Bond-Bloggen.dk

FOR DANMARK, JAMES 3
1978-88
3. del.

Bond-stjerner valfartede til Danmark, danske navne og brands dukkede op i 007-filmene, video-og galla-premierer blev "en ting" og Roger Moore, Sean Connery og Timothy Dalton optrådte alle på dansk tv. Alligevel lukkede den danske James Bond tegneserie og landets første officielle fanclub, mens den danske statsminister-kandiat kom i karambolage med 007s bagmænd.

1978

- Meget mere Moore

Meget mere Moore

Roger Moores popularitet i Danmark blev sendt yderligere i vejret i 1978.

Grafisk Forlag, der tyve år før havde udsendt Ian Flemings Bond-romaner, sikrede sig distributionsretten til Roger Moore og Krimipatruljen. Det var en serie kriminal-romaner, stilet til unge læsere og oprindeligt udgivet af det engelske forlag Alpine/Everest Books i 1977.

Nok en Fleming

Bøgerne blev skrevet af forskellige forfattere under pseudonymet David Fleming.

Moores rolle begrænsede sig til at give krimipatruljen gode råd, eller ros undervejs i historierne. Men skuespilleren stillede - ifølge Bondorama sit ansigt til rådighed - bl.a. på klistermærker , og skænkede overskuddet til velgørenhed.

Flemings historie genoptrykt

Interpresses tegneserier fortsatte den ensidige promovering af Sean Connerys Bond på forsiderne.

Dødelig opgave - som titlen på historien lød i nr. 43 - var i virkeligheden et genoptryk af Ian Flemings novelle From a view to a kill.

Den havde allerede været udgivet i Danmark i 1968 uder titlen Dødelig Mission. Men resten af årets numre bød på nye historier. Inde i bladene fik læseren et mere nuanceret indtryk af 007s filmiske univers.

Både Sean Connery og Roger Moores Bond-film blev dækket med billeder fra Du lever kun to gange, Lev og lad dø, Agent 007 jages, Spionen, der elskede mig, Manden med den gyldne pistol og Agent 007 i ilden.

Kun George Lazenby negligerede bladet fuldstændig.

Herunder: Fire numre, hvor Sean Connerys lighed blev brugt som James Bond i 1978. Syv år efter, at han havde forladt rollen, og Roger Moore havde lavet fire 007-film. Foto: Faraos Cigarer.

Fejlfyldte billedtekster

Sex-faktoren fik også et yderligere nyk opad. Bond-pigerne var nærmest konstant topløse i historierne.

På forsiden af nr. 46 - Dødsstrålen - optrådte en særdeles sexet brunnette i en mini-bikini ved siden af en Connery look-a-like. Læsere kunne i nummeret forinden nyde et pr-billede af en nedringet Caroline Munro. At bladet præsenterede hende som Barbara Bach i Spionen der elskede mig var blot en af utallige fejl, som redaktøren Carsten Søndergaard lod slippe igennem på billed-teksterne. Det efterlod ofte det indtryk, at bladets redaktion aldrig havde set de Bond-film, som de omtalte ...

Bond over hele landet

Chancen for at få sin 007 film-historie på plads opstod ellers igen i sommeren 1978.

Fra den 26. juni og frem til den 3. september 1978 kørte hele Bond-kavalkaden igen. Dennegang i Kinopalæet for foden af Codanhus i København. Hver film fik en uge på plakaten. Men ikke kun i hovedstaden. Bond-filmene gik deres sejrsgang over hele landet, og trak publikum ind i både Esbjerg, Silkeborg, Vejle, Randers, Helsingør og Hillerød.

I København fortsatte filmene ovenikøbet i rotation. Da Kinopalæet var færdig blev Agent 007 - Mission: Drab sat op i Cinema 1-2-3 ved Rådhuspladsen, hvorpå hele rækken (minus Feldmans Casino Royale, der heller ikke indgik i landets andre Bond-kavalkader) af endnu en uges varighed spillede frem til den 12. november 1978.

Moore i rummet for 1 million

På det tidspunkt havde danske 007-fans forlængst fået nyheden om, at James Bond ikke ville vende tilbage i For Your Eyes Only.

Det havde slutteksterne til Spionen der elskede mig ellers lovet i 1977. Men siden Stjernekrigen i julen 1977 fløj ud over Danmark havde der hersket en science fiktion feber, som 007-producerne nu også lod sig smitte af.

På grund af et stigende engelsk skattetryk havde Albert R. Broccoli forladt England og Pinewood Studierne. The 007 stage, som han havde bygget i 1977, skulle nu kun bruges til at lave special effekter på.

Jyllands-Posten rapporterede den 1. oktober 1978, at den nye 007-film, Moonraker havde indtaget tre franske filmstudier i Paris. Og at 52-årige Roger Moore for fjerde gang var klar til at tage livtag med rollen som 007. For en million dollars.

