1972

- Bond i en brydningstid

Farvel til Connery

Med Diamanter varer evigts succes var den eneste malurt i martinien, at Bond selv - Sean Connery - ikke havde tænkt sig at blive i rollen. Det citerede Ekstra Bladet ham for under et billede af skotten mellem barbrystede Las Vegas-showgirls, der tilgodeså frokostavisens og 1970ernes frimodighed.
Ekstra Bladet fortalte allerede 4. januar 1972, at Connery var færdig med 007.

Kongens sidste færd ...

Ti dage efter udmeldingen, 14. januar 1972, døde Danmarks kong Frederik IX.
Landesorgen bredte sig over de provinsbiografer, der viste Diamanter varer evigt.
Da Sean Connery havde sagt sin sidste replik, og filmens sluttekster var kørt færdig, satte Kinopalæet i Randers en farvefilm på, hvor danskerne kunne se deres konge blive bisat. Filmen hed Kongens sidste færd, en titel der virkede meget passende, eftersom der efter Connerys exit nu også skulle indsættes en ny mand i den officielle 007 kongerække.
Amtsavisen Randers skrev, at Bond-fans både tog afsked med Connery og Kong Frederik.

Velsignet analyse

Diamanter varer evigt affødte nogle af de mest dybsindige analyser af en Bond-film i Danmark, siden midten af 1960erne.
I Kirke og Film fremhævede professor Poul Behrendt i 1972 den genkomne Sean Connerys Bond for at være knap så afhængig af teknik, som sin fjendtlige modpart. 
En kritik, der ellers var blevet meget markant efter Agent 007 i ilden, 1965, og Du lever kun to gange fra 1967.
Den danske prins Henrik blev sammenlignet med Connery i Kirke og Film 1972.

Sammenlignet med prins Henrik

"Bond bliver pant på, at teknikken ikke behøver at overtage herredømmet, så længe der findes personligt mod og opfindsomhed. Derfor gør det heller ingen forskel om James Bond bliver fanget og afvæbnet. Han er til syvende og sidst uafhængig af ydre indretninger, hans styrke er af personlig art, han er nærkampens polyhistor, et teknikkens altmuligmenneske og synes i sit udseende at forene Gary Cooper og prins Henrik", skrev Behrendt. 
Det var vist første gang, at Connery blev sammenlignet med den danske prinsgemal.
Informations Rolf Dorset afdækkede Bond som en "camp" verdenspolitmand for samfundets bevarelse.

Moralens repræsentant

Konklusionen i Kirke og Film lød, at Bond ikke behøvede at tænke over den moralske verdensorden, fordi han repræsenterede den. "
Der er aldrig tale om personligt ressentiment i hans forhold til de mennesker, han udrydder. De mennesker James Bond bekæmper er farlige... for Gud og civilisationen", skrev  Kirke og Film. Et argument, som Informations klummeskribent Rolf Dorset udfordrede ved at beskrive 007 som en beskytter af det kapitalistiske og rustningstunge systems bevarelelse, hvis udbredelse venstrefløjen burde kæmpe imod.

Ægte varer

I Ekstra Bladet spalter fremhævede man nogle andre værdier i marts 1972 - Maurice Binders frække fortekster. 
Det gav nemlig frokostudgivelsen mulighed for at vise de bare former på filmens modeller, og berette, at det skam var ægte ædelstene, der lynede og glimtede i takt med Shirley Basseys titelsang.
Ekstra Bladet stillede skarpt værdierne i Binders fortekster i 1972.

SJÆLDENDT 007 LEGETØJ

Corgis legetøjsmodeller af Bonds transportmidler anno 1971.

Sjældent legetøj

Blandt ædelstenene må man idag også regne de to stykker legetøj, som blev udsendt af Corgi. 
Bonds blod-røde Ford Mustang og den mystiske månemaskine. 
Navnlig den monster-agtige månemaskine, som Connery i filmen kører gennem Nevadas ørken, var en sjældenhed, som også blev omtalt i filmens program.

Månebil på danske hænder

Original-fartøjet blev designet af arkitekten Ken Adam og deltog i europæiske premierer som blikfang. 
Legetøjsversionen fra Corgi blev trukket tilbage i 1973. Derfor er det en yderst sjælden vogn at have i sin legetøjsbilsamling. 
Det fortæller Bond-samleren Knud Braagaard fra Lyngby bl.a. om i ovenstående video.
Kalundborg Folkeblad tegnede et portræt af Connery, da filmen kom til byens Kino i marts 1972.

007 i OL-kamp med Fredborg

Selvom den danske cykelstjerne Niels Fredborg skulle dyste ved OL-legene i Vesttyskland i august, opfordrede Skive Dagblad alle til at forlade transmissionerne fra München 1972 for i stedet at se "en Bond-film, der ikke havde været så selvironisk og festlig før". 
Avisen syntes også, at Bonds dødsfjende Blofeld, spillet af Charles Gray i Diamanter varer evigt, lignede hans chef (Bernard Lee) som ung, og at Roger Moore ville være et oplagt valg som Connerys afløser.
Foto: Skive bio/Kritik fra Skive dagblad 1972 Cykelrytteren Niels Fredborg fik OL guld - Skive Bio fik Diamanter varer evigt i 1972.

