FOR DANMARK, JAMES
007 i den danske pop-kultur
 1965-1966

Bond-mania ramte Danmark, der både fik sin egen parodi, og et tegneseriehæfte, dedikeret til 007

1965

- Bond-mania

Danske Dandy og Bond

For frækt til udlandet

Det danske erhvervsliv blev for alvor en del af Bond-boblen i 1965. Hos tyggegummifabrikken Dandy i Vejle indløb i årets begyndelse en ordre om, at trykke en serie James Bond samlekort til det engelske og amerikanske marked.
De censurerede billeder fra den danske trykke. Foto: Dandy
De tilladte kort fra Vejles trykkeri, fyldt med vold og våben. Foto: Dandy.

Dandy trak oplaget tilbage

Man startede med 60 sort-hvide billeder fra Agent 007 contra Goldfinger, og seriens to første film. Blandt dem var sparsomt påklædte Bond-piger rigt repræsenteret. Det var bare ikke noget, som børn skulle have lov at samle som frimærker, lød argumentet i England, hvor sagen endte i parlamentet.

Trods et millionoplag måtte Somportex og Dandy trække det hele tilbage og i stedet udsende en ny serie på 50 kort, der kun bestod af aktion billeder - og våben. Det var åbenbart knap så farligt og fordærvende.
Bond og Dandy - kvikker bestandig. Foto: Dandy

Bond i kavalergangen

Forlaget Skrifola var mere vovede. I 1965 lod de Sean Connerys ansigt hænge i en medaljon over en svulmende kavalergang på forsiden af den danske bog-forside af Jeg elskede James Bond.
En historie, der blev solgt som "en nat med vold og sadisme i selskab med Agent 007".
For første gang var forfatterens navn gengivet som Ian Fleming. Men lommeromanen havde stadig en anden titel end den oprindelige: The spy who loved me.

Forsiden til Jeg elskede James Bond var dristig. Foto: Forlaget Skrifola og Rolf Müller.

Bøger i lind strøm

Det var ikke den eneste Bond-historie, som Skifola sendte ud som lommeroman i 1965. Bond-fans kunne også sætte papirknivene i Flemings On Her Majesty’s Secret Service og You Only Live Twice. Førstnævnte blev i Danmark kaldt Spillet er ude, James Bond, mens sidstnævnte fik den direkte oversættelse: Agent 007 – Du lever kun to gange.
Som en hilsen til filmene var begge bøger forsynet med det legendariske pistolløb på syvtallet i 007, som kunstneren Joseph Charoff stod fadder til på filmplakaterne.
Spillet er ude, James Bond fra Skrifola i 1963.
Skrifolas forside til Du lever kun to gange - med filmlogoet Agent 007 påtrykt.

Nye forsider

Til gengæld fastholdt Flemings Live and let die titlen, Blodig vej til Jamaica, da den genudkom i samme serie af Skrifola lommeromaner i  1965. Men forsiden var ændret fra Grafisk Forlags førsteudgivelse i 1958 til et mere dristigt, og ukrediteret billede af en mand (Bond?) og en kvinde (Solitarie) i en hed omfavnelse på en seng.
”En af de mest velkomponerede, tempoprægede og spændende af Fleming-romanerne om James Bond”, skrev Fyns Stittidende i en anmeldelse.

Skrifola præsenterede Blodig vej til Jamaica med en hed omfavnelse på sengekanten i 1965.

Eventyrlig - og ufarlig

Om Spillet er ude, James Bond noterede Aalborg Stiftidende: "Den er mesterlig i sin konstruktion og i sit handlingsforløb. Og den er skrevet så elegant og koncentreret, at man kun nødtvunget afbryder læsningen".

Om efterfølgeren, Du lever kun to gange, skrev Aarhus Stifttidende mere præsenterende: "Agent 007 er en eventyrlig mesterspion, der løser enhver opgave ved hjælp af fantasifuldt vovemod og sin revolver".
Det samme slog BILLED-BLADET fast i begyndelsen af 1965, men under rubrikken: "Denne mand er ufarlig".

