BOND-BLOGGEN.DK

1969

- Den glemte Bond

Flere Bond'er i omløb

Nyheden om den ny James Bond - George Lazenby - blev blandet med forvirringen om, hvem der spillede Bond i Casino Royale.
Fjorten dage inde i januar 1969 var Charlie K. Feldmans film med David Niven og Peter Sellers nemlig stadig i dansk biograf-rotation. I Frederikshavns avis blev den anmeldt med overvældende positivitet, da den åbnede i biografen, Closseum.
Frederikshavns avis frydede sig over Casino Royale i Colloseum den 14. januar 1969.

Kun Connery talte

I Interpresses tre tegneserie udgaver af James Bond - Agent 007 var der imidlertid ikke så meget som et billede af de nye 007'ere.
Manden på tegneseriernes forside lignede også i 1969 Sean Connery. Og i bladene blev der udelukkende bragt billeder fra Connerys fem 007-film.

Herover: Ian Flemings noveller blev dramatiseret i tegneserieform i 1969.

Frit efter Fleming

I nummer 16 kunne man se Flemings novelle OCTOPUSSY fra 1966 udfolde sig under den danske titel, Undervandsdøden.
Ligeså kreativ var titlen, Ubåd savnes, på tegneserie nummer 17.

Afdæmpet spænding
Titlen dækkede over en dramatisering af novellen, THE HILDEBRAND RARITY/HILDEBRAND VARIANTEN og fortalte Ian Flemings afdæmpede historie om hustrumishandleren Milton Krest, der blev dræbt, muligvis af sin kone, Elizabeth, hvorpå Bond camouflerede mordet som en drukneulykke.
Foto: Faraos Cigarer/privat I tegneserieren Agent 007 James Bond var Connery stadig Bond - også i 1969.

Kreativ frihed

Stor kreativ frihed tillod forfatteren Jim Lawrence sig også, da han i Operation Spøgelsesfly bearbejdede Ian Flemings roman, JEG ELSKEDE JAMES BOND, til tegneserieform i nummer 18, der udkom medio 1969.
Det var den første fortælling, der intet havde med forfatterens roman at gøre.
 Og dog ...

Udsprang fra Fleming
Historien blev baseret på hændelser, som Fleming lod 007 nævne i romanen, JEG ELSKEDE JAMES BOND fra 1962, hvor han på et motel i Canada fortæller opsynskvinden Vivienne Michel om en mission, han netop har færdiggjort i Toronto. 
Bond udgav sig her som den russiske afhopper og ubådsekspert Boris, som Sovjetunionen havde betalt SPECTRE-morderen Horst Uhlmann for at dræbe.

Klar til anmeldelse

Den 12. december 1969 fik den danske presse tilsendt pr-materialet til den nye James Bond film, samt indbydelsen til at anmelde den i United Artists daværende filmsal i Nyropsgade i København, den 15. december kl. 13.30.

Herover: Bonds identitet forblev en gåde, både på den danske plakat og i invitationen til pressekørslen på filmen den 15. december 1969.

Mystik om 007s identitet

Mystikken omkring den nye 007s identitet var stor.
De første danske plakater til Agent 007 I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste havde end ikke George Lazenbys ansigt påtrykt. Kun navnet James Bond. 

Danske forbindelser
Pressematerialet fortalte heller intet om, at Agent 007 - I Hendes majestæts Hemmelige Tjenestes havde danske forbindelser.
Men på rollelisten, på lydsiden og i produktionsdesignet var der i større og mindre grad danske bidrag til Bond-sagaen.
Mona Chong var med i filmversionen af romanen Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet.

Åh Mona, Mona ...

Mona Chong (1945-2017) havde medvirket i Årets danske film 1967, Henning Carlsens sort-hvide Bodil-pris vinder, Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet, baseret på Jens August Schade roman.
Matadors Laura - Elin Reimer - spillede med Bond-pigen Mona Chong i Årets danske film 1967.

