danske familie havde ikke, som i dag, store tv-pakker med tegnefilm.  Derfor var det også mere eksklusivt, for de der sad klar, hver lørdag morgen. Man var heller ikke så god til at kreditere stemmerne dengang, og James Bond Jr. var ikke en high profile serie. Men vi der lavede den, gik vildt op i det.

B.B.: ”Så du blev ikke omtalt som Danmarks James Bond i 1992-93?”

L.T.: ”Nej, slet ikke. Det er kommet mange år senere, hvor folk med Bond som hobby har fundet ud af det”.

B.B.: ”Serien starter med en introsang: ”No one can stop him, but S.C.U.M always tries. Young Bond cuts through each web of spies. He learned the game from his Uncle James. Now his heir to the name”

"Blev den oversat til dansk?”

L.T.: ”Nej, den blev sunget på engelsk. Det var kundens ønske, at den ikke skulle oversættes".

B.B.: ”Hvordan blev showet modtaget herhjemme?”

L.T.: ”Vi afleverede bare til TV3, men der var intet internet endnu, og ingen anmeldte tv-tegneseriefilm. I dag ville der nok blive lavet en tråd, som folk kunne kommentere på. Men dengang var det kun, når jeg mødte folk, der sagde, at ”Nåå - det ser mine børn” …”