BILLED-BLADETs beskrivelse af den ny tids helt.

"Fornavnet udtales Sjorn"

Historien fokuserede på Sean Connery  -”hvis fornavn udtales Sjorn”, som skribenten Kieth Keller oplyste.  Han var helten, som alle kunne være glade for. ”De barske film er så barokke i deres overdrivelser, at så godt som alle må overgive sig. Selv psykologerne og de professionelle kritikere af aktuelle fænomener går ind for agent 007 - James Bond og kalder ham gavnlig i en syg tid”, hed det i Billed-Bladet
”Sean Connery er blevet dagens mand på mode, og i hans lys smeltes hårdkogte problem-blondiner om til bløde, gammeldags kvinder”, lød det bifaldende i ugebladet.

En rigtig tegneserie-helt

Udsnit af Interpresses tegneserie om Agent 007.
Tegneserien Agent 007 James Bond var fyldt med billeder fra Bond-filmene. Her Connery fra nr. 1.

I løbet af året 1965 fik den danske interesse for Bond yderlige næring, da forlaget Interpresse i samarbejde med Normic Press i Norge og Serie Service (Semic) i Sverige udgav det første nummer i den danske tegneserie, James Bond - Agent 007.
Bladet udkom hver anden måned i Danmark og bestod af avisstriber fra det engelske dagblad The Daily Express, hvor James Bond havde optrådt som tegneseriehelt siden 1957.  

Herover: De fire første tegneserier af Agent 007 - James Bond var dramatiseringer af Ian Flemings romaner, Casino Royale, Goldfinger, Live and let die og Doktor No. Foto: Faraos Cigarer.

Bond får nyt ansigt

Debutbladet var passende nok en gengivelse af Flemings første roman, Casino Royale, der i tegneserien fik titlen, Højt spil i Monte Carlo.
Bladet blev snart kendt for at rumme alskens flotte 007-filmbilleder. Det kunne ses i udgivelse nummer 2, der både havde billeder fra Agent 007 jages og Agent 007 contra Goldfinger, mellem tegneserieudgaven af Ian Flemings Goldfinger.
Tegneren John McClusky introducerede i bladet danskerne for endnu en version af 007. 

Tegneren John McLuskys portræt af Bond. Foto: Wikipedia.

Connery i blade og biografer

 Agent 007 - James Bond bladet nummer tre og fire udkom også i 1965. Nummer tre under titlen Leve og lad dø.
Det var første gang, at Flemings originaltitel blev oversat til dansk – og så fik man det alligevel ikke helt rigtigt …

I nummer fire kunne man læse Flemings udgave af Doctor No, og udover et billede fra Agent 007 Goldfinger, se et foto af Sean Connery fra filmen Myrdede Hun? Den havde fået dansk premiere den 4. december 1964. 
Det var den anden Sean Connery film, der kørte i de danske biografer sammen med Bond-filmene i 1965. Fra den 2. november 1964 havde man også kunne se ham i Alfred Hitchcocks trhiller Marnie.

Herover: Plakaterne til Dræbte hun? og Marnie satte igen Connery i forbindelse med mord, sex og intriger

Skål 007

I Købehavn kunne natteravne også gå på James Bond bar. I februar 1965 åbnede danserestauranten Adlon i Nørregade en 007-bar med en voksfigur af Bond bag baren - og et drinkskort med genstande fra 001 til 007.

Biografbladet omtalte den ny Bond-bar i 1965.
Også i Magasin Du Nord havde man Bond-inspiration til kunderne. Foto: Magasin.

Trak 100.000 tilskuere

De, der havde abstinenser efter endnu et Bond-gensyn kunne glæde sig over sommerens repremierer i København.
Efter Agent 007 contra Goldfinger havde spillet i Nørreport bio fra 2. juledag 1964, og frem til den 4. april 1965, overtog "læderjakkebiografen" Platan på Frederiksberg filmen fra den 5. april til 2. maj 1965.