På jagt efter en dansker

"Jeg spiller stadig den samme gamle Bond for han er ikke en mand, der ændrer sig. Men han er nu ikke så slem som tidligere. Der gik han bare i seng med pigerne. Nu spørger han om lov først", kommenterede Moore Bond-figurens mandshauvinisitiske træk overfor Berlingske Tidende.

På udkig efter en dansker

Med vanlig PR sans tilføjede stjernen til avisen, der besøgte Moonrakers optagelser i november 1978, at han var på udkig efter en dansker til sin næste film. "Hun må bare ikke være for ung, da hun skal spille sammen med mig", lød det fra briten.

Filmen var Kapring i Nordsøen, som dog endte uden danskere på rollelisten, da den kom ud i 1980.

1979

- Danske space invaders

Bonke og Bond

Moonraker havde til gengæld danskere med ombord. I det store laserslag, der sluttede filmen ombord på superskurken Hugo Draxs rumstation, optrådte den danske skuespiller Peter Bonke. Han havde bosat sig i Paris efter at rollerne i dansk film var tørret ud i 1970erne. Men end ikke på Bonkes IMDB CV fremgår det idag, at han var med i Bond-filmen.

En enkelt replik

Bonke havde ellers sit eget navneskilt på rumdragten: Sgt. Parish. Han fik også en enkelt replik. Alligevel var det ikke noget dansk presse slog stort op. Kun BILLED-BLADET bragte et foto af rumsoldaten. Men det var helt tilfældigt, at bladets udsendte reporter blev opmærksom på Bonke i kulissen.

Herunder: 11årige Klaus Bo fra Farum besøgte optagelserne af Moonraker og mødte den danske rumkaptajn Parish alias Peter Bonke, samt Lois Chiles, filmens Bond-pige. Foto: Udklip fra BILLED-BLADET, 1979 og Privat fotos, Klaus B. Nilsson.

Dansk dreng på visit

BILLED-BLADET havde lavet en aftale med Roger Moore om at lade en dansk dreng besøge ham i rumkulissen. Den heldige blev den 11-årige Klaus B. Nilsson fra Farum, der både fik lov at hilse på Bond-stjernen, Lois Chiles alias den kvindelige hovedrolle Holly Goodhead og selveste Richard Kiel - skurken med ståltænderne. Hvordan mødet gik blev beskrevet på et opslag i BILLED-BLADET.

Virkeligheden tæt på 007

Aarhus Stifttidende bed også den journalistiske stolthed i sig. Avisen tog imod en rejse til Paris med alt betalt af United Artists. Til gengæld skulle der skrives lidt om optagelserne af den 40 millioner dollar dyre Bond-film.

Alene lufthavnens sikkerhedsforanstaltninger fik den udsendte kultur-journalist Poul Blak til at konstatere, at virkeligheden faktisk allerede virkede som om den efterabede 007-filmenes teknik. Blot uden de forsonende humoristiske elementer.

Moonraker blev da også præsenteret som "science fact", og ikke science fiktion. "Med det mener Broccoli, at vi er omhyggelige med at fortælle en historie, der en dag kan gå hen og blive til virkelighed", forklarede instruktøren Lewis Gilbert til avisen.

I 1978 var en ægte bulgarsk spion, Georgi Markov blevet dræbt på åben gade i London ved hjælp af en giftpil gemt i en paraply.

Den nye Bond-film tog hele spionhalløjet lidt længere ud.

Herover: Århus Stiftindende gik ombord i en gratis tur til Moonrakers kulisser i 1979. Reportagen af journalist Poul Blak er billed bearbejdet af Bond-bloggen.

Ingen sociale udgydelser

"Folk ved at de ikke går ind til Cinema Verité eller en masse sociale udgydelser", sagde Roger Moore til B.T., der også besøgte studierne i Frankrig for at høre, hvorfor 007-filmene stadig var så populære?

Den nye kurs i forhold til tidligere - konstaterede dagbladet efter en snak med Lewis Gilbert - var, at kvinderne var blevet mere selvstændige. Og så havde Bond skiftet sit gamle champagnemærke, Dom Perignon ud med Bollinger.

Bonds brevkasse

Den 22. marts 1979 skiftede det danske Bond-tegneseriehæfte også kurs.

Bladet udkom nu med det officielle 007 logo i titelbladet, og havde for første gang et filmbillede på forsiden. Opsigtsvækkende nok ikke Sean Connery, men Roger Moore i et PR skud fra Lev og lad dø.

Spørg om Bond

Historien inde i bladet var også ny, En enkelt til Acapulco var af Jim Lawrence og tegnet af Yaroslav Horak. Den blev introduceret af et billede fra Agent 007 - Mission Drab, hvor Connery og Ursula Andress søger i læ for Dr. Nos kanonbåd.

Men den virkelige nyskabelse var bladets læserbrevkasse: Box 007 - stedet, hvor danskerne kunne få svar på alt om Bond.

Frit spillerum for Connery

Hvad optog så de danske Bond-fans i 1979? Om Sean Connery ville spille James Bond igen?
Jan-Erik Belster, en læser fra Helsingør, havde sikkert læst rygterne i pressen. Historien om, at Connery og Kevin McClory var ved at danne en alliance for at lave en konkurrerende Bond-film til Broccolis serie havde cirkuleret siden 1975.

