Bond-Bloggen.dk

MISSION 007 I CINEMAxX

For første gang i Danmark var alle 26 James Bond film tilbage i biografen i en kavalkade, der strakte sig over tre måneder. Bond-bloggen.dk satte fra 11. juli til 26. september 2021 sigtekornet på lærredet i CinemaxX i København for at skyde sig ind på Agent 007’s holdbarhed i en ny og omskiftelig tid

Kun på et stadion føler jeg mig som barn på ny”, skal en sydamerikansk fodboldpoet engang have sagt.
Efter en månedlang dansk EM fest i juni 2021 kunne man godt følge tanken.
Det var ikke i biografen, men på et stadion, ens opmærksomhed burde være rettet, denne søndag den 11. juli 2021. Danmark og Italien skulle have spillet om EM-titlen i London. Men da briterne snød os for finalepladsen var kompensationen nu slet ikke så dårlig endda.
For hvor ellers kan man føle sig som en rigtig dreng(erøv) påny, end foran en James Bond film?

Covid-19 udsatte 007

Det var ellers slet ikke meningen, at CinemaxX på Fisketorvet i København skulle have vist Agent 007: Mission: Drab på denne solrige sommersøndag.

Arrangementet skulle være skudt i gang i januar 2021, men den virkelige verdens svar på en Virus Omega, som forbrydersyndikatet SPECTRE nok ville have kaldt Covid-19, fik det til at styrte til jorden. Ligesom de rum-raketter gør, som filmens kinesiske videnskabsmand leder på afveje fra sit skjulte atom-laboratorium. Noget, der nødvendiggør agent Bonds efterforskning gennem radioaktive, caribiske sumpområder.

Dr. Randrup med på råd

Skulle Ian Flemings roman fra 1958 være dramatiseret til lærredet i 2021, var Allan Randrup og de andre virologer nok blevet taget med på råd.
Men faktisk er der nu slet ikke så langt fra Dr. No's atom-beskyttelsesklædte vagtkorps, og til den mundering, der helt aktuelt bæres i testcentrene rundt om i landet. Dr. No var mindst ligeså påpasselig med atomaffald som vi er med ukendt vira. Og i åndelig forstand har hele verden jo også siden 2020 været sendt ned af samme afvaskningsbånd, som Sean Connerys Bond og heltinden Honey Ryder (Ursula Andress) bliver, da de ankommer til skurkens base og må spules rene for den radioaktivitet, der var datidens mest frygtede, bakteriologiske affald.

Corona-pas har afløst vand og sæbe

Nå, sammen med min lyslokkede Honey kom jeg ikke ind fra tropeøen Crab Keys sump for at anmelde Agent 007 -Mission: Drab, den første i rækken af 007-film fra 1962.
Missionen går ud på at se hvordan 007-filmene holder, modtages og virker på nutidens publikum på det store lærred.
Man skulle da heller ikke spules med skum eller skrubbes med koste for at komme op i sal 2 i CinemaxX.
Blot fremvise et gyldigt Corona-pas, som 007-arkitekt Ken Adam sikkert ville have givet sit bedste tegnekul for at have fundet på til sin science fiktive reaktor-verden anno 1962.

Aldrig stået skarpere

Som livslang 007-fan er det CinemaxX’s biografernes filmchef Rikart Olander Købke, der har fået serien vristet ud af 007-producer Barbara Broccolis sikre rettighedsgreb.
Ikke siden den lille Gloria biograf på Rådhuspladsen i sidste årtusindes slutning forsøgte sig med en Bond-kavalkade, er det sket i Danmark.

I 1980'erne kunne man se alle 007-filmene i årelange sløjfer i den gamle, hvidkalkede Palads biograf i Købehavn.

Siden har udlejningsmarkedet og streaming-tjenester skudt det rentable dyr til jorden med to dødbringende Braush lyddæmperskud.

Men nu får man altså chancen, og selvom Sean Connerys James Bond stod knivskarpt fra begyndelsen, så har han aldrig stået skarpere end i det nyrestaurerede, såkaldte 4K format, som filmene vises i.

Hvert hår er tydeligt

Det kræver nok et mere trænet øje end mit.
Jeg kunne ikke se den store forskel fra den Blu Ray High Definition version af Agent 007: Mission: Drab, som min projektor kan kaste op på væggen, og den, der blev vist i CinemaxX.

Men kyndige mennesker har forklaret mig, at en Blu Ray ligger lige under 2K i opløsning, mens 4K i sagens natur indeholder fire gange så mange pixels, og hvad dermed følger af kontrast, farver og detaljer.

Det vil sige, at man ikke bare kan se hvert et hår, som Connery hiver ud af sin paryk, og spionagtigt placerer over dørrevnerne på sit hotel. Men også det fedt, der følger med ud på dørkarmen ...

Dr. No kan stadig konkurrere

I forhold til de originale 35 millimeter-kopier, der ofte var røde, ridsede og grynede, er det en kvalitet, som kan få enhver ung tilskuer til at tro, at Agent 007 - Mission: Drab er lavet i går.

Bortset fra, at Bond altså går med blød hat og slips og skræddersyet Saville Row suit i tropevarme, taler i telefonrør, så store som knogleben, puster cigaretrøg ud indenfor - og runder samme vejsving tre gange i et forsøg på at køre fra et levende lysbillede af en ligvogn fra 1930erne.

Mener man, at effekterne i The Fast and the furious 9 er sløje, så kan man trods alt se en udvikling siden Bond 1 udkom.

Kulørt tidskapsel

På en dag hvor multi-milliardæren Richard Branson sendte sine første turister ud i rummet, var en film, lavet på et tidspunkt, hvor månelandingen stadigvæk var flere år fra overhovedet at finde sted, naturligvis håbløst out of date.
Men det er heller ikke pointen ved at vise dem. Bond-filmene er forlængst blevet kulørte tidskapsler.

Glasset er konvekst - ligesom i akvariet i Dr. No's undersøiske hovedkvarter, bliver virkelighedens hundestejler til hvaler i Bonds eventyriske univers. Men tidsbilledet fra 1960ernes kulturelle omskiftelighed, er stadig film-og historietimer i omgangsformer, påklædning, musik, arkitektur, design, storpolitik m.m.

45 tilskuere på plads

”Dr. No begynder lidt beskedent, det er en af dem, der er mindre fantastisk end sit forlæg", sagde Brian Iskov fra websitet Bond-o-rama.dk i sit oplæg før filmen.

"Producerne Harry Saltzman og Albert R. Broccoli vidste endnu ikke, hvad de havde mellem hænderne, så det blev mere en detektiv film, men da den kom frem var den topmoderne. Den udkom samme dag, som The Beatles udsendte, ”Love me do”, sagde Mr. Iskov.

Mens jeg spekulerede på, om nogen af biografens yngste mon kendte The Beatles?

"Mon nogle af biografens yngste kendte The Beatles ...?"

Til forestillingen var 45 tilskuere mødt op, heraf enkelte børn i den tidlige teenage-alder. Jeg talte også ni kvinder i herreklubben. Spændende at se, hvordan den tendens udvikler sig, som visningerne skrider frem.

Sean Connery, der engang var bedst kendt fra Walt Disneys Darby i alfeland, står muligvis til at få en konkurrence, som han i al fald ikke havde, da Agent 007 - Mission: Drab første gang blev vist i Danmark i april 1963.

Matadors lærer Andersen som rolle-model

For at sætte heltebilledet i rette perspektiv begyndte CinemaxX med at vise en forfilm i sort/hvid fra 1953, hvor ”nutidens unge bøller” hang ud på gaderne og tog fat i kraven på fredelige mennesker. Der var kun en mand, der kunne stoppe dem – Helge Kjærulff-Schmidt i rollen som Vitalius Sørensen, der spiser en stor portion OTA solgryn hver morgen.

Bonds bombenedslag

Med den senere lærer Andersen fra Matador som den ultimative rolle model for vitalitet og handlekraft, er det nok noget nemmere at forstå effekten i Bonds bombenedslag.
Sean Connery skulle blot sætte ild til en cigaret, løfte brynet og præsentere sig i et glamourøst casino for at redefinere ordet: Cool.

Spontan latter

På de skarpe billeder kunne man se blod på Connerys knoer, da han havde svunget sin falske chauffør i Kingston en kajeryster under seriens første nærkamp.

Man kunne også høre publikum le spontant af Bonds henkastede bemærkning til ambassadens dørvogter om, ”ikke at lade liget slippe væk”, da chaufføren valgte at begå selvmord, fremfor at snakke.

Connery stadig i live

Men at Bond ligefrem høstede bifald, da han klaskede en fugleedderkop i sit soveværelse beviste en ting: Ni måneder efter sin jordiske bortgang er Sean Connery lige så meget i live, som "verdens mest sexede mand" altid har været for sit publikum.

Det er-og forbliver Connerys færden gennem filmens farverige feriemiljø, uden restriktioner på vodka og villige vildkatte, der tryllebinder.

Miss kirsebærvin

For at fremhæve en dansk nuance nævnte Mr. Iskov en sjov detalje: Den freelance-fotograf, der så slangeagtigt slikker på sin blitz, efter at have fotograferet 007s ankomst til Kingston, var dengang netop blevet kåret som Miss Cherry Heering. En lokal skønhedskonkurrence på Jamaica, opkaldt efter den internationale danske producent af kirsebærlikør på Christianshavn: Peter Heering.

Kai Løvring look-a-like

Undervejs spottede nogen også et Dannebrogsflag på Bonds hotel, og den uhyggelige lighed, der er mellem den skurkagtige professor Dent alias Anthony Dawson og Kai Løvring.

Men ellers er sandheden stadig den, at det var Agent 007 - Mission: Drab, der gav indflydelsesrige danske filmmagere inspiration.

Banden uden gadedrengehop

Skyggebillederne under forteksterne af tre blinde tiggere i gåsegang på vej mod filmens åbningsdrab, ligner idag en morderisk udgave af Erik Ballings Olsen-Banden – uden gadedrengehoppet.

Ursula på Amalienborg

James Bond temaet fik to år efter sit guitarriff kopieret i Bent Fabricius-Bjerres Slå først Frede musik, mens Ursula Andress gjorde så uudsletteligt et indtryk på tv-værten Ole Stephensen (1955-2019) at han inviterede hende til København. Honey Ryder blev således æresgæst ved lanceringen af et stort, dansk casino tv program i 1990.
Desværre var Ursula ikke iført sin berømte bikini, da hun fra en limousine steg ud foran Amalienborg for lige at hilse på livgarden.

Hvad vil James dog med de piger?

Om Bond-pigerne bemærkede min lyslokkede ledsagerske, at de ikke fremstod helt så stærke og selvstændige, som eftertiden ofte vil gøre dem. De fleste syntes faktisk mest sat i verden for at sende Mr. Bond lange, lystne blikke. Og at naturpigen Honey kun var nået til bogstavet "T" i sin leksikon uddannelse, ville vel også sætte visse intellektuelle begrænsninger i hendes omgangsform med superskarpe Bond, lød indvendingen.

For halv-dumme, gude-smukke piger – jamen, hvad vil James dog med dem?

Drengerøv påny ...

Med Ursula knælende i redningsbåden foran sig, virkede Sean Connery i filmens finale, som om han havde en idé.
Alene på åbent hav, i en lille båd, der gynger ...
Som sagt: Foran en Bond-film kan fantasien stadig gøre voksne mænd til legesyge drengerøve påny.

I England siger et ordsprog: "Where there is smoke, there is fire".
Det var der nu ikke på Fisketorvet. Men en udløst brandalarm gjorde, at hele indkøbscenteret ved siden af CinemaxX måtte rømmes, inden Bond-kavalkaden kunne fortsætte med Agent 007 jages.

Filmchefen Rikart Købke syntes allerede under Agent 007 - Mission: Drab, at kunne lugte røg. Eller også var det blot de sidste eksplosioner i Dr No's atom laboratorium, der virkede så autentiske.

I al fald var det falsk alarm, hvorfor samme publikum som til første filmvisning, tilsat et par mere med børn, genindtog sal 2.

Et reservat af fanatikere

I 1963s koldkrigs paranoide Istanbul ville en brandmanøvre blot have været et arrangeret skalkeskjul.
007's spion-kammerat, Kerim Bay ville have anvendt en sådan mulighed til at installere et ubådsperiskob under byens sovjetrussiske ambassade. Aflytningsudstyr, diskrete beskeder i vandglas og lurende folk i skyggerne er hele grundsubstansen i film nummer to – den muligvis mest bedagede agent-trhiller i serien.

Fra række D, sæde 15 behøvede man ingen skjulte mikrofoner i rummet for at høre folk udveksle meninger. At sidde foran et lærred med Bond-fans er som at opholde sig i et særligt reservat. Lidt a la SPECTRE øen, hvor filmens skurkagtige lejesoldater uddannes.

Spændte mavemuskler

Nogle retter sproglige håndkantslag mod al brug af studie-filmede biljagter, andre forsvarer gladiator-agtigt instruktøren Terence Young for altid at sætte mennesker over effekter. Andre løber spidsrod gennem kritisk flammekaster ild for at fortælle om Ian Flemings oprindelige idé med Bond-karakteren, mens andre bare lader sig massere ind af det kulørte, veldrejede og frodigt svulmende film-eventyr.

Men fælles for hard-core Bond-fans er, at de spænder mavemusklerne og står imod, hvis udefra kommende kræfter hamrer et kritisk knojern i solar plexus på serien, og erklærer den udkonkurreret af Jason Bourne, Mission Impossible og Kingsman.

Hårdføre fans med diplom

I blandt salens fans sad nogle af de mest hårdføre. Diplomindehavere fra Odenses Bio City anno 1999, hvor dengang 18 Bond-film blev vist over 42 timer i et Guinness verdensrekordforsøg, der blev bestået.
Også af mig ...

Herunder: Fysisk bevis på, at man bestod 42 timers Bond-marathon. i 1999 - underskrevet af Michael Berg fra UIP og Kim Lange fra Guiness.. Min læges mental erklæring er ikke indscannet. Foto: Privat@

Shyy, det er spion-seriøst

Ligesom Robert Shaws Daniel Craig blonde, beton-dræber Donald Grant er disse fans typen, der vil kvæle med en indbygget ostehøvlsstreng i et Rolexur, hvis Agent 007 jages ikke æres og elskes.
Måske derfor var der også en hel anderledes ro i salen, uden nær så mange grin, og helt uden de klapsalver, der mødte Connerys Bond i Dr. No. Agent 007 jages er seriøs spion-buisness.
Men når der blev grinet var det endnu engang på grund af den smeltende effekt, som skotske agent Adonis med brystmanken og det stramt bundne lændeklæde om livet, havde på pigerne.