Fra den 17. maj til den 20. juni 1965 sprang Atlantic på Christianshavns torv også med på vognen med Agent 007 - Mission: Drab på plakaten, mens Roxy på Frederiksberg i samme periode kørte Agent 007 jages. Berlingske Tidende skrev den 19. maj 1965, at Mission: Drab var set af 30.000 mennesker, mens Agent 007 jages foreløbigt havde trukket 65.000 tilskuere.

Herover: Sammenstimlen foran Atlantic og Roxy biograferne på Christianshavn og Frederiksberg, hvor Mission: Drab og Agent 007 jages trak folk til i stimer i 1965.

007 gik på tur

Platan fulgte atter op ved at vise Agent 007 - Mission: Drab fra den 22. juni til den 12. juli 1965, mens Atlantic overtog Agent 007 jages fra 21. juni og spillede den til og med den 22 august 1965.
Udsnit af Berlingske Tidendes omtale fra 19. maj 1965.

Biograf-guld

Ifølge Berlingske lagde folk i Storkøbenhavn i maj 1965 hele 150.000 kroner i kassen for at se-eller gense den første Bond-film, mens nummer to indspillede 275.000 kroner. Hertil kom det beløb som Agent 007 contra Goldfinger spillede ind, da også den fik repremiere i Atlantic fra den 23. august til den 5. september 1965.
Biografbladet gjorde status på Bond-filmenes indtjening i 1965.
Jyske Vestkysten anmeldte Dr. No, da den 18. maj 1965 fik repremiere i Esbjerg.

"Bond er en klodrian"

Sjællands Tidende vejede ind med en historie om, at biografernes store helt i virkeligheden var en rigtig klodrian.
Avisen havde læst en historie af den amerikanske journalist Russel Baker. Han havde genset Agent 007 contra Goldfinger og nogle af scenerne i den kommende film, Agent 007 i ilden og konstaterede, at Bond i virkeligheden var en temmelig dårlig agent.
"Hermed har vi alle fået endnu en grund til at holde endnu mere af ham", sluttede artiken, der ikke  just dølgede interessen for 007s nye udspil ved at bringe et billede af filmens babe, Claudine Auger.
Sjællands Tidende holdt læserne ajour med 007. Øverst fra 12. juni. Nederst 26 maj 1965.

"En kasse-sukcés"

Havde man  stadig ikke fået nok af Sean Connery kunne publikum gå til Agent i underverdenen.
Den havde ganske vist intet med spioner eller Bond at gøre, og var lavet i 1961, før Connery fik rollen som 007. Men ifølge en annonce i Biografbladet blev den en "kasse-sukcés", da den kom ud den 3. maj 1965.
Men derpå blev der stilhed før den storm, som det uundgåeligt tegnede til at blive, når Agent 007 i ilden kom til landet. Filmen, der kloden rundt blev betraget som jule-og nytårets helt store verdensevent.

Også Connerys tidlige film blev markedsført som 007-film - med succes. Fotoannonce fra Biografbladet

Kevin McClory i kolofonen

Grafisk forlag havde sørget for at genudsende bogen i Danmark, men nu med titlen Agent 007 i ilden i stedet for Domino og med Sean Connerys ansigt på forsiden i William Petersens streg. Også kolofonen var ændret.
Nu stod Kevin McClory og Jack Whittinghams navne tilføjet, som bidragsydere til historien. En detalje, der havde kostet Ian Fleming dyrt ikke at kreditere i sin første version, og som gjorde, at der nu var tre producere bag ”Den største Bond-film af dem alle”. Harry Saltzman og Albert. R. Brocccoli havde fået følgeskab af ireren Kevin McClory.  

William Petersens udgave af Agent 007 i ilden
I bogens kolofon stod K. Mclory og J. Whittingham tilføjet.

Film-image på forsiden

Agent 007 i ilden var oversat til dansk af Bengt Janus Nielsen, der samme år skrev manuskriptet til den danske spion-parodi, Slå Først, Frede sammen med Nordisk Films makkerpar, Erik Balling og Henning Bahs.

