Det var ikke Andreas Mogensen, der var den første dansker i rummet.
En historie fra BILLED-BLADET 1979 afslører, at skuespilleren Peter Bonke allerede havde været der. Men han var ikke alene. En frisk dansk dreng var nemlig også til stede, da Bond fløj ud i verdensrummet for at stoppe superskurken Hugo Drax. Optagelserne til Moonraker foregik i Paris, og Klaus Bo Nilsson husker i dag tilbage på rejsen med glæde.

"Det var min far, journalist Kjeld B. Nilsson, der skrev artiklen", siger Klaus Bo Nilsson. "Han var dengang udenrigskorrespondent for Berlingske Tidende, skrev også for BILLED-BLADET og boede ikke så langt for Boulogne studierne, hvor de optog filmen. Da jeg var nede for at besøge ham, havde han arrangeret et set-visit. For ikke at blive anklaget for nepotisme udelod man blot mit efternavn i historien".

"Jeg var dengang ti år, og havde ikke set Bond film før. De blev jo ikke vist i tv, og VHS var kun lige kommet ud. Men efter Moonraker blev jeg fan. Der var travlt i studiet, så jeg husker, vi måtte vente i en slags kantine, mens folk blev kaldt i højtalere, og løb hektisk rundt.
Men da der blev mulighed kom vi ind i studiet og tog billeder, hvor jeg sad i Moonrakeren. Jeg var lidt skuffet over, at der ikke var lys i instrumenterne".

"Så kom Lois Chiles og satte sig. I dag ærgrer det mig, at jeg ikke kunne tale engelsk med hende. Jeg sagde vist bare, ”Hallo”, men jeg husker, at jeg var lidt nervøs. Hun var jo en pæn pige. Det var jeg allerede dengang klar over. Men jeg fik da lov til, at prøve hendes hjelm".

"Så kom Peter Bonke. Min far og jeg sad og snakkede og ventede på at Roger Moore skulle blive klar, da Bonke hørte, at vi talte dansk. Jeg husker ikke hvad han sagde, bare at det da var pudsigt, at der sad én i en rumdragt og talte dansk".

"Roger Moore kendte jeg dengang fra De uheldige helte og lidt fra Helgenen på svensk tv. Men der var både managers og assistenter tilstede, der instruerede os i, at vi altså kun havde fem minutter – han var virkelig stjernen. Men vi tog billeder og jeg fik overrakt et fotografi med hans autograf".

"Mit indtryk var, at Roger Moore var flink og oprigtig. Han virkede som om han var der for mig. Han var ikke, ligesom de højrøvede superstjerner, der sidder og kigger den anden vej, mens de svarer i to stavelses ord. Han virkede engageret .."

"Men det med at jeg ”lærte karate af 007” – nej, det var vist noget min far, mente skulle være vinklen. Så det gjorde jeg bare for kameraet. Men det var hurtigt overstået. Moore stod i sin gule uniform med rum-hat og ventede på, at de skulle omrokere kameraerne".

"Det var en interessant dag, og det gjorde indtryk på mig, at komme ind på den kæmpe rumstation. Den var vældig flot. Når folk spørger om min favorit Bond er det derfor Moonraker og Moore. Andre synes det er et Star Wars spin off, men jeg synes den er fed. Den har mange fede lokationer -Venedig og Brasilien - og musikken er god.

"Det ødelagde selvfølgelig lidt illusionen, fordi jeg vidste rumstationen lå i et studie, hvilket jeg fortalte alle i min klasse i Farum dengang. Men det ser ud som om, den er i rummet, og det er meget godt lavet for en film fra 1979".

"Dagen efter vendte vi tilbage, men til et andet stude, der lå ved siden af et gammelt autoophug. Der var de godt i gang med at rigge blue screens op, og der lå Richard Kiel – JAWS. Det så ud som om, at han svævede i luften, hvilket jeg begejstret udbrød - og så jeg blev ellers tysset på. For det var under optagelserne til faldskærmsjagten".

"Roger kom igen og hilste, og så mødte jeg Richard Kiel. Vi lavede en lille billede-historie, hvor vi lagde arm. Jeg vandt, hvorpå JAWS blev sur og løftede mig op i ørerne.Richard Kiel kom også til Danmark, da der var premiere i Kinopalæet på Frederiksberg. Det var en fin biograf med balkon og loge og en bar med rødt plys. Der sad Richard Kiel.

"Jeg husker, at vi gik op til ham, og at han kunne huske mig. Så fik jeg en autograf med påskriften: ”Nice to see you in Copenhagen – your friend Richard Kiel”. Den er desværre blevet væk, og det samme er Rogers autograf - de lå sammen i en chartek, men der har været mange flytninger siden".
Kiel havde jo de sølvtænder, som han tog ud som et gebis. Han var skræmmende at se på, men virkelig flink, og da han skulle løfte mig, var han meget omsorgsfuld".

"At se filmen til premieren var stort, især da de kom op i rummet. Jeg så den vel fem-seks gange i biografen. Udover selve rum sekvensen er der mange fede sekvenser, gondolen, der kan køre på land, speedbåds-jagten gennem Brasiliens jungle, og kampen på torvebanen".

"Jeg synes, at Moonraker har det hele, og at der sker noget hele tiden. Men jeg kan være forudindtaget for jeg er vist meget i undertal", siger Klaus Bo Nilsson. Han er nu fyldt 53 år - og for længst landet på jorden i Dragør.