FOR DANMARK, JAMES
007 i den danske pop-kultur
 1957-1967

Siden 1957 har James Bond været en del af den danske populærkultur, men figuren blev kronologisk ukorrekt introduceret i Danmark i sit fjerde, såkaldte Jan Fleming roman-eventyr, og der gik næsten ti år før 007-feberen blev til guld ved de danske billetluger.

1957

Navnet er Fleming - Jan Fleming

Bond på dansk

”Vidunderlig – den må være mange penge værd”.
Sådan lød de - James Bonds første oversatte ord på dansk.
007 talte om en fint slebet diamant, som han studerede på M’s kontor i kapitel 2 i Diamanter varer evigt.
De, der læste Grethe Juel Jørgensens oversættelse i 1957 havde Ian Flemings fjerde roman mellem hænderne. Det var den, der blev sendt ud som den første Agent 007-roman i Danmark.  Ikke forfatterens første bog, Casino Royale fra 1953.

Ingen spor af navnet James Bond på Grafisk Forlags forside af Jan Flemings roman.

Fleming, ikke Bond

Læseren måtte selv forestille sig, hvordan James Bond så ud.
Forsiden var tegnet af Sigvaldt Hagsted - Grafisk Forlags hus-tegner. Han gengav bogens blonde heltinde, Tiffany Case blive truet af en pistolmand i en kahyt. Helt i forfatterens ånd var pigen nedringet til navlen, men der var ikke antydningen af, at der var tale om en agent-roman. Hverken Bonds navn eller kodenummer stod nævnt.
I stedet lancerede Grafisk Forlag forfatterens navn i en fordansket form - Jan Fleming.

1958

- Markedsført uden Bond

Ny titel

Heller ikke i 1958 blev danske læsere klogere på Bonds udseende.
Agenten sås kun bagfra i en mindre gengivelse på forsiden af romanen, Blodig vej til Jamaica.
Sådan lød oversættelsen af originaltitlen Live And Let Die. Det var første, men ikke sidste gang, at de danske Bond-titler blev lavet helt om. Romanen var Ian Flemings anden 007-udgivelse, og var oprindeligt fra 1954.

Grafisk Forlags omslag til Blodig vej til Jamaica.

Bond med ryggen til

Omslaget i Danmark lod maleren Henri Max Schneider dominere af en bedrøvet piges ansigt i en blomstermark. Man gætter på, at det må være historiens heltinde, Solitaire. Navnet James Bond indgik stadig ikke  i markedsføringen på forsiden. På bogens bagside kunne man til gengæld læse at, "de to venner ... Bond og Felix Leiter" var oppe mod en mægtig modstander, "negerkolossen Mr. Big".
Mens 007 vendte ryggen til promoverede Grafisk Forlag endnu engang forfatteren som Jan Fleming.
Bagsidetekst fra Grafisk Forlags Blodig vej til Jamaica.

1959

- Bond får et ansigt

En mørkhåret mand med bule i panden

Det første ansigt James Bond fik i Danmark opfandt tegneren William Petersen, der i 1960erne blev valgt som forside-illustrator til Kim bøgerne.  Bond blev på den danske første-udgave af Casino Royale, der udkom i 1959, gengivet som en mørkhåret, smokingklædt mand.
Bonds ansigt sås kun fra siden. Arret, som Fleming beskrev, løb ned ad Bonds højre kind, og fik ham til at minde om en pirat, kunne man derfor ikke se. Til gengæld havde han øjensynligt en stor bule i panden ...

Bond med bule i panden. Udsnit fra Grafisk Forlags bog.

Ansigt på hovedrollerne

Nok engang fik læseren ingen idé om, hvem manden ved spillebordet var. Navnet James Bond var ikke fremhævet. Og det var atter Jan Fleming, der havde forfattet historien. Til gengæld var både hovedskurken, Monsieur Le Chiffre og heltinden Vesper Lynd afbildet for første gang i Danmark.
Eksemplar af Grafisk Forlags første udgave af Casino Royale, 1959.

1960

 - Cary Bond

Nummeret var 007

Et tydeligere portræt af James Bond lavede William Petersen i 1960, hvor Grafisk Forlag udsendte Agent 007. Sådan oversatte forlaget Flemings tredje roman, Moonraker.
I 1959 blev Alfred Hitchcocks spion-klassisker Menneskejagt sendt ud i biograferne. Filmens hovedrolleindehaver, Cary Grants ansigtstræk har tydeligvis været til en vis inspiration for tegnerens gengivelse af Jan Flemings helt på coveret.

William Petersens gengivelse af Agent 007 på Grafisk Forlags roman fra 1959.
Cary Grant tog forskud på Bond-genren i Menneskejagt fra 1959.

Manden uden navn

Det var første gang kodenummeret 007 blev lanceret i Danmark. Men stadig var det nok de færreste, der kendte navnet på manden, det nummer gav licens til at dræbe.

1961

- Goldfinger uden guld

Neutral titel

Mere neutral var William Petersen, da han i 1961 gengav Bond bagfra overfor en mørkhåret kvinde på coveret til Døden må vente. 
Hvis det da var Bond?

Er det Bond vi ser fra ryggen. Og hvorfor ser pigen så ræd ud? Foto: Grafisk Forlags forside

Intetsigende

Forsiden er en af de mest intetsigende, som Grafisk Forlag med Grethe Juel Jørgensen som oversætter, har udsendt. Ingen kunne se, at Jan Flemings bog handlede om guld, døde kvinder, en koreaner med en dødbringende bowlerhat og et indbrud i USAs gulddepot Fort Knox.
Den forskræmte kvinde på omslaget havde heller ikke meget til fælles med bogens barske heltinde, Pussy Galore. Originaltitlen Goldfinger skulle man læse i kolofonen.
Kopi af bogens bagside. Den afslørede en smule mere om historiens indhold.

1962

- To glemte titler

Domino effekt

Der var igen et Cary Grant’sk træk over den mand, der med en seksløber i hånden optrådte på forsiden af Grafisk Forlags udgave af Jan Flemings Domino. På dansk hed forfatterens Thunderball roman sådan efter heltinden, Domino Vitali og den domino-effekt, det fik, at Bond tilfældigvis løb ind i en SPECTRE-agent på en helseklinik og kom til at udløse en række begivenheder omkrig kapringen af et militærfly med to atom-bomber ombord. Bagside-teksten vidnede da også om, at der nu var noget på spil:  "Bond kæmper for hele menneskeheden. Han kæmper for os ..."

Skyggen af Cary Grant og en brændende folkevogn udgjorde forsiden til Domino - Flemings Thunderball.
Bagsideteksten på Grafisk Forlags Domino

Alt for mænd

Domino udkom i 1962. Igen uden at hverken navnet James Bond eller nummeret 007 optrådte som blikfang på coveret af William Petersen.
Det samme var gældende i tidsskriftet Alt for Mænd, der samme år udgav novellen Ingenmandsland, den første danske oversættelse af Flemings novelle, The Living Daylights. Heller ikke her gjorde redaktøren noget for at fortælle, at det var en James Bond roman. Men modsat Grafisk Forlag brugte bladet dog forfatterens rigtige navn: Ian Fleming.
Alt for Mænd udkom i maj 1962, samtidig med, at filmmagerne Harry Saltzman og Albert R. Broccoli var ved at færddigøre den første 007-filmatisering af Ian Flemings Doctor No. Ikke med Cary Grant, men med Sean Connery som James Bond.

"Cary Grant blev tilbudt at spille Bond som 58-årig "

Cary Grant og Sean Connery. Fortiden og fremtidens helt.

Enter Sean Connery

Cary Grant blev ellers tilbudt rollen som James Bond før Sean Connery.
Grant havde optrådt som Albert R. Broccolis best man ved producerens bryllup med manuskriptforfatteren Dana Wilson, men hans million dollar lønkrav kunne budgettet på Dr. No. ikke honorere.
Istedet for den 58årige Hollywood stjerne gik 007s licens til drab til den 33-årige skuespiller Sean Connery fra Fountainbridge i Skotland.

1963

- Bond bølgen rejser sig

Dansk Ian Fleming roman. Bond i aktion for første gang på en dansk forside. Foto: Grafisk Forlags cover.

Diamanter varer ved

Hvis man vil kan man godt se en svag lighed med Sean Connery i den mørhårede mand, der affyrede sin revolver på coveret af Grafisk Forlags genudgivelse af Diamanter varer evigt. Illustratorens navn var ukrediteret, men bogen blev sendt ud i 1963, som en del af forlagets såkaldte G-bogsserie af knaldromaner, der også omfattede den svenske krimi-forfatter Maria Langs udgivelser.
Endnu engang var James Bonds navn og kodenummer bare udeladt på forsiden. Og i danske bogklubber hed forfatteren stadig Jan Fleming.

Er der en lighed med Connery?

 007 uden pistol, cigaret og sex

Forfatteren fastholdt sit danske navn på den filmplakat, som blev hængt op den 5. april 1963 i Nørreport Bio på Nørrevold i København.
På plakaten til Jan Fleming's Agent 007 - Mission: Drab, som Dr. No kom til at hedde på dansk, sås Sean Connerys ansigt på en gul bund. Men de fire Bond-piger var af censur-hensyn droslet noget ned i baggrunden.
Modsat de engelske plakater var der hverken pistoler, cigaretter og kun meget diskrete halvnøgne piger på den originale danske poster til den første James Bond film.

Den første danske plakat til den første 007 film.

Kennedy som PR-mand

Da Sean Connery ikke var et kendt navn i Danmark blev USAs populære præsident John F. Kennedy brugt som PR-mand.
I Ny Dag fra april 1963 var det JFK og forfatteren Jan Fleming, der solgte den første Agent 007 film. Ifølge Life Magazine havde præsidenten placeret forfatterens From Russia with love på listen over sine ti foretrukne bøger. Agent 007 var præsidentens mand. Og dermed hele vestens.
Ny Dags optakt til Mission Drab, fra 30.4. 1963.
Børsens omtale af "den nye spion-film serie" fra den 6. april 1963.

Filmprogram på 12 sider

I en optaktsartikel præsenterede Berlingske Tidende tilgengæld Sean Connery som ”James Bond” i ”en kriminalfilm”.
Filmselskabet United Artists fremstillede også et filmprogram på 12 sider, hvori man kunne læse, at rollen som Bond var blevet kåret gennem en læserkonkurrence i Daily Express. Den kryptiske formulering fik efterfølgende mange danske skribenter til at slutte, at det var sådan Connery vandt rollen, hvilket bare ikke var korrekt. Vinderen var den engelske model, Peter Anthony, men han måtte vige, da Connery præsenterede gevær.
Filmprogrammet til Agent 007: Mission: Drab - udkom med sangtekst.

Operation Mord

I programmet reklamerede Grafisk Forlag også for Jan Fleming bogen, som filmen var baseret på. For at adskille sig fra den danske film-titel hed den Operation Mord, men forsiden – igen tegnet af William Petersen – var baseret på samme Sean Connery motiv som plakatens. 
Bogen udkom i 1963 og gengav også et filmbillede af Connery i barsk aktion på forsiden, plus et af filmens heltinde, spillet af Ursula Andress, på bagsiden.

Flemings bog og filmen smeltede sammen. Foto: Grafisk Forlag.

Skyggen af et glimt i øjet

I de danske aviser brugte annoncørene de amerikanske filmplakater, hvor Connery støtter pistolen over knæet, mens han holder en cigaret i den ene hånd, og tilsyneladende blinker ud mod os. En detalje, som  skyldtes en skygge i farvetrykket fra firmaet Downton, der behandlede plakat-designet. Det var ikke tegneren Mitchell Hooks mening, at give 007 et glimt i øjet, afslørede en historie i Wordpress.com.

Klokken 14.30 ...

Den originale premiere-annonce fra april 1963 fortalte, at Agent 007 - Mission:Drab spillede fire gange om dagen i Nørreport. Kl 14. 16.15. 19. og 21. 15. Med lidt kreativ frihed kan det konstateres, at Sean Connery første gang må have præsenteret sig som "Bond - James Bond" for et dansk publikum omkring klokken 14.30 fredag den 5. april 1963. Efter reklamerne og forfilmene var forbi.
Hvad var navnet ....? Foto: @MGM/Danjac.

 Varmede sig på farverne

Bond begyndte beskedent. Der var hverken glas eller gallaskær over begivenheden, da Agent 007 - Mission drab gik i fremviserapperatet. Nørreport bio havde ry af mandfolkebiograf. Det var her slå-på-tæven genren trivedes. Men var man ikke blandt den 728 tilskuere, der potentielt kunne være i salen den 5. april 1963 skal der en smule historisk research til for at sætte scenen.

Denne første generation af Bond-fans er gået ned gennem Nørreport biografens lange, smalle indgang mod billetkontoret. De ældste af herrene i jakkesæt og blød hat, de yngste fyre i læderjakker, jeans og med stålkam i baglommen. Kvinderne med lange frakker og handsker og med de høje frisurer beskyttet af tørklæder i det drilske danske forårsvejr.

Alle er blevet billetteret af en uniformeret kontrollør i biografens lille foyer, inden de er gået ind i salen, eller op på balkonen, hvor de har tændt sig en cigaret og afventet filmen. Agent 007 - Mission: Drab blev vist på et lærred, placeret bag en dyb scene med to fortæpper - og en gong-gong.  Da Danmark havde ligget begravet i sne i to en halv måned før premieren med nattetemperaturer ned til minus 27 grader - må alene farverne fra lærredet have virket varmende
En reklameplakat anno 1963.

Symptomer på Bond-feber

Som en bølge fra en varm caribisk brænding skyllede James Bond da også ind over landet i to skvulp. Mellem Agent 007 - Mission: Drabs premiere i foråret 1963 og til seriens nummer to,  Agent 007 jages, åbnede i december samme år, gik kun otte måneder.
Fik Dr. No's Bond-indsprøjtning virussen til at gå i blodet begyndte symptomerne på en reel dansk Bond feber først at vise sig ved udgivelsen af Agent 007 jages.
Politikens anmeldelse.
Berlingske aftenavis anmeldte Mission: Drab i 1963.

"Undslipper skorpioner"

Den danske presse modtog Agent 007 - Mission:Drab med en noget blandet attitude. Politiken mente ikke, at Sean Connery var nogen ringe skuespiller, men efterspugte "lidt mere gods" i de fremtidige Ian Fleming filmatiseringer (ja, avisen stavede forfattens fornavn korrekt)
Berlingske Tidendes aftenavis konstaterede, at der var "smæk for skillingen", men også, at Bond undslap "skorpioner", hvilket, der nu ikke var noget af i filmen ...
Berlingske Tidendes anmeldelse.
B.T.'s anmeldelse.
Notits i Berlingske 1963: Connery blev kaldt "En himmelhund". Hvad det så end betød?

