Bond-pigen fra Bogø

TALETID TIL CECILIE THOMSEN  

Cecilie Thomsen var i 1997 det hotteste navn i Danmark på grund af sin rolle som nationens første Bond-babe med taletid. Bond-bloggen.dk mindes den aften, hvor hun ringede fra New York for at dele oplevelsen. 

Hun ringer i morgen. Det har hun lovet”

Beskeden fra modelbureauet havde lydt sådan et par dage.  Men redaktionschefen holdt gerne siderne åbne.

Han havde købt de billeder, der skulle bruges.

Motiver med modellen, kun draperet i silkelagner, som ville have fået mediemogulen Elliot Carver til at udstøde et ”delicious”.

Så nu manglede vi blot opkaldet fra Bond-pigen i New York. 

Foto: @MGM/Danjac Som professor Inga Bergstrøm var Thomsen Tomorrow Never Dies dejlige danske bidrag.

Hotteste navn i Danmark

I går er et minde, i dag er historie …  men i december 1997 var Cecilie Thomsen, det hotteste navn, der kunne siges i Danmarks underholdningsbranche. Nationens første Bond-pige med taletid, i seng med Pierce Brosnan i Tomorrow Never Dies og på vej til verdenspremiere i London med sin daværende kæreste, rockstjernen Bryan Adams.

Alle de store engelske og amerikanske tv-stationer ville have fat i hende. Men den danske pige havde hidtil ikke givet store private interviews.

Bond-pigen fra Bogø havde imidlertid helt eksklusivt sagt ja til at lade sig forhånds interviewe over telefonen fra USA til BILLED BLADET, hvor denne skribent dengang arbejdede. Så kunne bladet udkomme med fotomodellens fantastiske fortælling på selve Tomorrow Never Dies’ danske premieredag, torsdag den 11. december 1997.

BILLED-BLADETs personlige portræt af den danske Bond-babe, begået af Bond-bloggens bestyrer.

Ingen mobiltelefoner

Aftalen var kommet i stand gennem modelbureauet Eltie Models direktør Trice Thomsen og Cecilie selv, henover sommeren.

Men i 1997 var det stadig mest James Bond typer, der var udstyret med mobiltelefoner. Med seks timers tidsforskel mellem New York og København krævede det, at man fysisk holdt sig i nærheden af en fastnet forbindelse i aftentimerne. Og iøvrigt fortalte alle, der ellers gav et kald, at man slet ikke kunne tale, fordi Bonds nye babe kunne ringe, anytime

Så sandelig andre tider.

Anden del af Billed-Bladets portræt. Børnebilledet af Cecilie er maskeret af etiske hensyn.

Ameri'dansk accent

For Cecilie holdt ord.

Ukrukket og med et charmerende ameri'dansk var hun pludselig i røret.

Benovet over sit møde med filmbranchen, og over den utrolige hype, som hun oplevede overalt i gadebilledet i New York, hvor Tomorrow Never Dies' poster prydede alle busser og facader.  

Historien om Cecilies eventyr kom til at fylde fire sider i BILLED-BLADET.

The Sun, tirsdag den 2. december 1997, bragte reportagen fra Brosnan og Thomsens senge-seance.

Ingen Google translate

Fotomodellen havde på forhånd udvalgt og fremsendt en samling private billeder, der kunne give indblik i hendes opvækst, familieliv og venneskare. Materiale som engelsk presse ugen efter udgivelsen kimede redaktionen ned for at få fingrene i.

The Sun og The Guardian ville også gerne have oversat – ord for ord- hvad der stod i artiklen. I modsætning til den high tech-verden, som Tomorrow Never Dies skildrede, levede alle nemlig endnu i en virkelighed, der hverken havde Google eller Google translate.

Cecilie måtte igen og igen fortælle danske reportere om sengescenen på d'Angleterre. Privatfoto/MGM

"Farvel min skonnert"

Cecilie Thomsen talte efterfølgende med adskillige andre danske journalister i forbindelse med sin deltagelse i filmen.

U.I.P arrangerede en-til-en interviews med den danske top-model på d’Angleterre, da Tomorrow Never Dies fik Danmarkspremiere,

Ved gallapremieren i  Imperial blev Thomsen og Desmond Llewlyn alias Q  udspurgt af skuespilleren og konferencieren Kristian Boland om selve sengescenen med Pierce Brosnan, Her fortalte Cecilie Thomsen uddybende, at hun havde rettet lidt på Bond-stjernens danske udtale undervejs.

”Farvel min skønne”, som Bond skulle sige, da de lå i sengen, blev hele tiden til ”Farvel min skonnert”.

Cecilie måtte påpege, at hun altså ikke var nogen skude.

Også i James Bond 007 Magazines fanblad fik Thomsens lagenleg med Bond et opslag.