Box 007 forklarede, at Connery havde underskrevet en kontrakt der forbød ham, at spille Bond i ti år i 1965, men at den tid nu var udløbet. Rigtigt var det ikke. Det var produceren Kevin McClory, der havde underskrevet den aftale med Broccoli og Saltzman i forbindelse med deres samarbejde på Agent 007 i ilden. Men rigtigt var det, at klausulen nu var ophævet og at spillerummet var frit.

Det samme var det ydre rum for Roger Moore, hvis nye udfordringer i Moonraker bladet redegjorde for på bedste vis.

Rigtige titler, tak

Connery var tilbage på forsiden af de næste to numre af Agent 007 - James Bond. Stills fra Diamanter varer evigt og Agent 007 jages prydede nr. 48 og 49, der også bød på friske historier. En læser fra Aalborg havde sendt redaktionen en liste med de rigtige danske filmtitler, så man i fremtiden kunne slippe for betegnelser som "Diamantfeber", "Tordenkuglen" og "Med ret til at dræbe".

I brevkassen var mange også opsat på, at få Sean Connery og Roger Moores adresser offentliggjort, så de kunne skrive efter en autograf.

Ingen var interesseret i George Lazenbys signatur, noterede redaktøren, der desværre ikke kunne hjælpe læserne.

Men manden, der kunne hjælpe var på vej. I nr. 50, der genoptrykte Flemings udgave af Lev og lad dø, skulle han skrive sig ind i danske Bond-fans bevidsthed ved at levere en fire sider lang portræthistorie om Sean Connery.

Skribenten hed Barbano - Nicolas Barbano.

En Bond-guru på 16 år

I et Danmark, hvor kun få i avis-anmelderstanden tog James Bond filmene seriøst, og hvor der næsten ingen bag-om-kulisserne bøgerne fandtes om 007 på dansk, blev den 16-årige superfan Nicolas Barbano emnets danske guru.

Barbano orienterede sig flittigt i udenlandske blade og tidsskrifter, og han øste gavmildt af sin indsigt i film-og Bond bøgerne. Samtidig gav han tips til steder, hvor man kunne købe filmbilleder og plakater, og bestille 007-soundtracks i Danmark.

Særnummer af Moonraker

Barbano blev snart ansat som brevkasseredaktør på Agent 007 - James Bond, der i 1979 virkelig satte tryk på pressen ved at udgive et 52 sider stort særnummer i anledning af premieren på Moonraker. Her var der både farvebilleder og plakat, samt informationer om den 11. Bond-film, der skulle have dansk premiere i august 1979.

Ingen svulmende piger

"De barmfagre damer som Bond hidtil har omgivet sig med er sværere at finde i dag, end i de tidlige tressere, da serien startede". skrev Jyllands-Posten i en fem spalter stor optakt til Moonraker.

"Pigerne har forandret sig. De er stadig smukke, men nu om dage er de alle sammen meget fotomodelagtige. Der er simpelthen ikke så mange svulmende piger, der idag går til filmen", citerede avisen, Bond-produceren Albert R. Broccoli for at sige før premieren.

Bond varmede op til ... Bond

Kinopalæet var en af de tre hovedstadsbiografer, hvor Moonraker skulle have Danmarkspremiere den 13. august 1979. Allerede fra den 20. april begyndte biografen sin opladning. Årets Bond-kavalkade blev afviklet efter dettte program:

Bond varmede op til ... Bond

Så var lærredet varmet op til Moonraker, der kom til at spille i Kinopalæet fra 13. august til den 4. november 1979.

Biografen havde fået et nyt stero system installeret, så det virkelig lød af noget, når Drax' rumfærger lettede.
Imperial satte også filmen op i København den 13. august og holdt Moonraker på det store lærred indtil den 9. september 1979, mens filmen gik i Nørreport bio fra den 13. august og frem til den 7. oktober 1979.
Herpå blev Moonraker flyttet to ABC Cinema, der viste den fra den 5. november til 16. december. Hvorpå den blev overtaget af Cinema I-VI, der holdt den på plakaten fra den 17. december 1979 og frem til den 20. januar 1980.

I Tivoli

For at give eksta kolorit til Danmarks-premieren i Kinopalæet var Richard Kiel og Blance Ravalec inviteret på PR tur til København.

Som JAWS og Dolly, den lille fletninge-pige med tyrolerskørtet, som kæmpen i filmen forelsker sig i, var de Moonrakers par nummer 2.

På Tivoli-tur

Fransk-fødte Ravalec fulgte publikumsmagneten Kiel med ind i Tivoli, hvor der blev holdt pressemøde før premieren i Kinopalæet. Her blev der serveret grøn kage, efter princippet at månen er en grøn ost, mens de inviterede danske kendisser kunne trykke JAWS-stjernen i hånden.