I samme G-bogs serie udsendtes også Agent 007 contra Goldfinger - nu med sin danske titel på forsiden, og titlen Døden må vente på bagsiden. Agent 007 jages udkom også igen, nu med et cover, hvor heltinden havde Daniela Bianchis lighed fra filmen.

For tredje gang i Danmark kom også Ian Flemings Diamonds are forever. Men denne gang med titlen Agent 007 spiller højt, og Sean Connery med løftet luftpistol på coveret, hvor en ung dame (Tiffany Case?) er ved at åbne sin bh for ham.

Herover: Det var nu helt og holdent Sean Connery, der solgte Ian Flemings bogtitler i 1965. Agent 007 spiller højt (den tredje genudgivelse af Diamanter varer evigt) Agent oo7 jages og Goldfinger (begge anden udgivelser i Danmark) 

En ny Ian Fleming

Bond-bøgernes enorme popularitet fik også Ian Flemings arvinger til at tage notits af markedet.
Ekstra Bladet skrev en historie om, at man nu agtede at finde en forfatter, der kunne fortsætte den litterære Bonds eventyr i en "evighedskarusel", som avisen betegnede udsigten.
Ekstra Bladet fortalte om planerne om at indsætte en ny 007-forfatter.

Bonds piger i ilden

Bonds piger var noget af det, der hurtigt trak opmærksomhed.
Intet var som regel for lille en nyhed, hvis aviserne kunne bringe et nyt billede af en af 007s starletter. Ekstra Bladet varmede således op til Agent 007 i Ilden ved 23. juni 1965 at bringe historien om sportspigen Mary Rand, der var blevet valgt til en rolle i den ny Bond-film. Efterfølgende har det vist sig mere end vanskeligt at verificere, at hun overhovedet var med i filmen. End ikke fan-sitet Thunderball Obsessional har hende registreret.
Ekstra Bladet skrev, at Mary Rand var ny 007-pige i 1965.

Tre frække bud

Ekstra Bladet havde tre bud mere på 007e nye erobring i den kommende film, som avisen kaldte "Tordenkuglen". En af dem - Elizabeth Counsell - blev testet i rollen som Bonds massøse Patricia Fearing.
Counsell havde spillet med i Agent 007 jages, som kvinden i båden, der driver forbi på Themsen, mens Bond og Sylvia Trench er på skovtur.  Hun måtte dog se Molly Peters få rollen i stedet.
Ekstra Bladet havde tre bud mere på Bonds næste pige.

Dronningemoderen vild med Connery

Dokumentationen af Bonds piger blev mere konkret i februar 1965, da  Aktuelt bragte et billede af "Damen" i den ny James Bond film - franske Claudine Auger. Samtidig beskrev avisen, hvordan den kvindelige interesse for 007 var blusset op i de royale kredse: Både Englands dronningemoder, dronning Mary og prinsesse Margaret var vilde med Connery i Agent 007 contra Goldfinger.
Aktuelt bragte Bonds nyeste prinsesse den 28.2 1965.
De nye 007-piger - Claudine Auger, Martine Beswick og Luciana Paluzzi - i B.T. den 5. april 1965.

Afslørede åbningen

Så meget desto mere chokerende var det at se Connery dele et næveslag ud til en sort enke på et opslag i Ekstra Bladet.
Avisen billed-dokumenterede åbningens slagsmål med Jacques Bouvard (også stavet Boieter) - og afslørede dermed hele Agent 007 i ildens pointen med, at hun i virkeligheden var en mandelig SPECTRE-agent.

Herunder: Ekstra Bladet afslørede 007s modstander i november 1965.

Masser af foromtale

Vi Unge havde også James Bond (med navnet Connery i parentes) på forsiden  af deres december 1965 nummer. Plus to sider inde i bladet med billeder fra Agent 007 i ilden.
B..T. fulgte op ved at vise 007s kommende modtandere, iform af Adolfo Celi og Luciana Paluzzi.
Sean Connery var eksemplet på Vi Unges nye helt.
Vi unge beskrev hvordan filmen var kommet i tidsnød, så budgettet var løbet løbsk.
B.T's foromtale af Bonds skurke i Agent 007 i ilden.