Stadig på efternavn

Forførelsessekvensen blev optaget den 30. april 1997 i et hus i Aylesburg, skønt det i filmen ser ud som om det foregår i et værelse på Oxford.  

Bond er angiveligt til stede for at få en lektion i dansk. Hvilket i 1990erne kunne oversættes direkte til en seksuel lagenleg.

På de to glas med champagne, flasken i køleren og den sorte kappe, der ligger smidt på gulvet ved siden af sengen, antyder filmen, hvad der er gået forud. Cecilie Thomsen er i rollen som professoren blevet forført, og roser tilmed sin elev for at gøre fremskridt.  

Man kan nok undre sig over, at hun stadig er på efternavn med sin elsker. Tidligere Bond-piger ville have sukket et mere personligt, ”Åh, James”.

Men Dr. Ingrid Bergstrom – som i øvrigt også lyder mere svensk end dansk – holder på formerne ved at kalde Brosnan ”Hr. Bond”.  

”Det er en feornøj’els’ at lær ny’ge tuunge-måel, professor”, svarer Brosnan. På et dansk, som de fleste nok kun kunne forstå, fordi dialogen var tekstet.  

Gearth Parce fortalte Peoples læsere om den danske Bond-pige.

Afslappet med nøgenhed

Gearth Pearce, forfatter til bag-om-bogen The Making of Tomorrow Never Dies, overværede optagelsen. Han beskrev det således:

”Pierce Brosnan ankommer: ”Undskyld jeg kommer for sent, men jeg har brugt de sidste tre timer på at lime hår fast på mit bryst”, siger han.

 ”Glimrende” – svarer Cecilia. ”Jeg har brugt de sidste tre timer på at fjerne hårene fra mine”.

Så var isen brudt, og Brosnan fik det, han siden skulle betegne som "en af sine bedste morgener", under hele filmens fem måneder lange optageperiode.

Da hun kun er iført et lagen, måtte Cecilie forsikre instruktør Roger Spootiswoode om, at hun skam var ganske komfortabel med det nøgne look.

Ellers ville det kunne ses på filmen, og ødelægge hendes skuespiller-karriere.

"Hvilken karriere?, tænkte hun, og beroligede iscenesætteren med, at hun jo kom fra Danmark, var opvokset i en hippie-kultur og derfor havde et ganske afslappet forhold til nøgenhed.  

 ”Brosnan løftede bare lagnet, så det hele – og så var det hud mod hud”


- Cecile Thomsen om sengescenen

Ifølge Spootswoode klarede de optagelsen på et par timer, og sagde tak klokken 11. om formiddagen.

Men efter første take fandt han alligevel resultatet meget konventionelt. ”Well, jeg er den konventionelle type”, sagde Brosnan, men begge blev enige om, at der skulle være mere sjov og rullen rundt i sengen.

Det betød, at der også skulle eksponeres mere af Cecilies nøgne ryg og ben. 

Mere ryg og ben, krævede instruktøren. Cecilie Thomsen leverede. Foto: Screengrab.

Koldsvedte af nervøsitet

For Cecilie var det imidlertid øjeblikket, hvor hun for første gang følte, at hun passede ind i et fællesskab.

Modsat den modelverden, hun kom fra, var hun ikke bare en blank facade, som stylister og make up artister og fotografer kreativt modellerede.

Hun fornemmede, at hun indgik i en kreativ proces, og at alle på holdet gjorde sig umage for at få hende til at slappe af og føle sig som en del af fællesskabet.  

Alligevel havde Cecilie koldsved af nervøsitet. Nøgen, som hun var, tænkte hun, at Pierce Brosnan nok blot ville placere sig ovenpå lagnet.

”Men han løftede bare lagnet, han så det hele, og så var det hud mod hud. Og jeg svedte, havde det ubehageligt og undskyldte, at mine hænder var helt klamme. ”Det skal du ikke bekymre dig om”, sagde Pierce, hvis skuldre var endnu mere våde. Så man er sammen om det”, sagde Cecilie Thomsen, da hun nogle år senere – i 2003 – så tilbage på scenen med Pia Røn i DRs Kronsj!

The Suns reportage fra Cecilies ankomst til premieren i London.

"Ikke særlig romantisk"

”Han var rolig og komfortabel og lavede hele tiden jokes”, udtalte Cecilie efter optagelsen om Brosnan til The Making of Tomorrow Never Dies.  Samtidig understregede hun, at der bestemt ikke var noget, der tændte hende seksuelt ved at lave den scene. ”Jeg tænkte slet ikke på, at jeg kyssede denne flotte fyr, fordi jeg var mere koncentreret om at huske mine replikker og stillinger”. 