Bundgaard i Dødens gab

Blandt de fremmødte var Olsen-Bandens Kjeld, skuespilleren Poul Bundgaard, der i BILLED-BLADETs reportage fra premieren var i vældigt hopla ved at kigge "Dødens gab" i munden. Bundgaard selv kunne ses i biografen Københavneren, der dagen før Moonrakers premiere viste Erik Ballings Bond-parodi, Slå Først Frede fra 1965. Bundgaard brillerede her som superskurken Kolic med en dødbringende knivarm.

Anmelderne splittet

At JAWS ikke forblev ond hele filmen irriterede Aarhus Stifttidende, der ellers anerkendte Moonraker som, "klingende underholdning".

I Politiken var Anders Bodelsen tilgengæld atter på krigsstien. Han spurgte om "det var andet end publikums inerti, der holdt serien i live?".

"Egentlig agent-spænding er forlængst droppet fra serien ... den store finale er en ørkenvandring i det ydre rum", lød hans kritik.

"Herlig underholdning"

Morsø Folkeblad var i den anden grøft, og mente af Bond levede op til sit renomé. "Herlig underholdning, der sætter fantasien i svingninger". Mens Information hev rosen ned på jorden igen med en kommentar om, at "det verbale vid efterhånden var indskrænket til ordspilsbrandere".

Fem stjerner

"Nogle vil måske ryste på hovedet af denne form for underholdning, men så er det muligvis humorens skrue de har løs", lød det fra B.T., der havde fem lysende stjerner til det, som dagbladet betegnede som en "Sextur i rummet".

Tåbelig og barnlig

Jyllands-Posten var af den mening, at Bond var blevet for barnlig. "Det er fuldstændig tåbeligt. Moonraker er repræsentant for en infatilisme, som det er trist, at der er så stort et publikum til", skrev avisen, hvis anmelder forlængst havde mistet al interesse for 007-serien.

Uforpligtigende

"Bragende flot og aldeles uforpligtigende underholdning", lød det mere begejstret fra Fyns Tidende. Avisen listede op, at der var adskillige nye ting under solen i Moonraker, såsom: Vægtløs sex, en motoriseret amfibie-gondol og laser-geværer.

Umulig at tage seriøs

Amtsavisen Randers mente også, at Moonraker underholdningsmæssigt levede op til de forrige i serien. "Der er fart og spænding og underfundig humor", lød det anerkendende. Og med samme briller anskuede Vejle Amts Folkeblad løjerne.

"Efterhånden er handlingen i en James Bond film så fantastisk, at det er umuligt at tage den seriøst", konstaterede avisen, der derfor tog filmen for hvad den hvad: Et eventyr for millioner.

Herunder: Vejle Amtsfolkeblad, t.v og Amtsavisen Randers omtalte Moonraker godt i 1979.

Går efter Olsen-bandens publikum

"Håndværket er der ikke noget galt med", konstaterede Aalborg Stifttidende. Men anmelderen mente nu alligvevel, at der var noget galt, eftersom han havde siddet og grinet hele filmen igennem. Det var ikke hvad han havde regnet med, når nu han skulle se en agent film.

"Med Moonraker strækker producenterne armen ud efter den markedsandel, der domineres af Den Lyserøde Panter og på det hjemlige plan af Olsen-banden", konstaterede avisen om filmens sigte på familie-publikummet.

Kun for sjov

"Moore virker stadig for vimset som Bond", skrev Aktuelt, der (trods rumscener) ikke mente, at Moonraker føjede noget nyt til Roger Moores Bond-eventyr. "Det hele er kun for sjov og der er mange vittigheder og muntre hentydninger til andre film i Moonraker", lød det mere positivt fra Berlingske Tidende.

Et dumt svin

"Når årets Bond forekommer mig under middel, er det måske bare fordi jeg snart har fået nok af manden", noterede Weekendavisens anmelder, der dog stadig mente, at Bond var et dumt svin med en vis stil.

Moore er fremragende

Ekstra Bladet strøede fire stjerner over Moonraker, men advarede om, at alle der savnede Sean Connery ville græmmes over filmen.

Mere opbakning havde Moore i Holstebro. Dagbladets anmelder kaldte hans indsats som Bond for "fremragende", og fremhævede både Shirley Basseys titelmelodi og John Barrys underlægningsmusik,

"Moore er søvngænger"

Øjnene der så, så anderledes på det i Frederiksborg Amtsavis. Avisen beskrev Roger Moore som en "søvngænger, der trængte til at komme på pension". Mens Moonrakers medarbejdere blev anklaget for at "have ødslet fantasiløst med pengene for at skabe en historie uden hoved og hale og vitser af de billigste i mands minde".

"Den førhen naturligt afvæbnende charme, der fik Bond til at glide ned trods vold og mandschauvinsime er faktisk forsvundet", noterede Helle Høgsbro om 007-figuren. Trods megen moderne science fiction betegnede hun derfor Bond som "bedaget" i Land og Folk.

For store legebørn

Årets bedste FILM 1979 skrev i deres omtale, at Moonraker fint levede op til Ian Flemings historie-målsætning: "De skal ramme publikum et sted mellem solar plexus og hjernen", citerede årbogen forfatteren. At bogen lod omtalen af Moonraker dele opslag med The Muppet movie indkapslede meget godt målgruppen.