Fra Elin til Ilse

I den danske film optrådte den 24-årige engelsk-asiastiske skuespillerinde som danserinden og glædespigen Lola, styret af bordelmutter Calcura i skikkelse af Elin Reimer.
I Bond-filmen spillede hun superskurkens Blofelds kinesiske patient, ledet af Ise Steppats matrone på skisportsstedet Piz Gloria i Schweiz.
Verner pantons muslinge lampe lyste op på Piz Gloria. Foto_ James Bond lifestyle.com

Pantons musling

Skurkens hemmelige hovedkvarter havde designeren Syd Cain også dekoreret med dansk design.
I det værelse, som Bond i rollen som slægtsforskeren Sir Hillary Bray fik tildelt, lyste den berømte designer Verner Pantons shell-lampe rummet op.
Tracy spiller på Verner pantons muslingeskaller. Foto: Bond-lifestyle.com

Lyden af dansk design

Lampen var fra serien Fun fra 1964, og hang også i Blofelds opholdsstue. Her fik den endog sin egen lille tone, da Diana Riggs heltinde, Tracy gav muslingeskallerne på lampekæderne et blidt skub, mens skurken selv vendte ryggen til for at lytte på sin radio.
Ninas julesang, Do You Know How Christmas Trees Are Grown udkom 28.11. 1969.

Dansk solist

Ud af radioen strømmede ikke sangen Do You Know How Christmas Trees Are Grown. Julesangen hørtes til gengæld flere gange undervejs. Ikke mindst som kulmination på filmens skijagt i den schweiziske by Grindelwald.
Skønt sangen er på engelsk med tekst af Hal David var sangerinden pæredanske Nina van Pallandt.

Englebørn
I 1950erne var hun overmåde populær i duoen Nina og Frederik. 
Filmens komponist John Barry havde arbejdet med ægteparret i 1950erne, og bad Nina synge med et kor af børn. "Nogle af ungerne var små engle. andre var bestemt ikke", skrev Nina i sin selvbiografi NINA fra 1973.
Nina sang sin julesang på BBC juleaftensdag 1969. Den kan ses og høres herunder.

Reserven

Julesangen blev aldrig ligeså berømt som We Have All The Time In The World.
Den havde Barry øremærket til Louis Armstrong, men i fald den notorisk tonedøve producer Harry Saltzman ikke ville gå med til jazz-legendens hampre honorar på 45.000 dollars, havde komponisten en anden sang i reserve - The More Things Chance.

Herover: John Barry og danske Nina van Pallandts anden Bond-sang, The more things chance . Et alternativ til We have all the time in the world.

Ninas uofficielle Bond-sang

Den skulle Nina havde sunget. 
Men det blev ikke aktuelt til filmen. Alligevel udkom den i 1969, som en slags uofficiel Bond-sang med Nina som solist.
Den kunne høres på B-siden af John Barry singlen, Ready When you are, J.B.

Særpræget PR

Do You Know How Christmas Trees Are Grown sang Nina live sammen med et børnekor i en morgenudsendelse på BBC juleaftensdag 1969. En noget sær PR for den hårdtslående 007-film.

"Ninas mor så filmen to gange - uden at høre sin datters stemme"

Genindsunget

Når Nina aldrig blev helt så berømt for den, skal årsagen måske søges i den omstændighed, at sangen blev genindsunget af to andre sangerinder. Katja Ebstein og Isabelle Aubret  sang på h.h.v de vesttyske og franske versioner af I Hendes Majestæts Hemmelige tjeneste.

Hørte den ikke
Ifølge Jacob Wendt Jensens bog James Bond - De danske forbindelser fra 2008 så Ninas mor ovenikøbet filmen to gange, uden at bemærke sin datters stemme ...

Spies købte Bond bilen

Ninas julesang kunne ikke overdøve PR-larmen fra Bonds nye Aston Martin.
For at adskille sig fra Sean Connerys søvgrå Aston Martin DB-5 blev den nye Bond sluppet løs bag rattet i en olivengrøn DBS fra 1968 med 6 cylindre og 274  hestekræfter. William Towns designede sportsvognen, der modsat sin sølvgrå forgænger fra 1964, ingen andre hjælpemidler havde, end et kikkertsigte gemt i handskerummet. 