”Det var ærligt talt ikke særlig romantisk. Jeg er enormt spændt på, hvordan publikum reagerer på det”, lød det fra Cecilie Thomsen, da hun indtog den røde løber foran Odeon Cinema i London den 9. december, hvor Tomorrow Never Dies fik verdenspremiere i 1997.

Iført en Versace model med lang slids med kig til låret blev den danske svane hele mediebilledet mest fotograferede fugl. Også fordi hun ankom hånd i hånd med sin daværende sanger-kæreste, Bryan Adams.

”Så elegant at det fremkaldte spontane klapsalver fra fansene og de mange fotografer”, skrev B.T.

Screengrab fra TV Danmarks reportage Ved den danske premiere i Imperial i 1997 gav Cecilie sig tid til at skrive autografer.

"En vidunderlig pige"

Dagbladet fangede også Bond-baben, da filmen var blevet vist.

Rock-kæresten Bryan Adams  – berettede hun til B.T. - var taget hjem. Men han havde sagt, at det var "en god film, og at Cecilie var den, der virkede mest naturlig”. 

Ekstra Bladet – repræsenteret ved det gamle Bond-tegneserieblads nestor Nicolas Barbano – var også i London. Han fik denne kommentar fra Pierce Brosnan: Cecilie er en vidunderlig pige, virkelig dejlig. Og det var en alt for kort morgen. Det var meningen vi skulle bruge hele dagen på at filme den sekvens”.

Brosnan sagde det dog på engelsk. Det ville have krævet flere timer, at lære Cecilies danske modersmål.

Cecilie og Brosnan krøllede lagner den 30. april 1997. Klik på billedet for at se scenen.

Kinesisk blev til dansk

Ifølge det originale manuskript skulle Bond slet ikke have lært dansk.

Forførelsessekvensen skulle have udspillet sig på samme måde, men med en kinesisk Oxford professor med navnet Jenny Wu, der skulle have lært ham Mandarin. Et sprog, Bond ville have haft mere brug for end dansk i filmen, hvor Miss Moneypenny ringer midt i hyrdetimen og fortæller, at Storbritannien sender flåden til Kina.

Cecilie Thomsen havde imidlertid den fordel, at hun allerede til forgængeren GoldenEye havde været til prøvecasting som computereksperten Natalya Simonova.

Hun erkendte, at være for ung og uerfaren til den rolle. Men billedet fra Elite Models lå stadig i Eons kartotek, og da der samtidig skulle hyres tyve internationale Elite modeller til skurken Eliott Carvers mediefest i Hamburg, blev Cecilie igen aktuel.

På Fansitet MI-6 har Cecilie fået sin egen side. Klik på billedet og se mere.

Kulturel magtfaktor

Hvor stort et indtryk, hun efterlod på verden og Bond-universet kan diskuteres.

Til den amerikanske tv-vært Eammon Jones sagde Cecilie Thomsen i 1997, at hun bl.a. havde fået tilbud fra Dansk Turist Råd om at komme på postkortene, der reklamerede for Danmark. På lige linje med Amalienborg og Den Lille Havfrue. Bare fordi hun nu var blevet Bond-pige.

I februar 1998 blev hun indbudt som celeber gæst ved Danish Music Award i Valby. Sammen med AQUA, Danmarks internationale eksport band, symboliserede hun, hvor stor en kulturel magtfaktor Danmark nu var blevet.

Thomsens brud fra Bryan Adams, skiftende kærester og sporadiske roller på scenen, som musikproducer og kunsthistorie-studerende, bragte hende i årene efter også i overskrifterne.

Men påfaldendeudenfor Danmarks grænser har i 007-regi dyrket den danske Bond-pige med samme volumen, som så mange andre af Bonds erobringer.

Således figurerede hverken figuren, professor Inga Bergstrøm eller Cecilie Thomsen i Steven Jay Rubins ajourførte James Bond Movie Encyclopedia fra 2021.

Et PR kort, der beskrev den danske babes funktion i filmen.

Professor Thomsens vise ord

Men det skal ikke forklejne Cecilie Thomsens bidrag til Bond-kanonen.

Ifølge B.T. var hun i 1997 den eneste ”gammeldags” Bond-babe i Tomorrow Never Dies, der vakte størst jubel på gaden i London.

Selv sagde hun til Garth Pearce i 1997.

”Jeg elskede de gamle Bond-film, fordi de blev lavet på et tidspunkt hvor kvinder var kvinder og mænd var mænd. Jeg ved det er en cliché, men det havde sin charme. Det var simpelt, men alle kendte deres plads. Nu til dags må de være mere forsigtige og lade mænd og kvinder optræde mere ligeværdige – selv i Bond”.

Det viste sig at være vise ord.

Men hvad havde man ventet fra en Oxford professor …?