BOND-BLOGGEN.DK

For Danmark, James

- i 1965

Danske Dandy og Bond

Det danske erhvervsliv blev bogstaveligt talt en del af Bond-boblen i 1965. Hos tyggegummifabrikken Dandy i Vejle indløb i årets begyndelse en ordre om at trykke en serie James Bond-samlekort til det engelske og amerikanske marked.
Eksempler på de tyggegummi pakker, der blev distribureret fra Dandy i Vejle.

Endte i parlamentet

Man startede med 60 sort-hvide billeder fra Agent 007 contra Goldfinger og seriens to første film. Blandt dem var sparsomt påklædte Bond-piger rigt repræsenteret. Det var bare ikke noget, som børn og sarte sjæle burde have lov at samle som frimærker, lød argumentet i England, hvor sagen endte i parlamentet.
Foto: Dandy. Dandys tilladte kort med våben, t.v. contra de censurerede med Bond-pigerne, t.h.

Dandy trak oplaget tilbage

Trods et millionoplag måtte Somportex og Dandy trække det hele tilbage og i stedet udsende en ny serie på 50 kort. Det bestod kun af aktion-billeder - og våben. Et åbenbart knap så farligt og fordærvende syn ...
Bond og Dandy - kvikker bestandig. Foto: Dandy


"En nat med voldtægt og sadisme ..."
- Salgstekst på Bond-roman i 1965.

Bond i kavalergangen

Forlaget Skrifola var mere vovet. 
I 1965 lod de Sean Connerys ansigt hænge i en medaljon over en svulmende kavalergang på forsiden af den danske bogforside af Jeg elskede James Bond. En historie, der blev solgt som "en nat med voldtægt og sadisme i selskab med Agent 007". 
For første gang var forfatterens navn gengivet som Ian Fleming. Men lommeromanen havde stadig en anden dansk titel end den originale engelske: THE SPY WHO LOVED ME.
Foto: Forlaget Skrifola og Rolf Müller. Forsiderne til Skrifolas 007-romaner spillede på sex og voldtægt.

Dristig forside

Flemings LIVE AND LET DIE fastholdt også den første danske titel, Blodig vej til Jamaica, fra 1958, da den genudkom i samme serie af Skrifola lommeromaner i 1965. 
Men coveret var ændret fra Grafisk Forlags førsteudgivelse til et mere dristigt og ukrediteret billede af en mand og en kvinde (Bond og Solitarie) i en hed omfavnelse på en seng. "En af de mest velkomponerede, tempoprægede og spændende af Fleming-romanerne om James Bond," skrev Fyns Stiftstidende i en anmeldelse.
Spillet er ude, James Bond og Du lever kun to gange, James Bond, begge med Eons 007 logo på coveret.

007 logo fra filmene

Bond-fans kunne også sætte papirknivene i Flemings ON HER MAJESTY'S SECRET SERVICE og YOU ONLY LIVE TWICE. 
Førstnævnte blev i Danmark kaldt Spillet er ude, James Bond, mens sidstnævnte fik den direkte oversættelse: Agent 007 – Du lever kun to gange, James Bond. 
Som en hilsen til filmene var begge bøger forsynet med det legendariske pistolløb på syvtallet i 007, som kunstneren Joe Charoff stod fadder til på filmplakaterne.

Elegant skrevet

Om Spillet er ude, James Bond noterede Aalborg Stiftidende: "Den er mesterlig i sin konstruktion og i sit handlingsforløb. Og den er skrevet så elegant og koncentreret, at man kun nødtvunget afbryder læsningen".

Eventyrlig og ufarlig
Om efterfølgeren, Du lever kun to gange, James Bond, skrev Aarhus Stifttidende mere præsenterende: "Agent 007 er en eventyrlig mesterspion, der løser enhver opgave ved hjælp af fantasifuldt vovemod og sin revolver".
Det samme slog BILLED-BLADET fast i begyndelsen af 1965, men under rubrikken: "Denne mand er ufarlig".

BILLED-BLADETs beskrivelse af den ny tids helt.

"Fornavnet udtales Sjorn"

Historien fokuserede på Sean Connery - "hvis fornavn udtales Sjorn", som skribenten Kieth Keller oplyste. 
Han var helten, som alle kunne være glade for. "De barske film er så barokke i deres overdrivelser, at så godt som alle må overgive sig. Selv psykologerne og de professionelle kritikere af aktuelle fænomener går ind for agent 007 - James Bond og kalder ham gavnlig i en syg tid", hed det i Billed-Bladet. 
"Sean Connery er blevet dagens mand på mode, og i hans lys smeltes hårdkogte problem-blondiner om til bløde, gammeldags kvinder", lød det bifaldende i ugebladet.



BOND SOM TEGNESERIE-HELT

En tegneserie-helt

I  1965 fik den danske interesse for Bond yderlige næring, da forlaget Interpresse i samarbejde med Normic Press i Norge og Serie Service (Semic) i Sverige udgav det første nummer af den danske tegneserie, James Bond - Agent 007.
Bladet udkom hver anden måned i Danmark og bestod af avisstriber fra det engelske dagblad The Daily Express, hvor James Bond havde optrådt som tegneseriehelt siden 1957. 
Det første nr. af James Bond 007 tegneserien udkom i DK i 1965.