Et trækplaster

Den 8. marts 1972 fortalte B.T., at Diamanter varer evigt havde trukket 270.000 mennesker i biografen i Danmark, siden filmen åbnede den 17.  december 1971.  Det var en klar forbedring i forhold til Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste, fra 1969 der ifølge Se og Hør, kun havde haft et besøgstal på 140.000.
B.T. og Jyllands-Posten, t.h. gjorde status over Diamanter varer evigts indtjening i 1972.

For fulde sale

Nørreport Bio holdt filmen på repertoiret indtil den 6. februar 1972. 
Kinopalæet tog den først af programmet den 27. februar 1972.
Men i provinsen kørte Diamanter varer evigt for fulde sale og i pressen blev det forkyndt, at seriens tidligere film atter ville blive tilgængelige i kavalkader i hovedstaden henover sommeren 1972.

Kæmpe kavalkade i Imperial

Imperial i København - der senere skulle blive byens store galla-premiere biograf - havde svært ved at fylde salen i 1972. For første gang fik biografen derfor fat på de første seks Eon 007-film, og viste dem i sommeren 1972.

Ursula gik i land
Fra den 3. til den 9. juli traskede Ursula Andress atter i land foran en nynnende Sean Connery i Agent 007 - Mission: Drab. 
Bond dannede atter par med Pedro Armendariz' tyrkiske spionchef i Agent 007 jages fra den 10. til den 16 juli og folk kunne igen frydes over Bonds kamp mod Oddjobb i Fort Knox, da Agent 007 contra Goldfinger blev vist fra den 17'ende til den 23. juli 1972.
Imperial gav publikum et gensyn med Bonds eksotiske verden i sommeren 1972.

Lazenby sprang man over

Biografen brød kronologien ved at fortsætte med Connerys møde med de japanske piger i seriens femte film, Du lever kun to gangeDen kørte fra den 24. til den 30. juli 1972. Først den 31. juli 1972 kunne publikum opleve den eksotiske undervandsverden i Agent 007 i ildens mange dykkerscener. 
Filmen gik indtil 6. august 1972. Men istedet for at fortsætte med George Lazenbys film begyndte man forfra.
George Lazenbys film blev sprunget over i Imperials første 007-kavalkade 1972.

En uge mere

Agent 007 - Mission: Drab spillede den 7. august, Agent 007 jages den 8. august, Agent 007 contra Goldfinger den 9. august og Du lever kun to gange den 10. august 1972.
Først den 12. august fik George Lazenbys Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste lov at blande sig i Connery kavalkaden. Inden Agent 007 i ilden rundede visningen af den 13. august 1972. 
Troede man da ...
Med nye plakater og ændret kronologi kørte filmene i en uge i Imperial.

Og en uge mere ...

Eftersom Imperial stadig mærkede efterspørgsel fik Agent 007 - Mission: Drab, Agent 007 jages og Agent 007 contra Goldfinger tre dage mere, den 14. 15. og 16. august 1972.
Efterfulgt af Du lever kun to gange, den 17. august, Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste den 19. august og Agent 007 i ilden den 20. august 1972.
Rialto Teatret på Frederiksberg genopsatte Feldmans 007 farce i 1972. Foto: Egon Engmann.

11 dage uden 007

Derpå gik der 11 dage uden Bond-film på plakaten i hovedstaden. 
Så begyndte personalet i Frederiksbergs Rialto biograf, at gøre klar til den første repremiere på Charles K. Feldmans 007  - Casino Royale, der spillede  fra den første til den tiende september 1972.
Lazenby var hensat til stenbroens publikum i de mørke novemberdage 1972.

Lazenby på stenbroen

George Lazenbys film fra 1969 havde i sommerens løb kun haft to repremierer i Imperial.
 I Hendes Majestæts Hemmelige Tjenste blev anset set lidt af en slå-på-tæven film. Mere passende til repertoiret i den lille (554 sæder) Vester Bio på det hårde københavnske Vesterbro.  
Da censuren tilmed blev sænket fra 16 til 12 år, kunne stenbroens børn se Lazenbys Bond dele øretæver ud på lærredet fra den 17. til den 23. november 1972.

"Forrygende tempo"

I FILM årbogen 1972 var Bond også tilbage i årets tilbageblik (hvad Lazenby-filmen ikke var i 1969). Bogen fremhævede Diamanter varer evigts instruktion af Guy Hamiltons for at foregå i et "forrygende tempo", og skrev at den næste Bond-film skulle laves i 1973, "hvis Sean Connery altså gider"
Det gjorde han ikke ...