Johnny Reimar er næsten med

Mr. Iskov fra fansitet Bond-O-Rama.dk fortalte i sit oplæg, at en af pigerne kunne have været dansk.
”Broccoli og Terence Young var i København i februar 1963 for at se Tuborgs guld-pige Annette Strøyberg, men hun fik den altså ikke”, sagde Bondologen.
Nej – i stedet blev det, den italienske fotomodel Daniela Bianchi, der spillede den russiske lokkedue Tatiana Romanova, bosat i Istanbul i Tyrkiet og knyttet til den sovjetrussiske ambassade, men med en eftersynkroniseret stemme, der i virkeligheden tilhører britiske Barbara Jefford ...!

Syg af radioaktivitet

Agent 007 jages er således belagt med lag, der for et nyt publikum godt kan være mineret og svært fremkommeligt. Især fordi filmene ikke vises med danske undertekster.

Den aktion, som man i reklamerne kunne se i det, som hele denne 007-kavalkade bager op til, nemlig forfilmen til No time to die, lader vente på sig i Bond 2. Og da det endelig kommer er det et meget Midt om natten-agtigt iscenesat, alle-mod-alle opgør i en sigøjnerlejr, anført af den kræftsyge mexicaner Pedro Armendariz.

Han var ikke blevet vasket ren for radioaktivet, efter at have medvirket i en cowboyfilm i Nevadas prøvesprængnings-ørken et par år tidligere.

Mr. Iskov kunne fortælle at skuespilleren var så syg, at han undervejs måtte dubleres.
Vidste man ikke bedre ville jeg have sværget på, at det var af Johnny Reimar …

Et godt øje til Tatania

Løftet op i et gult SPECTRE-helikopter perspektiv - og på dette årtusindes side af kvindefrigørelsen - tog filmens feminine køn sig igen også mest ud som mande-pleasende gæs. Konstant fotograferet i bryst, balde og ben-fremhævende vinker, hvad enten de ruller rundt i katteslagsmål, eller bare byder sig til i spionbranchens seksuelle saltminer. Og min ledsagerskes øje til Tatiana var heller ikke nær så kærligt, som de blik Bonds pige i filmen får af den lesbiske skurkinde, Rosa Klebb.

Heldigvis hørte de card-core fans med springknivene i skoene ikke kritiken ...

To sekunders ny dialog

Hvad de hard-core fans forhåbentlig hørte var, at den nyrestaurerede udgave indeholdt de to sekunders dialog, der i årevis har været pist forsvundet, selv på Blu Ray udgaverne.

”Han havde ret – sikken forestilling”, siger Bond, da han til sidst kigger en hemmelig (porno)film igennem, som SPECTRE undervejs har taget af ham og pigen bag et falsk spejl. "Hvad er det?”, spørger Tania, hvorpå Connery lægger pigen for læben og svarer: ”Det skal jeg vise dig”.

Imperiet har stadig brug for Bond

Af censur-mæssige årsager har dele af den dialog været skamklippet på lydsporet, siden oktober 1963. Men nu fik man omsider hørt hele værket. Og med Matt Munros stemme som udgangsmuzak var det ellers hjem og se England tabe endnu en stor titel på jorden i den EM fodboldfinale, som Danmark burde have spillet mod Italien.

Tænk - Imperiet har simpelthen intet vundet, siden Sean Connery var James Bond ...

Guldet venter ...

Så kan det godt være, at Dr. No efterhånden er blevet lidt Doktor Slow, og at kærligheden til From Russia with love er kølnet en grad i sommerheden.
Men – i juli 2021 – kan briterne være glade for, at i al fald én mand sørger for, at Union Jack stadig blafrer stolt ude i den vide verden.
Ikke på stadion, ikke på storskærm, men i biffen, hvor fantasien om britisk herredømme engang begyndte og stadig trives.

For James Bond tager guldet i den næste Ian Fleming thriller - GOLDFINGER.

Den er helt sikker ...

Lyden af guld

Omtrent samtidig med, at gangsterbossen Mr. Solo blev sendt gennem en bilkværn på en skrotplads i Kentucky under CinemaxX biografens søndags-visning af Agent 007 contra Goldfinger, skete det samme for mit haveaffald på en sydsjællandsk sorteringscentral.

Corona-nedlukningens nødvendige flytning af Bond-kavalkaden fra vinter til sommermånederne, gør det ikke nemt at holde weekend langt fra Københavner biografen. Men af praktiske årsager måtte jeg give afkald på søndagens eftermiddagsvisninger på Fisketorvet.

Derfor smuttede også de oplæg, som lyddesigner Peter Albrechtsen og film-instruktør Nikolaj Tarp diverterede med før visningerne af h.h.v Agent 007 contra Goldfinger og Agent 007 ilden

Lækker lyd

Heldigvis har de begge gjort reklame for deres Bond-entusiasme i Bond-o-Rama's podcast-serie, Mit liv med Bond.

Begge blev de rørt af 007-imperierts magiske Midas finger i teenagealderen, og begge har været inspireret af Bond-filmene lige siden.

For Peter Albrechtsens vedkommende blev det, at lave lækker lyd ligefrem en levevej.

En af dansk films mest toneangivende tonemestre er således blevet både Robert-prisbelønnet og nomineret for sit lyddesign adskillige gange gennem årene. Senest for Vores mand i Amerika fra 2020 – med vor 007-mand fra The World Is Not Enough, Ulrich Thomsen i hovedrollen.

Inspireret af bliktud

Inspirationen fik Peter Albrechtsen, dels fra 007 komponisten John Barry, dels fra Norman Wanstall. En britisk blikkenslager, der i 1964 var manden, der definerede lyden af guld i biografen.

Norman Wanstalls specielle lyde i Agent 007 contra Goldfinger skaffede Bond-seriens første Oscar-statuette. Det er hans skyld, at mange i dag instinktivt forventer, at skulle høre en knasende lyd, som bliver ti Tuborg dåser håndtrykket til døde foran en åben mikrofon, når grene og kasserede sommerhusmøbler kastes i en affaldscontainer.
Ligesom det gør, når Mr. Solos Lincoln Continental Limousine kvases til konserves.

Fans fra Lemvig og Polen

Agent 007 contra Goldfinger er således et toneangivende værk. Og det vidste CinemaxX's publikum også, da jeg indtog Fisketorvet til tirsdagsvisningen.

”Det er jo en klassiker”, sagde en mand fra Lemvig, der havde valgt at bruge sin ferieaften foran lærredet.
Den tilrejsende vestjyde var ikke født i 1964, hvor Agent 007 contra Goldfinger første gang trak fulde huse. Men ligesom et ægtepar, sidst i tyverne fra Polen, der havde set værket mindst ti gange før, skulle Bonds tredje filmmission bare opleves på det store lærred.

"31 tilskuere kluklo sig gennem Goldfinger ...."

I sal 2 sad vi tirsdag aften 25 mænd - og seks kvinder. Som kluklo sig igennem "Goldfinger"s kluntede backsceen projektioner af Miamis Fountainebleau hotel, stumfilms opspeedede Aston Martin biljagter og studie-ophængte miniaturefly.

Alt imens lydbilledet definerede, hvordan det bør sige, når en barberblad-skarp bowlerhat hvisler gennem luften, når plastik sprængstof trykkes ud som mayonnaise på en rød tønde nitroglycerin, når en golfbold kvases med et håndtryk, når en laserstråle tændes i et piskesmæld, en atombombe tikker og en tyk, tysk hovedrolleindehaver taler, helt uden at gøre brug af sin egen stemme.
Filmens skurk, spillet af germanske Gert Fröbe, er nemlig også eftersynkroniseret ind i Wanstalls lækre lydboble.

Herunder: CinemaxX advarer stadig mod Corona-smitte, der spreder sig i varianten DELTA. I Goldfingers fremsynede verden bruges en DELTA-9 variant til et giftangreb på Fort Knox. Everything he touches - bør nok sprittes af. Foto: Privat@

Et klask i kønsrolledebatten

Stemmerne på tre af filmens Bond-piger er heller ikke deres egne. Og kønsrollerne så man med en vis gru og nysgerrighed frem til at høre publikum reagere på.
For i 2021 må en film med en stærk, kvindelig hovedkarakter med navnet Pussy Galore - "Masser af Fisse" - vel formodes at skabe opstandelse.

På en aften, hvor hundredvis af hovedsageligt kvinder under twitter hashtagget #dajegsagdefra fortalte, at det ikke altid hjælper, at sige fra over for seksuel vold i virkeligheden, blev der imidlertid bare grinet højt.
Specielt da Connerys håndflade sendte en badedragts-beklædt bimbo ud af billedet. Med et syngende klask i bagdelen.

Undgår Delta varianten med sex

Overraskende nok blev der heller ikke buhet.
Heller ikke da Bond - for at redde verdensøkonomien fra Goldfingers Delta 9 variant angreb på Fort Knox - brugte sin guld-fallos, og nedlagde skurkens kvindelige gangsterchef med vold og magt.
I Bonds verden den mest effektive kur til omvendelse fra alle forbryderiske - og ikke mindst - lesbiske tendenser.

"Ikke lyst til at møde Bond idag ..."

"Sådan skal de have det", sagde tre halvvoksne drengerøve (vistnok) med ironisk undertone, da de forlod salen.

Men for at være sikker spurgte jeg på vejen ud den kvindelige del af det polske ægtepar om hun mon var enig?
”Jeg har ikke lyst til at møde James Bond nutildags – specielt hans måde at kysse damerne til overgivelse, giver mig lidt mærkelige vibes ", svarede hun.
Klukkende af latter.

Grundtonen holder

Ligesom sin mand mente hun nemlig, at filmen måtte ses som produkt af sin tid.
”Bond er jo lidt brutal, og nej, det er ikke så rart at se, men det var bare mere sexistiske tider, og det, der sker, adskiller sig ikke fra så meget andet, der blev lavet på den tid. "Goldfinger" har stadig stor underholdningsværdi”, lød vurderingen.
Igen sagt med en godmodig latter.
Goldfingers grundtone holder altså stadig stand i 2021.
Krænkelse-og sexisme debatten får i al fald en anderledes, overbærende lyd, når den køres gennem Bonds kværn af macho-ironi.

"Han vil hellere - han vil hellere - han vil meget, meget hellere have en STAR", gjaldede det fra den øl-reklame fra 1960, som CinemaxX viste før Agent 007 contra Goldfinger.
Og en super-STAR fik verden i Sean Connery.

Groomede Thunderball's

Før Agent 007 i ilden fra 1965 viste biografen nu en deodorantreklame for herrer anno 1973: En nøgen mand sprøjter sig under hver arm, inden han vender sin bare mås mod kameraet, og tømmer resten af deo’en ud over sin (usete) manddomspryd.

Som optakt til en film, hvor det for Bond-producenterne nu drejede sig om at vise, hvor store og attraktivt groomede Thunder'ball’s deres film-franchise besad, var det et passende apropos.

Den er åbenbart for lang

For første gang blev gardinet foran lærredet da også trukket helt til side, så filmens panavison widescreen muskler rigtig kunne flexes. For alt i Thunderball er bare større end tidligere.
Ikke mindst længden …

To timer og ti minutter var åbenbart for længe til at folk kunne holde sig.
Der var en renden ud og ind af salen - muligvis som en reaktion på alt det rindende vand, som Thunderball først og fremmest foregår i.
Hvor Agent 007 contra Goldfinger laserskarpt skar sig over lærredet, og fastholdt et klukkende publikum bundet til biografsæderne, uden at kløve dem på tværs i kønspolitisk krænkelse, var responsen til Agent 007 ilden også ... anderledes.

Fire kvinder i herreklubben

I herreværelset sad der denne gang fire kvinder spredt ud mellem 26 mænd.

Måske er det sommerferien, måske er det tidspunktet, måske er det den omstændighed, at filmen kun var tilladt for børn over 11 år, men hidtil har Sean Connerys film trukket flest kønsmodne hankøn til. Og hvis reaktionen på Bonds mange mandschauviniske replikker fortalte noget om dem, så var det, at de havde set det hele før.

Kun tre gange blev der grinet spontant:

Første grin ...

Opfinderen Q i Desmond Llewlyns skikkelse træder ind. Iført Hawaii tøj. Ham forventer folk sig noget af.

Andet grin ...

Uden at ryste Daniel Craig-agtigt på hånden fyrer Connery en lerdue ned fra hoften.

Tredje grin ...

Den karbadene brystbombe Fiona beder Bond om noget at tage på, og overrækkes et par sko.

Da smilede også jeg ...

Bikini-krav til Thunder'bally

Mens man i Dansk Håndbold Union i disse dage diskuterer rimeligheden i at kræve det forestående kvinde beach volley 2021 afviklet i bikini under OL i Tokyo, var ingen på Thunderball'y's kvinde-hold blege for at lede efter bortførte a-bomber i badetøj.

"Forøget tempo"

Som en olympisk mester i alle discipliner glider agent adonis da også bare gennem alle koralfarverne. Så nogle på vej ud af salen talte om "et forøget tempo" i forhold til forgængeren, Agent 007 contra Goldfinger.

Rune Klan mangler Connerys paryk

Mange havde også travlt med at komme af sted før slutteksterne var forbi.

Hvilket specielt ved denne film var ubetænksomt. Den nyrestaurerede kopi kunne jo havde rummet originalversionens sjældent sete besked: "James Bond will be back in "On Her Majesty's Secret Service". Den, der har været klippet ud af alle versioner siden 1966, hvor bagmændene blev uenige om rækkefølgen på Flemings filmatiseringer …

Nå - det gjorde den nu ikke.

Foto herunder: Look out - Rune Klan er Centervagt på CinemaxX's plakattavle. Centervagt har ifølge DFI indtil juli 2021 solgt godt 10.000 billetter landet rundt. "Thunderball" trak 30 mennesker ind på en enkelt visning i København. Succes er en relativ størrelse. Måske Klan skulle prøve med en Connery paryk. Foto: Privat@

Statsbanerne i stedet for Skyhook

På selve 60 årsdagen – den 20. juli 1961 – hvor det for første gang blev annonceret, at Ian Flemings Thunderball skulle filmatiseres – formåede filmen atter at samle et publikum. Og i en sommer, hvor det danske undenrigsministerium - ligesom filmens atombombe paranoide generaler - følger udviklingen på smittefare-farvede Covid-19 landkort, kunne de smukke billeder fra Bonds bounty-land, også godt have affødt samme længsel som dengang.

For hvem håber ikke snart, at kunne tage en go-boat afsted på duvende bølger mod en azurblå ferieverden, fyldt med paradisiske palmesus, vuggende lystyachts og bekymringssløs kinddans til calypso toner?

Skyllet ned med Rom Collins og stuvede konkylier, selvfølgelig.

Gennem skærsilden

Men i stedet for som Bond, at blive fløjet hjem i en rød ballon for enden af et kampfly, skulle mange med DSB's røde toge. Og da statsbanerne bruger sommermånederne til trafikforsinkende sporarbejde blev klokken for mit vedkommende langt over midnat førend rejsen gennem den skærsild endte.