Debutbladet var passende nok en gengivelse af Flemings første roman, Casino Royale, der i tegneserien fik titlen, Højt spil i Monte Carlo. 
Sean Connerys ansigt prydede forsiderne, men tegneren John McClusky introducerede på tegneseriestriberne danskerne for endnu en version af 007.

Herover:  Agent 007 - James Bond nr. 2  dramatiserede Ian Flemings romanen  Goldfinger, men med McCluskys 007, og ikke Connerys.  Foto: Faraos Cigarer og Wikipedia.

Flotte filmbilleder

Bladet blev snart kendt for at rumme alskens flotte 007-filmbilleder. Det sås allerede i udgivelse nummer 2, der både havde billeder fra Agent 007 jages og Agent 007 contra Goldfinger, samt en tegneserieudgave af Ian Flemings roman Goldfinger.

To Fleming romaner blev dramatiseret i tegneserie nr. 3. og 4. fra 1965.

Flemings titel forkert

 Agent 007 - James Bond tegneserie nummer tre udkom under titlen Leve og lad dø.
Det var første gang, at Flemings originaltitel, Live and let die blev oversat til dansk – og så fik man det alligevel ikke rigtigt …

Connery i blade og biografer
I nummer fire kunne man læse Flemings udgave af Doctor No, og udover et billede fra Agent 007 Goldfinger, se et foto af Sean Connery fra filmen Myrdede Hun? Den havde fået dansk premiere den 4. december 1964. 
Det var den anden Sean Connery film, der kørte i de danske biografer sammen med Bond-filmene i 1965. Fra den 2. november 1964 havde man også kunne se ham i Alfred Hitchcocks trhiller Marnie.

Herover: Plakaterne til Dræbte hun? og Marnie satte igen Connery i forbindelse med mord, sex og intriger


BOND MANIA I DANMARK

Skål 007

I Købehavn begyndte Bond også at brede sig i andre dele af det danske kulturliv. Natteravne kunne således gå på James Bond bar.  I februar 1965 åbnede danserestauranten Adlon i Nørregade en 007-bar med en voksfigur af Bond bag baren - og et drinkskort med genstande med alkoholprocenter fra 001 til 007.

Biografbladet omtalte den ny Bond-bar i 1965.

Bond i Magasin

I Magasin Du Nord på Kgs. Nytorv i København lod købmændene sig inspirere af en udstilling i Gallerie La Fayette i Paris, da man dekorerede udstillingsruderne med agentmoden. Sean Connerys ansigt var således med til at sælge trenchcoats på mannequiner, der lignede blonde Bond-piger.
Også i Magasin Du Nord havde man Bond-inspiration til kunderne. Foto: Magasin.
Foto: Udklip fra Biografbladet. 30. 3 -1965 sagde Nørreports Bios Jens Maegaard til B.T., at 170.007 tilskuere havde set Bond nr. 3.

Bond tilbage i biffen

De, der havde abstinenser efter endnu et Bond-gensyn, kunne glæde sig over sommerens repremierer i København. 
Efter Agent 007 contra Goldfinger havde spillet i Nørreport Bio fra 2. juledag 1964 og frem til den 4. april 1965, overtog "læderjakkebiografen" Platan på Frederiksberg filmen fra den 5. april til 2. maj 1965.

Herover: Atlantic Biografen på Christianshavns Torv trak publikum, da  der var repremiere på Agent 007 - Mission: Drab i 1965. Agent 007 jages blev præsenteret som "James Bond for kvinder".

Trak 100.000 tilskuere

Fra den 17. maj til den 20. juni 1965 sprang Atlantic på Christianshavns torv også med på vognen med Agent 007 - Mission: Drab på plakaten, mens Roxy på Frederiksberg i samme periode kørte Agent 007 jages.
Berlingske Tidende skrev den 19. maj 1965, at Mission: Drab var set af 30.000 mennesker, mens Agent 007 jages foreløbigt havde trukket 65.000 tilskuere.
Foto: Berlingske Tidendes omtale. Sammenstimlen foran Roxy Bio på Frederiksberg, der viste Agent 007 jages 19. maj 1965.

007 gik på tur

Platan fulgte atter op ved at vise Agent 007 - Mission: Drab fra den 22. juni til den 12. juli 1965, mens Atlantic overtog Agent 007 jages fra 21. juni og spillede den til og med den 22. august 1965. 
I Atlantic kom der ifølge Biografbladet hele 65.000 besøgende til den første 007-film. (Se alle tallene herunder)
Biografbladet gjorde status på de to første Bond-films indtjening ved repremiererne i 1965.

Biograf-guld

Ifølge Berlingske lagde folk i Storkøbenhavn i maj 1965 hele 150.000 kroner i kassen for at se eller gense den første Bond-film, mens nummer to indspillede 275.000 kroner. Hertil kom det beløb, som Agent 007 contra Goldfinger spillede ind, da også den fik repremiere i Atlantic fra den 23. august til den 5. september 1965.