"Tizian-hårfarvet skurkinde"

"Luciana er en tizian-haarfarvet, underskøn dame, der som Fiona vil faa mænd til at gyse", beskrev Ålborg Stiftstidende den kommende skurkinde i Agent 007 i ilden. Alene farvebeskrivelsen må have pirret nysgerrigheden hos mange, der fra tv stadig kun var vant til to udtryk: Sort og hvid ...
Ålborg Stitstidende havde den 7. marts 1965 nyt om Bonds tizian-hårfavede modstander.

Tidens mand i tidens kvinder

Tidens kvinder bragte i sommeren 1965 et stort nummer med fokus på tidens Bond-piger, og deres frimodige bademode. Sean Connery og Claudine Auger blev betragtet som store stjerner nok til at bære hele forsiden, uden en eneste billedhenvisning til en dansk historie. Tidens Kvinder havde nok i Tidens mand ...

Herover: Tidens Kvinder, 1965. Fotoscan: Jan Mouritzen.

Verdenspremiere i Danmark

Se og Hør var fremme med nyheden om, at den nye Bond-film ville få "dansk verdenspremiere".
Det var lykkedes at få filmen programsat, allerede den 17. december 1965. I London stod galla-premieren først den 30. december 1965. Men en verdenspremiere blev det nu ikke. Den var henlagt til Hibiya Cinema i Tokyo i Japan,  hvor filmen åbnede den 9. december 1965.
Agent 007 i ilden havde ifølge ugebladet kostet 42 millioner kroner - budgettet var angiveligt 9 millioner dollars i 1965.
Sean Connery havde "sikret sig fem procent af hvad filmen spiller ind", skrev Se og Hør.
Se og Hørs reportage anno 1965. Fotoscan: Jesper Antvorskov.

B.T. vild med teknologien

B.T. var dybt imponeret over alt det teknologiske iscenkram, som man kunne se frem til, at 007 ville bruge i den kommende film. Ikke mindst iltapperatet, camoufleret som "cigarklipper", skabte en fed overskrift den en 24. oktober 1965.
I virkeligheden var det nu ikke en cigarklipper, men et par sammenlimede gaspatroner, der udgjorde 007s mini-iltapperat i Agent 007 i ilden. Men det var gemt i et cigar-etui, og fik siden folk i den amerikanske flåde til at spørge produktionen, om det virkeligt var funktionsdygtigt under vand?  "Det var det", lød svaret. Men kun så længe Connery kunne holde vejret ....
24 oktober 1965 opremsede B.T. alt Q's nyeste teknik i Agent 007 i ilden.

"Connery var nem - Auger forkælet"

Den 28. oktober 1965, hvor Thunderball oprindeligt var planlagt til at få verdenspremiere, landede en Miss Uta Herzog i København.
Hun var pr-dame og havde licens til at udtale sig om Agent 007 i ilden.

B.T.'s filmskribent Kieth Keller fik at vide, at Bahama-øernes fugtige klima havde været Connery til mere gene end noget andet under optagelserne, men at han ellers havde været "nem". Hvilket ikke just er de meldinger historien senere bragte fra optagelserne, hvor det blev fortalt, at Connerys forhold til pressen havde været ligeså køligt, som hans entusiasme for at spille rollen.

At Bond-pigen, Claudine Auger, var vanskelig, fordi hun ifølge Miss Herzog "var blevet forkælet af en lidt for pludselig berømmelse", var en af den slags udtalelser, der idag ville have skabt store overskrifter.
B.T.s interview med Thunderballs pr-agent i 1965.

Ekstra Bladets Bond-piger

Claudine Auger optrådte også i Ekstra Bladet, der i november 1965 illustrerede Bonds erobringer i den kommende film. Læste man historien fik man afsløret det meste af handlingen i Agent 007 i ilden, samt Martine Beswick og Luciana Paluzzis figurers skæbne. 
Ekstra Bladets bragte Bonds piger den 8. november 1965.