Connery som coverboy

I årets to James Bond - Agent 007 udgivelser tog redaktøren stadig ingen notits af George Lazenby og David Nivens 007-fortolkninger.
For tegneserien var der kun én James Bond. Han var blevet ældre at se på. Men det var tydeligvis stadig Sean Connerys ansigt, der solgte tegneserierne.
Foto: Faraos Cigarer Sean Connery prydede både forsiden og bagsiden af Bond-tegmeserierne i 1972.

Nye titler

Både Agent 007 James Bond nr. 23. og 24. bød på helt nye eventyr.
Det gyldne spøgelse og Mysteriet om dobbeltgængerne var ikke Ian Fleming titler. Men begge blade var spækket med billeder fra Diamanter varer evigt.
Forsiden på nummer 24 var også interessant, idet den viste Connerys Bond i en drageflyver. Et hjælpemiddel, som skulle indgå i den næste Bond-film fra Eon productions, Lev og lad dø.
Deri var det bare ikke Connery,  der fløj den ...
Foto: Faraos Cigarer Roger Moore fløj drageflyver i Lev og lad dø - på tegneserien fra 1972 var det Connery.

Presenting Roger Moore

Mysteriet om dobbeltgængerne udkom i Danmark den 27. oktober 1972. 
På det tidspunkt havde verden fået en ny officiel Agent 007.  
Den 1. august 1972 blev Roger Moore nemlig annonceret som Sean Connerys afløser ved en PR-seance på Londons Dorchester Hotel.
Roger Moore forlod De uheldige helte for 007. Klemmen? At Moore skulle have procenter, hvis Tony Curtis fortsatte serien uden ham.

Populær parfume-producent

Valget af Roger Moore som Bond var populært i Danmark.
 I selskab med amerikanske Tony Curtis var briten blandt de mest sete tv-detektiver i serien De Uheldige Helte - The Persuaders, der blev sendt på DR i 1972. 
Det havde Magasins personale under tumultagtige scener fået at mærke, da Moore i maj 1972 besøgte København i sin egenskab af parfumeproducent for Fabergé.
Udklip af Roger Moores besøg i København i 1972.

Ikke mere uheldig helt

Antallet af fans voksede fra 4000 til 6000 mellem de to autografskrivninger, som stjernen stillede op til i Magasin du Nord på Kgs Nytorv.
I ly af masserne på Hotel Frederik, sagde Moore bagefter til Se og Hør, at der ikke ville komme flere episoder af The Persuaders - som De uheldige helte hed på engelsk. 
Han havde i al fald den klemme på Tony Curtis, at det skulle udløse procenter, hvis amerikaneren fortsatte uden ham. 
Moore nævnte dog ved den lejlighed intet om, at han snart ville blive den ny Bond.
Se og Hør bragte historien om, at Moore skulle være 007 - på tv. Fotoscan: Jan Mouritzen.

Bond som tv-serie

Forhandlingerne om Roger Moore blev også intense. 
Se og Hør skrev i 1972, at det britiske tv-selskab ITC efter sucessen med De uheldige helte meget gerne ville lave en tv-serie med Roger Moore som 007.
Det krævede ganske vist lige, at man købte retten til Bond-figuren af Eon-producerne, Saltzman og Broccoli. 
Ikke overraskende endte forhandlingerne med at bryde sammen - og Moore med at skrive under på tre Eon Bond-film, der skulle produceres fra 1973-77.
Biograf Bladet, t.v. og Se og Hør orienterede om Moores indsættelse i 1972.

Usnobbet frimod

Selvom Moore ikke var nogen snob, vinklede Se og Hør overskiften efter stjernens figur, Lord Brett Sinclair i De uheldige helte. I Sverige blev serien kaldt Snobberne,  skrev bladet. Den rigtige titel var nu Snobbar som jobbar. 
Biografbladet bragte et billede af Moores nye medspiller, Jane Seymour. Hun havde en vis tilnytning til Danmark, og kom ovenikøbet til København i 1973.

Om historien

Denne artikel bygger på et arkivmateriale, trukket fra tekstarkivet og diverse avis, ugeblade, tidsskifter, programmer, pr-meddelelser og tegneserier fra egne gemmer. Brian Iskovs Bondorama.dk er brugt til research af detaljer. Tak til Jan Mouritzen, Jesper Antvorskov, Kevin Helsinghof, Martin Salling Hansen, Torben Bruus og Boris Larsen for tilsendt stof, og til fotograf Jørgen Kjær for tilladelse af brug af billede. Kilder er citeret, hvor de optræder. For syns skyld er flere af anmeldelserne forsynet med billeder, der ikke forekom i den originale avis/blad udgivelse, mens nogle er renskrevet af læsevenlige årsager.
Vil man bidrage med yderligere historisk 007-materiale fra perioden, eller berigtige historisk ukorrekt kronologi, eller mangelfuld kreditering er man velkommen til at maile til Bond-bloggen.dk på - Casper0910@outlook.dk