I digitale tal: 00.07 …

Kærlighed i luften

Dusty Springfields blide røst er god at vågne til.
Sangerinden trådte frem og lod sin Oscar-nominerede ørehænger – The look of love - fylde sal 2 på et videoklip, som indledte denne søndags første filmforevisning i CinemaxX.

Næppe kærlige sideblik

Nicolas Barbano, den gamle redaktør af James Bond tegneseriernes brevkasse, Box 007, var dagens taler. Med sangen begyndte han med at fylde rummet op med kærlighed.

The look of love regnede jeg ellers ikke med, at skulle spore i de sideblik, som min lyslokkede ledsagerske undervejs ville sende, da søndagens 007-forestilling først gik i gang: Den herostratisk berømmede Casino Royale fra 1967.

Første gang med publikum

Af alle filmene i CinemaxX biografens kavalkade var det denne, som jeg på forhånd havde set mest frem til.

Det var den eneste Bond-produktion, som jeg aldrig havde set sammen med et publikum på et stort lærred.

Sidste gang filmen kørte i en københavnsk biograf var - så vidt min research forslår - den 15. februar 1979.

Enhver, der har set, hørt eller læst om den ved godt hvorfor: "Casino Royale" fra 1967 er … royale crazy’ness.
Alt andet end hvad man normalt forstår ved en 007-film.
Problemet er blot, at forklare det i 2021.

Velkommen til kult-kælderen

Kombinationen af navnet James Bond - 007 i en film med superstjerner fra 1960ernes A-liste - såsom Peter Sellers, David Niven, Woody Allen og Ursula Andress – har samme effekt, som ved premieren i april 1967.
Nysgerrigheden vinder.

Herunder: Traileren til Casino Royale. Så er man advaret.

Fader Nicolas prædikede

Trods adskillige advarsler om at gå ind på eget ansvar, sad der derfor mindst én kvinde i salen, der helt frivilligt havde valgt at placere sin søndag på feltet foran Casino Royales tvivlsomme roulette hjul.

Men hun var ikke alene.

32 tilskuere - fire kvinder, 27 mænd og et sagesløst barn - var trukket ind i det, der føltes som en kultkælder.
Med fader Nicolas, som ypperstepræsten, der under sine mange plancher om filmens kaotiske tilblivelse, prædikede til koret.

Bidt af den tatoverede dame

Selv hører Nicolas Barbano til dem, der er blevet bidt af den tatoverede dame på plakaten. Derfor fremhævede han mest filmen for dens banebrydende stil og poster-design, dens dekorationer og pop-kulturelle indflydelse.
Samt det Burt Bacharat soundtrack, som man ikke må snyde sig selv for at købe på en dobbelt-cd til 200 dollars, som han sagde ...

Et ayahuasca agent trip

Intet kan bare helt forberede folk på Casino Royale '67

Filmens syrede sammensurium af stil er et ayahuasca-agent trip, hvor man oplever forskellige Bond’er i selskab med søløver, sæbebobler og stumfilmsbetjente.
Den var også kun en halv time gammel, da de første forlod salen. Det overraskende var - at de kom tilbage. Og at der også blev grinet - flere gange end under Agent 007 i ilden, faktisk.

Så hvordan virkede denne af-vejen-gemte særling fra Bond film-familien, nu den omsider fik lov til at smide spændetrøjen og gå amok på et lærred igen?

”Den var for meget – vi troede stadig, at det var med Sean Connery”, sagde et yngre kærestepar, da de forlod salen efter slutteksterne. Som et nutidigt ekko af reaktionen fra hard-core fans anno 1967.

"Anderledes og uforudsigelig"

Til gengæld fik præstens prædiken og et åbent sind min ledsagerske til at tale om en "ren rutschebanetur", som hun faktisk havde følt, var en oplevelse. Hverken god eller dårlig. Bare uforudsigelig, anderledes og syret fra alt andet, hun nogensinde havde set. Men hun skulle ikke se den igen, havde fået nok af Bond - og forlod mig på stedet.

Man må nok hellere få fat i Dusty Springfield, og den musik igen ...

Rumkapslen og billedet forsvandt

To gange er den eneste måde at leve, siger sloganet til "Du lever kun to gange".
Men to gange var også måden publikum i sal 2 fik lov at se indledningssekvensen i Sean Connerys femte 007-film.

"Stop den astronaut"

Bedst som kontrolrummet på Hawaii observerede et mystisk, uidentificeret flyvende objekt på vej med en gabende mund mod en amerikansk rumkapsel i det ydre rum, gav filmchef Rikart Købke nemlig besked til sit eget operatørrum.

"Noget er helt galt - stop den astronaut".

Nok gengav 4K filmen indledningens amerikanske rumkapsel så klart, at man kunne se de kunstigt på-malede stjerner i baggrunden. Men lydmixet levede ikke op til forventningen. Ligesom i filmen forsvandt den amerikanske rumkapsel derfor med ét fra billedet, mens vor mand i CinemaxX gik i gang med at arbejde på sagen.

Teknik kan være drilsk, også i 2021. Men det siger noget om hvor langt fremme i de japanske sandaler, "Du lever kun to gange" var rent teknisk, når selv filmens lydspor fra 1967 i dag kan gengives i nutidens toptunede biograf-sound.

Billeder: Filmchef Rikard Købke tog straks sagen i egen hånd, da et amerikansk rumskib forsvandt fra lærredet. Det tog tre forsøg, men så lød filmen også to gange bedre end nogensinde. Foto: Privat@ Øverst: Vesttysk PR lobby-card.

Hopla - vi lever

Den ufrivillige pause medførte ingen kritiske kastestjerner fra publikum. Efter kultkælderen var blevet ryddet og "Casino Royale"’s dæmoner luftet ud, var det tydeligvis et korps af 007-specialister, der var gledet ned i sal 2's vulkankrater af en Bond-hule.
Klart til at battle på 007 parat-viden.

Granater af trivia om Du lever kun to gange eksploderede rundt om i salen, nogle tog spontant ordet og skar en baggrundshistorie om filmens forfatter, nordmanden Roald Dahl med en hurtighed og præcision, som en sværdsvingende ninja i en træningslejr. Andre løftede vinglassene og skålede for denne historiske Bond-marathon.
Hopla vi lever – to gange.

Men bedst som man troede, at det igen var gjort sikkert at gå i rummet, blev filmens åbning atter stoppet.

Herunder: Publikum fik dette billede at kigge på i pausen. Det medførte adskillige historier om Desmond Llewelyns shorts blandt salens kendere. Foto: Privat@

Kunne høre isen i Bonds martini

Det er seks år siden Du lever kun to gange sidst spillede i CinemaxX i anledning af en speciel Bond-dag, den 7. juni 2016.
Filmchefen vidste derfor præcis hvordan den burde lyde. Så vi levede med endnu en forsinkelse.
Helt fint endda.

Først klokken 15.30 – en time efter Mr. Brian Iskov fra Bond-O-Rama havde budt velkommen – kom missionen i gang.
Men så kunne man til gengæld også for første gang høre hvordan cikaderne sang bag dialogen, hvordan isterningerne klirrede i glasset ude til højre i billedet, når Bonds Vodka-Martini blev rørt op - og hvor fint musikken var afstemt med eksplosionerne.

Bedre end OL i Tokyo

22 mænd levede med i løjerne, men kun to damer i salen beviste, at Connerys kvindetække her i 2021 har mistet noget af sin tiltrækningskraft. Og børn er der næsten ingen af.

Til gengæld var der en barnlig fnisen, da Karin Dors SPECTRE-sirene påpegede, at hendes chef værdsætter et godt bryst.
I dag var han blevet strippet til skelettet i et mande kødædende krænkelsesangreb.

Bedre end OL i Tokyo

I et dansk apropos påpegede Mr. Iskov, at forfatteren Ian Fleming lod bogens Bond se ned over Kattegat på sin flyrejse til Japan.

I filmen kan man spotte den danske designer Bodil Kjærs skrivebord i japaneren Tanakas undergrundsbase, plus en højrygget Oxford stol af Arne Jacobsen. Og så giver filmen stadig bedre billeder fra Japan, end dem DR's udsendte tv-reportere laver fra deres corona-isolationer i Tokyo under den samtidige afvikling af De Olympiske Lege.

De er tvunget til at blive på deres hoteller, mens vi andre - uden mundbind - nyder Japans templer, pagoder, vulkaner og det dengang nybyggede Yoyogi stadion i Tokio, hvor de danske håndboldherrer dagen før havde slået Japan.

Its the only way to live.

Husker man, da Henning Spogøe fik bøllebank i Midt om Natten?

Mindst 922.000 danskere gør. Så mange så film-slagsmålet i 1984.

Erik Balling har tit stjålet idéer fra 007, men at han hidkaldte Bonds stuntmand for at slå Egon Olsens søn til rødgrød, viser hvordan stilen fra Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste” har sat sine hårdtslående aftryk – også på dansk.

Det var Mr. Brian Iskov, der i sit oplæg kom med anekdoten.
På en rejse til det skisportssted i Schweiz, hvorfra al ondskab i filmen udgår, havde han mødt Henning Sprogøes gamle overfaldsmand. Han hedder Eddie Stacey, og var en aldrende britisk stuntmand. Men det var også ham, der dublerede George Lazenbys 007. Og Stacey huskede tydeligt sit arbejde ”med en meget berømt instruktør i Danmark”, fortalte Bondologen.

På reversen af sin ulastelige habit bar Mr Iskov et tydeligt bevis på, at han rent faktisk havde rakt ind igennem klædeskabet og været i Bonds Narnia. Et rundt emblem markerede, at han deltog i 50 års jubilæet for On her Majesty's Secret Service (OHMSS) på skiresortet Piz Gloria i Schilthorn.

Herunder: Bondologen Brian Iskov prydede sig med merchandise fra Bonds narnia. Han har beskrevet det detaljeret på Bondorama.dk. Foto: Privat@

Magtens tinder

At skisportsstedet Piz Gloria fremstiller merchandise, og markedsfører sig med 007-logoet i 2021 skal angiveligt være en kæmpe klump sne i Bond-rettighedsindehaver Barbara Broccolis skistøvle.

Men aftalen blev indgået i 1968 af hendes afdøde far, Cubby Broccoli og hans daværende partner, Harry Saltzman. Og hvordan skulle de have vidst, at alpe-resortet, så mange år senere stadig ville være et mål for kultdyrkende 007-pilmgrimme, der gerne vil købe orangefarvede SPECTRE-vindjakker i shoppen?

Som modtræk har Mrs. Broccolis officielle 007 trademark logo nu indtaget en alpetinde i østrigske Sölden, hvor hendes Bond-film, SPECTRE blev lavet på et lignende skisportssted i 2015.

Så er der markeret, hvem der sidder på magtens tinde.

Lazenby trak én kvinde ...

Hvad publikum før filmen markerede med håndsoprækning var, hvor mange, der havde været med til forevisningerne, siden Peter Sellers blev introduceret som Mr. Bond i Casino Royale samme formiddag.
Det var langt de fleste
For dem var det ikke nyt, at skulle se endnu en ny Bond-skuespiller blive kastet ud på det dybe vand.
George Lazenby kunne samle 22 mænd - og en kvinde.
Det sidste ville nok have ærgret den gamle skørtejæger.
Den tidligere brugtbilssælger lever i dag højt på sine swinger minder fra ’69erne, der for Lazenby mere blev en permanent lagenstilling, end et årstal. Hø, hø, hø.

Ikke meget nyt under kilten

Mandehørmende bodega-brandere, som disse leverer Lazenby i en lind strøm. Det ved jeg, fordi han fyrede dem af i en fyldt biograf i Oslo i 2016, hvor jeg havde det privilegium, at se OHMSS i 4K med ham.
Da CinemaxX også lokkede mig ind til samme film og format i juni 2019 var der derfor ikke så meget nyt at se under kilten.

Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste gør krav på titlen, som datidens Casino Royale med Daniel Craig fra 2006. Men der løber en politisk ukorrekt playboy vibe gennem filmens våbenskjold, der set fra dette årtusinde næppe nogensinde finder vej til en ny Bond's bezanter. (Hvilket betyder - Gold balls)

Foto: Mona Chong som var med i den danske Bodil-vinder, Mennesker mødes og sød musik opstår i 1968, kilder Lazenby under kilten. Foto: Tysk PR lobbycard.

Mandegrynt i ordenskapitlet

Alligevel har ordenskapitlet af 007-skriftkloge vedtaget, at OHMSS er seriens fineste bankekød. Og mange af dem må også have siddet i sal 2.
Der var ingen allergiske reaktioner på Bonds kropsnære kalvekrøsskjorter, eller skurkens fnisende, folkedragts-klædte fruentimmere med stemmer, som i lydsporet til Kåde kvinder i Tyrol. Eller klippearbejdet, der smækker os slæder, stockcars, ski og signetringe lige i smasken.

Selv da heltindes far opfordrede Bond til at tage hans datter "hårdt og dominerende", kom der kun et mande-gryntende, ”åårh-ja ….”

Den dag replikker som disse optræder i en ny Bond film, er den dag Telly Savalas får brug for shampooen fra Dus Dash, som vi så i optaktens retro-reklame.

Larmende stilhed

Alligevel har noget flyttet sig.
Modsat stemningen i slyngelstuen under Odenses maraton-visning af Bond-filmene i 1999, udbrød der ingen klapsalver og juhu-råb i herreværelset, da filmens sidste skud efterlod Lazenby med Lady Diana (Rigg), som en død engelsk rose i favnen.
Tværtimod.
Stilheden var nærmest så lammende, at man skulle tro, at det kom som en overraskelse.

Nå, som altid spolerede John Barry momentet med sit opløftende Bond-tema, så alle biffens barske drenge bedre kunne se upåvirkede ud, da lyset blev tændt.

Billede: Da Game of Thrones dronningen Diana Rigg var ung blev hun gift med George Lazenbys Bond. Og skudt. Foto: Vestysk lobbycard.

Hvad kan de næste trække?

Således sluttede visningen af 1960ernes Bond-film, der har trukket klart flere mænd, end kvinder, børn og teenagere til Fisketorvet. Måske derfor glider mandschauvinismen lettere. Agent 007 - Mission: Drab. og Agent 007 contra Goldfinger" har hidtil fået den mest medlevende respons, om end Agent 007 jages blev set med stor intensitet.
Kun Agent 007 i ilden havde en tirsdag aften sværere ved at holde folk i sæderne.

Tre film på samme dag i slutspurten er udmattende, men set i rækkefølge gav de et klart billede af, hvordan Bond-filmene forvandlede form og udtryk i 1967.