En gyser - forbudt for børn

Berlingskes anmelder mente ikke, at Sean Connery kunne måle sig med Ralph Meecers Mike Hammer fra Kys mig til døde, en gangsterfilm, der blev produceret i 1954. Men ellers var avisen af den opfattelse, at det hele var underholdende.
B.T. gav to stjerner, og stemplede filmen "Totalt uhøjtidelig". Ikke desto mindre var den forbudt for børn under 16 år.
I Aalborg blev filmen ovenikøbet præsenteret som en  "spion-gyser" og publikum blev advaret om, at den ikke var for folk med sarte nerver. Avisen Ny tid præsenterede filmens titel som Agent 007, da den fik provins-premiere i Astoria biografen i Aalborg den 26. august 1963
Ny Tids optakt. Fotoscan af Martin Salling Hansen.
Ny Tids annonce. Fotoscan af Martin Salling Hansen.
I filmens biljagt kører Bond en Sunbeam sportsvogn. Foto@MGM/Danjaq.
BILLED BLADET beskrev en Sunbeam Alpine i 1962 - dog uden at forbinde den med 007. Foto: Udklip BB.

Tegnede filmbilleder

Muligvis for at få den yngre generation med udsendtes en tegneserieudgave af filmen.
Doktor No (ikke Mission: Drab) udkom i den såkaldte Detektiv serie, og gengav mange af filmens scener, direkte efter de officielle filmbilleder. Istedet for at drukne i et radioaktivt syrebad endte den onde doktor i tegneserien dog med at dø ved et elektrisk stød på sine mange reaktorer.
Den danske udgave af filmen - med en anden titel. Foto: Comicsroyale.com

Bond og Dent skyder samtidig

En anden situation, der var ændret fra filmen var 007s brutale nedpløkning af den skurkagtige og forsvarsløse professor Dent.
Da Bond i tegneserien skyder manden, ser det ud som om han dræber ham i selvforsvar, idet skurkens pistol også brager. Den kolde og kyniske side af Bond-karakteren, som Connery skildredepå lærredet, skulle børnene forskånes for.
I tegneserien skyder Bond og Dent samtidig. Kun en af dem rammer. Foto: Comicsroyale.com
I filmen er der ingen pardon. Dent har ingen patroner. Bond bruger to. Foto@MGM/Danjac

Connery i to udgaver

Mens tegneserietegneren Norman J Nodel ikke gjorde sig umage for at fange Sean Connerys lighed begyndte tegnere i Danmark at øve sig. Blot otte måneder efter Agent 007 - Mission: Drab var Nørreport bio nemlig klar med Agent 007 jages, og til den skulle Sean Connery tegnes til både program og plakat.
Tegneren Kurt Wenzel fik æren. Han havde i 1960 lavet plakaten til spion-filmen De 39 trin. Reultatet kunne præsenteres, da Agent 007 jages fik Skandinaviens premiere i Nørreport bio den 20. december 1963.
Forside af filmens program.
Den første plakat til Agent 007 jages af Kurt Wenzel.

Program med sangtekst

I filmens program fandt man sangteksten til Matt Munros titelmelodi. (Mon nogle ligefrem sang med i 1963?) Mens pr-materialet mindede publikum om, at de også kunne købe Jan Flemings romaner "Hos Deres boghandler".
Film-programmet til Agent 007 jages.
Bemærk, at billedet til højre på UA's pr-materiale slet ikke er en scene fra filmen.
Pressematerialet præsenterede endnu Sean Connery SOM James Bond.

Sadisme og vold

Foromtalen til Agent 007 jages var også noget mere udbredt i Danmark.
BILLED-BLADET bragte en reportage om de to sigøjnerpiger, Aliza Gur og Martine Beswicks slagsmål, mens Hjemmet trykte en artikel, hvor filmen blev præsenteret som "sadisme, voldshandlinger og sex" - lige et emne for hele Danmarks hyggelige  familieblad.
Med eneret for DK Multitone udkom der også en single af titelmelodien. Men ikke med Matt Munro, der ellers sang From Russia with love i filmen. Danskerne fik i stedet Craig Douglas’ version at høre. Han var blevet populær på grund af sangen Only Sixteen.

Herunder: Politikens anmeldelse af Agent 007 jages, 1963.  Biografannonce, 1963. Hjemmets foromtale og DK Multitones single med Craig Douglas og Aliza Gur på coveret.

Fra Danmark - with love

Agent 007 - Mission: Drab havde haft en perifær berøring med Danmark. Et dannebrog sås på hotellet i Kingston, hvor Bond tjekkede ind, mens en af filmens fotomodeller, Marguerite LeWars, var indehaver af titlen Miss Cherry Heering efter Peter Heerings kirsebærvins-firma på Christianshavn, Men i Agent 007 jages var de danske forbindelser anderledes materielle.
SPECTRE-lederens bord var således designet af den danske arkitekt Bodil Kjær. Det gik under titlen "Office units" og det var støttende sig til det, at skakgeniet Kronsteen sank død om efter et spark med en forgiftet kniv.
Bodil Kjær ved det berømte bord. Foto: Fra My-pleusure.dk
Kronsteen holder fast i Kjærs bord, da han udånder. Foto: @MGM

Danmark første Bord-girl

Den første danske "bord-girl" arbejdede i 1959 på tegnestuen C.I Design I Boston. Her nytænkte hun det traditionelt tunge kontormøbel til et mere enkelt og fritsående skrivebord, beregnet på at understøtte kreative menneskers frihed.
Bodil Kjær  blev rost i både The New York Times og The Sunday Times. Og var altså også en pige, lige efter den mystiske mand med kattens smag.

I Se og Hør var danske Annette Støyberg forsidestof i 1963.

Danske Anette for tynd

Det blev straks mere kildent, at finde pigen, der skulle forføre Bond i filmen. Den franske filmskaber Roger Vadims daværende danske hustru, Annette Strøyberg (1936-2005) blev overvejet til rollen som Tatiana Romanova.
Strøyberg var kendt i Danmark som Tuborgs gyldne pige, men ifølge kommentatorsporet til DVD-versionen af From Russia with love mente filmmagerne, at den 27-årige danske pige fra Rynkeby var for tynd.
Broccoli foretrak de mere fyldige former, som han fandt hos den italienske fotomodel Daniela Bianchi fra Rom.
Daniela Bianchi endte i Connerys favn. 1-0 til Italien. Foto: Filmstill, 1963.

To stjerner

I den skrevne danske presse fik Agent 007 jages i december 1963 en blandet modtagelse.
B.T. anmeldte filmen i en notits, og gav den to stjerner.
Jyllands-Posten var ovenud begejstret for Agent 007 jages i 1963.

"Kan tilfredsstille sadister"

Politiken havde mest foragt, og skrev også i notitsform og under rubrikken "Tartar" at ..."Det bedste, der kan siges om den er, at den vil kunne tilfredsstille de sadistisk indstillede, som ikke kan finde på bedre selv. Andre appellerer den i hvert fald næppe til".
Berlingske Tidendes anmeldelse fra 1963 fandt Lotte Lenya ækel.

"Formidabelt spændende"

Mere plads – og begejstring - afsatte Kosmorama: "Det er længe siden, man er blevet præsenteret for så livfuld, fantasirig, visuel-elegant og formidabelt spændende en engelsk film", skrev filmbladet.
"Det er englændernes overlegne svar på Lemmy" - Biografbladet 1963.
Aktuelts kritik, 21 december, 1963. Fotoscan: Martin Salling Hansen

"I slægt med Eddie Constantine"

"Filmen er ikke blot veloplagt, fantasifuld, vittig, men også ualmindelig smuk at se paa, og de eksostiske lokaliteter er anvendt med største opfindsomhed. Agent 007 jages er i slægt med Eddie Constantines film, og man venter med største forventning fortsættelser i serien, der virkelig bringer nyt liv og frisk spænding, i en genre der alt for ofte kører videre i samme spor", mente Jyllands-Posten.
Berlingske Aftenavis, 1963.

1964

- Bond og The Beatles lander

De unges helt

Agent 007 jages spillede i Nørreport bio fra 20. december 1963 til den 2. februar 1964, Hvorpå den blev sendt videre til provins-biograferne.
Samtidig kunne læsere af Vi Unge følge med i filmens handling, der blev bragt som føljeton over flere numre.
Istedet for at blive skudt af Tatiana Romanova er det dog Bond, der formår at dræbe Rosa Klebb til slut, da han drejer kniven i hendes sko ind i hendes ankel. Et eksempel på roman-føljtetonen kan læses på Bondorama. dk.
Forsiden af februar nummeret måtte Bond dog overlade til The Beatles, der samme år kom til København for at give koncert i K.B. hallen.

Vi Unge pyntede på filmens udgang, og lod Bond dræbe Klebb med hendes eget våben. Foto: Bondorama.dk
Bond indtog ikke forsiden. Det gjorde fire "vanvidsmusikanter" fra Liverpool.

Efter Beatles kom Bond

Beatles-mania rasede på Frederiksberg den 4. juni 1964, men tre uger efter de fantastiske fire havde forladt landet, beviste "Læderjakkebiografen" Platan i samme bydel, at Bond skam også havde fat i masserne.
Den 22. juni 1964 satte Platan Bio Agent 007 - Mission:Drab op igen, og spillede den indtil 12. juli. Hvorpå Agent 007 jages fik ti dage mere på plakaten samme sted. Folk fyldte logerne foran lærredet med den springende sorte hest i toppen fra den 14. til 23. august 1964.
United Artists nye pressemateriale med avis-slaglinjer.

Tilladt over 12 år

I mellemtiden havde Statens Filmcensur nedjusteret aldersbegrænsningen. Agent 007 - Mission: Drab var gået fra kategorien GUL, som betød "Tilladt over 16 år" til GRØN. Begge Bond-film kunne man nu se, når man var over 12 år - og det gjorde danskerne, animeret af det nu mere dristige pr.materiale, som United Artists stillede i udsigt. Krydret med slaglinjer som "Knald for alle pengene".
Annonce fra Randers Dagblad, 26 maj. 1964. Fotoscan: Martin Salling Hansen.

Connery overstrålede Fleming

Da From Russia With Love – med den danske bogtitel Agent 007 jages - udkom på Grafisk Forlag i 1964 var det stadig som Jan Flemings agent 007. Men Bonds udseende var nu helt og aldeles overtaget af Sean Connery, som William Petersen ikke blot havde tegnet på forsiden.  Også på bagsiden kunne den skotske skuespiller ses i en erotisk scene fra filmen sammen med Daniela Bianchi.

Jan Flemings Bond var nu Sean Connery.
Hvordan man end vendte bogen kiggede Connery tilbage. Foto: Grafisk Forlag.

Dansk guldfeber

Den danske plakat til Goldfinger havde Shirley Eaton forgyldt i bunden. Foto: PR/plakaten.

Gylden 2. juledag

007-feberen kulminerede foreløbigt 2. juledag 1964, hvor Danmark for alvor blev bestøvet med Bond-guld. Nørreport bios jule-premiere på Agent 007 contra Goldfinger blev startskuddet på en reel dansk Bond-feber.
Ugi Nyborg - Danmarks første James Bond.

Den første danske galla-reportage fra en Bond-film premiere, bragt i Se og Hør i januar 1965. Fotoscan: Jan Mouritzen

Nyborg - Uggi Nyborg

For første gang blev der gjort stads ud af biografoplevelsen. United Artists sendte ekstra marketingspenge med, og derfor kunne københavnske biografdirektører gå til en galla-visning af filmen i Falconer Bio. Her var der sørget for en ægte Aston Martin, samt en dansk James Bond, omringet af starletter. 

"James Bond er den civilierede Tarzan"

- Biografbladet, 1964

Den danske 007 hed Uggi Nyborg og var kontormand. Blandt pigerne, der flankerede ham var Yvonne Ekman Mortensen, den regerende Miss Danmark 1964. Unge, diminutive damer i endnu mere diminutiv påklædning tog i mod i foyeren med guldbarrere, leveret ”ikke af nationalbanken men af Toms fabrikker”, skrev Biograf-bladet, der betegnede James Bond som "en civiliseret Tarzan".

Biografbladets omtale af premieren på Agent 007 contra Goldfinger fra 1964.

Program i guldstaffage

Agent 007 contra Goldfinger åbnede for alle over 12 år med et tilgængeligt filmprogram på 16 sider i guldstaffage, og med en plakat, hvor Shirley Eaton lå afbilledet i sin guldmaling under samme motiv af Sean Connery med den langløbede pistol, som blev brugt på plakaten til Agent 007 jages i 1963.

Berlingske Tidende beskrev Agent 007 contra Goldfinger som en topmoderne film, hvor der er ”Alt for tilskueren”.
”Den rene gourmetfilm. Alt har det udtrykkelige formål, at stimulere selv den mest blaserte tilskuers smagsløg. Her er i overflod af letpåklædte piger, smarte tekniske voldsmekanismer, eksotiske og luksuriøse miljøer og voldsomme slagsmål. Men hele dette udbud af knaldfilmseffekter leveres med en afvæbnende selvironi, en overlegen distance til stoffet, der på denne måde renses for enhver lummerhed", skrev avisen.

Demokratens foromtale af filmen, januar 1965. Fotoscan: Martin Salling Hansen.

Presseklip om Agent 007 contra Goldfinger fra 1964/65

Berlingske Tidendes anmeldelse, 1964.
Århus Stifttidens anmeldelse, 1964

"Ungdommens idol"

"Hvad er det, der gør James Bond så helt ufatteligt spændende"? spurgte Jydske Tidende, der kaldte 007 "Ungdommens idol".
Svaret, mente anmelderen, skulle findes i, at Bond for kvinderne var "indbegrebet af et flot stykke mandfolk, og når dertil kommer, at han på en både overlegen og humoristisk måde ser sig i stand til at klare en for vi almindelige dødelige helt umulig situation, siger det sig selv, at også de lokale, langhårede læder og nappa-jakker må overgive sig betingelsesløst".

Herunder: Berlingske aftenavis: "Knaldgod underholdning".  Næstved Tidendes omtale af Goldfinger:
Jydske Tidendes anmeldelse, 1965

"Sean Connery ikke charmerende nok"

Demokratens anmelder var blandt de få negative røster:
"Eddie Constantine behøver ikke lige med det samme gå hjem og lægge sig. Dertil er Sean Connery i hovedrollen ikke charmerende nok. Det skal indrømmes at den nyeste film i agent 007-serien byder på megen spænding og at hans meritter serveres med udfoldelsen af en hel fabelagtig fantasi, men filmen mangler i uhyggelig grad Lemmy-filmenes forsonende moment af humor".
Fyns Tidendes anmeldelse, 1964.
Demokratens anmeldelse, 1964.
I Film-Aarbogen 1965 afslørede man filmens slutning.