Herover: Jyske Vestkysten omtalte Agent 007 - Mission: Drab, der 19. maj 1965 blev vist i Phønix Bio i Esbjerg. Den var også på lærredet i Fotorama i Århus - men forbudt for børn.


"En hestepranger på Hjallerup marked"
- Århus Stiftstidende om Goldfinger, 1965

I provinsen måtte Bond-fans vente til januar 1965 med at få Agent 007 contra Goldfinger på lærredet.
Regina i Århus holdt premiere på en film, som ikke gled godt ned hos anmelderen fra Aarhus Stifttidende, der gav Sean Connery et fur. "Han minder mere om en voksfigur fra en herreekviperingshandel under et udsalg end en moderne casanova, hvorimod slynglen Gert Fröbe er en så særpræget udformning, at han mest af alt ligner en hestepranger på Hjallerup marked. Han og den sexede Honor Blackman giver producenterne en vis syndforladelse", skrev avisen i 1965.
Århus Stifttidendes kritik af Goldfinger, t.v. T.h.: Demokratens foromtale af filmen, januar 1965. Fotoscan: Martin Salling Hansen.

Ægte Goldfinger Problem

I Ålborg Stiftstidende faldt man for en rigtig PR-historie om den hollandske Mr. John Goldfinger, en 20 år gammel underofficer, der på grund af sin navnebror på lærredet nu både var lagt for had, og ikke blev taget alvorligt når han ville bestille biograf-billetter til den nye Bond-film. Noget der angiveligt havde fået ham til at sagsøge 007-producerne.
Ålborg Stiftstidende den 29. maj 1965 bragte en rigtig PR-historie om den ægte Mr. Goldfinger.

Stormede Kinopalæet

Imens brugte mang påske helligdagene 1965 på at storme Kinopalææet i Haderslev, hvor Jyske Vestkysten kaldte det en kærkommen adspredelse for det fortrinsvis helt unge, filmglade publikum … "atter at blive stillet ansigt til ansigt med James Bond, der har stillet selv en så hårdslående herre som Eddy "Lemmy" Constantine helt i skyggen".

Herover: Jydske Tidende, Haderslev. "Ikke noget for folk med sygekassenever". Vestkysten, Varde: "Hårdt forechomet underholdning".

Lynende dygtigt lavet

"Den er lynende dygtigt kædet sammen af Guy Hamilton, der får tilskueren til at godtage alle de fantastiske påhit med den olieglatte emballage, raffinerede kamerastillinger og udsøgte farver", mente Vestkysten i Varde om Agent 007 contra Goldfinger, der kom til byens bio den 3. august 1965.
Vendsyssel Tidende var begejstret for Bonds bil, der rullede over lærredet i Hjørring den 16.3 1965.

Ingen overgår Bond

"Meget kan der siges om Bond-filmene, men det, der dækker bedst, er at de er forrygende underholdninger. Ingen filmisk agent-helt har endnu overgaaet James Bond", skrev Frederikshavns Avis. Filmen træk fulde sale i Coloseum, da den kom til byen i 1965.
Frederikshavns avis anmeldte Agent 007 contra Goldfinger i 1965.

Gyldent knus

Filmens biler interesserede også Gentofte bladet, der fortalte om den Lincoln Continental, der blev knust for øjnene af publikum i Agent 007 contra Goldfinger. Bladet skrev, at motoren var taget ud før vognen forsvandt i knuseren. 
Noget alle herefter begyndte at kigge ekstra godt efter.
Gentofte Bladet fortalte om det gyldne knus til 100.000 kroner, den 26. maj 1965.
Udklip fra Danske provinsbiografer. Også i Hillerøds Slotsbio var Bond en kæmpesucces, da Mission: Drab fik repremiere 1965.


"Connery er ligeså morsom som et forladt fyrtårn ..."
- Ålborg Stiftstidende om Operation Snafu, 1965

"Bond er en klodrian"

Sjællands Tidende vejede ind med en historie om, at biografernes store helt i virkeligheden var en rigtig klodrian. 
Avisen citede den amerikanske journalist Russell Baker. Han havde genset Agent 007 contra Goldfinger og nogle af scenerne i den kommende film, Agent 007 i ilden, og konstaterede, at Bond i virkeligheden var en temmelig dårlig agent. 
"Hermed har vi alle fået endnu en grund til at holde endnu mere af ham", sluttede artiklen, der ikke just dølgede interessen for 007s nye udspil ved at bringe et billede af filmens babe, Claudine Auger.
Sjællands Tidende holdt læserne ajour med 007. Øverst fra 12. juni. Nederst 26 maj 1965.

"En kasse-sukcés"

Havde man  stadig ikke fået nok af Sean Connery kunne publikum gå til Agent i underverdenen.
Den havde ganske vist intet med spioner eller Bond at gøre, og var lavet i 1961, før Connery fik rollen som 007. Men ifølge en annonce i Biografbladet blev den en "kasse-sukcés", da den kom ud den 3. maj 1965.

Fotoannonce fra Biografbladet. Også Connerys tidlige film blev i 1965 markedsført som 007 - med sukces ...