Fra Casino Royales mangeartede og momentvis morsomme gag-fest i psykadeliske farver og med store stjerner som Bond, til Du lever kun to ganges kitschede overdrev med kæmpekulisser, der overflødiggjorde Connerys skuespil - og nærmest naturligt åbnede pisten for en ny, ung skibums i George Lazenby - i en Carnaby street dekoreret aktion-og kærlighedstragedie, tilsat swingende jazz-trompeter. Og en dværg, der selvparodisk fløjter temaet fra Goldfinger.

Herfra har Bond-serien rullet, som en stor, buldrende lavine, og trukket næsten alle filmiske former - farce, gys, karate, parodi, science fiktion og voldelig aktion - med sig gennem sne skredet.

Vi får se, hvad de næste fem kan trække af publikum.

Herunder: Filmchef Rikard Købke bruger sine egne plakater i udstillingskabet. Den originale danske poster til "I hendes majestæts hemmelige tjeneste# har ikke Lazenbys ansigt på. Så vi måtte nøjes med den britiske version. Foto: Privat@

Playgirl Plenty var der vist ikke.

Men ellers kunne atmosfæren i Fisketorvets multiplex biograf-center, klokken 12 formiddag, godt minde om de Las Vegas hoteller, som Sean Connery trådte ind i anno 1971.

Blandingen af Mc’amerika fastfood, kåde børn og hårdpumpede hang-outs slægtede filmens Cirkus-Cirkus Casino på – blot uden trapez-artisterne og de enarmede tyveknægte.

Smudsigt jubilæum

Plakattavlerne blinkede deres neonfarvede budskaber ud, kontrollører tjekkede folks corona radiation shields, mens gæster i shorts, t-shirts og badesandaler sløvt slaskede omkring mellem spille-salene med popcorn-bægre og flade læskedrinks.

Og i solen udenfor slængede badepigerne sig ved havnepoolen. Ligesom heltinden Tiffany Case på Blofelds boreplatform.

Med sin egen tarvelige charme var det rette rammer, at sætte diamant-jublilæet for Bond-seriens på en gang mest smudsige og særegne ædelsten.

Casper Christensen undskyldte

Diamonds are forever har 50 år på sidebenene, men i stedet for en hyldest begyndte Casper Christensen - ikke Klovn-stjernen, men stifteren af Filmnørdens hjørne - med at undskylde dens lade tone og stemning af midtvejskrise.

Ikke desto mindre fordelte syv kvinder sig foran Sean Connery i salen. Det er det højeste, den gamle ædelsten, har trukket på kvindesiden siden Dr. No , mens jeg har talt.
Men man sagde jo også, at han blev mere attraktiv med alderen. Og morsommere - for der var en næsten konstant fnisen og klukken over Bonds mange one-linere.

To af salens beundrerinder betroede mig ellers, at de havde set filmen før, men bare var store fans af den ultimative Bond, og nød at se filmene på et stort lærred.

Bonds udtryk frøs

Blandt salens 24 mænd sad også flere high-rollers, fra dengang Connery gav de første kort i kavalkaden for snart tre uger siden. De ved hvordan en Bond-film skal lyde i surround-sound, og fik filmen bremset, hver gang den ikke gjorde det.

Den ene, netop som Bond fandt ud af, at filmens heltinde, Tiffany Case ikke er ægte blondine.

Connerys udtryk kom til at stå sådan – indtil operatørerne fik skik på sagen.

Udløste en fribillet i kompensation ...

Det er ikke første gang biografens Dolby anlæg udfordres af de gamle films nyrestaurerede lydspor.

Men ligesom Connery var sikret en kompensation, hvis ikke hans Bond-experience levede op til hans kontraktlige krav i 1971, udløste forsinkelsen skam en fribillet til den visning af filmen, der var på programmet nogle dage senere.

Nogle møder utvivlsomt op og ser den forfra. Men bliver det ved på den måde varer Diamanter virkelig evigt.

"Bond er alt det, man er imod. Velhavende, gammel - og en mand ..."
- Casper Christensen, Filmmnørd

"I denne film står Bond på ryggen af en kulturrevolution i en tid, hvor mange minoriteter var begyndt at larme.
Bond er pludselig blevet alt det, som man var imod i 1971: Velhavende, gammel - og en mand”, sagde Filmnørd Christensen om dette trin på 007's udviklingsstadie.

Efter at have set den grundigt igennem fandt han det genialt, at filmen lod 007 søge tilflugt i Las Vegas. En ren facade-by, og resultatet af den overkorrumperede kapitalisme, som ungdommen i 1970erne rasede mod.

Grådig udvikling

”Bond drøner gennem byen i en vild biljagt, men folk sidder bare og spiller og ænser ham dårligt nok. Set gennem de briller bliver filmen en oplevelse, der sætter den i kontekst til tiden. Det er en film, der fortjener at blive nydt – men også tænkt lidt over, sagde Christensen.

Grådigt forbrugersamfund

Det gjorde jeg så bagefter, mens min mund gik ned på et måltid fastfood i det cirkus af godtfolk og børn med McDonalds balloner, der på deres shopping rundt i Fisketorvets vareoverflod til spotpriser, heller ikke ænsede, at den ægte Bond lige havde været tilbage med en krads kommentar til forbrugersamfundets grådige udvikling ...

Så sandt som Diamanter varer evigt.

Lev og Lad propperne gå.

Få timer efter, at Anne-Marie Rindom havde styret sin laser-radial jolle til OL guld i Tokyo og hurra-råbende stadig regnede ned over dansk sejlsport, styrede Roger Moore sin første Bond-bådjagt direkte gennem en bryllupskage i Louisiana.

Lev og lad dø gør stadig sejllads noget mere fantastisk at se på, end legene i Japan. Og man kan også diskutere, hvor spændingen er størst.

Havde Bond ikke afbrudt en racistisk amerikansk sherif i en ydmygende anholdelse af en kriminel, sort flugtbilist – ved at svæve hen over ham i sin superbåd – kunne situationen måske have udviklet sig til en George Floyd skandale.

Pæne, hvide Roger Moore som ny Bond i en film, hvor alle skurke er sorte.

Uha, nu måtte det da trække op til en ubehagelig stemning i CinemaxX, i en tid, hvor racehad og racisme markeres med streng afstandstagen.

Tre jomfruer til stede

Biografmenigheden, der i givet fald ville bære filmen ud i en kiste i sørgemarch, bestod nu af 39 vidner.

Ingen af dem var sorte. Men tre i salen var ligeså jomfrunalske, som Jane Seymours spåkorttyderske Solitaire. De havde aldrig før vendt billedsiden opad, og set denne såkaldte Blaxploitation-Bond. Hvilket betyder, at filmen placerede 007 i en populær genre, der i 1973 dyrkede sorte skuespillere som superhelte – og lod ham udrydde dem. En for en.

"Den var nok ikke gået i dag", sagde Casper Christensen fra Filmnørdens hjørne i sit oplæg. Han kaldte det ”Kulturel appropiation” – hvilket er noget med at krænke. Og det er som bekendt noget ingen må føle sig i 2021.

Så hvis begravelse ville det blive?

Ingen protest

Da Paul McCartney halvanden time senere sang folk ud fra Voodo-offerfesten, måtte man konstatere, at der ingen oprør havde været.

Ingen buhen. Næsten ingen grin. Ikke hørbare i al fald gennem en nu fuldt fungerende drnn-drnn sound.
Men ingen var udvandret i protest.

"Både sorte og hvide er i samme kriminelle båd ..."

- Tilskuer om Lev & lad dø

Ok - publikum dansede ikke ud i parade, ligesom i en New Orleans jazz-begravelse. Nogle tsk-tsk-tsk’ede, at en skurk, der sluger gas, svulmer op og springer som en luftballon, er noget værre pjat.

Men der havde siddet otte kvinder i salen – en mere til Moore, end til Seans sidste show. Og da man afæskede den ene af de tre tilskuere, der nu havde fået sin Lev og lad dø mødom taget, om en vurdering af filmens mulige racistiske sprængstof i 2021, lød svaret, sådan nogenlunde:

- Den var god - det var bare andre tider. Og både sorte og hvide var jo lidt i samme kriminelle båd.

Summa summarum: Black Lives Matter - White Lives Matter.

Bond doesn’t matter - that much.

Lev - og lad os bare se noget Moore.

TRIVIA FOR 007-NØRDER

I den ellers så flot, 4 K restaurerede version af Lev og Lad dø bemærkede man, at scenen, hvor Bonds CIA ven, Harold Strutter forfølger 007s taxi mod Harlem, af uransagelige årsager manglede. "I got him, in my sight", siger Strutter over bilradioen inden han sætter efter. Men det fik publikum altså ikke med. Pokkers, nu må man begynde forfra ...

MANDEN MED DEN GYLDNE PISTOL

Den 8. august 2021, kl. 12.30

Alle Bond-fans begynder et sted - også 11-årige Alfred og 13-årige Julius.
Ligesom Roger Moores Bond i filmen modtager en gylden patron, modtog de to hidtil yngste deltagere ved CinemaxX’s søndags-kavalkade, deres første 007-projektil fra Manden med den gyldne pistol.
Det var nemlig den film, deres far, filmchef Rikart Købke selv så, som den første, dengang han var tolv år - og sådan recycles det gyldne 007-materiale gennem livets store energikraft-center ...

Klimakrisen stadig med os

På skolernes sidste officielle sommerferiedag tog drengene plads på rækkerne for at høre dagens gæsteforlæser.
Manden, der på 007-minutter skulle uddanne dem, og resten af sal 2’s i alt 34 fremmødte Bond-studenter i Manden med den gyldne pistols pensum, var Daniel Bentien fra Kino.dk.

Det gjorde redaktøren bl.a. ved at fremhæve, hvordan filmen fra 1974 stadig er relevant i dag, "fordi den tager fat på den klimakrise, der stadig er med os", som han sagde.
Hvilket FN samme dag markerede ved at udsende en gruopvækkende rapport om verdens nedsmeltende tilstand.

Bond klarede klima-krisen

"Allerede dengang overvejede man, hvad man skulle gøre uden olie og kul, fordi Saudiarabierne havde lukket for olieproduktionen til vesten", sagde filmredaktøren, og refererede til Bonds jagt på en lille himstregims, der ifølge filmens science fiktive plot kunne løse alle vestens problemer under 1970ernes oliekrise ved at lave - solenergi.
Ak ja, var al historie undervisning blot så underholdende og kulørt.

Ekland som født påny

Som bonusinfo hviskede filmchef Købke mig i øret, at man skulle være særlig opmærksom omkring Bonds slagsmål med tre banditter i Beirut. ”På et tidspunkt rammer de et påklædningsspejl, og afslører dermed , at hele kameraholdet står og filmer”, sagde han.
Hvilket var tydeligt nok.
Men ellers var der ikke mange hår i den thailandske suppe.
Phuket har aldrig virket mere indbydende end i 4K, og Britt Ekland, der offentligt har indrømmet, at have ødelagt sit ansigt med skønhedsoperationer, ville formentlig ofre sin Mary Goodnight bikini for igen, at kunne stå som i filmens fremtoning.

Mandschauvinismen ikke skudt ned

Nogle af salens fem kvinder kunne oven i købet høres fnise gennem mandelatteren, idet Moore oven på Ekland lod sin chef vente i telefonen med bemærkningen: "She is just coming, Sir".

Om salens yngste forstod meningen med den sjofert er tvivlsomt. Men eftersom publikum hverken affyrede deres gyldne mundpistoler i afsky mod den, eller onkel Rogers bitch-slap af Bond-pigens kind, klarede 007 sig faktisk bedre gennem nutidens skydebane end ved premieren i 1974.

Dengang blev filmen flere steder gennemhullet for sin sitrende mandschauvinisme.

Også derfor var Manden med den gyldne pistol et interessant sted, at bruge sit krudt i 2021.

SPIONEN DER ELSKEDE MIG

Den 8. august 2021, kl. 15.40

"Gud, hvor var hun dog irriterende ..."
Som et skud fra en skarpladt skistav eksploderede udsagnet direkte i hjertekulen på den spion, som en hel generation af mandelige Bond-fans ellers altid har elsket.
Siden premieren i 1977 har Barbara Bach – Mrs. Ringo Starr – gået under en stolt Broccoli-båret baldakin.
Hyldet som den stærke, effektive heltinde, Major Anya Amasova, hvis særlige Triple X faktor i ”Spionen, der elskede mig”, skilte hende ud fra alle tidligere Bond-babes.
Og så udbrød min biograf-ledsagerske og nyaktiverede teen-agent gudhjælpemig, at hun var irriterende dårlig.

For dårlig en skuespillerinde

Barbara Bach var muligvis Agent XXX før Vin Diesel endnu havde lært alfabetet.
Men er man vokset op med nutidens Eva Green’s og Judi Dench’er bliver begrebet selvstændig Bond-pige pludselig udfordret.
Kvindelige roller med kød på er i dag noget, der skal udtrykkes i kunstnerisk forstand, og ifølge min 14-årige ledsagerske, der nu steg ombord på det gode skib "Bond", var Barbara Bach ganske simpelt en eklatant caster fejl.
Alt for dårlig en skuespillerinde til at løfte den ellers sympatiske idé om, at lade det mandsdominerede Bond-univers få et kvalificeret skud kvindelig modstand.

Glamouren imponerede ikke

I filmen er Anya Amasova ellers 007's konstante udfordrer. Men heller ikke hendes nedringede glamour-kjole med Swarowski-stenenene i udskæringen, kunne rigtig imponere. For mange mandlige fans har den ellers altid været i stenhård konkurrence med Egyptens lokationer om at rumme filmens mest attraktive vartegn.
Men, nej. "Den kjole var grim", kom det, som med et pust fra en af Anyas egne, lammende cigaretrøg-skyer.
Skulle det endelig være – lød dommen - var Barbara Bachs hvide outfit med livremmen, designet af Rosemary Burrows i M’s undergrundsbase, den eneste elegante måde at spionere på.
Efter at have set filmen regelmæssigt siden 1983 måtte jeg med skam erkende aldrig, at have bemærket den ...

Kender onkel Roger hjemmefra

Sådan får man øjnene op for andre … nuancer … når man eksponerer Bond-klassikerne for nye iagttagere.
Og dem var der pludselig en hel del af.
I Sal 2 sad vi nu 53 tilskuere, heraf to unge drenge og otte kvinder i forskellige aldersgrupper, inklusive min ledsagerske på fjorten. Og de lød generelt til at have det herligt.
Nogen novice udi 007s univers er den udsendte teenagent da heller ikke. Hun kommer fra et hjem på vis vægge Bond-plakater hænger som egyptiske Fresko-malerier, og blev af sin far introduceret for onkel Roger i A view to a kill, allerede under Corona-nedlukningen i 2020.