Rejsekongen bag rattet

Der blev kun produceret 787 modeller, men én af dem købte den danske rejsekonge Simon Spies. Ifølge Se og Hør lagde rejsekongen 500.000 kroner kontant for at indlemme sportsvognen i sin bilpark i Rungsted. Så kunne han rigtig føle sig som en dansk James Bond.
En version af Bonds bil kørte også i Danmark i 1970. Foto: Bragt med tilladelse af Jørgen Kjær.

Kan stadig ses i Danmark

Spies-sportsvognen kan stadig ses ved diverse veterantræf rundt omkring i Danmark. Herover foreviget af fotograf Jørgen Kjær ved et træf i Sønderjylland i 2016, gengivet på Pingvinnyt.dk.
B.T.s omtale af Lazenby og Rigg fra december 1969.

"Øst-danskere vil kende Rigg"

B.T. flyttede fokus til George Lazenby, der angiveligt havde kostet en formue.
Filmselskabet United Artists måtte nemlig opkøbe alle de reklame-film og annoncer, som havde brugt hans ansigt. Så kunne man bedre bevare Bond-mystikken, og skabe et image, der passede serien.
B.T. noterede også. at Diana Rigg som filmens Bond-pige, ville være de danskere bekendt, som kunne se tv-serien The Avengers på svensk tv.

Herover: Pressematerialet til Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste fra 1969

Neddæmpet præsentation

Introduktionen af den nye James Bond forblev en neddæmpet affære.
I filmens program introducerede man den nye James Bond ved at skrive "at han jo allerede er verdenskendt gennem pressen". Læseren fik kun at vide, at George Lazenby stammede fra Australien, og at han havde været model for tandpastafirmaer og chokolademærker. 

(Herunder: Programmet til Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste, gengivet fra Bond-collector Knud Brogaards arkiv)

Forbudt under 16 år

Filmens officielle program beskrev, hvor meget aktion, og hvor mange stunts det sjette Bond opus indeholdt. 
Det samme gjorde censuren. George Lazenbys film blev forbudt for børn under 16 år.
"Spændende om han også klarer kritiken fra 1695 anmeldere" - Aktuel før verdenspremieren i SAGA.

Gik kun en måned i København

Fem danske biografer landet rundt holdt verdenspremiere på Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste.
Filmen fik premiere kloden rundt torsdag den 18. december 1969. 
I København blev den sat op i Saga Bio på Vesterbrogade, der dengang havde hele 2.086 pladser. Men allerede den 5. februar 1970 blev filmen taget af igen.
Jydske Vestkysten satte fokus på biografpersonalets mening om filmen i december 1969.

Skuffede danske kvinder

"Han er jo ikke spor mand - han er blottet for charme", lød det noget mere skuffet fra en af de kvindelige gæster, der mødte Ekstra Bladets reportere efter premieren på Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste.
Hvis George Lazenby var en julegave - så skulle han åbenbart byttes.

Herover: Ekstra Bladet, tv, og B.T. spurgte publikum om deres syn på Lazenby.

Publikums blandede reaktion

Dagbladet B.T. stod også klar til at høre premieregæsternes mening.
De fem adspurgtevar næsten enige om, at den ny James Bond var bedre, eller ligeså god som den gamle, men nogle anså filmen for at være for urealistisk. "Ren science fiktion".
Andre fandt, at der var for lange pauser mellem aktion-sekvenserne. Ingen nævnte slutningen, der ellers idag går for at være en af seriens mest chokerende.

En stjerne ud af fem

B.T.s anmelder holdt derimod ingen slag tilbage, da han kaldte slutningen for et utroligt og usmageligt chok og tildelte Bond-filmen en sølle stjerne ud af avisens fem. 
Anmelderen Rolf Bagger kaldte tilmed Diana Rigg "kvabset" og Lazenby for "en dukkedreng".