Agent i Skive

4. september 1965 nåede Agent i underverdenen også til Roslev Bio ved Skive, så heller ikke publikum i provinsen skulle føle sig snydt for Connery og The Shadows, der stod for filmens titelmelodi. 
Ikke blot Connery, men også The Shadows, kunne opleves i Agent i Underverdenen i Roslev Bio.

Forladt fyrtårn

I Europa Bio i Aalborg satte man Connerys komedie Operation Snafu på plakaten i Europa Bio. Heller ikke den havde noget med spioner at gøre, og ifølge Information var Connery "ligeså morsom som et forladt fyrtårn".
Men derpå blev der stilhed før den storm, som det uundgåeligt tegnede til at blive, når Agent 007 i ilden kom til landet. Filmen, der kloden rundt blev betragtet som jule- og nytårets helt store verdensevent.
Foto: Biografbladet. Ålborg Stiftstidende var ikke på Connerys side i Operation Snafu, der blev vist i Ålborg i 1965.

Genudgivet med ny titel

Grafisk forlag havde sørget for at genudsende bogen i Danmark, men nu med titlen Agent 007 i ilden i stedet for Domino og med Sean Connerys ansigt på forsiden i William Petersens streg.
I kolofonen  stod Kevin McClory og Jack Whittinghams navne som bidragsydere til historien. 
Den detalje havde kostet Ian Fleming dyrt ikke at indføje i sin første version fra 1961, og den gjorde, at også filmversionen af Agent 007 i ilden i 1965 ville få tre producere: Harry Saltzman og Albert. R. Brocccoli fik følgeskab af ireren Kevin McClory.  
Agent 007 i ilden fik ny dansk titel. I kolofonen blev McClory, ø.t.h, og Whittingham nævnt.

Connery på coveret

Agent 007 i ilden blev oversat til dansk af Bengt Janus Nielsen, der i 1965 også skrev manuskript til den danske spionparodi Slå Først, Frede sammen med Nordisk Films makkerpar, Erik Balling og Henning Bahs. 
I samme G-bogsserie udsendtes også Agent 007 contra Goldfinger - nu med sin nye danske titel på forsiden, og titlen Døden må vente på bagsiden. Agent 007 jages udkom også igen, nu med et cover, hvor heltinden havde Daniela Bianchis lighed fra filmen. 
Og på alle romanernes forsider var Bond selvfølgelig lig med Sean Connery.
Det var nu helt og holdent Sean Connery, der solgte Flemings romaner i 1965.

007 spiller højt

For tredje gang i Danmark kom også Ian Flemings DIAMONDS ARE FOREVER. Men denne gang med titlen Agent 007 spiller højt, og med Sean Connery med løftet luftpistol på coveret, hvor en ung dame (Tiffany Case?) er ved at åbne sin bh for ham.
Ekstra Bladet fortalte om planerne om at indsætte en afløser for Ian Fleming.

En ny Ian Fleming

Bond-bøgernes enorme popularitet fik også Ian Flemings arvinger til at tage notits af markedet.
Ekstra Bladet skrev at de nu agtede at finde en forfatter, der kunne fortsætte den litterære Bonds eventyr i en "evighedskarusel", som avisen betegnede udsigten.

Valgt - af pressen?

Ekstra Bladet varmede op til Agent 007 i Ilden ved 23. juni 1965 at bringe historien om sportspigen Mary Rand, der var blevet valgt til en rolle i den ny Bond-film. Herpå gik der nærmest sport i at udnævne kvindelige kandidater til Bonds seng.
Efterfølgende har det imidlertid vist sig mere end vanskeligt at verificere, at Rand overhovedet var med i filmen. End ikke fan-sitet Thunderball Obsessional har hende registreret.
Ekstra Bladet skrev, at Mary Rand var ny 007-pige i 1965.

Tre frække bud

Ekstra Bladet havde tre frække bud mere på 007e nye erobring i den kommende film, som avisen kaldte "Tordenkuglen". 
En af dem - Elizabeth Counsell - blev testet i rollen som Bonds massøse Patricia Fearing.
Counsell havde spillet med i Agent 007 jages, som kvinden i en båd, der driver forbi på Themsen, mens Bond og Sylvia Trench er på skovtur.  Hun måtte dog se Molly Peters få rollen i stedet.

Herover: Mens Ekstra Bladet, t.v. spekulerede i Bonds nye piger bragte B.T. de tre udvalgte den 5. april 1965.

Dronningemoderen vild med Connery

Dokumentationen af Bonds piger blev mere konkret i februar 1965, da  Aktuelt bragte et billede af "Damen" i den ny James Bond film - franske Claudine Auger.
Samtidig beskrev avisen, hvordan den kvindelige interesse for 007 var blusset op i de royale kredse: 
Både Englands dronningemoder, dronning Mary og prinsesse Margaret var vilde med Connery i Agent 007 contra Goldfinger.
Aktuelt bragte Bonds nyeste prinsesse den 28.2 1965.

Afslørede åbningen

Så meget desto mere chokerende var det at se Connery dele et næveslag ud til en sort enke på et opslag i Ekstra Bladet.
Avisen billed-dokumenterede åbningens slagsmål med Jacques Bouvard (også stavet Boieter) - og afslørede dermed hele Agent 007 i ildens pointe med, at enken i virkeligheden var en mandelig SPECTRE-agent.