Herunder: To generationer på samme filmmission i plakatens retro-stil. Foto: Privat@

Morsom back-screen

Som Bond er Moore "god nok", mener hun, og samme skudsmål sørgede JAWS, ski-springet, undervands Lotusen og "den morsomme back-screen projektion" også for, at Spionen der elskede mig samlet set fik.
Uden at en ung Daniel Craig og "Casino Royale"s plads forrest i hendes favotit-felt ligefrem var i fare for at blive slugt - som en af filmens atomubåde.
Til gengæld gruer man nu for den kritik skuespilleren Lois Chiles risikerer at møde, når hun som USA's første stærke kvinde i rummet, letter med Moonraker på søndag i CinemaxX.

MOONRAKER

Den 15 august kl. 12.30

"Hvad er der galt med Moonraker?

Christoffer Lea H. Andersen: ”Der er meget galt. Bond skulle aldrig have taget ud i rummet, men de prøver at være med på science-fiktion bølgen i 1970erne Men i forhold til, at Aliens udkom samme år, er det her forfærdelig sci-fi ...".

Hvad er der galt med Moonraker?

Troels Møller: ”Jeg elskede den som barn, men den kan ikke tåle at blive set som voksen, fordi der er så meget, der ikke hænger sammen. Skurken minder om den tidligere films, og de skulle tydeligvis skynde sig, da der skulle lukreres på Star Wars. Moonraker skulle ud - og det skulle gå stærkt ..."

Bidske blodhunde i biffen

Som glubske blodhunde, aktiveret på et fingerknips af superskurken Hugo Drax, sad to af gæsterne i CinemaxX direkte i struben på "Moonraker".

Til daglig er det ellers dårlige danske film, som de herrer fortærer levende i podcasten ”Dårlig dommerne”.

Men da middagsklokkerne ringede ind til sjov, spas og spioner i gondoler fra Venedig til verdensrummet var de inviteret som gæstetalere, og havde dræber-tegn til at jagte Roger Moores fjerde 007-film fra 1979 ned.

Dårligdommerne består normalt af tre mand – men den sidste, Jacob Hinchely var nu ikke helt så bidsk.

Hvad er der galt med Moonraker?

"I og for sig er der ikke noget galt med Moonraker, men man valgte, at lave en science fiktion film, fordi Star Wars blev en succes, og derfor blev den måske ikke så oprigtig, som hvis de havde lavet "For Your Eyes Only" i stedet. Men én ting, der ikke var galt er, at den indbragte en masse penge og at effekterne ikke altid er så dårlige", sagde Hinchley.

Herunder: Moores Bondol-moment. Foto: Vesttysk PR lobbycard fra 1979.

"Husk at bemærke duen ..."

Dermed spændte 27 mænd (heraf to drenge) og otte kvinder sig ellers åndeligt fast i sal 2's sæder.

På et lærred, hvor 1967’ versionen af "Casino Royale" fjorten dage tidligere havde vredet sig i psykadeliske 007-psykoser, og udsat publikum for det rene galimatias, skulle der nu skydes med laserstråler, stikkes i gummi-kvælerslanger og sejles rundt på Markuspladsen i en Bondol.

"Husk at bemærke duen, der kigger to gange, da Bond sejler op af vandet. Det er nok højdepunktet", lød det ironisk fra Dårligdommerne.

Selv listede trioen af efter åbningsscenen – og minsandten om ikke også en enkelt tilskuer forlod salen, uden at komme tilbage, efter det fatale Bondol-moment, hvor Moore kører båden omkring blandt Venedigs måbende turister, husdyr og vilde fugle.

Så har man set det med.

Herunder. Corrine Clery's kavalergang var en ypperlig oplevelse i 4K. Foto: Screenshot.

Kavalergang i 4 K

Til gengæld har jeg aldrig før set "Moonraker" i så flot en forfatning.
De kopier, der siden slut 1980'erne har været til rådighed herhjemme, har været røde og ridsede. Det var CinemaxX’ version mildest talt ikke. Corrine Clerys kavalergang i 4 K stod ypperligt, og havde arkitekt Ken Adam og miniature modelmager Derek Meddings stadig været blandt os ville de nok være imponeret over, hvor godt deres kulisser og rumeffekter præsenterede sig på det store lærred.
Mens Roger Moore ville have smilet selvtilfreds over de oprigtige grin, som hans vitser og mimik undervejs udløste.

Herunder: En laborant udløser en dødelig virus. Science fact - eller fiktion? Foto: PR-poster card fra Vesttyskland.

En værre science fiktion

Men selvfølgelig er "Moonraker" også i 2021 noget værre vrøvl.

Har man nogensinde hørt om excentriske rigmænd, der poster penge i space-teknologi for at sende sig selv, og turister ud i rummet? Eller om en dødbringende virus, udviklet et forsøgscenter i Venedig?

Nej, det er ligeså langt ude som, når WHO i disse dage antyder, at der skulle ligge et laboratorium i Wuhan, der er skyld i en verdens epidemi.

Selv fuglen foran Fisketorvet rystede på hovedet af det …

FOR YOUR EYES ONLY

Søndag den 15. august kl. 15.40

Et par spredte dameben. Og noget spændende imellem dem.
Enhver teenage-dreng af 1980erne husker deres første kig.
Nogle husker det helt detaljeret, andre har set så mange andre siden, at de roder lidt rundt i urskoven.
Men udsigten til at skulle se den igen – trimmet og i 4 K – rejste forventningens dunkende glæde blandt flere af CinemaxX’ biografens midaldrende, mandlige tilskuere.

Sex var ikke et tema

Plakaten til "For Your Eyes Only" – med Roger Moore stående mellem stængerne på en armbrøst-bevæbnet babe i badedragt – har ligesom filmen fyrre år på bagen.
Men det seksuelle aspekt var nu ikke det store tema i sal 2, hvor skuespilleren Sune Svanekier lagde op til jubilæet.
"Modsat mange andre teenagedrenge var plakaten alt for hed til mig. Som trettenårig var jeg mere til biler end til babes", sagde han, og listede op hvilke helikopter- bil og skijagter, der havde gjort større indtryk og som alle i biffen nu skulle glæde sig til i en film, hvor Roger Moores 53-årige Bond også giver plads til heltindens hævnhistorie.

Herunder: Skuespilleren Sune Svanekier så For Your Eyes Only første gang på sin 14 års dag i Imperial i august 1981. Siden har han set den cirka femten gange. "Nu blev Bond mere rå og realistisk, stadig sjov, men uden så mange damer at nedlægge. Det er helt sikkert Moores bedste, sagde han.

Tilbage til firserne

Ligesom Sune Svanekier var flertallet af biografens 30 fremmødte mænd teenagere i 1980erne.
Og et par af de syv tilstedeværende kvinder vil nok også kunne huske, at have haft et par vatterede ørevarmere a la dem filmens skøjteprinsesse Bibi Dahl bærer.
Det er nu nostalgien begynder at blive nærværende, nu minderne om, at have set denne Bond-film i biografen ved premieren sætter ind.
I den indre drengerøvs glæde ved at blive fløjet tilbage i en fjernstyret Universal Exports helikopter, til en tid med linjeret EDB printerpapir og dynejakker, og til lyden af Dollars-komponisten Bill Contis diskomusik, der også akkompagnerede DR’s Sportslørdag, var der bare noget, der skar i øjet.
Filmen havde svært ved at holde skarphed i 4K.

Kun for billed-tekniske øjne

Observationen var min special inviterede ledsagers.
Ligesom Q med sine gadgets, går han op i den slags tekniske detaljer.
I sin private Q-branch er han vant til at nyde sine filmoplevelser på OLED tv-skærm med toptunet lyd – senest er en ny version af My Fair Lady fra 1964 blevet gennemset, og her var der ikke en finger, at sætte på billedkvaliteten.
"Fejlen ligger i masteren, altså det oprindeligt optagede materiale, der forhindrer kopien i, at blive bedre", forklarede han.
Og så må der jo stilles skarpt på kameramanden Allan Hume (1924-2010), som den nypromoverede instruktør John Glen i 1981 insisterede på at bruge som filmens Director of Photography.
Selvom producer Broccoli var skeptisk.
I fodsporene på kunstnere som Claude Renoir og Jean Tornier, der kunne få "Spionen der elskede mig" og "Moonraker"s farverige billeder udstillet på Louvre, virkede Humes optagelser flade, udvaskede og knap så detalje-mættede.

Herunder: Agent A klar til at kaste et kyndigt, billedteknisk øje på For Your Eyes Only. Foto:Privat@

Brysterne var tydelige nok

Alt det var også anken hos anmeldere ved Blu Ray versionens udgivelse i 2008. Og hvorom alting var, slog det ingen skår i min ledsagers nostalgiske gensynsglæde med "solidt gammelt filmhåndværk med ægte mennesker placeret på ægte lokationer".

Sømændenes tatoveringer på spionskibet St. Georges kunne ses fra række H midtfor. Og at Cassandra Harris’ bryster var ved at skvatte helt ud af hendes natkjole var tydeligt nok …

For Your Eyes Only modtog tilmed et stort, varmt bifald til slut. Ikke et øje var tørt. For det er ikke sket siden Dr. No.

Til gengæld var der slet ingen, der nævnte hvad der gemte sig mellem benene på Bond-baben Tula, der trippede omkring ved skurkens svimmingpool.

Herunder: Tula skilte sig ud i Bonds harem. Foto: @Metro-Goldwin-studios Meyer Inc and Danjaq LLC fra sitet Thunderball.org.

Teknisk pride

Tula hed oprindeligt Berry Kenneth, var den første kønsopererede pige i Bond-historien, og fortalte under navnet Caroline Cossey om alle sine svære tanker og følelser ved at være transseksuel i bogen My Story, der udkom i 1989.

Midt i Københavns store Pride parade 2021 virkede de midaldrende drengerøve i sal 2 stadig mere interesseret i teknikken ...

NEVER SAY NEVER AGAIN
Søndag den 22. august kl 11.10.

CinemaxX solgte Star Wars merchandise i shoppen, en ny Busters verden film var på plakaten og en forfilm til Ghostbusters blev vist i biffen.
Jo - det kunne godt have været 1984 . Året, hvor forfatteren George Orwell i sin dystopiske roman af samme navn, forudså statens stigende overvågning og indgreb på individets rettigheder.

Aldrig gået i dag

Men i samme nu Kim Basinger blot tændte et lille overbærende smil, selvom hun netop havde oplevet, at blive befølt på balderne af en ældre mand, der sneg sig ind i hendes omklædningsrum og udgav sig for at være hendes massør, vidste vi nok hvad klokken havde slået - og i hvilken tidsalder.

I 2021 var den slags aldrig gået i en ny Bond-film.

Never …

Danger, Danger

Krænkelseskor ville have runget, DANGER – DANGER - ligesom stemmen i skurkens elektroniske videospil - og "fucking ø’lagt" enhver positiv PR-vinkel i at se det mandschauvinistiske rovdyr tilbage i aktiv tjeneste.
Men det var Sean Connery altså for en kort bemærkning, eftersom CinemaxX begyndte denne formiddag med at vise Never Say Never Again. Skønt det kronologisk krænkende var Roger Moores Octopussy, der udkom først.

Tilbage til Neverland

Sean Connerys store Bond-comeback havde oprindeligt premiere i Danmark i begyndelsen af 1984.
En tid hvor Nanna introducerede sangen Åh, Buster, den tredje Star Wars film trak børn i biffen og forfilmen til Ghotsbusters var ligeså moderne som computerspil fra Atari.
Min wingman huskede sin første vandring ind i dette filmiske Neverland på sin 11 års fødselsdag. Hvor verden samtidig åbnede en portal af commodore 64 computere, brændte EM 84 straffespark, VHS maskiner og Ugens rapport - og genoptankede ungdommens seksuelle energi, idet Connerys hænder forsvandt ind under Basingers lændeklæde.

"Hader den af et godt hjerte"

Sammen med skottens knivskarpe bemærkninger, mente han, at Connerys 53årige fysik var rigeligt overbevisende. Og at hans konstante flirt med kvinderne mageligt bar produktionen i mål. Kiksede hestestunts og animerede atommissiler til trods.
Juryen i sal 2 var ikke enstemmigt enige.
Den bestod af 30 mænd og fem kvinder. Hvoraf ”nogle afskyr filmen af et godt hjerte. Fordi den blev lavet udenfor Broccoli serien”, som dagens oplægsholder, instruktøren Nikolaj Tarp bemærkede.

Ikke et ondt ord om Connery

Selv har Tarp analyseret filmen i stive fem timer og 45 minutter i sin Filmpodcast for folket. Han elsker den for Connerys genkomst, som han intet dårligt kan sige om.
Undervejs var der da heller ingen hørbare krænkelsesudbrud. Skotten modtog faktisk det ene fnis efter hinanden. Størst for at anvende sin urinprøve, som et dødbringende våben.
Men nogen skarp skønhedsåbenbaring er filmens billedside ved gud stadig ikke.
Heller ikke i 4K.

Flad fotografering

Fotografen Douglas Slocombe havde et ualmindelig off-år, da han filmende den i 1983. For der var intet galt med hans billeder i de tre Indiana Jones film, som han lavede før-og efter med Steven Spielberg.

Måske fordi han på de film angiveligt aldrig brugte en lysmåler ...

Slut med model Bond anno '84

Sean Connery og Kim Basinger fik også senere Oscar-statuetter, der beviste, at de kunne spille mere realistisk i andre film.
Men i 1984 havde de humoristisk sans nok til at snige en lille erotisk leg ind i fantasien, så selv en ellers aldeles grænseoverskridende massage kunne præsenteres, uden at verden gik amok.
Sådan leges der ikke i dag. Al upassende adfærd har sat skarp, politisk korrekt virkelighedsregulering på enhver dagsorden. Fra Hollywood til Christiansborg - hvad Kristian Heegaard og Naser Khader nok kan bevidne.
Og før en ny Bond – ligesom Sean Connery – tør tage fat i det strømførende håndtag bliver det ikke 1984 igen.
Never again.

OCTOPUSSY

Søndag den 22 august kl. 14.30

"Er der nogle der ved hvad Octopussy hedder på kinesisk"?
Spændingen steg på rækkerne, efterhånden som sekunderne gik.
Ligesom en Sprehstallmeister i en cirkus manege havde Nikolaj Tarp os i sin hule hånd.

Bond med bobler

Efter at have siddet i Cirkus CinemaxX’ gennem 15 Bond forestillinger har der efterhånden sneget sig en familiær hygge ind under teltdugen.
Folk genkender nu hinanden fra forrige show, der bliver hilst og udvekslet meninger. Nogle har bobler og langstilkede glas med, og skænker generøst op på rækkerne.
Og vi gætter hjertens gerne med på en popquiz.