Herover: Fyens Tidende: "Smart underholdning".  B.T.: "James Bond har mistet en del af sin charme"

Forkortet version i omløb

Fyens Stifttidende noterede, at den version af Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste, der blev vist i Danmark var kortere end originaludgaven.  20 minutter var skåret ud. Så kunne biograferne vise den flere gange, og publikum undgå at betale de dyre billetpriser som en helaftensfilm ville have udløst.
De tre scener, der blev klippet ud i Danmarks udgave af filmen fra 1969.

Det blev klippet ud

De forsvundne scener drejede sig ikke kun om replikker, som avisen skrev.
En hele scene, hvor Bond brød ind i Gebruder Gumbolds advokatkontor, og kopierede sig nogle dokumenter fra Blofeld, mens han studererede den 20årige Lorrie Menconis former i Playboy 1969, var skåret væk. 
Det samme var flere scener mellem den mystiske spion Campbell og Blofelds håndlanger Grunther, der forhindrede ham i, at tage en svævebane til skurkens tilholdssted Piz Gloria.

Herover:  Aalborg Amtsavis: "Agenten, der myrder og elsker, uden at et haar kommer i uorden". Ålborg Stifttidende: "James Bond er blevet træt og kedsommelig".

Ingen kan tale om skuespilkunst

Hvor Fyens Tidende mente, at det kun var i filmens begyndelse, at man havde lagt mærke til forskellen mellem Connery og den nye mand, George Lazenby, fulgte Ekstra Bladet op med denne kritik: "Lazenby er fornuftigt nok anbragt i så meget action, at ingen, siger og skriver, ingen, får den ringeste chance for at tale om skuespilskunst".
Avisen gav Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste tre ud af seks stjerner, men tippede at Bond-feberen kunne begynde forfra.

Herover: Aktuelt: "Den nye James Bond er over os". Fredericia Dagblad: "Agent 007 er blevet mere menneskelig".

Fjollet og usmagelig bølle

I Aalborg biografen Astoria gjorde James Bond figuren ikke det store indtryk på Aalborg Amtsavis' kvindelige anmelder. "Mænd elsker aabenbart den dødsmarte James Bond, der kan klare enhver situation og enhver dame. 

"Fremragende Savalas"
På undertegnede virker han ret fjollet - han er faktisk noget af en usmagelig bølle", lød skudsmålet.
Avisen fandt, at Diana Rigg var køn og spillede bedre "end ham, hun danner par med", og at Telly Savlas var fremragende som forbryderkongen Blofeld.

Herover: Jyllands-Posten: "Bond i alperne". Ekstra Bladet: "James Bond pakket ind i øretæver". Politiken: "007 i forfald"

"En absolut mandfolkefilm"

Ålborg Stifttidende betegnede Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste som "en absolut mandefilm. Damer kan til nød kigge med, hvis de ikke har andet at lave", skrev den kvindelige anmelder, der ikke fik hjertebanken af George Lazenby.

Ros til musikken
Fredericia Dagblad mente at Bond var blevet mere menneskelig, og at John Barrys musik ramte stemningen godt.

Flov erstatning

I Aktuelt blev filmen kaldt den "syvende Bond-film". Anmelderen Knud Voeller skelnede ikke mellem United Artists' og Colombia Films 007-produktioner. Han skrev, at det ikke havde stort at sige, at George Lazenby havde overtaget rollen efter "den udslidte Mr. O'Connery" - som anmelderen konsekvent kaldte Sean Connery.

Træt af Bond
"Det kan ikke nægtes, at det nye Bond-opus et sted på midten er lige ved at blive kedsommelig. Men der kommer tryk på igen. Stol på det", skrev Aktuelt. Mens Jyllands-Posten mente, at Mr. Lazenby var en flov erstatning for Connery, og erklærede sig ligeså træt af James Bond som skotten.