"En hestepranger fra Hjallerup"

I Aarhus Stifttidende fik Sean Connery også et fur. "Han minder mere om en voksfigur fra en herreekviperingshandel under et udsalg end en moderne casanova, hvorimod slynglen Gert Fröbe er en så særpræget udformning, at han mest af alt ligner en hestepranger på Hjallerup marked. Han og den sexede Honor Blackman giver producenterne en vis syndforladelse", skrev avisen.
Vendsyssel Tidende var begejstret for Bonds Aston Martin, den 16. marts 1965.

"Mageløst spændende"

”Det er knaldgodt lavet, knagspændende og med gys på gys, og hvis man holder af genren får man med garanti ikke bedre underholdning end denne science fiction", skrev Berlingske aftenavis.
Det gjorde B.T.s anmelder åbenbart ikke, eftersom Agent 007 contra Goldfinger kun fik to ud af seks stjerner, selvom avisen beskrev den som en "mageløst spændende film".
Jydske Tidende mente, Goldfinger var perfekt, hvis man søgte spænding og underholdning.

Tog fejl af Fleming og Saltzman

Filmselskabet tog nogle af mest gyldne citater og sendte ud med pressematerialet i 1964. Til gengæld var man ikke helt stiv i hvem, der var ophavsmand til James Bond. På et billede i filmens program titulerede man således den aldrende gentlemand, der sludrede med Sean Connery og Shirley Eaton under optagelserne, som producer Harry Saltzman. At manden var selveste figurens opfinder, forfatteren Ian Fleming, der var død i en alder af 56 år, den 12. august 1964, anede de færreste. Det var yderst få billeder, som danskerne på det tidspunkt havde set af den mand, de indtil da også mest havde kendt som Jan Fleming.
Pressemeddelelsen fra United Artists 1964.
I filmens program blev Fleming kaldt Harry Saltzman. Få kendte Bonds opfinder.

"Bonds indsats på sinke-stadiet"

Den store danske forfatter Klaus Rifbjerg gik også til tasterne. "Hans indsats er egentlig på sinkestadiet", skrev han om Bonds agent-arbejde i en analyse af Agent 007 contra Goldfinger i Politiken. "Man skal lægge mærke til det forunderlige faktum at Bond aldrig udretter noget", påpegede forfatteren, der også undlod at fortolke i dybden, hvad Pussy Galores navn betød. Men artiklens billed-tekst antydede, at det var noget Bond indtog på sengekanten.

Politikens anmeldelse, 1964.

"Bond er et pligtmenneske"

Samfundsrevseren Sven Holm sammenlignede Bond med Mowgli fra Junglebogen, Kaptajn Nemo fra En verdensomsejling under havet, samt Lemmy og Fantomet i Politisk revy, hvor han analyserede denne nye heltetypes rødder.

Under overskriften Eventyrprins 007 - James Bond fremhævede Holm, at Bond var et pligtmenneske, der ikke svigter sit job, og at han var styret af en faderfigur af en chef, der sørgede for at irettesætte ham, når han kom med upassende bemærkninger, eller skulle til at lægge an på sekretæren. "James Bond er lydig, respektfuld, kun med den modne søns lille smil over den principfaste foresatte", noterede Holm.
Han understregede, at Bond var autoriseret i den gode sags tjeneste, idet Storbritannien i filmen blev skildret som "nationen, der tog vare på hele verdens interesser". 

Herunder. You Tube klippet, hvor Bond nedlægger skurkinden Pussy Galore i Goldfingers hølade, og omvender hende til de godes side med sit gyldne kys.

"En kraftig parodisk lyksaglighedsscene"
- Politisk revy om Bonds "voldtægt", 1964.

Set med nutidens øjne er det interessant, hvordan Holm analyserede Bonds forhold til filmens kvinder, hvoraf kun Pussy Galore virkelig havde hans interesse: "Ikke alene har hun den store magt over de tekniske apperater (ligesom Bond har over sin monstrøse bil) men hun er tillige hans jævnbyrdige i judo.
Alt stemmer med andre ord, og de får da også hinanden til sidst i en kraftig parodisk lyksaglighedsscene, som faktisk er morsom, selv om det iøvrigt er humor filmen savner", skrev Sven Holm om scenen, hvor Bond overrumpler Pussy i en hølade og tiltvinger sig et kys.  At den senere så herostratisk berømmede voldtægts-scene blev opfattet som en kamp mellem ligeværdige i 1964 lader vi lige stå et øjeblik ...
Også journalisten Børge Trolle havde en skarp analyse i S.F. bladet.

Kirken advarede mod 007

I bladet Kirkens Verden advarede pastor Bent Honoré dog mod 007. "Bond-filmene er udtryk for uindrømmet glæde ved brutalitet og uansvarlig seksuel udfoldelde. Kirkens budskab til Bond-fans må være et kald til omvendelse fra denne drømmehelts væsen og gerninger".

Det forhindrede ikke menigheden i provinsen i at bruge påske helligdagene 1965 på at storme Kinopalææet i Haderslev, hvor Jyske Vestkysten kaldte det en kærkommen adspredelse for det fortrinsvis helt unge, filmglade publikum … "atter at blive stillet ansigt til ansigt med James Bond, der har stillet selv en så hårdslående herre som Eddy "Lemmy" Constantine helt i skyggen".
”007-filmene er simpelthen ypperlige som underholdning betragtet”, mente også Fyns Tidende.

Berlingske Tidende kaldte Nørreports direktør for en dansk Goldfinger

Tjente 135.000 kroner

I københavnsområdet raslede folk også til i biler, på cykel, i busser og i sporvogne i antal, der fik billetkøerne til at strække sig flere blokke ned af gaden. Og det var ikke kun "den læderjakkebeslægtede kategori af biografmenigheden", som Aktuelt med nogen distance kaldte Bonds publikum, der så med i 1964. Ellers ville Nørreport biografens beillingshaver, Foreningen Norden ikke efter kun tre måneder have modtaget et afkast på 135.000 kroner.

”Et ret tilfredstillende beløb i betragtning af, at hele Nordens samlede udbytte året før havde været på 175.000 kroner”, skrev Berlingske Tidende, den 19. marts 1965.

GYLDNE DANSKE DRÅBER
Gyldne danske fingeraftryk blev også sat på Agent 007 contra Goldfingers marketingsmateriale. I Bonds køleskab i Miami købte Carlsberg sig således  lov til at stable et par dåser af deres gyldne dråber op - med bunden opad.  På James Bond lifestyle kan man læse, at det var første, men ikke sidste gang, at den danske ølgigant gik i business med Bond.

Udover Carlsberg dåserne kan man også spotte et par hamburgers på køleskabets øverste hylde.  Det interssante er, at både bøfferne og dåserne er pist forsvundet, da Bond vågner efter Oddjobbs håndkantslag.  Så ved vi da hvad koreaneren har spist og drukket, mens han har malet stakkels Jill Masterson med guldfarve ...

Skål, Oddjob ...

1965

- Bond-mania

Danske Dandy og Bond

For frækt til udlandet

Det danske erhvervsliv blev for alvor en del af Bond-boblen i 1965. Hos tyggegummifabrikken Dandy i Vejle indløb i årets begyndelse en ordre om, at trykke en serie James Bond samlekort til det engelske og amerikanske marked.
De censurerede billeder fra den danske trykke. Foto: Dandy
De tilladte kort fra Vejles trykkeri, fyldt med vold og våben. Foto: Dandy.

Dandy trak oplaget tilbage

Man startede med 60 sort-hvide billeder fra Agent 007 contra Goldfinger, og seriens to første film. Blandt dem var sparsomt påklædte Bond-piger rigt repræsenteret. Det var bare ikke noget, som børn skulle have lov at samle som frimærker, lød argumentet i England, hvor sagen endte i parlamentet.

Trods et millionoplag måtte Somportex og Dandy trække det hele tilbage og i stedet udsende en ny serie på 50 kort, der kun bestod af aktion billeder - og våben. Det var åbenbart knap så farligt og fordærvende.
Bond og Dandy - kvikker bestandig. Foto: Dandy

Bond i kavalergangen

Forlaget Skrifola var mere vovede. I 1965 lod de Sean Connerys ansigt hænge i en medaljon over en svulmende kavalergang på forsiden af den danske bog-forside af Jeg elskede James Bond.
En historie, der blev solgt som "en nat med vold og sadisme i selskab med Agent 007".
For første gang var forfatterens navn gengivet som Ian Fleming. Men lommeromanen havde stadig en anden titel end den oprindelige: The spy who loved me.

Forsiden til Jeg elskede James Bond var dristig. Foto: Forlaget Skrifola og Rolf Müller.

Bøger i lind strøm

Det var ikke den eneste Bond-historie, som Skifola sendte ud som lommeroman i 1965. Bond-fans kunne også sætte papirknivene i Flemings On Her Majesty’s Secret Service og You Only Live Twice. Førstnævnte blev i Danmark kaldt Spillet er ude, James Bond, mens sidstnævnte fik den direkte oversættelse: Agent 007 – Du lever kun to gange.
Som en hilsen til filmene var begge bøger forsynet med det legendariske pistolløb på syvtallet i 007, som kunstneren Joseph Charoff stod fadder til på filmplakaterne.
Spillet er ude, James Bond fra Skrifola i 1963.
Skrifolas forside til Du lever kun to gange - med filmlogoet Agent 007 påtrykt.

Nye forsider

Til gengæld fastholdt Flemings Live and let die titlen, Blodig vej til Jamaica, da den genudkom i samme serie af Skrifola lommeromaner i  1965. Men forsiden var ændret fra Grafisk Forlags førsteudgivelse i 1958 til et mere dristigt, og ukrediteret billede af en mand (Bond?) og en kvinde (Solitarie) i en hed omfavnelse på en seng.
”En af de mest velkomponerede, tempoprægede og spændende af Fleming-romanerne om James Bond”, skrev Fyns Stittidende i en anmeldelse.

Skrifola præsenterede Blodig vej til Jamaica med en hed omfavnelse på sengekanten i 1965.

Eventyrlig - og ufarlig

Om Spillet er ude, James Bond noterede Aalborg Stiftidende: "Den er mesterlig i sin konstruktion og i sit handlingsforløb. Og den er skrevet så elegant og koncentreret, at man kun nødtvunget afbryder læsningen".

Om efterfølgeren, Du lever kun to gange, skrev Aarhus Stifttidende mere præsenterende: "Agent 007 er en eventyrlig mesterspion, der løser enhver opgave ved hjælp af fantasifuldt vovemod og sin revolver".
Det samme slog BILLED-BLADET fast i begyndelsen af 1965, men under rubrikken: "Denne mand er ufarlig".

BILLED-BLADETs beskrivelse af den ny tids helt.

"Fornavnet udtales Sjorn"

Historien fokuserede på Sean Connery  -”hvis fornavn udtales Sjorn”, som skribenten Kieth Keller oplyste.  Han var helten, som alle kunne være glade for. ”De barske film er så barokke i deres overdrivelser, at så godt som alle må overgive sig. Selv psykologerne og de professionelle kritikere af aktuelle fænomener går ind for agent 007 - James Bond og kalder ham gavnlig i en syg tid”, hed det i Billed-Bladet
”Sean Connery er blevet dagens mand på mode, og i hans lys smeltes hårdkogte problem-blondiner om til bløde, gammeldags kvinder”, lød det bifaldende i ugebladet.

En rigtig tegneserie-helt

Udsnit af Interpresses tegneserie om Agent 007.
Tegneserien Agent 007 James Bond var fyldt med billeder fra Bond-filmene. Her Connery fra nr. 1.

I løbet af året 1965 fik den danske interesse for Bond yderlige næring, da forlaget Interpresse i samarbejde med Normic Press i Norge og Serie Service (Semic) i Sverige udgav det første nummer i den danske tegneserie, James Bond - Agent 007.
Bladet udkom hver anden måned i Danmark og bestod af avisstriber fra det engelske dagblad The Daily Express, hvor James Bond havde optrådt som tegneseriehelt siden 1957.  

Herover: De fire første tegneserier af Agent 007 - James Bond var dramatiseringer af Ian Flemings romaner, Casino Royale, Goldfinger, Live and let die og Doktor No. Foto: Faraos Cigarer.

Bond får nyt ansigt

Debutbladet var passende nok en gengivelse af Flemings første roman, Casino Royale, der i tegneserien fik titlen, Højt spil i Monte Carlo.
Bladet blev snart kendt for at rumme alskens flotte 007-filmbilleder. Det kunne ses i udgivelse nummer 2, der både havde billeder fra Agent 007 jages og Agent 007 contra Goldfinger, mellem tegneserieudgaven af Ian Flemings Goldfinger.
Tegneren John McClusky introducerede i bladet danskerne for endnu en version af 007. 

Tegneren John McLuskys portræt af Bond. Foto: Wikipedia.

Connery i blade og biografer

 Agent 007 - James Bond bladet nummer tre og fire udkom også i 1965. Nummer tre under titlen Leve og lad dø.
Det var første gang, at Flemings originaltitel blev oversat til dansk – og så fik man det alligevel ikke helt rigtigt …

I nummer fire kunne man læse Flemings udgave af Doctor No, og udover et billede fra Agent 007 Goldfinger, se et foto af Sean Connery fra filmen Myrdede Hun? Den havde fået dansk premiere den 4. december 1964. 
Det var den anden Sean Connery film, der kørte i de danske biografer sammen med Bond-filmene i 1965. Fra den 2. november 1964 havde man også kunne se ham i Alfred Hitchcocks trhiller Marnie.

Herover: Plakaterne til Dræbte hun? og Marnie satte igen Connery i forbindelse med mord, sex og intriger

Skål 007

I Købehavn kunne natteravne også gå på James Bond bar. I februar 1965 åbnede danserestauranten Adlon i Nørregade en 007-bar med en voksfigur af Bond bag baren - og et drinkskort med genstande fra 001 til 007.

Biografbladet omtalte den ny Bond-bar i 1965.
Også i Magasin Du Nord havde man Bond-inspiration til kunderne. Foto: Magasin.

Trak 100.000 tilskuere

De, der havde abstinenser efter endnu et Bond-gensyn kunne glæde sig over sommerens repremierer i København.
Efter Agent 007 contra Goldfinger havde spillet i Nørreport bio fra 2. juledag 1964, og frem til den 4. april 1965, overtog "læderjakkebiografen" Platan på Frederiksberg filmen fra den 5. april til 2. maj 1965.

Fra den 17. maj til den 20. juni 1965 sprang Atlantic på Christianshavns torv også med på vognen med Agent 007 - Mission: Drab på plakaten, mens Roxy på Frederiksberg i samme periode kørte Agent 007 jages. Berlingske Tidende skrev den 19. maj 1965, at Mission: Drab var set af 30.000 mennesker, mens Agent 007 jages foreløbigt havde trukket 65.000 tilskuere.

Herover: Sammenstimlen foran Atlantic og Roxy biograferne på Christianshavn og Frederiksberg, hvor Mission: Drab og Agent 007 jages trak folk til i stimer i 1965.