Herunder: Ekstra Bladet afslørede 007s modstander i november 1965.

Ungdommens helt

Vi Unge havde også James Bond (med navnet Connery i parentes) på forsiden af deres december 1965 nummer. Plus to sider inde i bladet med billeder fra Agent 007 i ilden.
Berlingske og B..T. fulgte op ved at vise 007s kommende modtandere, iform af Adolfo Celi og Luciana Paluzzi.

Vi Unge 1965 havde historien om, at Bond var kommet i tidsnød og at budgettet på Agent 007 i ilden var løbet løbsk. Foto: Jan Mouritzen. Ålborg Stifttidende, herover,  konstaterede 7. marts 1965, at Bond også kunne glæde sig til at få  hænderne fulde med den tizian-hårfarvede skurkinde Fiona alias Luciana Paluzzi.

"Tizian-hårfarvet skurkinde"

"Luciana er en tizian-haarfarvet, underskøn dame, der som Fiona vil faa mænd til at gyse", beskrev Ålborg Stiftstidende den kommende skurkinde i Agent 007 i ilden. 
Alene farvebeskrivelsen må have pirret nysgerrigheden hos mange, der fra tv i 1965 stadig kun var vant til to udtryk: Sort og hvid ...
Foto, t.h: @MGM/Danjac. B.T.s omtale af Luciana Paluzzi, t.v. Hendes "tizian-hårfarve" skulle man i biografen for at se.

Tidens mand i tidens kvinder

Tidens kvinder satte kulør på Bond-pigerne, da man i sommeren 1965 udgav et stort nummer med fokus på tidens frimodige bademode.
Sean Connery og Claudine Auger blev betragtet som store stjerner nok til at bære hele forsiden, uden en eneste billedhenvisning til en dansk historie. Tidens Kvinder havde i 1965 nok i Tidens mand ...

Herover: Tidens Kvinder, 1965. Fotoscan: Jan Mouritzen.

Verdenspremiere i Danmark

Se og Hør var fremme med nyheden om, at den nye Bond-film ville få "dansk verdenspremiere".
Det var lykkedes at få filmen programsat, allerede den 17. december 1965. I London stod galla-premieren først den 30. december 1965. Men en verdenspremiere blev det nu ikke. Den var henlagt til Hibiya Cinema i Tokyo i Japan,  hvor filmen åbnede den 9. december 1965.
Agent 007 i ilden havde ifølge ugebladet kostet 42 millioner kroner - budgettet var angiveligt 9 millioner dollars i 1965.
Sean Connery havde "sikret sig fem procent af hvad filmen spiller ind", skrev Se og Hør.
Se og Hørs reportage anno 1965. Fotoscan: Jesper Antvorskov.

B.T. vild med teknologien

B.T. var dybt imponeret over alt det teknologiske iscenkram, som man kunne se frem til, at 007 ville bruge i den kommende film. Ikke mindst iltapperatet, camoufleret som "cigarklipper", skabte en fed overskrift den en 24. oktober 1965.
I virkeligheden var det nu ikke en cigarklipper, men et par sammenlimede gaspatroner, der udgjorde 007s mini-iltapperat i Agent 007 i ilden. Men det var gemt i et cigar-etui, og fik siden folk i den amerikanske flåde til at spørge produktionen, om det virkeligt var funktionsdygtigt under vand?  "Det var det", lød svaret. Men kun så længe Connery kunne holde vejret ....
24 oktober 1965 opremsede B.T. alt Q's nyeste teknik i Agent 007 i ilden.

"Connery var nem - Auger forkælet"

Den 28. oktober 1965, hvor Thunderball oprindeligt var planlagt til at få verdenspremiere, landede en Miss Uta Herzog i København.
Hun var pr-dame og havde licens til at udtale sig om Agent 007 i ilden.
B.T.'s interview med Agent 007 i ildens pr-agent fra 1965.

Modstridende meldinger

B.T.'s filmskribent Kieth Keller fik at vide, at Bahama-øernes fugtige klima havde været Connery til mere gene end noget andet under optagelserne, men at han ellers havde været "nem". Hvilket ikke just er de meldinger historien senere bragte fra optagelserne, hvor det blev fortalt, at Connerys forhold til pressen havde været ligeså køligt, som hans entusiasme for at spille rollen.
At Bond-pigen, Claudine Auger, var vanskelig, fordi hun ifølge Miss Herzog "var blevet forkælet af en lidt for pludselig berømmelse", var en af den slags udtalelser, der idag ville have skabt store overskrifter.
Ekstra Bladets bragte Bonds piger den 8. november 1965.

Ekstra Bladets Bond-piger

Claudine Auger optrådte også i Ekstra Bladet, der i november 1965 illustrerede Bonds erobringer i den kommende film. Læste man historien fik man afsløret det meste af handlingen i Agent 007 i ilden, samt Martine Beswick og Luciana Paluzzis figurers skæbne. 