Sikke vi Bond'er

Hvis Moores Bond ved alt om Fabergé æg, elsker hans fans at fortælle, hvem der skulle have holdt det i stedet for ham – nemlig James Brolin, der oprindeligt var valgt til rollen i Octopussy, som en fan korrekt svarede på en anden af Tarps prøvelser.
På engelsk kalder man vist den slags fælleskab for Bond'ing.
Men det var jo Kina og den titel, vi kom fra – og da end ikke hard-core fans kunne svare, måtte Tarp selv udløse spændingen.
"Octopussy hedder … "James Bond afværger sammensværgelsen".

"En ældre mand med unge kvinder"

Sådan stod stemningen så hyggeligt godt til elefanterne, kamelerne, klovnerne, stuntartisterne, den vilde tiger – og blæksprutten - der nu ventede bag forhænget.
Men før Roger Moore kom flyvende ud af bagdelen på en hest, sagde Nikolaj også:
"I disse politisk korrekte tider, hvor et moderne publikum jo sagtens kan sætte tingene ind i det rette tidsperspektiv, kommer vi måske til at se en ældre mand være sammen med helt unge kvinder, og en del racistiske stereotyper i Indien".

Crop tops er også en udfordring for Bond

Man kunne tilføje, at vi også skulle se en hel del unge piger iført de crop tops, der i den forgange tid har fået mange sociale medier til at gløde i Danmarks folkeskoler.
Fordi "man med det tøj, man tager på, sender nogle signaler til andre, og at alle signaler ikke er rigtig i enhver sammenhæng”, som en skoleleder fra Vejle har udtrykt det.
Han har været meget bekymret for, hvad bart maveskind skulle gøre for arbejdsmoralen.

Vi, der læste på lektierne i 1980erne ved også, at crop tops godt kan forvandle unge piger til hårdføre juvel-smuglere, der straffer alle i gården med benhårde kick-flip og karate chops. Og bringer modne mænd på glatis.
54årige Roger Moore blev i al fald undervejs så distraheret fra sit spionarbejde, at han zoomede ind-og ud på en kvindelig teknikers (modellen Fiona Gale) kavalergang med sit nye kamera.
Hvilket fik hende til at smile sødt og overbærende til legebarnet, hvorpå hun arbejde videre med brysterne udstillet på alle firmaets tv-skærme i – dobbelt D.

Publikum spruttede af grin

Alligevel afgik Octopussy’s cirkus-tog i den mest opløftede stemning, man endnu har oplevet under hele kavalkaden.
I blandt salens 30 mænd og fire kvinder, lød der konstant latter. Særligt spruttende fra en kvinde og hendes mand på de bagerste rækker.
Det er nu anden film i træk fra 1983, at James Bond er sluppet godt fra at optræde aldeles politisk ukorrekt, bevæbnet med et glimt i øjet og et smil på læben.
Men man er nok en klovn, hvis man tror, at det guldæg af information vil gøre indtryk på nutidens producere.

A VIEW TO A KILL

Søndag den 22 august kl. 18.00

Som et punkteret Fuji-luftskib var stemningen i sal 2 dalet.
Champagne-klubben havde pakket flaskerne sammen, og var taget hjem. Min wingman havde også andre heste at spille på, men til gengæld kom nye tilskuere til, således at antallet var det samme som til Octopussy, da "A view to kill" gik igang.

30 mænd og fem kvinder.

Udholdenhed som en 57årig

Tre omgange med Bond på én og samme dag kræver da også enten et heste-skud af Max Zorins steroide -sprøjte, eller en stamina som 57årige Roger Moores. Også han hang ud lidt for længe, mente kritikerne i 1985, om Moores sidste tur i 007-sadlen.

Tanya har for meget tøj på

Nikolaj Tarp havde taget det, han kaldte ”sin barndoms bibel” med, nemlig The James Bond Movie Encyclopedia.
Den udkom i 1990 og var dengang, den noget nær eneste måde at orientere sig om 007 på. I bogen fik A view to a kill én sølle stjerne, og det skudsmål, "at Tanya Roberts havde alt for meget tøj på", sagde Tarp.
Så vidste den ene af salens gæster, der markerede aldrig at have set filmen før, da hvad han ikke skulle forvente.

Farvel til titanerne

”Men ellers er det jo seriens oprindelige to titaner – Connery og Moore – vi i dag siger farvel til”, sagde Tarp med oprigtigt vemod, og spurgte så om det umulige. Hvem i salen, der elskede den ene højere end den anden?
At dømme ud fra håndsoprækningerne lignede resultatet fifty-fifty.
Hvilket også var, hvad d’herrer dengang aldersmæssigt for længst var fyldt.

Deler pige med farfar Connery

”Faktisk er Moore samme alder i A view to a kill, som Connery var, da han spillede Indiana Jones far”, indskød Tarp. Og med den viden burde det jo ikke have virket så gustent, når Moore i filmen bager løs på den 19-årige Alison Doody – der i Indy-filmen få år efter også spillede den pige, der havde et forhold til Connery's Jones senior.

Stilhed og udvandring

Alligevel blev A view to a kill set i absolut stilhed.
Tarp smuttede før indledningen, to udvandrede, mens Bond – Egon Olsen-agtigt - brød et skab op med et stetoskop, og fotografen Allan Humes 4 K opskalerede billeder gjorde intet godt for øjet.
Moore var indimellem helt orange i huden, mens Bondoramas Mr. Iskov bemærkede, at Jean Rougerie, den franske skuespiller, der giver den som mesterdetektiven Achille Aubergine, tydeligvis var eftersynkroniseret.

Et ben i begge lejre

A view to a kill skræver stadig over en kulmineskakt.
På den ene side står Allo-Allo-agtige detektiver og Politiskolens komediebetjente. På den anden, den Oscar-belønnede Christopher Walken med sine maskinpistols massakrer og blender-blodige Rambo henrettelser.
Men med Grace Jones’ fashion fair, Duran-Durans musik og Dolph Lundgreens birolle markerer den et markant tidsbillede. Og Roger Moore spiller langt mere seriøst, end han får kredit for.

Bifald til slut

Overraskende nok fik filmen også et langt, varmt afskedsbifald, mens nogle ved udgangen, sagde, at de ligefrem synes, at Roger så ganske godt ud. Trods, hans manglende modermærke i ansigtet, som forsvandt på et operationsbord lige før filmen.

De unge går til Ternet Ninja

Men nu er jacuzzi-tiden definitivt forbi for to af seriens mest politisk ukorrekte, men charmerende mandschauvinister.
Gennemsnitligt 29 mænd har hver gang set-eller genset Bond-filmenes søndagsvisninger. Mens Moore på syv forestillinger har trukket i alt 40 kvinder ind. Det er kun to færre end Connery har samlet, men antallet kan sagtens have været flere til tirsdagsforestillingerne på begge sider, og er alt i alt ganske lige. Lazenby trak nemlig kun én kvinde.
Men børn og unge mennesker – de går til Ternet Ninja.
Nu den klassiske originalitet er udspillet, vil det vise sig, om klassisk original Sheakespeare-dramatik kan puste Bond-ballonen op.
Eller om Timothy Daltons Bond dør langsomt, næste søndag efter daggry.

THE LIVING DAYLIGHTS

Søndag den 29 august kl. 12.30

Roger Moore var hensat til stolerækkerne.

Bogstaveligt talt. For han prydede blusen på en af dagens tilskuere, der efter Maryam d’Abos sidste cello-koncert i The Living Daylights trådte ned fra sal 2’s biograf-loge med denne mening om Timothy Daltons double oh seven debut.

"Fed underholding ..."

”Jeg synes den var rigtig fed. Det er kun anden gang jeg ser den, og første gang i biografen. Timothy Dalton er ganske udmærket og har en fin attitude - men Roger Moore er stadig min favorit”, sagde han.
Biografveninden følte sig også godt underholdt. ”Jeg kunne ikke huske at have set den. Men jeg synes dengang, at Dalton var en flot fyr, og det er han stadig - og en god Bond”-

"Hvad kan gå galt i Afghanistan ..."

Parret tilføjede, at filmen tilmed havde virket ret aktuel.

Hvilket dagens oplægsholder, instruktør Nikolaj Tarp – selv Dalton fanboy om en hals – da også huskede at adressere i sin lovprisning:

"Filmen blev lavet to år før Berlin-muren faldt, Sovjetunionen var stadig skurken og det år drog to vestlige helte – Bond og Rambo - til Afghanistan, tævede russerne og trænede og armerede nogle lokale krigsherrer.

Hvad kunne gå galt …"?

Simi Jan for det indre øre

Bond-film må aldrig forveksles med virkeligheden. Men de er immervæk i nogen grad kulørte troldspejl på den.

Derfor var det også svært ikke at høre tv-2 reporter Simi Jans stemme for sit indre øre, da Daltons Bond i filmens slutning red ud gennem Khyper-passets krigshærgede landsbyer, hvor overlevende trak støvler af soldater-lig, mens krigsmaskiner lettede fra bombede lufthavne.

Brrrr ...

Den slags billeder har nyhederne rigeligt af i disse tider. At ride derind har alle dage gjort denne film til et af de mere politisk betændte 007 kapitler.

Grynet realisme

Selv uden agent Saunders grønne night-vision briller var det til at få øje på forandringen fra sidste weekends sex, sjov og satire spioner.

Faktisk så filmens første femten minutter ud, som om de var blevet skudt af en krigsfotograf.

Heller ikke team Broccolis nye billedmager Alec Mills’ optagelser fra 1987 blev ligefrem forskønnet i 4K.

1980ernes Bond-glamour har overraskende nok afsløret sig, som en uskarp og smågrynet fornøjelse. I hvert fald i forhold til de første to 007-årtiers knivskarpe, detaljemættede og højkulørte tegneseriehæfter.
Omvendt præsenterede det Daltons mere virkelighedsnære version af en superspion med større naturlighed.

Flemings Bond skiftede udtryk

”Der er dem, der siger, at Dalton rammer Ian Flemings Bond bedst, men også det er en sandhed med modifikationer", sagde Niklolaj Tarp. "Flemings Bond skifter også udtryk undervejs. Han begynder som en stilfuld brite a la Roger Moore, men bliver mere udbrændt, efterhånden som Fleming bliver træt af at skrive bøgerne – og ender som Dalton i åbningen af The Living Daylights, som blev udgivet to år efter forfatteren var død”, fortalte Tarp.
Og denne meget nuancerede sandhed om spioner var han ikke ene om at udbrede.

Sandheden ved cisternerne

Et helt Orson Welles’k indspark fik jeg i kælderetagen, ved cisternerne, nede under Fisketorvets Praterpark-agtige forlystelsesstemning. Her trådte en af kavalkadens mest trofaste følgere frem fra skyggerne. Lidt ligesom i spionklassikeren The Third man.

Manden foretrak at forblive anonym, men han kaldte sig "Peter" (ligesom Timothy Daltons far) og sagde således:

"Det, der er interessant ved Bond-skuespillerne er, at de fokuserer på forskellige egenskaber i figuren. Bond er en sammensat karakter, og Dalton er god som iskold bøddel og som romantiker.

Moore var en anden og Connery en tredje type. Dét gør, at figuren lever".

Kodenavn og kælderteori

"Peter" underbyggede sin tese ved at minde om komedien "Casino Royale" fra 1967, hvor alle agenter fik kodenavnet 007 – for at forvirre fjenden.

"Det påstås jo, at briterne vitterlig brugte Bond, som et afledningsnavn. Så russerne ikke anede, hvem der havde angrebet dem og hvor. Dermed kunne operationerne fortsætte, mens den rigtige Agent 007 trak sig tilbage til Jamaica i en alder af 60 år ”, sagde han.

Seriøs spion snak

Det sidste er ganske rigtig forfatteren John Pearsons påstand i (fiktions) biografien "Jeg er James Bond", der udkom i 1973. En bog, der skildrer den såkaldt rigtige Bonds meritter.

Men at også den er blevet læst fortæller lidt om, hvor seriøst store dele af CinemaxX publikum rent faktisk tager emnet Bond.

I salen levede 39 tilskuere – heraf syv kvinder – sig også ind i spionagen . Og de grinte højt af Qs hjælpemidler, af Bond-pigen Karas naivitet og af skuespillerinden Julie T. Wallace's måde at distrahere en vagt med sin kavalergang. Men sjældent af Dalton.

Hvem skød papegøjen ...

Eksperterne i Tarps ugentlige 007-popquiz var heller ikke til at spøge med.

De vidste både, hvem der havde komponeret seriens musik, hvor komponisten John Barry medvirkede og hvem, der skulle have spillet Bond i "The Living Daylights".

Selv 1000 points spørgsmålet om papegøjen Max fra For Your Eyes Only, der også dukkede op i Daltons første film, kunne Nikolaj Tarp høre korrekt besvaret.
Af en ældre Bond-blogger på række D …

Fra papegøjer til flagermus

Her på bloggen kan man i øvrigt oplyse, at papegøjen, der i virkeligheden hed Chrome, både har været med i "Den lyserøde panter slår igen" med Casino Royale's Peter Sellers fra 1976. Og at fuglen - ifølge bogen The making of The Living Daylights - oprindeligt tilhørte Diana Rigg alias Tracy Bond fra I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste.
Derimod aner jeg ikke hvordan man får fat i en Roger Moore t-shirt.

Dalton selv var også for privat til at sælge sit ansigt til Hollywoods merchandise industri i 1987. Derfor døde hans Bond langsomt i det spirende daggry fra andre aktion-film. Men man kunne købe en anden bluse i CinemaxX shoppen, hvis logo for 35 år siden for alvor gav 007 det pr-mæssige dødsstød.

Jeg foretrækker bare stadig en med Roger Moore ...

LICENCE TO KILL

Den 29 august 2021 kl. 15.40

Kvinden på rækken foran mig gemte ansigtet i sine hænder.
Foran hende eksploderede hovedet på en Bond-skurk. Ligesom et blodigt popcorn.
Øjeblikke efter kiggede hun væk igen. Da forsvandt endnu en skurk. Nu i en knusemaskine.

Kun en kødrest af Benicio del Toro blev hængende på linsen.

Bifald til slut

Alligevel hun blev siddende, og fulgte intenst med. Grinte af Q’s laser-kamera og af lastvognstoget, der springer over et løsgående missil ved at tippe op på otte hjul. Om hun var blandt dem, der klappede, da Licence to kill var forbi, så jeg ikke.

Men filmen fik bifald. Om end lidt sporadisk.

Sej og skambidt

Timothy Daltons sidste Bond-bud har altid været et skambidt offer.

Nogle napper af filmens mangel på ubådskrokodiller, safarisæt og seksuelle onkel vitser. Andre pakker med glæde de blodige rester af Moore- munterhed ud af ligposen, læser følgesedlen om, at "den kvapsede laps" er blevet straffet for ikke at tage rollen seriøst, og glæder sig over Bond-byens nye seje sheriff.