007 gik på tur

Platan fulgte atter op ved at vise Agent 007 - Mission: Drab fra den 22. juni til den 12. juli 1965, mens Atlantic overtog Agent 007 jages fra 21. juni og spillede den til og med den 22 august 1965.
Udsnit af Berlingske Tidendes omtale fra 19. maj 1965.

Biograf-guld

Ifølge Berlingske lagde folk i Storkøbenhavn i maj 1965 hele 150.000 kroner i kassen for at se-eller gense den første Bond-film, mens nummer to indspillede 275.000 kroner. Hertil kom det beløb som Agent 007 contra Goldfinger spillede ind, da også den fik repremiere i Atlantic fra den 23. august til den 5. september 1965.
Biografbladet gjorde status på Bond-filmenes indtjening i 1965.
Jyske Vestkysten anmeldte Dr. No, da den 18. maj 1965 fik repremiere i Esbjerg.

"Bond er en klodrian"

Sjællands Tidende vejede ind med en historie om, at biografernes store helt i virkeligheden var en rigtig klodrian.
Avisen havde læst en historie af den amerikanske journalist Russel Baker. Han havde genset Agent 007 contra Goldfinger og nogle af scenerne i den kommende film, Agent 007 i ilden og konstaterede, at Bond i virkeligheden var en temmelig dårlig agent.
"Hermed har vi alle fået endnu en grund til at holde endnu mere af ham", sluttede artiken, der ikke  just dølgede interessen for 007s nye udspil ved at bringe et billede af filmens babe, Claudine Auger.
Sjællands Tidende holdt læserne ajour med 007. Øverst fra 12. juni. Nederst 26 maj 1965.

"En kasse-sukcés"

Havde man  stadig ikke fået nok af Sean Connery kunne publikum gå til Agent i underverdenen.
Den havde ganske vist intet med spioner eller Bond at gøre, og var lavet i 1961, før Connery fik rollen som 007. Men ifølge en annonce i Biografbladet blev den en "kasse-sukcés", da den kom ud den 3. maj 1965.
Men derpå blev der stilhed før den storm, som det uundgåeligt tegnede til at blive, når Agent 007 i ilden kom til landet. Filmen, der kloden rundt blev betraget som jule-og nytårets helt store verdensevent.

Også Connerys tidlige film blev markedsført som 007-film - med succes. Fotoannonce fra Biografbladet

Kevin McClory i kolofonen

Grafisk forlag havde sørget for at genudsende bogen i Danmark, men nu med titlen Agent 007 i ilden i stedet for Domino og med Sean Connerys ansigt på forsiden i William Petersens streg. Også kolofonen var ændret.
Nu stod Kevin McClory og Jack Whittinghams navne tilføjet, som bidragsydere til historien. En detalje, der havde kostet Ian Fleming dyrt ikke at kreditere i sin første version, og som gjorde, at der nu var tre producere bag ”Den største Bond-film af dem alle”. Harry Saltzman og Albert. R. Brocccoli havde fået følgeskab af ireren Kevin McClory.  

William Petersens udgave af Agent 007 i ilden
I bogens kolofon stod K. Mclory og J. Whittingham tilføjet.

Film-image på forsiden

Agent 007 i ilden var oversat til dansk af Bengt Janus Nielsen, der samme år skrev manuskriptet til den danske spion-parodi, Slå Først, Frede sammen med Nordisk Films makkerpar, Erik Balling og Henning Bahs.

I samme G-bogs serie udsendtes også Agent 007 contra Goldfinger - nu med sin danske titel på forsiden, og titlen Døden må vente på bagsiden. Agent 007 jages udkom også igen, nu med et cover, hvor heltinden havde Daniela Bianchis lighed fra filmen.

For tredje gang i Danmark kom også Ian Flemings Diamonds are forever. Men denne gang med titlen Agent 007 spiller højt, og Sean Connery med løftet luftpistol på coveret, hvor en ung dame (Tiffany Case?) er ved at åbne sin bh for ham.

Herover: Det var nu helt og holdent Sean Connery, der solgte Ian Flemings bogtitler i 1965. Agent 007 spiller højt (den tredje genudgivelse af Diamanter varer evigt) Agent oo7 jages og Goldfinger (begge anden udgivelser i Danmark) 

En ny Ian Fleming

Bond-bøgernes enorme popularitet fik også Ian Flemings arvinger til at tage notits af markedet.
Ekstra Bladet skrev en historie om, at man nu agtede at finde en forfatter, der kunne fortsætte den litterære Bonds eventyr i en "evighedskarusel", som avisen betegnede udsigten.
Ekstra Bladet fortalte om planerne om at indsætte en ny 007-forfatter.

Bonds piger i ilden

Bonds piger var noget af det, der hurtigt trak opmærksomhed.
Intet var som regel for lille en nyhed, hvis aviserne kunne bringe et nyt billede af en af 007s starletter. Ekstra Bladet varmede således op til Agent 007 i Ilden ved 23. juni 1965 at bringe historien om sportspigen Mary Rand, der var blevet valgt til en rolle i den ny Bond-film. Efterfølgende har det vist sig mere end vanskeligt at verificere, at hun overhovedet var med i filmen. End ikke fan-sitet Thunderball Obsessional har hende registreret.
Ekstra Bladet skrev, at Mary Rand var ny 007-pige i 1965.

Tre frække bud

Ekstra Bladet havde tre bud mere på 007e nye erobring i den kommende film, som avisen kaldte "Tordenkuglen". En af dem - Elizabeth Counsell - blev testet i rollen som Bonds massøse Patricia Fearing.
Counsell havde spillet med i Agent 007 jages, som kvinden i båden, der driver forbi på Themsen, mens Bond og Sylvia Trench er på skovtur.  Hun måtte dog se Molly Peters få rollen i stedet.
Ekstra Bladet havde tre bud mere på Bonds næste pige.

Dronningemoderen vild med Connery

Dokumentationen af Bonds piger blev mere konkret i februar 1965, da  Aktuelt bragte et billede af "Damen" i den ny James Bond film - franske Claudine Auger. Samtidig beskrev avisen, hvordan den kvindelige interesse for 007 var blusset op i de royale kredse: Både Englands dronningemoder, dronning Mary og prinsesse Margaret var vilde med Connery i Agent 007 contra Goldfinger.
Aktuelt bragte Bonds nyeste prinsesse den 28.2 1965.
De nye 007-piger - Claudine Auger, Martine Beswick og Luciana Paluzzi - i B.T. den 5. april 1965.

Afslørede åbningen

Så meget desto mere chokerende var det at se Connery dele et næveslag ud til en sort enke på et opslag i Ekstra Bladet.
Avisen billed-dokumenterede åbningens slagsmål med Jacques Bouvard (også stavet Boieter) - og afslørede dermed hele Agent 007 i ildens pointen med, at hun i virkeligheden var en mandelig SPECTRE-agent.

Herunder: Ekstra Bladet afslørede 007s modstander i november 1965.

Masser af foromtale

Vi Unge havde også James Bond (med navnet Connery i parentes) på forsiden  af deres december 1965 nummer. Plus to sider inde i bladet med billeder fra Agent 007 i ilden.
B..T. fulgte op ved at vise 007s kommende modtandere, iform af Adolfo Celi og Luciana Paluzzi.
Sean Connery var eksemplet på Vi Unges nye helt.
Vi unge beskrev hvordan filmen var kommet i tidsnød, så budgettet var løbet løbsk.
B.T's foromtale af Bonds skurke i Agent 007 i ilden.

"Tizian-hårfarvet skurkinde"

"Luciana er en tizian-haarfarvet, underskøn dame, der som Fiona vil faa mænd til at gyse", beskrev Ålborg Stiftstidende den kommende skurkinde i Agent 007 i ilden. Alene farvebeskrivelsen må have pirret nysgerrigheden hos mange, der fra tv stadig kun var vant til to udtryk: Sort og hvid ...
Ålborg Stitstidende havde den 7. marts 1965 nyt om Bonds tizian-hårfavede modstander.

Tidens mand i tidens kvinder

Tidens kvinder bragte i sommeren 1965 et stort nummer med fokus på tidens Bond-piger, og deres frimodige bademode. Sean Connery og Claudine Auger blev betragtet som store stjerner nok til at bære hele forsiden, uden en eneste billedhenvisning til en dansk historie. Tidens Kvinder havde nok i Tidens mand ...

Herover: Tidens Kvinder, 1965. Fotoscan: Jan Mouritzen.

Verdenspremiere i Danmark

Se og Hør var fremme med nyheden om, at den nye Bond-film ville få "dansk verdenspremiere".
Det var lykkedes at få filmen programsat, allerede den 17. december 1965. I London stod galla-premieren først den 30. december 1965. Men en verdenspremiere blev det nu ikke. Den var henlagt til Hibiya Cinema i Tokyo i Japan,  hvor filmen åbnede den 9. december 1965.
Agent 007 i ilden havde ifølge ugebladet kostet 42 millioner kroner - budgettet var angiveligt 9 millioner dollars i 1965.
Sean Connery havde "sikret sig fem procent af hvad filmen spiller ind", skrev Se og Hør.
Se og Hørs reportage anno 1965. Fotoscan: Jesper Antvorskov.

B.T. vild med teknologien

B.T. var dybt imponeret over alt det teknologiske iscenkram, som man kunne se frem til, at 007 ville bruge i den kommende film. Ikke mindst iltapperatet, camoufleret som "cigarklipper", skabte en fed overskrift den en 24. oktober 1965.
I virkeligheden var det nu ikke en cigarklipper, men et par sammenlimede gaspatroner, der udgjorde 007s mini-iltapperat i Agent 007 i ilden. Men det var gemt i et cigar-etui, og fik siden folk i den amerikanske flåde til at spørge produktionen, om det virkeligt var funktionsdygtigt under vand?  "Det var det", lød svaret. Men kun så længe Connery kunne holde vejret ....
24 oktober 1965 opremsede B.T. alt Q's nyeste teknik i Agent 007 i ilden.

"Connery var nem - Auger forkælet"

Den 28. oktober 1965, hvor Thunderball oprindeligt var planlagt til at få verdenspremiere, landede en Miss Uta Herzog i København.
Hun var pr-dame og havde licens til at udtale sig om Agent 007 i ilden.

B.T.'s filmskribent Kieth Keller fik at vide, at Bahama-øernes fugtige klima havde været Connery til mere gene end noget andet under optagelserne, men at han ellers havde været "nem". Hvilket ikke just er de meldinger historien senere bragte fra optagelserne, hvor det blev fortalt, at Connerys forhold til pressen havde været ligeså køligt, som hans entusiasme for at spille rollen.

At Bond-pigen, Claudine Auger, var vanskelig, fordi hun ifølge Miss Herzog "var blevet forkælet af en lidt for pludselig berømmelse", var en af den slags udtalelser, der idag ville have skabt store overskrifter.
B.T.s interview med Thunderballs pr-agent i 1965.

Ekstra Bladets Bond-piger

Claudine Auger optrådte også i Ekstra Bladet, der i november 1965 illustrerede Bonds erobringer i den kommende film. Læste man historien fik man afsløret det meste af handlingen i Agent 007 i ilden, samt Martine Beswick og Luciana Paluzzis figurers skæbne. 
Ekstra Bladets bragte Bonds piger den 8. november 1965.

"Det er mit legetøj"

"Som han spilles af Sean Connery er han mål for enhver kvinde", udtalte Claudine Auger selv - ifølge Ekstra Bladet - om Bond-figuren.
Avisen havde onsdag den 1. december 1965 afsat en side til foromtale af Agent 007 i ilden. Den fik ikke for lidt i beskrivelsen af Luciana Paluzzis SPECTRE morderske, der ifølge avisen skulle have sagt "Fingerne væk, drenge. Det dér er mit legetøj" - og drønet afsted på Fionas BSA motorcykel. I virkeligheden blev den italienske skuespillerinde dubleret af en stuntmand i scenerne i filmen.
Bond og hans piger blev lystigt beskrevet i Ekstra Bladet.

"Til lands, til vands og i luften"

"Det summede i Nørreport"

Overskrifter trak Agent 007 i ilden mange af.
Premieren stod fredag den 17. december 1965. Mens Flemming Flindt på tredje år fyldte DRs sendefalde med et danseshow, stimlede mange københavnere sammen i Nørreport bio.  Og til det fremmødte publikum i den lange smalle foyer i "mandfolke-biffen" blev der nu skænket champagne.  "Det summede i Nørreport", noterede Ekstra Bladet dagen derpå, og kaldte publikum "Oplagt".

Agent 007 i ilden åbnede i fem biografer i Danmark, hvilket var en lancering der ellers dengang kun overgik danske film. Men julefilmen var så populær, at den varede lige til påske i Nørreport, der først tog den af den 17. april 1966.
Originalt PR materiale fra Agent 007 i Ilden, 1965.

Herunder: Et udpluk af filmens originale program fra 1965.

Nørreport Bios annoncerede verdens-premieren i 1965.

"Med kunst har den intet at gøre"

Berlingske Tidende erkendte, at "man går med på spøgen på grund af den lille ironi, som Agent 007 i ilden rummer, og som nok gør at den ikke er helt så sadistisk som de forrige. Oprinnene bliver så lækkert serveret, at blod blot virker som oplivende kolorit og grimme mænd i læder bliver et ektra pikanteri, Jo vådere, jo blankere".
Jyllands-Postens anmeldelse, 1965. Illustreret med et foto fra Agent 007 jages. Ups.

Gennemsyret af kynisme

B.T. var også fornøjet om end ikke imponeret over Connery, "der ikke er blevet en bedre skuespiller, siden sidst. men en smart film er det - med kunst har den intet at gøre", lød det i en to stjernet anmeldelse.

Århus Stifttidende var heller ikke glad ved indrømmelsen .. "det irriterende er, at man trods al skepsis og gennemskuelsen af fiduserne ikke er upåvirket af spændingen. Man sidder og ærger sig, men med hjertet oppe i halsen. Filmen er gennemsyret af kymisme og brutalitet". skrev avisen.
Ekstra Bladets anmeldelse sendt Agent 007 I Ilden i top.

Søg psykiater

"Netop dette, at der ikke er plads til et lille varmt, forsonende smil under grusomhederne - et lille fingerprej om, at det hele ikke betyder noget, gør det umådeligt svært at forsone sig med agenten. Det er brutalitet for brutalitetens skyld, og der skal søges længe for at finde en undskyldning for den idé", mente Demokraten.
"Har man lyster der ikke opfyldes med denne film bør man nok søge psykiater", skrev Fyns Stifttidende.
Politikens anmeldelse, 1965.
Århus Stifttidens anmeldelse, 1965.

Aktuelt afslørede slutningen

"Intet mindre end dødgod - for at benytte et moderne udtryk", lød det fra Aktuelt.
Avisens anmelder var ikke bleg for at afsløre, at Miss Frankrig alias Claudine Auger i rollen som Domino var pigen, der redde Bonds liv til sidst.
Aktuelts anmeldelse af Agent 007 i ild en var god. "Dødgod" ...