Herover: Ekstra Bladet havde en noget pyntet version af Paluzzis køreegenskaber i avisen den 1. december 1965

"Det er mit legetøj"

"Som han spilles af Sean Connery er han mål for enhver kvinde", udtalte Claudine Auger selv - ifølge Ekstra Bladet - om Bond-figuren.
Avisen havde onsdag den 1. december 1965 afsat en side til foromtale af Agent 007 i ilden. 
Den fik ikke for lidt i beskrivelsen af Luciana Paluzzis SPECTRE morderske, der ifølge avisen skulle have sagt "Fingerne væk, drenge. Det dér er mit legetøj" - og drønet afsted på Fionas BSA motorcykel. 
I virkeligheden blev den italienske skuespillerinde dubleret af en stuntmand i scenerne i filmen, og kom til skade, da hun poserede med biken ved en PR-seance.

Dansk verdenspremiere på Agent 007 i ilden

Herover: Nørreport Bio annoncerede med verdenspremieren på Agent 007 i ilden på avisannoncer i 1965.

"Det summede i Nørreport"

 Agent 007 i ilden fik verdenspremiere i Danmark fredag den 17. december 1965. 
Mens Flemming Flindt på tredje år fyldte DRs sendefalde med et danseshow, stimlede mange københavnere sammen i Nørreport Bio.  Og til det fremmødte publikum i den lange smalle foyer i "mandfolke-biffen" blev der nu skænket champagne.  "Det summede i Nørreport", noterede Ekstra Bladet dagen derpå, og kaldte publikum "Oplagt".

Herover: Pressematerialet til Agent 007 i ilden fra 1965. Foto: Cinematektet.

Op i fem biografer

Agent 007 i ilden åbnede i fem biografer i Danmark, hvilket var en lancering der ellers dengang kun overgik danske film. Men julefilmen var så populær, at den varede lige til påske i Nørreport, der først tog den af den 17. april 1966.

Herunder: Et udpluk af filmens originale program fra 1965.

Intet med kunst at gøre

Pressen modtog den fjerde 007-film noget blandet i Danmark.
B.T. var godt underholdt af Agent 007 ilden, om end ikke imponeret over Sean Connery, "der ikke er blevet en bedre skuespiller, siden sidst. men en smart film er det - med kunst har den intet at gøre", lød det i en to stjernet anmeldelse i december 1965.

Gennemsyret af kynisme
Århus Stifttidende var heller ikke glad ved indrømmelsen .. "det irriterende er, at man trods al skepsis og gennemskuelsen af fiduserne ikke er upåvirket af spændingen. Man sidder og ærger sig, men med hjertet oppe i halsen. Filmen er gennemsyret af kymisme og brutalitet". skrev avisen.
Fyens Stiftstidende var overvejende positiv og gav fire stjerner til den fjerde 007-film i 1965.

Gik med på spøgen

Berlingske Tidende erkendte, at "man går med på spøgen på grund af den lille ironi, som Agent 007 i ilden rummer, og som nok gør at den ikke er helt så sadistisk som de forrige. Optrinnene bliver så lækkert serveret, at blod blot virker som oplivende kolorit og grimme mænd i læder bliver et ektra pikanteri, Jo vådere, jo blankere".
Land og Folk sammenlignede Bonds vold med Nazi-forbryderen Otto Skorzeny, indsat.

Afslørede slutningen

"Intet mindre end dødgod - for at benytte et moderne udtryk", lød det fra Aktuelt.
Avisens anmelder var ikke bleg for at afsløre, at Miss Frankrig alias Claudine Auger i rollen som Domino var pigen, der redde Bonds liv til sidst. 
"Filmen hører ikke til blandt de ypperste Bond-film, men anbefaler ellers sig selv. Dens succes er stensikker og vil blive enorm", mente Politiken.

"En Robot-mand"
Sean Connery blev af Ny Tid i Ålborg kaldt en "Robot-mand". "End ikke de barskeste repræsentanter for det svage køn formår at mane det mindste menneskelige træk frem i hans forslåede fysiognomi", mente avisen. Der åbenbart ikke var særligt overbevist af Bond og Fiona Volpes konfrontationer i filmen.

Middelfart Venstreblad: "Opus Thunderball". Aalborg Stiftstidende:  "Bond i ild og vand".  Ekstra Bladet: "007 blandt hajer". Kjerteminde avis: "Fantastiske James Bond".  Aktuelt:  "Mister James Bond i undervands-ild". Ny Tid, Ålborg: "Boble, boble, boble". Jyllands-Posten: "Bond atter i landet". Information: "Sløj Bond".

Savnede Andress

"Pigerne skuffer frygteligt - det er så galt, at man sidder og savner en Ursula Andress til at løfte billederne op", buldrede Anders Bodelsen i Information. 
Hvad han så som den nedadgående tendens fra Agent 007 contra Goldfinger fortsatte i Agent 007 i ilden, som han betegnede som "sløj" og den første "slet og ret kedelige Bond-film": 

Kølige Claudine 
"Claudine Auger ser dejlig ud, men virker en smule kølig" og "Bonds interesse for kvinder virker en smule svækket", lød to bullet-points i Ålborg Stiftstidendes anmeldelse.

