Bond-mania ramte Danmark, der både fik sin egen parodi, og et tegneseriehæfte, dedikeret til 007
- Bond-mania
Forlaget Skrifola var mere vovede. I 1965
lod de Sean Connerys ansigt hænge i en medaljon over en svulmende kavalergang
på forsiden af den danske bog-forside af Jeg elskede James Bond.
En historie, der blev solgt som "en nat med vold og sadisme i selskab med Agent 007".
For første gang var forfatterens
navn gengivet som Ian Fleming. Men lommeromanen havde stadig en anden titel end
den oprindelige: The spy who loved me.
Til gengæld fastholdt Flemings Live and
let die titlen, Blodig vej til Jamaica, da den genudkom i samme serie af Skrifola lommeromaner i 1965.
Men forsiden var ændret fra Grafisk Forlags førsteudgivelse i 1958 til et mere dristigt, og ukrediteret billede af
en mand (Bond?) og en kvinde (Solitarie) i en hed omfavnelse på en seng.
”En af
de mest velkomponerede, tempoprægede og spændende af Fleming-romanerne om James
Bond”, skrev Fyns Stittidende i en anmeldelse.
Om Spillet er ude, James Bond noterede
Aalborg Stiftidende: "Den er mesterlig i sin konstruktion og i sit
handlingsforløb. Og den er skrevet så elegant og koncentreret, at man kun
nødtvunget afbryder læsningen".
Om efterfølgeren, Du lever kun to gange,
skrev Aarhus Stifttidende mere præsenterende: "Agent 007 er en eventyrlig
mesterspion, der løser enhver opgave ved hjælp af fantasifuldt vovemod og sin
revolver".
Det samme slog BILLED-BLADET fast i
begyndelsen af 1965, men under rubrikken: "Denne mand er ufarlig".
Historien fokuserede på Sean Connery -”hvis fornavn udtales Sjorn”, som skribenten Kieth Keller oplyste. Han var helten, som alle kunne være glade for. ”De barske film er så barokke i deres
overdrivelser, at så godt som alle må overgive sig. Selv psykologerne og de
professionelle kritikere af aktuelle fænomener går ind for agent 007 - James Bond
og kalder ham gavnlig i en syg tid”, hed det i Billed-Bladet
”Sean Connery er blevet dagens mand på
mode, og i hans lys smeltes hårdkogte problem-blondiner om til bløde,
gammeldags kvinder”, lød det bifaldende i ugebladet.
I løbet af året 1965 fik den danske
interesse for Bond yderlige næring, da forlaget Interpresse i samarbejde med
Normic Press i Norge og Serie Service (Semic) i Sverige udgav det første nummer
i den danske tegneserie, James Bond - Agent 007.
Bladet udkom hver
anden måned i Danmark og bestod af avisstriber fra det engelske dagblad The Daily Express,
hvor James Bond havde optrådt som tegneseriehelt siden 1957.
Debutbladet var passende nok en
gengivelse af Flemings første roman, Casino Royale, der i tegneserien fik titlen, Højt spil i
Monte Carlo.
Bladet blev snart
kendt for at rumme alskens flotte 007-filmbilleder. Det kunne ses i udgivelse nummer 2, der
både havde billeder fra Agent 007 jages og Agent 007 contra Goldfinger, mellem
tegneserieudgaven af Ian Flemings Goldfinger.
Tegneren John McClusky introducerede i bladet
danskerne for endnu en version af 007.
I Købehavn kunne natteravne også gå på James Bond bar. I februar 1965 åbnede danserestauranten Adlon i Nørregade en 007-bar med en voksfigur af Bond bag baren - og et drinkskort med genstande fra 001 til 007.
Havde man stadig ikke fået nok af Sean Connery kunne publikum gå til Agent i underverdenen.
Den havde ganske vist intet med spioner eller Bond at gøre, og var lavet i 1961, før Connery fik rollen som 007. Men ifølge en annonce i Biografbladet blev den en "kasse-sukcés", da den kom ud den 3. maj 1965.
Men derpå blev der stilhed før den storm, som det uundgåeligt tegnede til at blive, når Agent 007 i ilden kom til landet. Filmen, der kloden rundt blev betraget som jule-og nytårets helt store verdensevent.
Grafisk forlag havde sørget for at
genudsende bogen i Danmark, men nu med titlen Agent 007 i ilden i stedet for Domino og
med Sean Connerys ansigt på forsiden i William Petersens streg. Også kolofonen var ændret.
Nu stod Kevin
McClory og Jack Whittinghams navne tilføjet, som bidragsydere til historien. En
detalje, der havde kostet Ian Fleming dyrt ikke at kreditere i sin første
version, og som gjorde, at der nu var tre producere bag ”Den største Bond-film
af dem alle”. Harry Saltzman og Albert. R. Brocccoli havde fået følgeskab af ireren Kevin McClory.
Caspermax ©