Herunder: Troldspejlets Jakob Stegelmann står helt på Daltons side. Men hvem er den rigtige Bond?: "Noget hårdt rammer mig nok i hovedet, hvis ikke jeg siger ... Sean Connery", sagde han til Bond-bloggen.dk

Fimset laps i dametøj

”Den fimsede laps”, var ordret hvad DR's Jakob Stegelmann kaldte Roger Moore.
Tag ikke fejl. Troldspejlets bestyrer elsker skam Roger for De Uheldige Helte.

"Navnlig afsnittet "Death in the family", hvor han spiller mange roller og bl.a. klæder sig ud i dametøj”, forsikrede han salens 45 fremmødte.

Men han har alle dage været blandt Daltons brødre.
I 1989 skrev Stegelmann i Filmårbogen en af de mest positivt, nuancerede anmeldelse, som Licence to kill fik.

Bond-film var ikke noget ret mange i det daværende danske avis-anmelderkorps skrev seriøst om.

Se blot i arkiv 007.

Ingen flygter fra det hemmelige

Men Stegelmann var en undtagelse.
Siden ’89 har han tv-uddannet mange (af os) i film, kultserier, computerspil og tegneserier via Troldspejlet. Og i CinemaxX havde han et lille filmklip med, der satte endnu en dimension på Daltons Bond.

Vi fik lov at se hvordan Patrick McGoohan’s secret servie agent sagde op i tv-serien The Prisoner fra 1967. Kun for at blive fragtet til en underlig, lukket og Big Brother overvåget verden. Lidt a la 1967 versionen af Casino Royales mest psykadeliske scener. Fordi man ikke kan flygte fra de hemmelige tjenester, som moralen vist er.
Det var den alvor, Stegelmann elskede Dalton for at indføre i Bonds univers. Hvor også han prøver at løbe fra tjenesten.

Ikke noget om Brosnan

”Det var som om Moore ikke tog det alvorligt. Han var med i noget superfedt og underholdende, men mere var det ikke. Dalton troede på det. Tog kampen mellem de onde og de gode i agenternes verden seriøst, og gjorde Bond til en alvorlig fyr med tilladelse til at dræbe, der tager ud og løser alt det, andre ikke kan", sagde Stegelmann.

"Når i ser tilbage på hele denne lange film-række vil i nok se Daltons film, som dem, der førte alvoren tilbage – og som Craig har ført videre. Om Brosnan vil jeg ikke sige noget", sagde Stegelmann.
Hvilket sagde mere end nok.

"Dalton passer ikke rollen ..."

Den 14årige teen-agent, som jeg tryk-testede filmen på, havde derimod nogle ord.

Hun er vokset op med Craig og Brosnan. Girl power og glamour. Har Connery til gode, men finder onkel Roger god nok.

Men selvom hun mente, at Licence to kill var "langt bedre og mere spændende" end The Living Daylights, var det bestemt ikke på grund af Timothy Dalton.

”Han passer ikke ind i rollen som hemmelighedsfuld agent, men han er en god skuespiller og overbevisende nok i sine aktion-scener. Men sexet – nej"!

"Brød virkelig kønsrollerne"

Bond-pigen Pam, derimod. Uha, det var en anderledes historie.

Her var der kortklippet og smart selvstændighed.
"Før var pigerne mest til pynt, men hende her - hun kunne selv – det var jo hende, der reddede Bond, hvilket virkelig brød de kønsroller, som man plejer at se i filmene”, lød vurderingen.
Med tilføjelsen, at hun ville elske at eje Carey Lowells lyseblå kjole med det lange sløjfebånd ...

Bond er andet end barske drab

Det har godt nok aldrig været kjolen, som jeg har værdsat Licence to kill for.

Den figurerede heller ikke på Stegelmanns mange plancher om Dalton. Men midt i monstertrucks, blodige benzin-eksplosioner og The Daltonators sammenbidte kynisme, var det nok en sund påmindelse til os forvoksede drengerøve med hang til aktion, at en stor 007 oplevelse består af andet end licens til at dræbe …

Kvinderne vil også se sexet glamour.

Og bånd - sløjfebånd.

GOLDENEYE

Søndag den 5. september kl. 12.30

"Er der nogen, der ved hvad det her er"?
Dagens taler, Ida Rud, journalist på Troldspejlet, havde en plastikfirkant med.

"Det er Absolut Music fra den 29. november 1995. Jeg havde overvejet at skrive til den afgåede kulturminister, Joy Mogensen, for at spørge om jeg måtte låne hendes CD, men så fandt jeg den for 25 kroner i Den Blå Avis. Og jeg bliver ballets dronning, hvis jeg sætter den på", sagde hun.
Hvorpå hun lod sal 2s nogle-og tredive fremmødte få en smagsprøve på, hvad hun talte om, ved at præsentere Tina Turners musik video med titelsangen til GOLDENEYE på lærredet.

Indhyllet i historie

Det er 26 år siden, at sangen med MTV’s airplay som rygvind, blæste ud over disken hos alverdens pladeforhandlere.

I dag er CD’en udkonkurreret af streaming tjenester, musik videoer på MTV erstattet af realityserier, mens det, der for en hel ny generation var deres allerførste Bond-film, er mindst ligeså indhyllet i historie.

Mandschauvinismen i jerngreb

GOLDENEYE står som filmen, hvor Bonds kvinder for noget nær første gang virkelig gav James kam til sit velplejede sorte hår.

Udover Turner holder både boss-woman, Judi Dench, Izabella Scorupcos computerprogrammør, og bogstaveligt talt, Famke Janssens damelårsknusende Miss Onatop, hans mandschauvinisme i et jerngreb.
Kun passende, at det også – for første gang i talerækken– var en kvinde, der trådte frem foran de mandsdominerede biografrækker for at fortælle … at Sean Connery var hendes favorit.

"GOLDENEYE var rigtig for en 15 årig pige"

Rrrrz.
Min indre CD hoppede lige engang ved budskabet.
Særligt fordi Pierce Brosnan jo her debuterer i Bond-rollen.
Men overfor Bond-bloggen.dk forklarede hun:
”Jeg må tilstå, at jeg først sagde, at jeg gerne ville introducere GOLDFINGER, men alle Connerys film var taget, og så tog jeg GOLDENEYE. Det er min favorit nummer to, fordi det var den helt rigtige Bond-film at se, da jeg var 15 år gammel. Fyldt med smarte biler, glamour og ikke mindst skønne og seje damer".

Ikke så skødesløs som Sean

"Hvor meget jeg end er for Connery i dag, så har jeg problemer med hans kvindesyn. Han voldtager dem, bruger dem som skold og er temmelig kynisk. Der synes jeg, at Pierce Brosnan er mere elegant, engelsk og ikke så skødesløs overfor kvinder", sagde Rud.
"Det var Barbara Broccoli, den nye producer, der fik sat skik på det. For det var aldrig gået i dag - eller i 1995, hvor GOLDENEYE fik premiere", sagde Ida Rud, der har store forventninger om, at No Time to Die's manuskriptforfatter Phoebe Waller-Bridge vil få kvinderne til at ligne rigtige mennesker.

Connery så med over whiskyen

Sådan er folks forventninger til Bonds univers så forskelligt. Personligt savnede jeg Sean Connery, specielt fordi han lige kiggede på os over Suntory whisky glasset fra en japansk reklame, inden filmen gik i gang.

Nyt monument på ondskab

GOLDENEYE trak heller ikke helt samme klukkende grin, som har lydt i biffen ved mange andre 007-visninger. Men et budskab frøs den dog, som er blevet langt tydeligere end ved premieren for 26 år siden.

I stedet for de russiske symboler for ondskab, der hakkes ned under Tina Turners introsang, er det computernørden Boris Grischenko, der til sidst står tilbage, som et monument for den tekno-terror og computerhacking, der stadig er en del af verdens uorden.

Hackerne havde nok haft godt af en rusketur

Spørg blot i de 800 svenske Coop butikker, der i juli 2021 blev afkrævet 440 millioner kroner af russiske hackere for at få kontrollen over deres computer-system tilbage. Eller i Bauhaus, der også er blevet lagt i en IT-teknisk benlås af det, der ligner Bond-skurke, forklædt som rigtige mennesker.
Tænk om nogle havde haft en brutal fyr som Connerys Bond til at få dem på bedre tanker ved at give dem en ordenligt rusketur i en hølade.
Nogle ville måske ligefrem have lukket det gyldne øje, og set den anden vej ?

TOMORROW NEVER DIES

Søndag den 5. september 2021 kl. 15.40

"Har du brugt 10 timer på din telefon i går? Er du blevet vanvittig ..."?
Mens folk langsomt drev ind i sal 2 til Tomorrow never dies gav en ophidset far sin søn en ordentlig opsang udenfor.
Tiden, der bruges foran en skærm er eskaleret kraftigt. I 1996, da den 18'ende Broccoli Bond-film gik i produktion, brugte 12 procent af danskerne eksempelvis kun to timer om ugen på nettet. 88 procent brugte det slet ikke.

Hollandske fiskere i Carvers fodspor

Filmens mediemogul Elliot Carver havde heller ikke tænkt nettets muligheder ind i sin store masterplan om at starte tredje verdenskrig, og sikre sig alle avis og tv-rettigheder til at dække den.
Til gengæld var hans krigsskibe lige så gode til at sejle ulovligt tæt på fremmede kystlinjer og manipulere med positionssignaler, som de hollandske trawlere, der med slukket AIS-signal, sniger sig ind på dansk farvand og fisker ulovligt.

Hvilket var en af dagens overskrifter på nyhedsskærmen.

Som en familiesammenkomst

Tomorrow never dies afspejlede således en både bedaget og fremsynet tendens. Ligesom de fleste andre Bond-film har gjort. Men med Pierce Brosnans æra er den særlige oplevelse, det hidtil har været, at se 007-filmene i 4K, blevet reduceret.

Der var flere detaljer at opdage i de gamle, nyrestaurerede film. Og så meget vandt Tomorrov never dies ikke, hverken i billede eller lyd i forhold til versionen fra 1997, der allerede dengang var toptunet med klip og tempo up to date.

Fornøjelsen bestod i at gense den intenst på det store lærred. Og i det gode selskab af fans, der efterhånden gør det, at sidde i sal 2 i CinemaxX til en hel søndags familiesammenkomst. Vi burde vel have sunget fødseldagssang, eftersom dagen, 5. september, var George Lazenbys 82 års dag.

"Hvad skal vi snart samles om?"

”Ja, hvad skal vi dog have sammen, når alt dette er slut”?, spurgte også filmchef Rikart Olander Købke, der har set, hvordan salene er blevet besøgt af gennemsnitligt 30-40 dybt dedikerede mennesker, både søndag og tirsdag, siden juli.
En enkelt kvindelig tilskuer markerede aldrig at have set Tomorrov never dies før, men ellers var sæderne fyldt af fans, der huskede filmens hype. Ikke mindst på grund af de danske forbindelser,

De strækker sig fra skurkens Titanium briller til Pernille Rosendahls kasserede titelsang, Sille Lundquists fortekstpige og Cecilie Thomsens Bond-girl, der ifølge filmchefens tale havde haft denne oplevelse med Brosnan under optagelserne:

Cecilies behårede bryst

"Pierce kom for sent, men undskyldte sig med, at have brugt tre timer på, at lime hår på sit bryst. Hvortil Cecilie, der lå uden noget kostume i sengen, svarede: "Jeg har brugt det samme på at fjerne hårene fra mine".

Den blev der grinet en del af. Ligesom også Roger Moore vakte glæde, da han tonede frem som drømmehelt i en optaktsreklame.

Vild med telefonen

Min 14årige nevø, der kun har set Skyfall, var også blæst bagover. Af faldskærmspringet og af biljagten. Ja, han mente ovenikøbet, at Brosnan var en langt bedre Bond end Daniel Craig. Med mere personlighed og flere følelser. Derimod fandt han hverken Teri Hatcher eller Michelle Yeoh lækre. Han var mere vild med filmens gadgets. Navnlig BMW 750'eren og JB988 telefonen fra Sony Ericsson.

Men det er nok kun indtil jeg afslører, at den altså ikke kan gå på nettet …

THE WORLD IS NOT ENOUGH

Tirsdag den 14. september kl 18.00

Verden er ikke altid stor nok til, at man både kan se Bond-film og passe sine andre livspligter.

Søndagens højmesse lå derfor ikke i CinemaX til The World Is Not Enough, men i Vor Frelser Kirke, hvor endnu et hold Corona-forsinkede konfirmanter skulle følges ind i de voksnes rækker. Gudskelov gik prædiken fra 007-andagten ikke tabt af den grund

Asbæks favorit Bond-babe

Via en hemmelig placeret mikrofon blev en lydfil smuglet ud af biografsal 2, så budskabet fra dagens oplægsholder, Johan Albrehtsen, kunne blive delt.
Det ville nemlig have været synd og skam andet, idet alle var samlet for at nyde skuespilleren Pilou Asbæks foretrukne Bond-babe: UlrichThomsen.

”Sådan svarede Pilou uden tøven, da jeg lavede et videoindslag om danske kendissers yndlings James Bond babe”, forklarede Johan Albrechtsen fra filmsitet Moovy.dk På lydfilen kan man høre publikum grine, mens redaktøren fortsætter med at fortælle om den første danske Bond-skurks oplevelser under optagelserne.

Alfabetets syttende bogstav

”Det var egentlig som det plejer at være på film, hvor der er meget ventetid. Forskellen var, at Thomsen hver dag blev hentet af en personlig chauffør i jaguar – og ikke i Aston Martin, hvilket vel er lidt amatøragtigt for en Bond-produktion”, sagde Albrehtsen ironisk.

Hvorpå han skabte et stemnings preludie ved at minde om, at dette også var Desmond Llewelyns syttende og sidste film som Bonds gadget master: ”Og det syttende bogstav i alfabetet er som bekendt … Q".

Champagne og chremefraice

Sådan er verden så underfundig. Også for The World is Not Enough, der som film er landet i en sort kaviar-tønde, hvor den kæmper for at få et greb i anerkendelsens stok.
”Nogle siger, at det er passende, at bandet, der sang titelsangen hedder Garbage”, sagde Albrechtsen, der dog selv ser både champagnen og chremefraicen i filmen. Moovy-redaktøren fremhævede den bl.a. for Sophie Marcheau og Denise Richards, som han synes, det var noget hårdt at indstille til den Razzie Award for årets dårligste birolle, som skuespillerinden blev i 1999.