Århus Stifttidende: "Julemord på 100 måder". Politiken: "De stjålne atombomber". Berlingske Aftenavis: "Amfibisk". SF-Bladet: "Pinneberg supermanden". Ny Tid: "Som han dog kan". B.T.: "Fremragende fidus". Demokraten: "Hjertekvababbende".

"Pinneberg supermanden"

S.F. bladet sammenlignede journalisten Børge Trolle filmens helt med den supermandsdrøm, som mange danske Larsen'er nok nærede, fordi de i Bond så et ansvarsfrit forbillede, der kunne alt.
"Generende vrøvl som faderskabssager og brudt ægteskabsløfte forekommer ikke hos ham," skrev Trolle og antydede, at Bond altid havde Miss Moneypenny - og hendes formue - at falde tilbage på. 
"For navnet må vel skulle udlægges sådan, at hun er fuld af pengeøre," skrev han og refererede til Bonds fans som "Pinnebergere", den småborgerlige hovedperson i romanen, Lille Mand, Hvad nu?.

"Faderskabssager forekommer ikke"
- Børge Trolle, S.F. bladet, 1965

"God idé at stoppe serien nu"
For Fyens Tidende var "vor tids helt" - som avisen kaldte Bond - nok svær at goutere, hvis man var en moden iagttager, hvorimod de unge af sind ville elske hans nye "bloddryppende røverhistorie". 
Mens Jyllands-Posten var af den mening, "at det formentlig ville være en god ide, at stoppe serien nu, mens den stadig har en vis effekt. Mr. Bond er dog trods alt ikke så spændende en personlighed, at man kan blive ved med at have samme entusiasme for ham", skrev anmelderen Ib Monty.
Vestkysten beskev Bonds besøg i Phønix i Esbjerg. Fyns Tidende kaldte Bond "vor tids helt" i 1965.

Beslægtet med nazime

Århus Stiftstidende skrev, at Regina Biografen i Århus nok ikke havde meget tillid til, at Agent 007 i ilden kunne trække mange tilskuere, siden de satte den på plakaten i de sidste spilledage før jul. En højtid, hvis indhold filmen var alt for voldsom til.
Land og Folk fremhævede også filmens vold, som man mente var beslægtet med de metoder, som naziforbryderen Otto Skorzeny havde benyttet under 2. verdenskrig. 

Søg psykiater
"Netop det, at der ikke er plads til et lille varmt, forsonende smil under grusomhederne - et lille fingerpeg om, at det hele ikke betyder noget, gør det umådeligt svært at forsone sig med agenten. Det er brutalitet for brutalitetens skyld, og der skal søges længe for at finde en undskyldning for den idé," mente Demokraten.
"Har man lyster, der ikke opfyldes med denne film, bør man nok søge en psykiater," supplerede Fyns Stiftstidende.
"Filmene er parodier, der ganske vist tager sig selv alvorligt", skrev Ekstra Bladet om 007-serien.


"Sean Connery er ikke blevet en bedre skuespiller og kvinderne ikke blevet smukkere "

- B.T. om Agent 007 i ilden, 1965

Mangler Flemings raffinement

"Det lille raffinement, at Bond-pigen Dominos ene ben, er en tomme kortere end det andet har man også set bort fra", noterede Ekstra Bladet i en anmeldelse, der sammenlignede filmversionen af Agent 007 i ilden med Flemings roman. 
Skønt avisens Fleming ekspert godt vidste, at det nok var tidsspilde at påpege, hvordan forfatterens roman var bedre gennemarbejet, da publikum ville komme alligevel. 
Kristligt Dagblad betegnede Bond som "en halvgud", t.v. T.h: Fredericia Dagblads positive kritik.

"En rigtig pop-pap historie"

"Det skal simpelthen ses før man tror, det er muligt at vise på film", skrev Kjerteminde Avis om den sidste store dybhavsduel mellem Bonds Nato-tropper og Spectres frømænd.
 "Det er og bliver en rigtig pop-pap historie, men som ren spændende og veldrejet underholdning er den ikke til at komme uden om", hed det i Middelfart Venstreblad. Mens Ny Tid i Ålborg tilgengæld slet ikke var til dykker-scener:  "Filmen siver ud som boblerne i de mange iltbeholdee", skrev avisen.

"Det skal simpelthen ses før man tror, det er muligt at vise på film ..."

- Kjerteminde Avis om Agent 007 i ilden

Undervandsfinalen - "En bedrift"

"Intet mindre end en bedrift", skrev Fyens Stifttidende om den afsluttende undervandskamp. Avisen gav fire stjerner. Mest for Agent 007 i ildens evne til "at knalde effekter, chok og mundgodt" i hovedet på publikum.

Charme til begge køn
Til det hørte Sean Connery, "Et mandfolk med den form for charme, der accepteres af begge køn", skrev Jyske Vestkysten, hvis positive holdning med et lille forbehold også slog igennem i Ny Tid, der nok fandt Agent 007 i ilden sjov - men spændende? "Nej, man ved jo hvordan den ender".
Jyllands-Postens Per Callum fandt Bond-myten noget kalorie-fattig - og kaldte Connery "kønsløs" ...