"Det er mit legetøj"

"Som han spilles af Sean Connery er han mål for enhver kvinde", udtalte Claudine Auger selv - ifølge Ekstra Bladet - om Bond-figuren.
Avisen havde onsdag den 1. december 1965 afsat en side til foromtale af Agent 007 i ilden. Den fik ikke for lidt i beskrivelsen af Luciana Paluzzis SPECTRE morderske, der ifølge avisen skulle have sagt "Fingerne væk, drenge. Det dér er mit legetøj" - og drønet afsted på Fionas BSA motorcykel. I virkeligheden blev den italienske skuespillerinde dubleret af en stuntmand i scenerne i filmen.
Bond og hans piger blev lystigt beskrevet i Ekstra Bladet.

"Til lands, til vands og i luften"

"Det summede i Nørreport"

Overskrifter trak Agent 007 i ilden mange af.
Premieren stod fredag den 17. december 1965. Mens Flemming Flindt på tredje år fyldte DRs sendefalde med et danseshow, stimlede mange københavnere sammen i Nørreport bio.  Og til det fremmødte publikum i den lange smalle foyer i "mandfolke-biffen" blev der nu skænket champagne.  "Det summede i Nørreport", noterede Ekstra Bladet dagen derpå, og kaldte publikum "Oplagt".

Agent 007 i ilden åbnede i fem biografer i Danmark, hvilket var en lancering der ellers dengang kun overgik danske film. Men julefilmen var så populær, at den varede lige til påske i Nørreport, der først tog den af den 17. april 1966.
Originalt PR materiale fra Agent 007 i Ilden, 1965.

Herunder: Et udpluk af filmens originale program fra 1965.

Nørreport Bios annoncerede verdens-premieren i 1965.

"Med kunst har den intet at gøre"

Berlingske Tidende erkendte, at "man går med på spøgen på grund af den lille ironi, som Agent 007 i ilden rummer, og som nok gør at den ikke er helt så sadistisk som de forrige. Oprinnene bliver så lækkert serveret, at blod blot virker som oplivende kolorit og grimme mænd i læder bliver et ektra pikanteri, Jo vådere, jo blankere".
Jyllands-Postens anmeldelse, 1965. Illustreret med et foto fra Agent 007 jages. Ups.

Gennemsyret af kynisme

B.T. var også fornøjet om end ikke imponeret over Connery, "der ikke er blevet en bedre skuespiller, siden sidst. men en smart film er det - med kunst har den intet at gøre", lød det i en to stjernet anmeldelse.

Århus Stifttidende var heller ikke glad ved indrømmelsen .. "det irriterende er, at man trods al skepsis og gennemskuelsen af fiduserne ikke er upåvirket af spændingen. Man sidder og ærger sig, men med hjertet oppe i halsen. Filmen er gennemsyret af kymisme og brutalitet". skrev avisen.
Ekstra Bladets anmeldelse sendt Agent 007 I Ilden i top.

Søg psykiater

"Netop dette, at der ikke er plads til et lille varmt, forsonende smil under grusomhederne - et lille fingerprej om, at det hele ikke betyder noget, gør det umådeligt svært at forsone sig med agenten. Det er brutalitet for brutalitetens skyld, og der skal søges længe for at finde en undskyldning for den idé", mente Demokraten.
"Har man lyster der ikke opfyldes med denne film bør man nok søge psykiater", skrev Fyns Stifttidende.
Politikens anmeldelse, 1965.
Århus Stifttidens anmeldelse, 1965.

Aktuelt afslørede slutningen

"Intet mindre end dødgod - for at benytte et moderne udtryk", lød det fra Aktuelt.
Avisens anmelder var ikke bleg for at afsløre, at Miss Frankrig alias Claudine Auger i rollen som Domino var pigen, der redde Bonds liv til sidst.
Aktuelts anmeldelse af Agent 007 i ild en var god. "Dødgod" ...