Mangler Flemings raffinement

"Det lille raffinement, at Bond-pigen Dominos ene ben, er en tomme kortere end det andet har man også set bort fra", noterede Ekstra Bladet i en anmeldelse, der sammenlignede filmversionen af Agent 007 i ilden med Flemings roman. Skønt avisen godt vidste, at det nok var tidsspilde at påpege, hvordan forfatterens roman var bedre gennemarbejet, da publikum ville komme alligevel.
"Filmene er parodier, der ganske vist tager sig selv alvorligt", skrev Ekstra Bladet om 007-serien.

"En Robot-mand"

Sean Connery blev af Ny Tid i Ålborg kaldt en "Robot-mand". "End ikke de barskeste repræsentanter for det svage køn formår at mane det mindste menneskelige træk frem i hans forslåede fysiognomi", mente avisen. Der åbenbart ikke var særligt overbevist af Bond og Fiona Volpes konfrontationer i filmen.
"Filmen siver ud som boblerne i de mange iltbeholdere" - Ny Tid Ålborg, 1965.

Savnede Ursula Andress


"Pigerme skuffer frygteligt - det er så galt, at man sidder og savner en Ursula Andress til at live billederne op", buldrede Anders Bodelsen i Information.
Hvad han så som den nedadgående tendens fra Agent 007 contra Goldfinger fortsatte i Agent 007 i ilden, som han betegnede som "sløj" og den første "slet og ret kedelige Bond-film":

Information mente, man skulle finde noget andet end 007 at tale om i 1965.
Kristligt Dagblad betegnede Bond som en "halvgud". T.h: Fredericia Dagblads positive kritik.

Kølig Claudine

"Claudine Auger ser dejlig ud, men virker en smule kølig" og "Bonds interesse for kvinder virker en smule svækket", lød to bullit-points i Ålborg Stifttifendes anmeldelse.
Den inkluderede også en kort omtale af Connerys Operation Snafu, som skotten lavede da han endnu var et nul, og før han blev "007". 
Aalborg Stifttidende fandt Bond mere humoristisk end før i 1965.

"En rigtig pop-pap historie"

"Det skal simpelthen ses før man tror, det er muligt at vise på film", skrev Kjerteminde Avis om den sidste store dybhavsduel mellem Bonds Nato-tropper og Spectres frømænd.
"Det er og bliver en rigtig pop-pap historie, men som ren spændende og veldrejet underholdning er den ikke til at komme uden om", hed det i Middelfart Venstreblad.
"En pop-pap historie", dømte Middelfart Venstreblad Bonds fjerde film i 1965.
Kjerteminde avis fandt filmen, "Eventyrisk iscenesat".

"Det skal simpelthen ses før man tror, det er muligt at vise på film ..."

- Kjerteminde Avis om Agent 007 i ilden

Berlingske Aftenavis var med på spøgen i 1965.

Undervandsfinalen - "En bedrift"

"Intet mindre end en bedrift", skrev Fyens Stifttidende om den afsluttende undervandskamp. Avisen gav fire stjerner. Mest for Agent 007 i ildens evne til "at knalde effekter, chok og mundgodt" i hovedet på publikum.
Fyens Stifttidende var overvejende positiv og gav 4 stjerner til den fjerde 007-film i 1965.
"Et mandfolk med den form for charme, der accepteres af begge køn" , skrev Vestkysten, 21.12. 1965

"Sean Connery er ikke blevet en bedre skuespiller og kvinderne er ikke blevet smukkere"


- B.T. om Agent 007 i ilden, 1965

Ny Tids kritiker fandt Agent 007 i ilden sjov og underholdende.
Ifølge Fyns Tidende var James Bond "Vor tids helt".

"Anbefaler sig selv"

"Filmen hører ikke til blandt de ypperste Bond-film, men anbefaler ellers sig selv. Dens succes er stensikker og vil blive enorm", mente Politiken.
B.T. mente, at Agent 007 i Ilden var en fremragende fidus.

"God ide at stoppe serien nu"

Jyllands-Posten skrev tilgengæld, "at det formentlig ville være en god ide, at stoppe serien nu, mens den stadig har en vis effekt. Mr. Bond er dog trods alt ikke så spændende en personlighed, at man kan blive ved med at have samme entusiasme for ham. Bond-filmene indførte en ny tone i spionfilmgenren. Nu holder de selv tonen lidt for længe".
Agent 007 i ildens pr materiale - med presseklip.

Beslægtet med nazisme

Århus Stifttidende hang sig også i filmens vold, og skrev at Regina biografen i Århus nok ikke havde meget tillid til, at Agent 007 i ilden kunne trække mange tilskuere, siden de satte den på plakaten i de sidste spilledage før jul.
Land og Folk fremhævede også filmens vold, som man mente var beslægtet med de metoder, som naziforbryderen Otto Skorzeny havde benyttet under 2. verdenskrig.

"Faderskabssager forekommer ikke"
- Børge Trolle, S.F. bladet, 1965

I S. F bladet tog journalisten Børge Trolle filmen under lup og sammenlignede 007 med den supermand-drøm, som mange danske Larsen'er nok nærede, fordi de i Bond så et forbillede der kunne alt, og var ansvarsfri.
"Generende vrøvl som faderskabssager og brudt ægteskabsløfte forekommer ikke hos ham", skrev Trolle, og antydede at Bond altid havde Miss Moneypenny - og hendes formue - at falde tilbage på. "For navnet må vel skulle udlægges sådan, at hun er fuld af pengeøre.", skrev han. Anmeldelsen blev ombrudt med omtalen af den danske filmbranches svar på James Bond. Erik Ballings Slå Først Frede, der åbnede overalt i landet samme jul med Morten Grunwald som spøg og skæmt agent Hansen - Frede Hansen.

Agent 007 ilden anmeldt i S.F. Bladet, Land og Folk og Demokraten, nederst t.h.  i december 1965.

Biograf-bladet beskrev belægningsprocenten på Agent 007 i ilden.
Jyllands-Postens Per Callum fandt Bond-myten noget kalorie-fattig - og kaldte Connery "kønsløs" ...

"Lad os snakke om noget andet"

"Den nyeste Bond er end ikke under en meget dobbelt popartet synsvinkel værd at spilde to timer på. Den er slet ikke popart og som pop, temmelig andenklasses. Lad os nu snakke om noget andet", skrev Anders Bodelsen i Information. Men det gjorde danskerne nu ikke.

Om det var sadistisk indstillede, der "burde søge psykiatere", som Fyns Tidende antydede, eller "intellektuelle, der holdt friaften med hele folket", som Bodelsen skrev, valfartede publikum til Agent 007 i ilden.
Tilskuere i kø til Agent 007 i ildens varme på en kold vinterdag i Odense. Foto: Ukendt

Julefilmen alle skulle se

"Når man om en snes år skal til at beskrive den københavnske kulturepoke i 60'erne,  vil man støde på den forbavsende kendsgerning, at intellektuelle og halvanalfabeter i hvert fald kunne enes om at sluge, læse, nyde og se alt om James Bond, denne helt urimelige, og urimeligt heldige agent , der har tilladelse til at dræbe",  skrev BILLED-BLADET i årets sidste udgivelse, den 31. december 1965.
Efter fjorten dage på plakaten havde Agent 007 i ilden vist sig at være julefilmen, som alle skulle se.
Bond, Brando og Broberg. BILLED-BLADET bragte billederne. Foto: Screenshot fra reklame anno 1966.

1966

- Bond, her, der og alle vegne

Connerys ansigt overalt

Officielt var 1966 det første år uden en ny Bond-film i Danmark, men bølgen, som de første fire havde rejst fik bi-produkterne til skylle i land.
På tegneserie-fronten udkom fire nye numre af James Bond - Agent 007. Alle med Sean Connerys lighed på coveret.
Flemings roman historier kunne læses på striber i Agent 007 jages, Moonraker Thunderball og Fra en dræbende synsvinkel. Den sidste var baseret på forfatterens For Your Eyes Only. En af de noveller, som Fleming oprindeligt havde skrevet til en kuldsejlet tv-serie om Bond i 1960.

Herover: Interpresses fire forsider fra 007-udgivelserne fra 1966. Agent 007 jages, Moonraker, Thunderball og Fra en dræbende synsvinkel - sidstnævnte baseret på Ian Flemings novelle For Your Eyes Only, der inde i bladet hed Fra dødelig vinkel, og som fik titlen Strengt Fortroligt, da den blev udgivet som novelle i Danmark. Så var forvirringen vist total. I tegneserien Thunderball fik læseren også præsenteret forbrydersyndikatet SPECTRE i sin fordanskede form: SPEKTRUM. Det stod for Specielt Elitekorps for kontraspionage,  terror, repressalier, udpresning og mord.

Alle drenges drømme-bil

De drenge, der ikke havde fået den i julegave, kunne også ønske sig eksemplaret af den nu så ikoniske legetøjsudgave af Bonds Aston Martin DB-5. Sjovt nok var bilen ikke slagsskibsgrå, som i filmene. Producenterne tog udgangspunkt i en gul DB-4 Aston Martin fra Corgi-kataloget 1960 og fik den sendt ud - i guldfarve. Først et par år senere, i 1968, kunne man købe den sølvfarvede model. Den var en smule større og havde udover kugleskjold, maskingeværer og katapultsæde også omskiftelige nummerplader og roterende dækflænsere.
Intet legebarn kunne være foruden.
Danske Bond-fans voksede op med disse biler. Foto: Henrik Huus Mikkelsen.
Bond og Batmobilen kørte dørtræk i 1960erne.
Spillet, hvor ung som gammel, kunne være Bond.

Alle voksne drenges drøm

Helt så børnevenlige var genudgivelserne af Ian Flemings romaner ikke. Men de blev interessante for teenage-drenge, fordi forlaget Skrifola forsynede dem med letpåklædte piger.

På hardcoveret til James Bond og Tordenkilen, som Flemings Moonraker nu blev oversat, tittede Molly Peters fra Agent 007 i ilden ovenikøbet frem med babs og nutte i fri dressur. Det var den hidtil mest vovede danske bogforside, og at forlaget slap afsted med det kan undre. Året før havde sædelighedspolitiet rejst pornografisigtelse mod det dansk forlag Thaning & Appel fordi de udgav den 200 år gamle bog Fanny Hill med erotiske tegninger.

Herover: Forlaget Skrifola gik til grænsen med deres bogforsider i 1966. En topløs Molly Peters fra Agent 007 i ilden reklamede for genudgivelsen af Tordenkilen. Samme bog fik en mere påklædt model som blikfang på 2. udgaven. En netstrømpeklædt modstander udfordrede på coveret til Manden med den gyldne revolver, mens Sean Connerys ansigt var sat på en model i kilt på forsiden af Strengt Fortroligt, en novellesamling, markedsført af en storbarmet badepige med harpunspyd.

Sexede forsider

James Bond og Tordenkilen, der blot havde heddet Agent 007  første gang den udkom i Danmark i 1960, fik en mere tækkelig forside, da den i 1966 blev udgivet i lommeformat. Men de kinky-sexede undertoner forblev et tema på forsiderne.

Udgivelsen Strengt Fortroligt havde således en barmfager, bikini-klædt model med harpunspyd, siddende foran en kiltklædt Sean Connery. Det spillede tydeligvis mere på den biograf-aktuelle Agent 007 i ildens billede af Bond, end på bogens, der i virkeligheden var en novelle- samling. Rita Dam havde oversat den efter Flemings For Your Eyes Only. 

Udover titel-novellen, der fik den danske titel, Strengt fortroligt, rummede bogen historien, From a view to a kill - på dansk Spioner i vinterhi, Quantum of Solace, der blev oversat til Fortrøstningens kvanteteori, samt Hildebrand-varianten, efter forfatterens The Hildebrand Rarity.
På åbningssiden kunne danske læsere tilmed orientere sig lidt om den afdøde forfatter, der fik en ultrakort biografi.
En kort biografi om Fleming stod at læse i titelbladet til hans sidste roman.
Skrifolas forside til pocketbook udgaven af Manden med den gyldne revolver.

Homo-erotisk forside

Afdøde Flemings sidste Bond-roman, The man with the golden gun blev udgivet i Danmark i 1966, men med to forskellige forsider.
Hardcover-versionens var mest opsigtsvækkende. Den viste et netstrømpeklædt dameben, dekoreret med James Bond alias Sean Connerys ansigt i en medaljon, og med det gyldne våben hængende ned langs siden som en fallos.

Bogens historie havde homo-erotiske undertoner mellem Bond og revolvermanden Scaramanga. Forsiden kunne antyde, at revolvermanden ventede sin modstander, iført kvinde-lingeri. (hvilket nu ikke var tilfældet)

Skrifolas pocket-book forside af Manden med den gyldne revolver forestillede mere traditionelt, men ikke mindre kontroversielt, en mand i seng med en kvinde. Igen med Connerys ansigt liggende i glas og ramme på natbordet.
En saloon-pige eller er det Manden med den gyldne revolver på coveret til Skrifolas hardcover udgave

Bond bag kameraet

Til fans, der ville bagom filmene udkom hæftet Møde med James Bond - hans fjender og veninder.
For 2 kroner og 50 øre kunne man over 32 sider se billeder fra filmene, læse et portræt af Sean Connery, nærstudere DB-5'erens våben og se nogle af de første behind-the-scenes fotografier fra filmene.

Herunder: Møde med James Bond var den første fan-bog med skud bag kulisserne, der udkom i Danmark.

Fuldt hus i løbet af 0,07

Samtidig spillede Agent oo7 ilden med "stigende succes" - som Biografbladet udtrykte det i 1966. Dansk Filminstitut var desværre ikke begyndt at registrere de samlede salgstal endnu. Men at agenter var populære fremgik ved, at Danmark samme år havde premiere på hele 24 agent-film.
Biografbladet gjorde status på Bond-filmenes indtjening.
De to første Bond-film mere end fordoblede deres indtjening i 1966. Annonce fra Biografbladet 1966.

Bond-wannabees

Fra Frankrig kom Agent Coplan og Agent FX-18 jager den hemmelige sender.
Fra Vesttyskland, Agent for Interpol, fra Spanien og Italien - Manden fra Istanbul og Agent 077 - Mission: Bloody Mary, Spioner i baghold, Agent Z-7 - Operation Beirut og Skyd først, X-77.
Fire af de Bond-wanabees, som danskerne kunne se i biograferne i 1966.

Bond-pige på dansk visit

USA sendte tre film, baseret på tv-serien The man from U.NC.L.E med titlerne, U.N.C.LE. slår til, Spioncentralen W.A.SP og Spionaktion U.N.C.L.E.  Sangeren Dean Martin lavede Ræk mig lyddæmperen, James Coburn var Vor mand Flint. Disney sendte Agent C.A.T. - en kat. Mens Bond-instruktør Terence Young bød ind med Operation Opium.
Efter Biografbladets note i 1966 gik Lavi igang med optagelserne til 007-filmen Casino Royale.