"Lad os nu snakke om noget andet"

"Den nyeste Bond er end ikke under en meget dobbelt popartet synsvinkel værd at spilde to timer på. Den er slet ikke popart og som pop, temmelig andenklasses. Lad os nu snakke om noget andet", skrev Anders Bodelsen i Information.

Valfartede til
Men det gjorde danskerne nu ikke.
Om det var sadistisk indstillede, der "burde søge psykiatere", som Fyns Tidende antydede, eller "intellektuelle, der holdt friaften med hele folket", som Bodelsen skrev, valfartede publikum til Agent 007 i ilden.
Biograf-bladet beskrev belægningsprocenten på Agent 007 i ilden.

Julefilmen alle skulle se

"Når man om en snes år skal til at beskrive den københavnske kulturepoke i 60'erne,  vil man støde på den forbavsende kendsgerning, at intellektuelle og halvanalfabeter i hvert fald kunne enes om at sluge, læse, nyde og se alt om James Bond, denne helt urimelige, og urimeligt heldige agent , der har tilladelse til at dræbe",  skrev BILLED-BLADET i årets sidste udgivelse, den 31. december 1965.
Efter fjorten dage på plakaten havde Agent 007 i ilden vist sig at være julefilmen, som alle skulle se.
Bond, Brando og Broberg. BILLED-BLADET bragte billederne. Foto: Screenshot fra reklame anno 1966.

Brandet Bond

Efter fjorten dage på plakaten havde Agent 007 i ilden vist sig at være julefilmen, som alle skulle se. 
Sean Connerys Bond havde tændt et bål, der kun lige var ved at få fat ....
Tilskuere i kø til Agent 007 i ildens varme på en kold vinterdag i Odense. Foto: Ukendt

For Danmark, James vender tilbage

- i 1966

TILBAGE TIL FORSIDEN

Om historien:

Denne artikel bygger på et arkivmateriale, trukket fra tekstarkivet og diverse avis, ugeblade, tidsskifter, programmer, pr-meddelelser og tegneserier fra egne gemmer. Bøgerne, The Battle for Bond og The Making of Casino Royale har været til støtte for opklaring af kronologi.  Tak til Jan Mouritzen, Jesper Antvorskov og  Martin Salling Hansen for tilsendt stof, og til Bondrorama.dk ved Mr. Brian Iskov for opklarende research. Kilder er citeret, hvor de optræder. Vil man bidrage med yderligere historisk 007-materiale fra perioden, eller berigtige historisk ukorrekt data, er man velkommen til at maile til Bond-bloggen.dk på - Caspermax@privat.dk.
Om Bond-Bloggen.
Bond-bloggen is  an non profit website, run indepently from a personal basis in my  spare time.  It is dedicated to Ian Fleming and his fictional creation - is not in any way endorsed by Eon Productions, Danjaq LLC, Ian Fleming Publications Ltd, Glidrose Productions Ltd, Sony Pictures, United Artists Corporation or any other James Bond copyright holders.     James Bond film images © 1962 - 2021 Eon Productions, Danjaq, Metro-Goldwyn-Mayer, Sony Pictures, United Artists James Bond book covers © 1953 - 2018 Ian Fleming Publications and Glidrose Productions. Material that may appear on this site includes, but is not limited to: The Cinematic James Bond • Dr. No © 1962 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • From Russia with Love © 1963 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Goldfinger © 1964 Danjaq S.A. & United
Artists Corporation. • Thunderball © 1965 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Casino Royale © 1966 Columbia Pictures Inc & Charles K. Feldman Productions. • You Only Live Twice © 1967 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • On Her Majesty's Secret Service © 1969 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Diamonds Are Forever © 1971 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Live and Let Die © 1973 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • The Man with the Golden Gun © 1974 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • The Spy Who Loved Me © 1977 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Moonraker © 1979 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • For Your Eyes Only © 1981 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Octopussy © 1983 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Never Say Never Again © 1983 Warner Brothers Pictures & Taliafilm Enterprises. • A View to a Kill © 1985 Danjaq S.A. & MGM/United Artists Pictures. • The Living Daylights © 1987 Danjaq S.A. & MGM/United Artists Pictures. • Licence to Kill © 1989 Danjaq S.A. & United Artists Pictures Limited. • GoldenEye © 1995 Danjaq LLC. & United Artists Pictures. An MGM Company. • Tomorrow Never Dies © 1997 Danjaq LLC. & United Artists Pictures. An MGM Company. • The World Is Not Enough © 1999 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Die Another Day © 2002 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Casino Royale © 2006 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Quantum of Solace © 2008 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Skyfall © 2012 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • SPECTRE © 2015 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • No Time To Die © 2021 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM).   007 Gun Symbol © 1962 Danjaq S.A. James Bond Gun Barrel Logo © 1988 Danjaq S.A. & MGM/UA. James Bond Iris Logo © 1999 MGM Inc. All contents © 1962, 1998, 1999, 2000 MGM. James Bond 007 is a registered trademark of MGM Inc. A division of the United Artists Corporation and EON Productions Limited. All rights reserved.
Kontakt
 

Caspermax ©