Mangler Flemings raffinement

"Det lille raffinement, at Bond-pigen Dominos ene ben, er en tomme kortere end det andet har man også set bort fra", noterede Ekstra Bladet i en anmeldelse, der sammenlignede filmversionen af Agent 007 i ilden med Flemings roman. Skønt avisen godt vidste, at det nok var tidsspilde at påpege, hvordan forfatterens roman var bedre gennemarbejet, da publikum ville komme alligevel.
"Filmene er parodier, der ganske vist tager sig selv alvorligt", skrev Ekstra Bladet om 007-serien.

"En Robot-mand"

Sean Connery blev af Ny Tid i Ålborg kaldt en "Robot-mand". "End ikke de barskeste repræsentanter for det svage køn formår at mane det mindste menneskelige træk frem i hans forslåede fysiognomi", mente avisen. Der åbenbart ikke var særligt overbevist af Bond og Fiona Volpes konfrontationer i filmen.
"Filmen siver ud som boblerne i de mange iltbeholdere" - Ny Tid Ålborg, 1965.

Savnede Ursula Andress


"Pigerme skuffer frygteligt - det er så galt, at man sidder og savner en Ursula Andress til at live billederne op", buldrede Anders Bodelsen i Information.
Hvad han så som den nedadgående tendens fra Agent 007 contra Goldfinger fortsatte i Agent 007 i ilden, som han betegnede som "sløj" og den første "slet og ret kedelige Bond-film":

Information mente, man skulle finde noget andet end 007 at tale om i 1965.
Kristligt Dagblad betegnede Bond som en "halvgud". T.h: Fredericia Dagblads positive kritik.

Kølig Claudine

"Claudine Auger ser dejlig ud, men virker en smule kølig" og "Bonds interesse for kvinder virker en smule svækket", lød to bullit-points i Ålborg Stifttifendes anmeldelse.
Den inkluderede også en kort omtale af Connerys Operation Snafu, som skotten lavede da han endnu var et nul, og før han blev "007". 
Aalborg Stifttidende fandt Bond mere humoristisk end før i 1965.

"En rigtig pop-pap historie"

"Det skal simpelthen ses før man tror, det er muligt at vise på film", skrev Kjerteminde Avis om den sidste store dybhavsduel mellem Bonds Nato-tropper og Spectres frømænd.
"Det er og bliver en rigtig pop-pap historie, men som ren spændende og veldrejet underholdning er den ikke til at komme uden om", hed det i Middelfart Venstreblad.
"En pop-pap historie", dømte Middelfart Venstreblad Bonds fjerde film i 1965.
Kjerteminde avis fandt filmen, "Eventyrisk iscenesat".

"Det skal simpelthen ses før man tror, det er muligt at vise på film ..."

- Kjerteminde Avis om Agent 007 i ilden

Berlingske Aftenavis var med på spøgen i 1965.

Undervandsfinalen - "En bedrift"

"Intet mindre end en bedrift", skrev Fyens Stifttidende om den afsluttende undervandskamp. Avisen gav fire stjerner. Mest for Agent 007 i ildens evne til "at knalde effekter, chok og mundgodt" i hovedet på publikum.
Fyens Stifttidende var overvejende positiv og gav 4 stjerner til den fjerde 007-film i 1965.
"Et mandfolk med den form for charme, der accepteres af begge køn" , skrev Vestkysten, 21.12. 1965

"Sean Connery er ikke blevet en bedre skuespiller og kvinderne er ikke blevet smukkere"


- B.T. om Agent 007 i ilden, 1965

Ny Tids kritiker fandt Agent 007 i ilden sjov og underholdende.
Ifølge Fyns Tidende var James Bond "Vor tids helt".

"Anbefaler sig selv"

"Filmen hører ikke til blandt de ypperste Bond-film, men anbefaler ellers sig selv. Dens succes er stensikker og vil blive enorm", mente Politiken.
B.T. mente, at Agent 007 i Ilden var en fremragende fidus.

"God ide at stoppe serien nu"

Jyllands-Posten skrev tilgengæld, "at det formentlig ville være en god ide, at stoppe serien nu, mens den stadig har en vis effekt. Mr. Bond er dog trods alt ikke så spændende en personlighed, at man kan blive ved med at have samme entusiasme for ham. Bond-filmene indførte en ny tone i spionfilmgenren. Nu holder de selv tonen lidt for længe".
Agent 007 i ildens pr materiale - med presseklip.