Herunder: Moonraker delte opslag med The Muppet Movie i Årets Film 1979. Rubriken lød: For store - og små". Fotoscan: Årets bedste Film 1979.

Rum-udstyr til unge fans

I landets legetøjsforretninger kunne man også mærke, at James Bond atter var kommet på mode hos de yngste.

Miniatureudgaver af Moonraker-rumfærgen blev solgt, side om side med automastiske laserpistoler af den slags Roger Moore promoverede på pakkerne.

Ingen hang sig i, at James Bond rent faktisk slet ikke affyrede en laserpistol i Moonraker...

Idol-billede

I tegneserien Sølvpil brugte man ligefrem Moore som idol-billede, (herunder) og teasede for hans næste film, Søulvene kommer. Den kom ud i Danmark den 12. september 1980.

1980

- Københavns nye Bond-Palads

Seks gange 007

Moonrakers kommercielle succes viste, at målgruppen for nye Bond-fans var ved at vokse sig stor.

Moonraker solgte 700.000 billetter i Danmark.

Agent 007 - James Bond bladet skruede derfor også op for volumen og udsendte hele seks numre i 1980. Alle med flotte filmbilleder på forsiderne. Roger Moore og Sean Connery delte coverne på de første fire udgivelser pænt mellem sig med fotos fra Spionen der elskede mig og Agent 007 contra Goldfinger. Hvert andet nummer var et genoptryk af en tidligere udgivet tegneserie, baseret på Fleming romanerne, Agent 007 i ilden og Diamanter varer evigt, men Operation Big Mama og Operation Deathwing var friske historier, der legitimerede bladets pris på 5,65 kr.

Herover: De første fire numre af Agent 007 fra 1980 promoverede Roger Moore og Sean Connery med billeder fra Spionen der elskede mig og Agent 007 contra Goldfinger. Foto: Faraos cigarer.

Tips til fans

For fans var bladets brevkasse, Box 007 den store tiltrækningskilde. Her var der tips til, hvordan man tilmeldte sig den amerikanske James Bond 007 Fanclub og fik fat i medlemsbladet Bondage. Man fik også svar på, hvor man i Danmark kunne bestille LP musikken til Moonraker og skaffe Super 8 film med forfilm til Agent 007 - Mission: Drab, Agent 007 jages, Du lever kun to gange, Casino Royale, samt filmen Open Days at Pinewood studios, hvor diverse klip fra Spionen der elskede mig indgik.

I tidsrummet før hjemmevideoens gennembrud var det, den eneste måde at få et glimt af James Bond i privaten.

Herover: I Agent 007 nr. 55 fra oktober 1980 var Roger Moore atter på forsiden fra Spionen der elskede mig. Inde i bladet kunne man vinde sig eget spion-udstyr, og kalde sig Agent 707.

Bach overstrålede Lazenby

Roger Moore overtog årets to sidste forsider i nr. 55 og 56 med PR-poseringer fra Spionen der elskede mig, mens 007 - James Bond tegneserien udlodede et legetøjssæt med spion-gear, og lancerede historien Operation Xanadu. Den havde intet havde at gøre med musik-filmen fra 1980 af samme navn med den australske sangerinde Olivia Newton-John, og den britiske gruppe Electric Light Orchestra.

I nr. 56, der genoptrykte Flemings Casino Roayle, gjorde Nicolas Barbano fin reklame for Barbara Bach.

Bond-pigen fra Spionen der elskede mig blev fremhævet, som en af de mest spændende film-skuespillerinder, som Hollywood længe havde frembragt. Eneste spor af George Lazenby var et lille billede bagerst i bladet. Nu en læser ligefrem havde ønsket at få den aldeles ukendte mand at se fra en film nogle læsere i 1980 dårligt nok havde hørt om ....

Herover: Agent 007 - James Bond nr. 56 gjorde fin reklame for Barbara Bach. Også en fyr ved navn George Lazenby fik et lille billede i bladet. Fotoscan: Bond-bloggen.dk

For gammel

Roger Moore havde de fleste både hørt og set. Og hvis ikke, så sørgede Danmarks Radio for at gøre hans ansigt endnu mere kendt ved at genudsende De Uheldige helte.

Alligevel blev det diskuteret om ikke han med sine snart 53 år var ved at være for gammel til at spille James Bond. Den 7. juli 1980 meddelte B.T. at det var slut. Moore havde selv sagt fra i en pressemeddelelse, da han erfarede, at Broccoli prøvetestede nye kandidater til rollen.

David Robb ny Bond

Den 32-årige englænder David Robb så ud til at skulle erstatte Moore, der istedet satte sig bag rattet i Connerys gamle Aston Martin DB-5 fra Agent 007 contra Goldfinger for at deltage i The Canonball Run - Ud og Køre med de skøre, en landevejskomedie, hvori han spillede Seymour Goldfarb Jr. En mand, der troede, at han var ... Roger Moore.