Dansk agent cirkus

Francis de Wolff, sigøjnerhøvdingen Vavra fra Agent 007 jages, havde en lille rolle i Agenten med den tavse pistol, Agent 007 i ildens kasserede Domino-kandidat Sylvia Koscina fik spion-debut i komedien Agent 8 3/4, Sophia Loren spillede Spionpigen - Arabesque, mens en Jane Bond dukkede op i skikkelse af italienske Monica Vittis Modesty Blaise.

Midt i det hele var der også premiere på den dybt seriøse Spionen, der kom ind fra kulden, et gensyn med Hitchcocks Hemmelig Agent fra 1936 - for slet ikke at glemme 2'eren i serien om Danmarks mest poulære spøg og skæmt agent, Erik Ballings Slap af Frede. 
Fuldt hus i løbet af 0,07. Biografbladet bragte annoncen i 1966.

David Niven som ny Bond

I Hemmlig agent for H.A.R.M. havde 007-fans, udover Aliza Gur fra Agent 007 jages, mulighed for at se den italienske skønhed Barbara Bouchet. Hun havde fået rollen som Miss Moneypenny i det, der blev annonceret som den næste 007-film: Colombia Pictures udgave af Ian Flemings Casino Royale.

Hovedrollen som Sir James Bond skulle spilles af David Niven, aktuel som spionen i Dr. Love - Hemmelig agent, instrueret af Val Guest, der også blev involveret i produceren Charlie K. Feldmanns nye Bond-produktion.

007 - Casino Royale skulle baseres på den ene Fleming titel, som Broccoli og Saltzman ikke havde sikret sig rettighederne til.
Fleming havde solgt dem længe før de kom på banen Men filmen skulle have haft premiere i efteråret 1966. Derfor blev der sendt et genoptryk af Ian Flemings første roman ud, dekoreret med billeder fra filmen. På den stod også den danske titel, Banko for døden, James Bond.
Banko for døden fra 1966. Foto: Skrifola.

Peter Sellers som ny Bond ...

Forvirrende nok, var det ikke David Niven og Barbara Bouchet, der prydede bogens omslag, men Peter Sellers og Ursula Andress.
De spillede ganske vist hovedroller i filmen, men hvorfor det ikke var filmens James Bond, der reklamerede for Casino Royale på bogen virkede ulogisk. Forklaringen var, at Feldman på grund af forsinkelsen ikke ville have officielle film-billeder fra settet ud, men at Sellers havde inviteret sin gode ven, fotografen David Hearn ind alligevel. Billederne han tog endte i Daily Mail i februar 1966, og gik derfra videre til bogforlagene, der dermed indirekte promoverede Sellers i  hovedrollen,
Bagsiden af romanen fra Skrifola, 1966.
Ekstra Bladet fik også fat i billederne, og bragte dem 8. marts 1966.

Sellers med svaghed

Ifølge B.T. havde Peter Sellers det ikke helt så godt, som billederne af ham og Ursula Andress gav indtryk af.
Skuespilleren havde udbedt sig "lukkede døre" i studierne for ikke at skildre med sine svaghedstegn efter et hjerteanfald, skrev avisen, uden at vide hvor galt det egentlig var fat under optagelserne, hvor Sellers konstant udeblev for at være sammen med sin unge hustru, svenskeren Britt Ekland.
10 februar 1966 fortalte B.T. at Sellers ikke var så rask, som man havde troet efter et hjerteanfald

To Bond'er mere

Skive Folkeblad kunne den 22. marts 1966 bidrage til forvirringen. Nok slog avisen fast, at David Niven ville spille en adelig Sir James Bond i Casino Royale. Men den nævnte også at en vis Terence Cooper skulle have rollen som Agent 007.
Skive Folkeblad citerede Casino Royales manuskriptforfatter Mankowits.

Passers pige i Bond

Ekstra Bladet bidrog til spekulationerne, da avisen 1. februar 1966 interviewede den svenske model Lisbeth Lindeborg.
 I Danmark blev hun kendt fra komedien Onkel Joachims hemmelighed fra 1967 med Dich Passer, men her stod hun til en rolle i Casino RoyaleDeværre havde Lindeborg fået afslag på en arbejdstilladelse i England, der endte med at forhindre hendes deltagelse i komedien. Men et billede af den barmfagre skønhed skulle avisens læsere ikke gå glip af.
Ekstra Bladet forsømte ikke chancen for at vise den potentielle Bond-pige.
Aarhus Stifttidende var tydeligvis ved at være træt af at skrive om Bond-film - rigtige eller ej.

Håbede det var den sidste

"En af Englands mest pålidelige sværindustrier", betegnede Aarhus Stifttidende virksomhedsapperatet, der var ved at rejse Casino Royale. Avisen satte fokus på, at alt hvad der kunne krybe og gå af stjerner og teknikere var involveret, ligesom man bragte et billede af Terence Cooper, som avisen betegnede som "Den rigtige James Bond".  "Lad os håbe det er morsomt - og at ingen finder på nogensinde at lave en ny Bond-film", lød bønnen.
Aarhus Stifttidendes historie (fortsat)
Connery og Mie Hama prydede ungdomsmagasinet Børge, 1967

Connery træt af rollen

Der var også en del forvirring om titlen på den følgende Bond-film fra Eon Productions. I 1965 havde Biografbladet skrevet, at I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste skulle efterfølge Agent 007 i ilden. Men i ungdomsmagasinet Børge kunne man i 1966 læse, at Sean Connery havde sat kursen og kyssetøjet mod Japan.

You Only Live Twice var titlen, og bladet rapporterede, at Connery var led og ked af agent rollen. De skrev også, at han blev tortureret af Teru Shimada, SPECTREs japanske leder og at skurkens fæstning var omringet med voldgrave fyldt med Barracudaer.
Det hele var næsten rigtigt nok ...
I magasinet Børge havde man svært ved at skelne Bond fra Connery.

Japans Bardot

Både Børge og Jyllands-Posten var enige om, at kalde Bonds pige for "Japans Brigit Bardot". Mie Hama var aldeles ukendt i den brede offentlighed i Danmark, men i sit hjemland havde hun medviket i 67 film, lød det i avisens portræt, der blev bragt den 15. juli 1966. (Herunder)

Ekstra Bladet afslørede fru Connery

Ekstra Bladet var i februar 1966 først med en afsløring, som kun de mest skarpsindige fans nok ville få øje på.
Under optagelserne i Japan var Bond-pigen Mie Hama blevet syg, og istedet havde Sean Connerys hustru iført sig hvid bikini og sort paryk og var hoppet i vandet for at hjælpe filmholdet. Avisen bagte også et billede af Hama med en skarv i sin båd. Scenen indgik ikke i filmen, men var en reference til bogen, hvor pigen Kissy havde den vilde fugl som kæledyr. Hun kaldte den David - efter David Niven.
Ekstra Bladet skrev tvetydigt at "Fru Connery blev våd", den 20.2 1966.

Hitler komik

Dubleanter fandt man også på Casino Royale, som Ekstra Bladet kunne fortælle. Undrende læsere kunne se Peter Sellers maskere sig som Adolf Hitler og besnære Ursula Andress. Hvordan det havde noget med James Bond at gøre måtte man vente med at finde ud af til Casino Royale ville få premiere.
Ekstra Bladet 24.5 1966 "Hitlers galskab lyser ud af Sellers øjne, mens han som dæmonisk elsker omfavner Ursula Andress"

Preben Philipsens Bond-pige

Sminkekunsten kom også til udtryk i Du lever kun to gange.
Bonds forsøg på at ligne en japaner fik B.T. til at konstaterere, at det havde gjort Sean Connery "helt skæv i ansigtet".
I en reportage fra den 15. september 1966 fortalte avisen også, at Bond skurkinden ville blive spillet af en skuespiller, som et dansk publikum kendte særdeles godt fra den danske producent Preben Philipsens krimier: Karin Dor.
Gennem sit tyske datterselskab Rialto Film producerede Philipsen adskillige Edgar Wallace krimier med Dor i nøgleroller. Billedet som B.T. bragte forestillede dog ikke den tyske skuespillerinde.
B.T havde nyt om Du lever kun to gange i september 1966.

Historiens flottese filmkulisse

Den 6. december 1966 kunne Svendborg Avis fortælle, at Du lever kun to gange ville have et noget mere science fiktivt plot end Flemings bog og"Historiens hidtil flotteste filmkulisse". Den havde kostet syv millioner danske kroner i 1967 og forestillede Blofelds hemmelige raketbase på bunden af en vulkan, opbygget på Pinewood Studios af designeren Ken Adam.

Herunder: Svendborg Avis fortalte om Du lever kun to ganges science fiktive plot og kulisse. Indsat en illustration af åbningens  rumkapring fra et ikke identificeret ugeblad. Fotomontage @Bond-bloggen.dk

1967

- Kulmination, kitsh og komedie

Frie oversættelser

Det var næsten også rigtigt, at oversætte Diamanter varer evigt til Død og Diamanter på forsiden af James Bond - Agent 007 , der fortsatte med at genfortælle Flemings historier i tegneserieform.
Læsere fik i 1967 dramatiseret novellen Risico, I Hendes majestæts hemmelige tjeneste, inklusive den tragiske slutning, hvor Bond mister sin  brud, samt Djævlens urtehave. Sådan valgte redaktøren, at kalde You Only Live Twice med reference til den giftige park, som Bond må snige sig igennem for at komme frem til skurkens fæstnning.

Herover Fire tegneserie udgivelser mere fra Interpresse. Sean Connery solgte James Bonds image på dem alle. Hvor træt af rollen, han var kunne ses på visse billeder i bladene. Foto: Faraos cigarer/Bond-bloggen.dk.

Tre noveller til

Titlen blev oversat Man lever kun to gange, og alle kunne se, hvor meget Sean Connery kedede sig gennem livet som Bond på hæftets bagside, hvor han var maskeret som japaner i en scene fra filmen.
Et billede af Connery bag på Interpresses Agent 007 viser, at manden kedede sig i 007-rollen.
Forsiden til Skrifolas 100.000 er budt. Connerys ansigt indsat på model med fingerring med sort sten

Læserne lappede det op

Der var mere liv i Connerys ansigt på den bogforside, der prydede den sidste Ian Fleming udgivelse fra Skrifola. Men det var tydeligvis også et billede af skuespilleren fra Agent 007 contra Goldfinger, der var sat på en model.

Til gengæld var der ingen kvinde, der var bundet op, ligesom pigen på forsiden i nogle af de tre noveller, der udgjorde indholdet i 100.000 er budt. Samlingen var baseret på Flemings Octopussy, der i den danske oversættelse blev til Var det selvmord?

Derudover havde Rita Dam oversat Flemings The property of a Lady med titlen 100.000 er budt, mens The Living Daylights blev til Snigskytten. Det var langfra rigtigt, men læserne lappede det i sig. Så meget at Grafisk Forlag endnu engang valgte, at udsende Diamanter varer evigt - nu med Connery på bagsiden, tegnet i den klassiske pistol-positur. Men oversat til Agent 007 spiller højt på bagsiden. Plus for tredje gang i Danmark - Agent 007 jages og Doctor No.
Kopi af bogen Diamanter varer evigts bagside fra 1967.

En halv million læsere

På indersiden af smudsomslaget til romanen 100.000 er budt var der trykt en kort biografi om afdøde Ian Fleming, plus en oplysning om,  hvor godt hans bøger på det tidspunkt havde solgt. Alene i Danmark var det langt over 500.000 eksemplarer i 1967.
Fleming biografi fra Skrifolas 100.00 er budt, 1967.

Endnu en Bond klon

Den 3. april 1967 dukkede Ian Flemings Bond-roman On Her Majesty's Secret Service op i et sammendrag i Det Bedstes bøger, udgivet af forlaget Det Bedste A/S. Bond var nu inviteret i selskab med forfattere som A.J Cronin, Siegfried Lenz og James Vance.

Titlen var nu 007 i hemmelig tjeneste. Samme udgivelse havde været trykt i Vesttyskland med samme tegning af den tyske illustrator Ulrik Schramm. Modellen, der blev brugt til at agere Bond stod ikke krediteret. Men i eftertiden har billedet fået fans til at studse. For er der ikke en vis lighed med en australsk fotomodel ved navn Lazenby i tegningen?
Fotoscan: Jan Mouritzen. Ulrik Schrams Bond i de Bedstes bøger havde en påfaldende lighed med fotomodellen Lazenby.

Bond på skoleskemaet

I bogen kunne man læse et større portræt af Bonds opfinder. Ian Fleming havde ellers ikke fyldt meget i den danske James Bond mani, men i løbet af 1967 forsøgte et par redaktørere at tage emnet om agenter lidt mere seriøst. Når så mange flokkedes om filmene og bøgerne, måtte genren vel have en relevans?

I  serien Liv og digt - Gjellerups emne antologi udkom bogen Forbrydere, detektiver og agenter derfor med et særligt kapitel om Ian Fleming, 007-tegneserierne, filmene, samt diverse uddrag fra bogen Alt om James Bond, der skulle inspirere til akademiske diskussioner og analyser på landets uddannelsesinstitutioner. Agent 007 på skole-skemaet? For fans må det virkelig have været livet ...
Fleming portræt i Det Bedste A/S. Fotoscan: Jan Mouritzen.

Neal Connery er ny Bond

I februar 1967 begyndte de første historier om Bonds nye film-mekanik at dukke op.
B.T. fortalte om Bonds sprængfarlige cigaretter i en artikel, der også konkluderede, at Sean Connery ville være færdig som 007 efter You Only Live Twice, der på det tidspunkt stadig ikke havde fået sin danske titel.

"Men Sean Connery har en lillebror, Neal, og netop nu er han begyndt optagelserne til en ny Bond-film", skrev B.T. der også kunne oplyse, at Operation Lillebror ville komme til Danmark i 1968.
Forvirringen om de mange kommende Bond-kloner havde tydeligvis sneget sig ind overalt.
B.T. omtalte Bonds cigaretter - og Connerys bror i februar 1967.

Bonds bil på japansk visit

Filmens japanske landevejsfræser sneg sig også ind i den danske markedsføring. Spion-pigen Akis vogn, en specialfremstillet Toyota GT 2000 kom nemlig på gæstebesøg i landet i forbindelse med den danske premiere på Agent 007 - Du lever kun to gange.