"Dødgodt - for nu at bruge et udtryk, der vistnok er in"
- Demokraten, 1969


"Skønt underholdende og helt i forfatteren Ian Flemings ånd krydret med en afslappende ironisk distance, som ingen af forgængerne har båret præg af ", hed det i Demokratens anmeldelse.

Herover: Berlingske: "Super-Bond med trick-udgang". Demokraten: "Nytårs-festfyrværkeri". Fyns Tidende: "Verdenspremiere på ny James Bond-film.

Populær i Vejle

"En sang med Louis Armstong kan vist ikke opnå samme popularitet som f.eks. Goldfinger", skrev Vejle Amts Folkeblad om We Have All The Time In The World. Avisens anmelder var til gengæld godt underholdt - også af Lazenby som blev  kaldt "en gevinst for filmen".

Ender som ingen Saga-film
I Berlingske Tidende - der for egen regning oversatte titlen "I dronningens tjeneste"  - havde Svend Kragh Jacobsen den anke, at filmens midterste del var ved at gå til i al for meget snak.
Men den sidste halve time ville blive svær at overgå. Navnlig, "den fantastiske forfølgelsfinale", der endte "som ingen Saga-film nogensinde ville være endt", lød det med hentydning til biografens vanlige repertiore af Morten Korch'sk idyl.
Vejle Amts Folkeblad: "Lazenby er en gevinst for filmen ..."

En fysisk toppræstation

Fyns Stifttidende modtog George Lazenby med disse ord: "Hans indsats som James Bond er først og fremmest en fysisk toppræstation. Han er både atlet og artist. Hvad han må savne af Connerys personlige udstråling, redder han i forhold til det smukke køn hjem på sin tørre, men troværdige charme".

Mere engageret end i Connerys dage
"Han er lidt for drenget, og leger lidt for meget. Han mangler at frigøre sig fra arven",  mente Horsens Folkeblad om George Lazenby.
Ikke desto mindre fandt anmelderen, at han "faktisk var mere engageret i, hvordan hele miseren klares, end da Sean Connery klarede ærterne".

Herover: Kristeligt Folkeblad: "Værdig arvtager". Horsens Folkeblad: "Velkommen tilbage, James".  Land og Folk: "Den vestlige verdens playboy"

Dumpet af Politiken

"Den ny James Bond (George Lazenby) får os til at påskønne den gamle", skrev Politiken, hvis anmelder slet ikke brød sig om 007-genren.

"Kniber med vitserne"
"Det kniber med at servere vittighederne, men han har også fået en svær rolle ... idet han skal kæmpe med en Sean Connerys habitus", skrev Kristeligt Dagblad. Alligevel betegnede anmelderen Lazenby som "en værdig arvtager".
Frederiksborg Amtsavis mente, at Lazenby var mere irriterende end Connery.

"Moderlige Diana Rigg"

"Diana Rigg er ikke så meget glamour, som de Bond-piger man kender. Men sød - næsten moderlig", mente Fyns Tidende om kvinden, der blev Mrs. Bond. 

Lazenby - et fund
Land og Folk kaldte hende "udmærket", men fremhævede ellers den "omhyggeligt bodybuildede australier" - Lazenby - som "et fund for enhver modecreatør".



"Filmmagerne har afvist alle mine forslag om ændringer"
- George Lazenby, citeret i B.T. den 25. november 1969

Lazenby sagde op

Selv var George Lazenby da heller ikke 007 venligt stemt. B.T. berettede, at australieren havde meddelt, at han allerede havde lagt rollen bag sig. Faktisk truede han med, slet ikke at dukke op til premieren i London.
B.T. beskrev hvordan den nye Bond allerede var fortid i december 1969.

Striden om skægget

Striden handlede om hvorvidt Lazenby skulle rage sit hippie fuldskæg af, og endte med at australieren mødte op i Odeon biografen på Leicester Square i London ubarberet, men dog iført smoking. 
Men manden var tydeligvis ikke på god fod med filmmagerne,  og agtede - ifølge B.T - også at kvitte rollen.
B.T's omtale af Lazenbys exit.