Ti millioner til Moore

Hvad der foregik i kulisserne viste sig imidlertid at være et rent pokerspil mellem Moore og Broccoli.

Den 24. juli 1980 berettede B.T., at superstjernen uden at blinke havde krævet ti millioner dollars for at spille Bond, og at Broccoli på baggrund af Moonrakers utrolige rentable afkast havde givet sig. Begge ville være klar til at indspille den film, som faktisk var blevet annonceret siden 1977: For Your Eyes Only.

Endnu en Bond-sommer

Alt dette foregik, mens danske Bond-fans atter indfandt sig i Kinopalæet i Købehavn, hvor de nu elleve 007-film blev vist i hovedstaden fra den 5. maj og frem til den 20. juli 1980. Kronologien så således ud:

Agent 007 - Mission: Drab fra 5.5.1980-11.5.1980
Agent 007 jages fra 12.5.1980-18.5.1980,
Agent 007 contra Goldfinger fra 19.5.-24.5.1980
Agent 007 i ilden fra 26.5.-1.6.1980,
Du lever kun to gange fra 2.6.-8.6.1980
I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste fra 9.6.-15.6.1980
Diamanter varer evigt fra 16.6.-22.6.1980,
Lev og lad dø fra 23.6.-29.6.1980,
Manden med den gyldne pistol fra 30.6.-6.7.1980,
Spionen der elskede mig fra 7.7.-13.7.1980,
Moonraker fra 14.7.-20.7.1980

Bonds nye højborg

Det blev Kinopalæets sidste Bond-kavalkade.

Biografen drejede nøglen om i februar 1981, udkonkurreret af hovedstadens mange andre biografer med mindre lærreder og små sale. En af dem var Palads, der i juli 1980 videreførte 007-traditionen. Alle elleve Bond-film kom nu til at indgå i et fast rotationshjul, der i de næste syv år skulle dreje konstant. Københavnere kunne således se James Bond film i Palads Teatret fra juli 1980 og frem til medio 1987.

I 1980 så programmet således ud:

Agent 007 - Mission: Drab 21.7.-27.7. + 6.10.-12.10.1980
Agent 007 jages 28.7.-3.8. + 13.10.- 19.10.1980
Agent 007 contra Goldfinger 4.8.-10.8. + 20.10.-26.10.1980
Agent 007 i ilden 11.8.-17.8. + 27.10.-2.11.1980
Du lever kun to gange 18.8.-24.8. + 3.11.-9.11.1980
I Hendes Majestæts Hemmelige Tjenste 25.8.-31.8. + 10.11.-16.11.1980
Diamanter varer evigt 1.9.-7.9. + 17.11.-23.11.1980
Lev og lad dø - 8.9.-14.9. + 24.11.-30.11.1980
Manden med den gyldne pistol 15.9-21.9. + 1.12.-7.12.1980
Spionen der elskede mig 22.9.-28.9. + 8.12.-14.12.1980
Moonraker 29.9.-5.10. + 15.12.-21.12.1980

1981

- To Bond-piger i København

Fyret?

Rygterne om For Your Eyes Only og Roger Moores lønkrav kastede atter en historie af sig i februar 1981. Agent 007 - James Bond udkom med en brysk udtalelse fra Broccoli, om at han måske alligevel ville fyre Moore.

Herover: Et pr-still fra Agent 007 jages blev brugt til at annoncere for Flemings historie om Goldfinger i Agent 007 - James Bond bladets nr. 57. Mens nr. 58 atter havde et billede fra Spionen der elskede mig på forsiden. Foto: Faraos cigarer.

Moores skønhedsplet

Sean Connery kiggede da også atter ud på læserne på et pr-foto fra Agent 007 jages, da 1981's første nummer af Agent 007 - James Bond udkom i februar - med et genoptryk af Flemings Goldfinger. Men det blev faktisk eneste gang, at Connery indtog forsiden i de fem numre, der udkom i løbet af 1981.

Roger Moore og bladets favorit-pige, Barbara Bach fra Spionen der elskede mig, prydede forsiden på nr. 58, mens både nr. 59 og nr. 60 havde friske stills fra Agent 007 - Strengt Fortroligt. Det var blevet den danske titel på For Your Eyes Only.

Bladets brevkasse bugnede også af spørgsmål om Bond, men et af dem skilte sig alligevel noget ud. I nr. 59 spurgte en læser om det mon var muligt at tilegne sig en skønhedsplet a la Roger Moore ....

Teenage-drenges våde drømmenummer

Efter i årevis at have tegnet Bond-pigerne mere og mere afklædte på forsiderne, tog bladet endnu et skidt ved at vise den ægte vare på coveret til nr. 59. På et billede fra skurken Gonzales' villa fjælede Roger Moore sig mageligt mellem adskillige badepiger.

Teenage-drenge kunne for 6,85 kr. nyde formerne på fotomodellen Kim Mills i rød bikini, samt, t.h. for Moore, de badedragtsklædte Lizzie Warville og Alison Worth. Billedet løb sågar videre ud over hele bagsiden. Med Nicolas Barbanos foromtale af For Your Eyes Only var bladet, der genoptrykte Flemings Agent 007 jages, et af de hidtil bedste i serien ...