Toyota fabrikkerne havde lavet to biler til filmen, en hvid og en blå.  Kuriøst nok valgte man at bruge den blå i pr-regi,  selvom den altså ikke, som skrevet stod bagpå, havde været Used by 007 in You Only Live Twice.
Motor-magasinets journalist Jens Jessen interviewede i 2013 den tidligere projektleder, Jens Krohn fra Toyota om den 75.000 kroner dyre sportsvogns visit i Danmark.
Udsnit af Motor-magasinets historie fra 2013.
Familie Toyotaen blev markedsført i filmens program. Den stod til 32.925 kroner

Ingen kunne læse japansk

Krohn huskede tydeligt, at sportsvognen kørte Danmark tyndt i diverse reklamefremstød, men at nummerpladerne voldte problemer. De var japanske og ingen kunne læse skrifttegnene. Men først da en japansk chauffør skulle køre bilen til et arrangement i Ålborg blev problemet påpeget. På det alle havde troet var legale plader stod der blot, "Toyota GT 2000. "
"Der blev jeg godt nok lidt hed om ørene. Vi havde dermed kørt i bilen uden forsikring og registering", sagde Jens Krohn til Motor-magasinet.
Toyota GT 2000 med de mystiske skrifttegn på nummerpladen. @MGM/Danjaq.
Også B.T. interesserede sig for den nye Toyota. Historien blev bragt den 13.10.1966.

Lege-Toyota

Toyota 2000 udkom også i legetøjsmodel i Danmark. Den kunne købes i Magasin og rummede i modsætning til filmens bil, raketter i bagsmækken. For 19 kroner og 50 øre kunne den gyldne Aston Martin få en ny model at køre om kap med.
Legetøjs Toyotaen - Fotoscan fra Jan Mouritzen.

Made in Denmark

Hvor Fleming i bogen lod Bond se ned over Kattegat, mens han drak sin brandy og ginger ale på flyrejsen mod Japan, var det danske design i filmen mere jordnært.
Bodil Kjærs skrivebord fra Agent 007 jages fik således en reprise i den japanske spionchef Tiger Tanakas undergrundsbase i Tokyo, som designeren Ken Adam også havde dekoreret med en af den danske arkitekt Arne Jacobsens højryggede Oxford kontorstole.
Bodil Kjærs skrivebord står i Tanakas kontor. Oxford stolen til venstre. Foto@MGM7Danjaq

Arne Jacobsens Oxford kontorstol udgjorde en del af den japanske spionchef Tiger Tanakas kontor. Som symbol på prestige og status har den en høj ryg, et sæde i glat, kurvet finér og blev udformet, så brugeren kunne få en følelse af udvidet privatsfære. Tiger Tanaka sætter sig i den, da han viser Bond sine videoovervågninger af Japans undergrund.

Også i mødet mellem USA, USSR og England havde Bodil Kjærs borde fået en flot placering. Screengrab

Europa-premiere i København

Der var også gjort adskillige flere stolesæder klar, end tidligere i Danmark.
I hovedstaden lagde Kinopalæet/ASA Bio også billet ind på Bond-premieren, der skulle stå 11. september 1967.
Tiden var forbi, hvor 007 kun blev vist i "mandefolkebiografen" Nørreport. I provinsen var Aalborg, Odense og Fredericia også med på det, som Fyns Tidende kaldte "en Europapremiere"Efter dansk standard var det i 1967 enestående, at få så stor en film til landet, så hurtigt. Reaktionstiden i forhold til premierne i England og USAs  var kun tre måneder ...
Biografbladet beskrev, hvordan livet i Bonds fodspor var værd at leve - på japansk.
Annonce for dobbeltpremieren på Du lever kun to gange i 1967.

Den eneste måde at leve

Ifølge Biografbladet var forpremieren festlig. En halv snes limousiner befordrede hele det celebre selskab af biografdirektører til Københavns restaurant Tokio, efter galla-visningen af Agent 007 - Du lever kun to gange i Kinopalæet.

Siddende på hug og i strømpesokker blev selskabet trakteret med saké og lokale japanske retter, mens unge japanerinder dansede for filmmændende. Merry Films direktør Henrik Sandberg så ud, som om, det var den eneste måde at leve på ...
Berlingske Tidende døbte den 11. september 1967 - "Bond-dag"

Du spoiler kun en gang

Spoliere var ikke noget man keerede sig synderligt om i 1967. Hjemmet trykte således to sider, hvor hele Du lever kun to ganges historie kunne læses. Ingen skulle gå glip af James Bonds nyeste eventyr.

Herunder: Hjemmet gengav filmens historie i sin tekst. Fotoscan @Bond-bloggen.dk
Populær mekanik - havde naturligvis et Bond-tema i 1967.

Blofeld afsløret i Politiken

Politiken ilede også de Bond-hungrende fans til undsætning med en dobbelt-side, hvori mange af Du lever kun to ganges stunts, våben og plot hemmeligheder blev afdækket i tekst og billeder. Om det så var den hidtil usete SPECTRE-chef Ernst Stavro Blofeld var der et billede af manden med katten i skikkelse af skuespilleren Donald Pleaseance.
Politikens foromtale af Du lever kun to gange strakte sig over to sider.
Dansk presse billed-dokumenterede også filmens helikoptermagnet. Udklip fra Demokraten.
Fotokopi af dansk pr-sheet @Bond-bloggen.dk PR meddelelsen fra 1967 fortalte om Bond-filmenes "sukces", og inviterede til pr-visning i fire byer

Dobbet dansk plakat-design

Agent 007 - Du lever kun to gange udkom - selvfølgelig - også med to plakater i gråt design, og ordlyden Sean Connery ER James Bond. Illustrationen af 007 i filmens enmands-gyrokopter Lille Nellie blev også brugt på forsiden af Moderne Mekanik.
Bladet gennemgik filmens mange mekaniske opfindelser i deres oktober udgivelse. I filmens program var der ligeledes dedikeret to sider til fremtidens teknik.
Fotoscan@Bond-bloggen.dk Du lever kun to gange plakat fra 1967.
En indsat japansk badepige adskilte de to plakater fra hinanden.

Det danske filmprogram til Du lever kun to gange

PRESSEN SKREV OM DU LEVER KUN TO GANGE


"Under den to timer lange film imponeres man atter og atter. At det virkelig er teknisk muligt at lave saadan en film. Men hvor bliver vor ven Bond af mellem al mekanikken?", spurgte Silkeborg Avis, der mente, at det var at drive spøgen for vidt, når Bond skulle deltage i kampen om det ydre rum. "

Fyns Tidende fremhævede Donald Pleasence for at spille "med honningdryppende ondskab", mente ikke, at Nancy Sinatras titelsang var påfaldende og fandt den sardoniske humor "mere overfladisk end tidligere".
Fyns Tidende fandt en sjov reference til filmen "Tom Jones" i anmeldelsen fra 1967.

"Blofeld med honning-dryppende ondskab"
- Fyns Tidende, 1967

Næstved Tidende var positivt stemt for Bond i 1967.

Bør lave Orson Welles film

Næstved Tidende mente, at der virkelig skete noget, når Bond var på scenen og var underholdt, fordi de usandsynlige scener blev serveret med humor og i et tempo, så ingen kunne nå at kede sig.
Berlingske Tidende håbede derimod på, at Harry Saltzman igen ville lave film som Falstaff med Orson Welles, og at Connery ville gøre alvor af sin trussel om at slutte som 007 fordi hele Bond-showet virkede lidt monotont
Berlingske Tidende var lidt forbeholden overfor Du lever kun to gange i 1967.

Anmeldt i notits

"Det virker som det skal. Det er smart, dyrt, glat og imponerende", skrev B.T. - der ikke havde andet end en lille notits om årets store publikumsmagnet i 1967.
Silkeborg avis, 1967, havde trods indvendinger, haft det underholdende med Du lever kun to gange.
"Stadig et hak foran konkurrenterne", skrev B.T. i 1967.
Fyens Tidende rejste en protekst mod filmens manuskript.
Aktuelt var ligeså træt af Bond som Connery i 1967.

"Ikke fri for at være kedelig"

Ny Dag - Lolland-Falsters socialdemokrat fandt ikke filmen "fuldt på højde med de tidligere. Den er ikke fri for at være kedelig".
 "Som James Bond fan må jeg på det kraftigste protestere. Det kan ikke accepteres, at en drejebogsforfatter piller alt for meget ved Ian Flemings romaner, hvis den resulterende film ike bliver bedre end forlægget", mente Fyns Stiftstidendes anmelder. Tydeligvis en Fleming-fan.
I Ny Dags anmeldelse hed det, at filmen ikke var fri for at være kedelig.

"Den ægte vare"

"Du lever kun to gange er som underholdning baseret på tekniske muligheder og meget sjov og spændende", skrev Ekstra Bladet i en 4 stjernet anmeldelse. Avisen havde godt nok fået titlen galt i trykken, "Agent 007 - du lever kun én gang" - men fremhævede ellers Sean Connery for "at være "den ægte vare" og for "at spille sin Bond med en vis overlegenhed".
"Om man kan lide James Bond er en smagssag. Men det kan i hvert fald ikke nægtes, at man får noget for pengene", mente Kolding Folkeblad.

Herunder: Kolding Folkeblad: Agent 007 kan endnu. Ekstra Bladet: James Bond er død - men han lever. Fotomontage. Bond-bloggen.dk
Ekstra Bladet mente filmen var sjov og spændende.
Kolding Folkeblad mente nok, man fik noget for pengene i 1967.

Connery står sig bedst uden afløser

"Det bliver svært - for ikke at sige umuligt - at finde en afløser for Sean Connery - selv om han ikke yder nogen nuanceret skuespilkunst som 007 - har han skabt en figur, der har dannet skole i agent genren. Han staar sig bedst uden afløser. Derfor må Du lever kun to gange være farvel til James Bond", mente Aalborg Amts avis. Avisen noterede, at Connery var populær, at der kun var to uafhentede billetter til forestillingen i Astoria Bio i Aalborg. Og at det var 30 for lidt ...
Vestkysten mente ikke legen var god længere.

Ligner en robot

"Man kan ikke føle spænding, men kun en vis interesse for, hvilke midler han i den næste situation vil tage i anvendelse", skrev Vestkystens anmelder derimod. Kritikeren mente ikke, at legen længere var god, fordi Bond efterhånden "havde ligeså lidt lighed med menneskeracen som en robot".
Århus Stittidende kaldte filmen for "poleret popkunst" i 1967.

"Poleret popkunst"

Så var tonen mere anerkendende i Aarhus Stifttidende: "Simpelthen poleret popkunst, præcise og sikre rammer de dagdrømmen og får den til at manifestere sig på lærredet", lød det om Broccoli og Saltzman og co. "Som fantasty har de nok mistet nyhedens interesse, men som underholdning ligger de stadig foran andre agent-film", skrev Jyllands-Posten.
"Ingen agent-film er så imponerende som Bond-filmene" - Jyllands-Posten 1967.
Horsens Folkeblad tog afsked med Bond den 5. december 1967 - med et på gensyn.
Kristligt Dagblads anmeldelse var begejstret over festfyrværkeriet i filmens finale.


"Teknikken kan fortsat ikke vælte den gode historie"
- Middelfarts Venstreblad om Du lever kun to gange

Middelfarts Venstreblad var glimrende underholdt, da filmen kom til Fyn, 29.10 - 1968.
"Meget underholdende", konkluderede Næstved Tidende om Du lever kun to gange, den 31. oktober 1967.

Uenighed på klippeøen

På Bornholm var de to store aviser meget uenige, efter den stopfyldte premiereforestilling i Rådhusteatret.
"Forhåbentlig er Du lever kun to gange den sidste film i serien - forøvrigt kan vi ikke tænke os en værdig afløser for Sean Connery", mente Bornholmeren. Filmmagerne burde have holdt efter Goldfinger, lød konklusionen. Mens Bornholms Tidende skrev, at den var alle pengene værd og fremhævede at Sean Connery var så charmerende som altid - klasser over vores egen Frede.

Herunder: Bornholmeren:  Langtrukken Bond. Bornholms Tidende, 14. november, 1967: James Bond stadig foran.

Kedelig og grim

Kritikken fortsatte i Jyllands-Posten: "Farverne er kun sporadisk på toppen, pigerne jævnt hen kedelige og Sean Connery selv forståeligt nok lidt fraværende og træt ved det hele", skrev avisen og håbede, at 007-teamet ville blive radikalt fornyet til den næste film.

Hverken den ny instruktør Lewis Gilbert eller David Lean fotografen Freddie Youngs billeder fra Japan gjorde indtryk.
Det gjorde det heller ikke på Politikens udsendte: "Du lever kun to gange er blandt de grimmeste", slog avisen fast om filmen, som blev behandlet i en notits.

Herunder: Berlingske Aftenavis: Den sidste? Politiken: En grim film. Jyllands-Posten: Svag James Bond. Fotoscan: Bond-bloggen,dk

Et trist kapitel

Berlingske aftenavis afskrev nærmest serien, som "et trist kapitel i eventyrfilmens historie", og udtrykte et stille håb om, at det ville være sidste gang 007 havde levet på lærredet.
Aalborg Amts avis fra 1967 mente, at det måtte være farvel til Bond.

Gode slaglinjer

Den hårde kritik fik ikke filmselskabet til at ryste på marketings-hånden.
United Artists plukkede bare roserne fra anmeldelserne, og skar tornene fra. På PR-plaketen citerede man således Fyns Tidende for at skrive om filmen: "Går over i agent-historien." I anmeldelsen fortsatte sætningen ... "som den mest langtrukne, kedelige og forskuede James Bond film, der er lavet".

Rekord over hele landet

Agent 007 - Du lever kun to gange spillede i Kinopalæet fra 11. september til 29. oktober, og kunne samtidig ses i Nørreport, hvor den først blev taget af programmet den 16. november 1967. 

Til premieren i Regina Teatret i Aarhus husker en gæst - ifølge Biografmuseet.dk - at han i en alder af 14 år fik lov at komme ind, selvom filmen var forbudt for børn under 16 år.
Biografbladet kunne efter tre uger berette, at Agent 007 - Du Lever kun to gange havde sat rekorder over hele landet i indtjening.
Den var efter tre uger næsten dobbelt så indbringende, som Agent 007 i ilden havde været i samme interval.

Biografbladets annonce om Du lever kun to ganges kassesucces, 1967.

Gensyn med de fire første

At også de første Bond-film stadig var tilløbsstykker blev bevist, da Kinopalæet fra den 27. november og frem til den 6. december 1967 genopsatte Agent 007 - Mission: Drab, Agent 007 jages, Agent 007 contra Goldfinger og Agent 007 ilden. Mens første og sidstnævtne bevarede deres oprindelige plakatdesign sendte United Artists en ny, gul version ud til Agent 007 jages.

Man ændrede også farverne og den guldindsmurte pige på plakaten i bunden til Goldfinger. Nu var det ikke længere Shirley Eaton, men Margeret Nolan, der også havde poseret i guldmaling under Robert Brownjohns sexede og dramatiske film-fortekster.

Herunder: De fire første Bond-film blev sat op i Kinopalæet i 1967. Agent 007 jages og Agent 007 contra Goldfinger forsynet med nyt plakatdesign i forhold til premierne i 1963 og 1964.

Alt om Bond

Margaret Nolan gik også under et andet navn, når hun optrådte som pin-up. Det kunne man læse i Alt om James Bond, oversat fra den engelske For Bond lovers only, og udsendt af Winthers Forlag.