Ikke i gavehumør

På selveste juleaften 1969 udkom Berlingske Tidende med en opsummering af den britiske kritik af Lazenby.
Anmelderne var ikke just i julegave-humør. 
Den kvindelige kritiker fra Daily Mail skrev, at "Connery havde mere sex i sin underlæbe, end Lazenby havde i hele sin krop".
Berlingske gengav britisk presses julehilsen til Lazenby den 24. 12. 1969.

1970

- George hvem ....?

Tilbage til forsiden


Om historien

Denne artikel bygger på et arkivmateriale, trukket fra tekstarkivet og diverse avis, ugeblade, tidsskifter, programmer, pr-meddelelser og tegneserier fra egne gemmer. Brian Iskovs Bondorama.dk er brugt til research af detaljer. Tak til Jan Mouritzen, Jesper Antvorskov, Kevin Helsinghof, Martin Salling Hansen, Torben Bruus og Boris Larsen for tilsendt stof, og til fotograf Jørgen Kjær for tilladelse af brug af billede. Kilder er citeret, hvor de optræder.  For syns skyld er flere af anmeldelserne forsynet med billeder, der ikke forekom i den originale avis/blad udgivelse, mens nogle er renskrevet af læsevenlige årsager.
Vil man bidrage med yderligere historisk 007-materiale fra perioden, eller berigtige historisk ukorrekt kronologi, eller mangelfuld kreditering er man velkommen til at maile til Bond-bloggen.dk på - Casper0910@outlook.dk
Om Bond-Bloggen.
Bond-bloggen is  an non profit website, run indepently from a personal basis in my  spare time.  It is dedicated to Ian Fleming and his fictional creation - is not in any way endorsed by Eon Productions, Danjaq LLC, Ian Fleming Publications Ltd, Glidrose Productions Ltd, Sony Pictures, United Artists Corporation or any other James Bond copyright holders.     James Bond film images © 1962 - 2021 Eon Productions, Danjaq, Metro-Goldwyn-Mayer, Sony Pictures, United Artists James Bond book covers © 1953 - 2018 Ian Fleming Publications and Glidrose Productions. Material that may appear on this site includes, but is not limited to: The Cinematic James Bond • Dr. No © 1962 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • From Russia with Love © 1963 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Goldfinger © 1964 Danjaq S.A. & United
Artists Corporation. • Thunderball © 1965 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Casino Royale © 1966 Columbia Pictures Inc & Charles K. Feldman Productions. • You Only Live Twice © 1967 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • On Her Majesty's Secret Service © 1969 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Diamonds Are Forever © 1971 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Live and Let Die © 1973 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • The Man with the Golden Gun © 1974 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • The Spy Who Loved Me © 1977 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Moonraker © 1979 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • For Your Eyes Only © 1981 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Octopussy © 1983 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Never Say Never Again © 1983 Warner Brothers Pictures & Taliafilm Enterprises. • A View to a Kill © 1985 Danjaq S.A. & MGM/United Artists Pictures. • The Living Daylights © 1987 Danjaq S.A. & MGM/United Artists Pictures. • Licence to Kill © 1989 Danjaq S.A. & United Artists Pictures Limited. • GoldenEye © 1995 Danjaq LLC. & United Artists Pictures. An MGM Company. • Tomorrow Never Dies © 1997 Danjaq LLC. & United Artists Pictures. An MGM Company. • The World Is Not Enough © 1999 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Die Another Day © 2002 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Casino Royale © 2006 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Quantum of Solace © 2008 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Skyfall © 2012 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • SPECTRE © 2015 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • No Time To Die © 2021 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM).   007 Gun Symbol © 1962 Danjaq S.A. James Bond Gun Barrel Logo © 1988 Danjaq S.A. & MGM/UA. James Bond Iris Logo © 1999 MGM Inc. All contents © 1962, 1998, 1999, 2000 MGM. James Bond 007 is a registered trademark of MGM Inc. A division of the United Artists Corporation and EON Productions Limited. All rights reserved.
Kontakt
 

Caspermax ©