Slut med Fleming-historier

Bedst som bladet virkelig havde fundet sin nye form ramte et brev imidlertid redaktionen i Bagsværd. Ian Flemings rettighedshavere nedlagde forbud mod, at bladet bragte flere tegnede historier, bygget på forfatterens arv. Det betød, at Fra en dræbende synsvinkel, der gengav Flemings version af den biograf-aktuelle For Your Eyes Only, måtte byttes ud med historien om Stålspionen.

Filmbilleder forbudt

Bladet havde udgivet Fra en dræbende synsvinkel første gang i 1966 og Stålspionen i 1973. Samlere gik ikke glip af noget nyt. Men som en note på coveret af nr. 60 gjorde klart, var ombytningen en nødmanøvre.

Værre var, at bladet herefter også blev forment al brug af filmbilleder på forsiden. Cubby Broccoli og Eon Productions advokater var på krigsstien. De lå samtidig i krig med advokaten Jack Scwartzman, der ville genfilmatisere Thunderball med Sean Connery, og slog derfor hårdt ned på alle, der forsøgte at slå mønt af deres 007 trademark.

Herover: Nicolas Barbano var igen the-go-to guy, da Agent 007 - James Bond bladet skulle have skrevet en baggrundsartikel om For Your Eyes Only. Den udkom i nr. 60. Fotoscan: Bond-bloggen.dk

Mange deltaljer om Moore

Agent 007 - James Bond kunne heldigvis stadig bringe gode billeder fra filmene inde i bladet. Igen med Nicolas Barbano som den førende skribent. I nr. 60, der udkom den 21. august 1981, fik læserne, udover en fyldig optakt til For Your Eyes Only, der havde haft Danmarkspremiere den 10. august 1981, et stort portræt af Roger Moore.

Det var på mange måder strengt fortroligt. For så detaljeret var der ingen danske aviser, der endnu havde skrevet om den aktuelle Agent 007s liv og karriere.

Herunder: Barbanos personlige portræt af Roger Moore og hans film. Fotoscan: Bond-bloggen.dk

Bonds erobringer

Barbano var også ophavsmand til et tilbageblik på Bonds piger. Seks siders kronlogisk gennemgang af de erobringer, som Bond havde gjort fra 1962-79. Ved at bringe hele tre billeder fra I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste fra 1969, blev der for en gang skyld gjort noget ud af den for mange stort set glemte Bond-film med George Lazenby.

Kun For Your Eyes Onlys Carole Bouquet fik ikke sit billede med på siderne, der også så bort fra David Nivens erobringer i Feldmans farce, Casino Royale fra 1967.

Herover: En fyldig gennemgang af James Bonds erobringer blev bragt i Agent 007 - James Bond bladet nr. 60. Kun den aktuelle For Your Eyes Only og Feldmans Casino Royale var udeladt. Fotoscan@Bond-bloggen.dk.

Blottet bryst

Med et portræt over to sider af JAWS alias Richard Kiel var jubilæumsudgivelsen den hidtil mest informative i bladets historie.

Det fortsatte i det følgende numre, hvor Nicolas Barbano kastede sig over beskrivelsen af Bond-filmenes fantastiske kulisser. Men forsiderne blev aldrig de samme igen. 007-loget forblev, men på coveret af nr. 61, der udkom 20. november 1981, lignede den skydende skikkelse hverken Sean Connery, Roger Moore eller George Lazenby. Tilgengæld smed man den sidste hæmning og tegnede forsidens Bond-babe med et blottet bryst. Noget skulle jo sælge historien om Operation KGB ...

Moore på slankekur

Imens satte B.T. fokus på Roger Moores alder. Den 53-årige superstjerne indrømmede, at det kunne være svært at holde sig i overbevisende form til Bond-rollen. Navnlig når hans medspiller var 30 år yngre.

Moore solgte varen

I biografannoncerne var det dog Roger Moore, der solgte James Bonds image. Hvor Sean Connerys skikkelse i mange år havde været den toneangivende var det nu Moore, der holdt luftpistolen, da Palads Teatret annoncerede, at de for andet år viste Bond-filmene i kavalkader af en uges varighed. Programmet for foråret 1981 lød:

Mission: Drab fra 17.4.-23.4.1981
Agent 007 jages fra 27.4.-3.5.1981
Agent 007 contra Goldfinger fra 4.5.-10.5.1981
Agent 007 i ilden fra 11.5.-17.5.1981
Du lever kun to gange fra 18.5.-24.5.1981
I Hendes Majestæts Hemmelige Tjenste fra 25.5.-31.5.1981
Diamanter varer evigt fra 1.6.-7.6.1981
Lev og lad dø fra 8.6.-14.6.1981
Manden med den gyldne pistol fra 15.6.-21.6.1981
Spionen der elskede mig 22.6.-28.6.1981
Moonraker fra 29.6.1981-5.7.1981

Annoncen inkluderede den kommende attraktion, der med Roger Moore placeret mellem et par skrævende dameben var, For Your Eyes Only.