I den var der interviews med Ian Fleming, spion-forfatteren Raymond Chandler og ikke mindst Sean Connery. Og så var der ellers en del dristige billeder af 007s piger, hvoraf Vicky Kennedy var en af dem. Pigen var lig med Goldfingers gyldne fortekstpige, der på et billede i bogen gemte formerne i  bedste Kristine Keeler stil bag en stoleryg.
En af de første bag-om Bond bøger på dansk.
Vicky Kennedy alias Dink fra Goldfinger i Alt om James Bond.

Sean Connery på dansk

Bogen indeholdt et af de få interview, som Sean Connery gav om Bond. Det var det sidenhen så berømte interview, som Playboy Magazine lavede med ham under optagelserne til Agent 007 ilden i 1965, hvor Connery for første gang talte om at slå kvinder.


Først adresserede han dog udfordringen ved at spille  Bond, uden at kende noget til hans familiære rødder. Det stod ikke beskrevet i de romaner, som Connery havde haft at arbejde med. Med Ian Flemings billigelse skabte han sin 007, som en komplet sensualist.

Fra Alt om James Bond.
Sean Connery i You Only Live Twice. Foto: @Danjac/MGM

"Bond er aldrig forelsket i en pige - det hjælper"
- Sean Connery.

Aldrig plaget af tvivl

I Connerys øjne var Bond en mand, der aldrig er plaget af tvivl, hvilket var med til at gøre ham så tiltrækkende for det modstatte køn, fordi kvinder - som skotten sagde -  "af natur er ubeslutsomme". 
Fra Alt om James Bond
Sean Connery i You Only Live Twice. Foto: @Danjac/MGM

"Et slag med den flade hånd er forsvarligt"

Om sin holdning til at slå kvinder, sådan som publikum nu havde set Bond gøre med den russiske spion-pige Tatiana Romanova i Agent 007 jages, svarede Connery med de ord, der kom til at hjemsøge ham resten af livet. "Jeg synes ikke, der er noget forkert ved at slå en kvinde..."
Uddrag fra Alt om James Bond. Winthers Forlag, 1967.

"Et afløb for vores fortrængninger"

Connery fortsatte med at sige, at han vidste mange tog afstand fra de mange blodudgydelser og overdimensionerede piger, men at der også var noget varmt og menneskeligt ved Bond, og at der var dybde i den varme.
Dog konkluderede skuespilleren, at Bond var en hensynsløs morder - grusom overfor de kvinder, han elsker - og forlader. "Men alle kan åbenbart lide fyren. Han repræsenterer formentlig et afløb for vore fortrængninger - hvad de så end  er ...".
Sean Connery i You Only Live Twice. Foto: @Danjac/MGM

"Bond er sjov som digter"

Af interviewet fremgik det, at Connery havde kontrakt på to Bond-film, udover Agent 007 i ilden, men i 1967 var han blevet løst fra den del af aftalen.
Oprindeligt havde Broccoli og Saltzman hyret ham til seks film alt i alt, men kontrakten sagde ikke, at det nødvendigvis skulle være Bond-film. Efter Agent 007 contra Goldfinger i 1964 var det meningen at Eon Productions ville have filmatiseret Berkely Mathers thriler, The pass beyond Kashmir med Connery i hovedrollen.

Det ville muligvis have tilfredsstillet det sultne kunstneriske talent i skuespilleren, der både havde optrådt i det sort/hvide fangelejr drama, Højen, og som i 1967 også kunne ses i komedien, Altid i Stødet. En film, som kunst-biografen Camera  satte på programmet i september 1967 og som både Information, B.T. og Ekstra Bladet roste til skyerne. Sidtnævnte med orderne "James Bond er god som digter ..."

"Bond er god som digter ..." stod der på pr materialet til Altid i Stødet med Connery.
Højen med Sean Connery fik premiere i Danmark den 22. juni 1965.

Kamp om 007

Med Bond-boomet efter Goldfinger var der bare ingen vej udenom. Hvis ikke 007-producerne fra Eon smedede, mens jernet var varmt ville andre gøre det. Den ene var ireren Kevin McClory, der ovenikøbet havde lovhjemmel til det, idet han havde vundet over Ian Fleming i en retssag, og fået tildelt filmatiseringsretten til romanen Agent 007 i ilden. Kun ved at danne et film-partnerskab med ham var det lykkedes, at holde konkurrencen ude, og Agent 007 i ilden på Eon produktions hænder.

Det stillede sig noget vanskeligere med produceren Charlie K. Feldman.
I 1960 havde han erhververet sig filmrettighederne til Flemings første roman, Casino Royale og med Colombia Pictures i ryggen var han nu klar til at tage kampen op. Men da Feldman ikke kunne få Sean Connery med ombord valgte han at lave en stor, komisk cirkusforestilling af en Bond-film. Aldeles alternativ, men ikke desto mindre baseret på en officiel Ian Fleming roman.

Terence Cooper som James Bond

Alt for damerne beskrev den ny 007 - Terence Cooper.

Danske ugebladslæsere havde allerede i april 1966 bemærket en opsigtsvækkende nyhed: Skuespilleren Terence Cooper skulle spille 007 i den næste 007-film, Casino Royale, stod der i Alt for damerne.  Altså ikke David Niven - eller Peter Sellers, som det ellers tidligere havde været fremme.
Alt for damerne 1966 beskrev Nivens medvirken i Casino Royale. Fotoscan: Jan Mouritzen.
Terence Cooper - Feldmans ny 007.

 300.000 kroner for at gemme sig

Terence Cooper havde mindet Charlie K. Feldman om Eroll Flynn. Ifølge Alt for damerne havde produceren derfor betalt skuespilleren 300.00 kroner for at holde sig væk fra rampelyset i halvandet år. Dermed kunne, der virkelig sættes fokus på ham, når Casino Royale skulle markedsføres som"Bond filmen over alle Bond-film".
Det endte anderledes, men det kunne ingen tilskuere vide, da forfilmen til 007 - Casino Royale fik premiere i de danske biografer i 1967.
Terence Cooper i filmens trailer med Barbara Bouchet for munden. Foto: Screengrab trailer

Blikfang for Bond

At Greta Von Ratwyk - navnet var forkert stavet, men ingen af Ekstra Bladets læsere klagede over billedet - ville medvirke i blot to sekunder, vidste man heller ikke.
Den candisk fødte model Greta Von Rantwyk (1944-2018) sås i en psykadelisk modeopvisning-sekvens under Peter Sellers tortur, men billedet af hende i en eksplosiv bikinitop blev blikfang for en artikel, der i al fald lovede kræs for husarerne i Casino Royale.
"Sellers små svagheder" - betegnede Ekstra Bladet pigerne i Casino Royale.

Ikke noget at frygte

Fyns Stifttidende opsummerede "krigen om Bond" i en artikel fra 23. april 1967, hvor de første anmeldelser om 007 -  Casino Royale var tikket ind fra England. Palads Teatret i Odense holdt repremiere på Agent 007 i ilden, som optakt til Agent 007 - Du lever kun to gange, og som avisen fremstillede det havde Harry Saltzman intet at frygte, når konkurrenten åbnede i Danmark senere på året. Nu alligevel med David Niven som en adlet Sir James Bond
Fyns Stifttidende havde ikke meget godt nyt om Feldmans film i 1967.

Piger til Ekstra Bladet

"Alene tortursekvensen kunne ikke indspilles, fordi ingen filmcensur noget sted i verden ville godkende den", udtalte Charles K Feldmann til Ekstra Bladet, der lørdag den 2. december 1967 prøvede at kaste lys over, hvorfor han ikke havde fulgt Ian Flemings barske romanforlæg i den kommende Bond-film Casino Royale.
Istedet for en nøgen Bond i en torturstol havde produceren valgt komedie-vejen, og garneret sin film med så mange Bond-piger, at selv ikke avisens artikel kunne vise dem alle.
PR-mæssigt betalte det sig, at garnere Casino Royale med kvindelige former. Ekstra Bladet viste syv.

Tage Vandsted svedte over teksten

Også B.T. bragte formerne af Ursula Andress til skue, sammen med en optimistisk historie om, at Casino Royale var blevet en publikumstræffer i Storbritannien og USA.
"Spøgen ligger i replikkerne som Tage Vandsted (1920-1990) for tiden sveder med at få omsat til et koncentreret og vittigt dansk", skrev dagbladet om redaktøren af Biograf-bladets svære tjans.
Ekstra Bladet fortalte den 17. december 1967 om den forestående Bond-premiere i World Cinema.
Fotoscan@Bond-bloggen.dk Officiel dansk pressemeddelese fra 1967

Klar til 1.300 tilskuere

007 - Casino Royale fik premiere i Danmark den 21. december 1967 - næsten otte måneder efter den kom ud i England og USA.
I København blev den sat op i World Cinema, der idag er kendt som Cirkusbygningen.
I 1967 havde biografen plads til 1.361 mennesker, hvilket ejeren
Kai Holm må have ment, at den nok skulle tiltrække.
Producer Feldman var blevet til FeldMAND på dansk ...
"Der skal mere end én James Bond til at klare den affære" - lød PR teksten i 1967.

"Købt ubeset"

Ifølge Aktuelt havde han købt filmen ubeset. Holm indrømmede overfor avisen, "aldrig at have set en Bond-film før denne", hvilket siger en del om hvordan man handlede film. Bonds navn var åbenbart nok til, at man bare bød ind og købte varen medio 1960erne.
007 - Casino Royale begyndte med en censur på 12, der hurtigt blev sænket til 7 år, og spillede indtil den 4. februar 1968, hvorpå den blev sendt ud til provinsbiograferne.

Ekstra-Bladets anmeldte filmen flottere end nogen af Connerys film.
Joanna Pettet blev til Joanna Petit i Informations sure anmeldelse fra den 24. 12 1967.

Pettet som lyspunkt

"Det er ganske enkelt manuskriptet det er galt med", konkluderede Information, der kun fandt et lille lyspunkt i Joanna Pettet - som anmelderen meget passende kaldte Joanna Petit.
Ålborg Stifttidende var i bedre julehumør, og mente, at Casino Royale ville være god motion for smilebåndet ovenpå julemaden.
"Motion for smilebåndet", var Ålborg Stiftidendes konklusion.

Bedst anmeldte Bond

Med fem stjerner var 007 - Casino Royale den bedst anmeldte Bond-film hidtil i Ekstra Bladet. Bent Grasten kaldte den bl.a. "den mest væsentlige og mest fornyende film - og en kunstnerisk begivenhed, alene i sin billedform."
Berlingske Tidende mente, at filmen var "forskruet og helt ga-ga".

Fabelagtige Woody Allen

I Fyns Tidende fremhævede man Casino Royale for sine mange gode idéer og barokke humor, men anfægtede at den var for usammenhængende, og at der havde været for mange kokke om anretningen. "Hermed være ikke sagt, at man ikke underholdes", påpegede anmelderen, der fremhævede både David Niven og "den fabelagtige Woody Allen".
Fyns Tidende var underholdt, men mente filmen var for usammenhængende.

Udmattende

Fyens Stifttidende betegnede Casino Royale som "et udmattende overflødighedshorn", som anmelderen mente ville være vanskelig at følge med i for tilskueren.
Fyens Stifttidende mente, at John Hustons åbningssekvens med Niven var bedst.

Tre stjerner i B.T.

"Hvorledes være farce og parodi, når Bond-filmene i forvejen smiler lidt af sig selv", spurgte B.T.s anmelder Rolf Bagger. Ikke desto mindre tildelte han Casino Royale hele tre stjerner for de fine deltaljer, man fandt i filmen.
B.T. tildelte 3 stjerner til Casino Royale i 1967.

Velspillende Ursula

Aktuelts anmelder indrømmede, at han aldrig før havde set en Bond-film. Men Casino Royales indhold fandt han "ikke bare festligt, men fabelagtigt morsomt".  Navnlig Ursula Andress (fejlagtigt kaldt  Ursula Andrew) blev fremhævet for at være velspillende.
Aktuelts anmeldelse var overvejende positiv.
Politiken opfordrede alle til at droppe filmen, og blive hjemme ved julegåsen.

Mangler Connery

I Århus Stifttidende mente man, at Sean Connery manglede på sin vanlige plads, og at det virkede som en panikagtig løsning, at dynge så mange effekter sammen for at få publikum til at glemme ham.
Århus Stifttidende var bestemt ikke underholdt af Casino Royale.

Kun pletvis morsom

"Ingen af dem har megen ære af deresvindsats i denne oppustede og ligegyldige film", konkluderede Jyllands-Posten om de fem instruktørere, der stod bag iscenesættelsen af det som avisen betegnede som en "kun pletvis morsom film".
Jyllands-Posten tog afsked med Bond i 1967.
Vejle Amts Folkeblad, 1967.

"Peter Sellers liver op"

"Filmen er til tider morsom og man trækker på smilebåndet, selvom min sidemand overhovedet ikke fik lattermusklerne rørt, og så ud som om hun havde smidt pengene ud af vinduet, da hun forlod Europa Bio", skrev Aalborg Amtstidende.
"Peter Sellers liver vældigt op i nogle scener, uden at filmen lader sig se af den grund", var Berlingske Tidende kommentar.
Demokratens anmeldelse fra 1967.

"Ikke ustyrlig morsom"

"Hver instruktør har tilsyneladende passet sit afsnit af filmen uden at bekymre sig om de øvrige", noterede Demokraten, og kaldte den en parodi på sig selv. "Stjernerne gjorde deres bedste, udfoldede deres talent, men det lykkedes dem ikke at gøre filmen "ustyrlig morsom" som der står på plaketerne", hed det i Vejle Amts Folkeblad.
Fotomontage: @Bond-bloggen.dk Aalborg Amtstidende og Berlingske Aftenavis, t.h. gav deres mening til kende.
Casino Royale blev først omtalt i Filmårbogen 68, der forsøgte sig med et resumé

Til provinsen med ros

Filmselskabet Colombia Pictures udsendte en pressemeddelse, hvor anmeldelserne var gengivet. Den kunne så ledsage 007 - Casino Royale ud i de danske provinsbiografer, hvor Bond-kulturen fortsatte med at sætte spor - i 1968.

Om historien:

Denne artikel bygger på et arkivmateriale, trukket fra tekstarkivet og diverse avis, ugeblade, tidsskifter, programmer, pr-meddelelser og tegneserier fra egne gemmer. Bøgerne, The Battle for Bond og The Making of Casino Royale har været til støtte for opklaring af kronologi.  Tak til Jan Mouritzen, Jesper Antvorskov og  Martin Salling Hansen for tilsendt stof, og til Bondrorama.dk ved Mr. Brian Iskov for opklarende research. Kilder er citeret, hvor de optræder. Vil man bidrage med yderligere historisk 007-materiale fra perioden, eller berigtige historisk ukorrekt data, er man velkommen til at maile til Bond-bloggen.dk på - Caspermax@privat.dk.