Beslægtet med nazisme

Århus Stifttidende hang sig også i filmens vold, og skrev at Regina biografen i Århus nok ikke havde meget tillid til, at Agent 007 i ilden kunne trække mange tilskuere, siden de satte den på plakaten i de sidste spilledage før jul.
Land og Folk fremhævede også filmens vold, som man mente var beslægtet med de metoder, som naziforbryderen Otto Skorzeny havde benyttet under 2. verdenskrig.

"Faderskabssager forekommer ikke"
- Børge Trolle, S.F. bladet, 1965

I S. F bladet tog journalisten Børge Trolle filmen under lup og sammenlignede 007 med den supermand-drøm, som mange danske Larsen'er nok nærede, fordi de i Bond så et forbillede der kunne alt, og var ansvarsfri.
"Generende vrøvl som faderskabssager og brudt ægteskabsløfte forekommer ikke hos ham", skrev Trolle, og antydede at Bond altid havde Miss Moneypenny - og hendes formue - at falde tilbage på. "For navnet må vel skulle udlægges sådan, at hun er fuld af pengeøre.", skrev han. Anmeldelsen blev ombrudt med omtalen af den danske filmbranches svar på James Bond. Erik Ballings Slå Først Frede, der åbnede overalt i landet samme jul med Morten Grunwald som spøg og skæmt agent Hansen - Frede Hansen.

Agent 007 ilden anmeldt i S.F. Bladet, Land og Folk og Demokraten, nederst t.h.  i december 1965.

Biograf-bladet beskrev belægningsprocenten på Agent 007 i ilden.
Jyllands-Postens Per Callum fandt Bond-myten noget kalorie-fattig - og kaldte Connery "kønsløs" ...

"Lad os snakke om noget andet"

"Den nyeste Bond er end ikke under en meget dobbelt popartet synsvinkel værd at spilde to timer på. Den er slet ikke popart og som pop, temmelig andenklasses. Lad os nu snakke om noget andet", skrev Anders Bodelsen i Information. Men det gjorde danskerne nu ikke.

Om det var sadistisk indstillede, der "burde søge psykiatere", som Fyns Tidende antydede, eller "intellektuelle, der holdt friaften med hele folket", som Bodelsen skrev, valfartede publikum til Agent 007 i ilden.
Tilskuere i kø til Agent 007 i ildens varme på en kold vinterdag i Odense. Foto: Ukendt

Julefilmen alle skulle se

"Når man om en snes år skal til at beskrive den københavnske kulturepoke i 60'erne,  vil man støde på den forbavsende kendsgerning, at intellektuelle og halvanalfabeter i hvert fald kunne enes om at sluge, læse, nyde og se alt om James Bond, denne helt urimelige, og urimeligt heldige agent , der har tilladelse til at dræbe",  skrev BILLED-BLADET i årets sidste udgivelse, den 31. december 1965.
Efter fjorten dage på plakaten havde Agent 007 i ilden vist sig at være julefilmen, som alle skulle se.
Bond, Brando og Broberg. BILLED-BLADET bragte billederne. Foto: Screenshot fra reklame anno 1966.

Om historien:

Denne artikel bygger på et arkivmateriale, trukket fra tekstarkivet og diverse avis, ugeblade, tidsskifter, programmer, pr-meddelelser og tegneserier fra egne gemmer. Bøgerne, The Battle for Bond og The Making of Casino Royale har været til støtte for opklaring af kronologi.  Tak til Jan Mouritzen, Jesper Antvorskov og  Martin Salling Hansen for tilsendt stof, og til Bondrorama.dk ved Mr. Brian Iskov for opklarende research. Kilder er citeret, hvor de optræder. Vil man bidrage med yderligere historisk 007-materiale fra perioden, eller berigtige historisk ukorrekt data, er man velkommen til at maile til Bond-bloggen.dk på - Caspermax@privat.dk.