Tina Kjær lod sig krænke

Den diskussion fortsatte tirsdag aften, hvor jeg indfandt mig for at blive sejlet i mini-speedbåd tilbage til en verden, hvor seksuelle one-linere stadig var en accepteret del af samfundet. Og hvor selv Danmarks daværende Acceptcard-pige, Tina Kjær, var med på en krænkelsesjoke.
Det fik salens femten tilskuere, heraf en lille håndfuld kvinder, at se i optaktsreklamen, hvor et svedigt kontor-personale chatter løs om "modne frugter" og velvoksne "Jolly-flasker".
På samme dobbelttydige måde, som Pierce Brosnan og hans kvindelige medspillere i filmen gør om cigarer og velafrundede regnskabskurver.
Tænk at den slags metaforer - 22 år senere – regnes helt humoritisk passé.

Fred med Denise

I 4 K fangede jeg også, at den tatovering, som Denise Richards har omkring navlen, forestiller en fredsdue.
En detalje, der definerer hendes Doktor Jones, som en idealistisk generation X forsker, der som så mange i 1990erne søgte ind i IDA - The International Decommissioning Agency – for at arbejde mod mere bæredygtige verdensmål. Hårdt kritiserede Christmas Jones blev ikke en mindre seriøs karakter af det - og i øvrigt er hun den hidtil eneste Bond-skuespillerinde, der har talt flydende russisk. What's the problem, folks?

Mørk modstand

Problemet for ypperste præsterne i 007s anmeldervælde er, at The World Is Not Enough forsøger at forene det bedste fra to verdener - for nu at bruge en filmtitel fra Pilou Asbæks bagkatalog.
De Bond debuterende manuskriptforfattere Purvis og Wade, der fik en alvors-pen med i alle Daniel Craigs senere 007 film, sætter tonen seriøst, men prøver samtidig, at fastholde den farceagtige cirkus aktion fra Roger Moores dage. Tilsat sex jokes. Dem blev der fnist af i sal 2.
Men uanset hvor mange grimasser Brosnan skærer i sit forsøg på at være dramatisk skuespiller, udspilles han totalt af Judi Dench og Sophie Marcheau’s stærke kvindelige talent – og det klæder ikke filmen, at være sat i mørke og mudrede lokations, lød en del af de ortodokse prædikanters buldrende modstand. At jeg mente, at dette er meget mere Bond-film end Craigs tre senste forsøg, efterlod mig vist udenfor de voksne Bond-fans rækker.

Heldigvis var man klædt på til en kold skulder …

DIE ANOTHER DAY

Tirsdag den 14. september kl. 21.00

Kvinden dånede.
Ganske ør.

Madonna lagde sig

Nej - det er den effekt han har på dem – gode gamle Roger Moore.
I al fald i den posthus reklame, der indledte kavalkadens sidste Bond forestilling i sal 2.
Madonna reagerede på samme vis, og udbrød, "I need to lay down," da slutbeatet i hendes titelsang, Die Another Day, var slået og forestillingen to timer og tretten minutter senere var forbi.

På is siden 2002

Mens DR2 samme aften i en dokumentarudsendelse markerede tyve året for det tragiske terrorangreb den 11. september 2001 i New York, markerede CinemaxX’ Pierce Brosnans tragiske 007 afsked fra året efter. Og at jeg- ligesom majoriteten af 007 hard-linere - har haft den lagt på is siden 2002, gjorde kun biografoptøningen så meget desto mere spændende.

Tilladt at slås i sports BH

Ligesom en paryk-skægget Pierce Brosnan trådte Die Another day ud af Nordkoreas tågeslør med et trusselsbillede glimtende i ansigtet, der virkede endnu mere presserende i dag, end dengang i 2002.
Filmen blev vist tre dage efter, at styret i Pyongyang havde testet endnu en gang langtrækkende missiler. Og selv samme dag, Fitnescentre i Danmark forbød kvinder, at træne i sports-bh. Den kombination ville have haft helt katastrofale følger for udviklingen i filmen, idet Halle Berry og Rosamund Pike udkæmper en drabelig fight i netop den mundering, mens nordkoreansk militær gør klar til en vestlig invasion.

Smilene forblev på læberne

17 tilskuere foran lærredet blev løftet ind i begivenhederne på indledningens brusende surferbølge med en lydmæssig kvalitet, der mageligt gjorde denne 20’ende Broccoli-Bond-film til seriens hidtil mest larmende.
Var der latter undervejs druknede den komplet i lyd. Men smilene forblev på læberne, ingen udvandrede - eller buhede. Heller ikke af Bonds usynlige bil, eller det øjeblik, som selv Moovys ellers dybt begejstede redaktør, Johan Albrehctsen måtte indrømme var en kikser.
Nemlig dette computeranimerede surferstunt.

"En af de bedste vi har set ..."

I foyeren bagefter lød det oven i købet således fra Adrian og Jakob, to tyske tilskuere på 20 og 22 år, der på ferie i København, havde valgt at tage en havnebåd til Fisketorvet for at se filmen:
"Det er en af de bedste vi har set, og vi har set de fleste. Med Octopussy som favoritten", sagde de.

Til at dåne over

Men hvad med den usynlige bil?

"Den var fair nok. Nutildags virker det teknologisk muligt", svarede Jokob.

"Og Bonds tsunami surfing …?

"Ja, det var langt ude, helt crazy, men ret cool. Alt i alt klassisk Bond", sagde Adrian.

"Det er kun et par uger siden, jeg så Pierce i Mamma Mia med min mor. Så det var godt at se ham i Bond-rollen igen", sagde Jakob, der kun lige var født, da Stirb an einem anderen tag havde premiere.

En klassisk Bond-film … En af de bedste …. Ret cool ....

Bond dør en anden dag, men selv skyndte jeg mig nu stadig væk, før jeg dånede.

CASINO ROYALE

Søndag den 19. september 2021 kl. 12.30

Der var opløb i gaden. Folk stormede til i hundredvis. Direkte mod Fisketorvet.

Marathon i vejen for Bond marathon

Problemet var, at løberne ikke fortsatte kursen ind i CinemaxX’ til søndagens filmforevisning af Casino Royale – men drejede skarpt fra forinden. Dermed kom Copenhagen Half Marathon bogstaveligt talt til at løbe i vejen for alle dem, der trippede for at komme til Bond-Marathon i biffen.

Krævede krumspring at nå frem

Ingen løbsarrangører havde nemlig bekymret sig om, at bygge en bro over afspærringerne, så folk med andre interesser end de konditionelle, også kunne komme frem til målstregen.
Det krævede mere end et par akrobatiske Daniel Craig Parkour krumspring og hasarderede spurter over vejbaner og ind igennem løbeslanger, at nå casino-bordet i tide.

Premier i quizzen

Indsatsen var dog det værd.
Ikke bare var filmen nu løftet op i sal 4 på Danmarks tredjestørste lærred. Dagens quiz før filmen var også løftet op i nyt format.
Nu udløste det nemlig en præmie, hvis man kunne svare rigtigt på, hvilken scene, Barbara Broccoli havde krævet skulle med i filmatiseringen af Ian Flemings første roman. Den nappede en af kavalkadens mest entusiastiske fans, Jesper Antvorskov, der ivrigt råbte, at det da var torturscenen. Den hvor hele Danmarks Svend Sved pisker Bonds Thunderballs, så det stadig femten år efter premieren, fik flere af de 35 mandlige tilskuere på rækkerne til at krydse benene.

Svært at bløde

Gevinsten var en nøglering med Bonds Aston Martin, lig med den Craigs 007 vinder i filmen. ”Men der følger desværre ikke en rigtig bil med den”, sagde oplægsholder Rikart Olander Købke.
Biografchefen var rigtig i hopla – bl.a. med en anekdote om, hvordan han under en pr tur for DRUK, havde fået Mads Mikkelsen til at afsløre hvor svært det havde været at få Le Chiffres øje til at bløde.

Bond temaet i spil

”Vi brugte seks timer på den scene og forsøgte med forskellige væsker i øjet, inden vi til sidst måtte lade det fremstille med CGI-effekter”, lød Mads Mikkelsens forklaring. For lige at trække tiden, af hensyn til de sidste tilskuere, der stadig kæmpede med det københavnske løbekaos, fik vi også lov til at gætte i hvilken film Bond-temaet bruges mest?
Det viste sig overraskende nok, at være i Michael Kamens Licence to kill, ikke Tomorrov never dies, som jeg ville have forsvoret.

Boys with toys

Sådan løbes man undertiden over ende af detaljerigdommen i Bonds forunderlige univers. Alene teaser-plakaten, hvor Craigs Omega Seamaster Diver 300 M, tittede frem fra manchetterne, udløste en længere boys with toys snak om ure, Bond-gadgets og mobiltelefoner. Ikke mindst fordi den ene af mine medbragte gæsteanmeldere, Dommeren, stadig løber an på en model fra Nokia der er endnu ældre end bombe parkour springeren Mollakas i filmen.

Dommeren var overbevist

Hvad ingen efter filmen ville løbe fra, var at Casino Royale stadig fører an i feltet af 007-favoritter.
”Først og fremmest en god film – med Bond i”, som den ene af mine to wingmen formulerede det. Dommeren, der oprindeligt forlod biografen i 2006 med den holdning, at Casino Royale var "helt forkert, at Craig og musikken var svag, at poker og parkour var plat tidstypiskhed – og at det var noget værre pjat med Bonds forelskelseshistorie i Vesper", valgte også allerede et halvt år senere at omstøde sin dom. Overbevist om sagens rette stilling efter et gensyn med filmen på DVD.

All in for Bond

Denne gang var han så blæst bagover, at han prompte lagde billet ind på de sidste to, der vises om en uge. Ikke mindst fordi SKYFALL og SPECTRE vises i IMAX, for første og formentlig sidste gang, nogensinde herhjemme. Det bliver heller ikke lige med det første at Quantum of Solace igen kan ses i en biograf. Derfor skulle jeg heller ikke, som mine to wingmen, have noget af at trække mig ud af løbet, efter dagens første hurdle. Fortsættelsen ventede. Og i en varm, adrenalinpumpende lykketilstand, var der, som Bond ved pokerbordet, kun en vej at gå.
All in.
Modsat løberne udenfor deltager man jo ikke et halvmarathon ...

QUANTUM OF SOLACE

Søndag den 19. september 2021 kl 16.00

”Jeg fortryder, at have talt dårligt om Quantum of Solace og lover at give den en chance mere”.

Biografchefens søn, Alfred stod op i salen og demonstrerede, hvordan det skulle siges.

Som i et AA møde

Ligesom i et AA møde håbede biografchef Rikart Olander Købke, at flere ville følge eksemplet, og lade sig omvende.
Siden premieren i 2008 har filmen nemlig fået ry som Daniel Craigs svære, og i manges øjne, kiksede 2’er. Det kunne alene tolkes på fremmødet i sal 4, der var faldet med tyve personer i forhold til Casino Royale en time tidligere.

BOND-BLOGGEN.DK

MISSION 007 I CINEMAxX

AGENT 007 - MISSION: DRAB11. juli 2021, klokken 12.30.

Covid-19 udsatte 007

Dr. Randrup med på råd

Corona-pas har afløst vand og sæbe

Aldrig stået skarpere

Hvert hår er tydeligt

Dr. No kan stadig konkurrere

Kulørt tidskapsel

45 tilskuere på plads

Matadors lærer Andersen som rolle-model

Bonds bombenedslag

Spontan latter

Miss kirsebærvin

Kai Løvring look-a-like

Banden uden gadedrengehop

Ursula på Amalienborg

Hvad vil James dog med de piger?

Drengerøv påny ...

AGENT 007 JAGESDen 11.7 - 2021 kl. 15.30.

Et reservat af fanatikere

Spændte mavemuskler

Hårdføre fans med diplom

Shyy, det er spion-seriøst

Johnny Reimar er næsten med

Syg af radioaktivitet

Et godt øje til Tatania

To sekunders ny dialog

Imperiet har stadig brug for Bond

Guldet venter ...

AGENT 007 CONTRA GOLDFINGER - Tirsdag den 20. juli 2021 kl. 18.00

Lyden af guld

Lækker lyd

Inspireret af bliktud

Fans fra Lemvig og Polen

Et klask i kønsrolledebatten

Undgår Delta varianten med sex

"Ikke lyst til at møde Bond idag ..."

Grundtonen holder

AGENT 007 I ILDENDen 20. juli 2021, kl 20.45.

Groomede Thunderball's

Den er åbenbart for lang

Fire kvinder i herreklubben

Første grin ...

Andet grin ...

Tredje grin ...

Bikini-krav til Thunder'bally

"Forøget tempo"

Rune Klan mangler Connerys paryk

Læs også: Agent 007 i ilden fyrede op i HUSET

Statsbanerne i stedet for Skyhook

Gennem skærsilden

CASINO ROYALE - 25 juli 2021, kl 11.10.

Kærlighed i luften

Næppe kærlige sideblik

Første gang med publikum

Velkommen til kult-kælderen

Fader Nicolas prædikede

Bidt af den tatoverede dame

Herunder: Snapshots fra Nicolas Barbanos 25 minutters grundigt udtømmende foredrag

Et ayahuasca agent trip

"Den var for meget ..." - Kærestepar efter filmen

DU LEVER KUN TO GANGE- 25. juli 2021, kl.14.30

Rumkapslen og billedet forsvandt

"Stop den astronaut"

Hopla - vi lever

Kunne høre isen i Bonds martini

Bedre end OL i Tokyo

Bedre end OL i Tokyo

I HENDES MAJESTÆTS HEMMELIGE TJENESTEDen 25. juli 2021, kl 21.00

Magtens tinder

Lazenby trak én kvinde ...

Ikke meget nyt under kilten

Mandegrynt i ordenskapitlet

Larmende stilhed

Hvad kan de næste trække?

DIAMANTER VARER EVIGT1. august, kl 12.30

Smudsigt jubilæum

Casper Christensen undskyldte

AGENT 007 - MISSION: DRAB
11. juli 2021, klokken 12.30.

AGENT 007 JAGES
Den 11.7 - 2021 kl. 15.30.

AGENT 007 CONTRA GOLDFINGER
- Tirsdag den 20. juli 2021 kl. 18.00

AGENT 007 I ILDEN
Den 20. juli 2021, kl 20.45.

CASINO ROYALE
- 25 juli 2021, kl 11.10.

"Den var for meget ..."

- Kærestepar efter filmen

DU LEVER KUN TO GANGE
- 25. juli 2021, kl.14.30

I HENDES MAJESTÆTS HEMMELIGE TJENESTE
Den 25. juli 2021, kl 21.00

DIAMANTER VARER EVIGT
1. august, kl 12.30

"Bond er alt det, man er imod. Velhavende, gammel - og en mand ..."
- Casper Christensen, Filmmnørd

Lev og lad dø
1. august 2021, kl 14.30

MANDEN MED DEN GYLDNE PISTOL

Den 8. august 2021, kl. 12.30

SPIONEN DER ELSKEDE MIG

Den 8. august 2021, kl. 15.40

NEVER SAY NEVER AGAIN
Søndag den 22. august kl 11.10.