Sellers tilbage som 007

Danmarks-premieren på den 12. Eon Bond-film skulle, som de to forrige, afvikles om sommeren. Datoen var sat til den 10. august 1981, men før Imperial og Palads slog dørene op blev der mulighed for at dyrke Charles K. Feldmans Casino Royale. Tivoli Bio satte farcen med Peter Sellers op som repremiere den 29. juni, og spillede den helt frem til den 3. september 1981.

Solgte 40.000 billetter

Sellers havde med Den Lyserøde Panter filmene fået godt fat i publikum. Nogle er måske gået ind til 007-farcen i forventningen om noget lignende. Det var første gang, siden 1974, at Casino Royale blev vist i hovedstaden. Det blev også sidste gang i fyrre år.

Da Det Danske Filminstitut fra 1976 begyndte at registre salgstal, kan det konstateres, at mange af filmens officielle 40.000 solgte billetter må være købt i provinsen, eller på de to måneder, hvor filmen var på plakaten i Tivoli Bio i 1981.

Tegneseriehelt

For første gang siden Dr. No i 1963 blev der også kreeret et tegneseriealbum over en Bond-films historie.
Winthers forlag udgav det 66 sider store hæfte, optrykt fra det amerikanske Marvel Super Special nr. 16, og oversat til dansk af Torben Osted.

Da Agent 007. Strengt Fortroligt var forbudt for børn under 12 år, var der mange, der lærte om 007s meritter via stregerne på siderne, der kun afveg en smule fra film-versionen. Slutningen, hvor Margaret Thatcher takkede Bond var f.eks droppet. Til gengæld flød både blod og tårer paradoksalt nok mere dramatisk på dækket, da Melinas forældre blev skudt i tegneserien, end i filmen.

Da albummet også havde en fyldig tekst og billedreportage om optagelserne af For Your Eyes Only var det alle 13, 50 kroner værd.

Herunder: Tegneserien rummede en fyldig baggrundshistorie om For Your Eyes Only, tilsat adskillige flotte billeder, der nok kunne pirre lysten for at se filmen, der var forbudt for børn under 12 år.

Atypsik bil

Børn og barnlige sjæle kunne foran landets BR legetøjsforretninger se forfilmen til For Your Eyes Only spille på videoskærme.

Navnlig en sekvens, hvor en gul citröen udførte nogle flyvende stunts, skabte interesse for den Corgi-legetøjs version af heltinden Melina Havelocks lejebil, som Bond kører i filmen.

I et år, hvor Roger Moore både kunne ses bag rattet i Connerys gamle Aston Martin DB-5 i komedien Ud og køre med de skøre og som Bond i en fransk 2-CV, skulle man ikke tro, at der var nogen, der kunne matche det. Men det var der ...

Nye hestekræfter

"Når det sidste nye skud på 007-stammen ruller over de danske lærreder, vil James Bond køre rundt i en sølvgrå Saab".

Sådan skrev Ugens Rapport i maj 1981, hvor bladet berettede, at der var kommet en helt ny Bond-bil på banen. Mange var forvirrede, for det var hverken Moores "pressede citroen", eller den legendariske Aston Martin, der blev omtalt.

Det var da heller ikke på film, men på bog, at 007 havde fået nye hestekræfter.
For første gang siden 1968 havde Ian Flemings bogforlag udnævnt en ny Bond-skribent. Med romanen Licens Fornyet -Licence Renewed, søsatte de en opdateret fortsættelse af Flemings gamle Bond-univers. Forfatteren hed John Gardner, og hans idé om en ægte 007-drømmebil var en specialudstyret svensk Saab 900 Turbo, der blev vist frem ved et pr-show i Stockholm.

Moderniseret til 80'erne

Bonds smag i biler var ikke det eneste, der havde ændret sig. I Danmark udkom Licens Fornyet på Merveds Forlag med en Browning pistol på coveret. Læsere fik at vide, at 007 var holdt op med at bruge sin Walther PPK i 1974, og nu havde en Browning 9mm som potensforlænger. Men ellers lignede Flemings figur sådan nogenlunde den mand, der var opfundet i 1950erne. Hele hans univers var blot blevet moderniseret, og sat ind i en meget teknologi-fikseret 1980er ramme.

Herunder: Det danske cover på John Gardners første Bond-roman, udgivet af Merveds Forlag i 1981.

Den nye Fleming

Men hvem var så manden, som digtede videre på Flemings fantasier?

Bogen havde selv denne introduktion af den dengang 55årige forfatter, John Edmund Gardner.

Nul licens til film

Teksten lovede, at Licens Fornyet ville blive den første af tre nye Bond-romaner, men at de alle skulle filmatiseres var der imidlertid ingen dækning for. Cubby Broccoli og Eon Productions kunne fortælle, at deres næste 007-film skulle hedde Octopussy på slutteksterne af For Your Eyes Only - Agent 007 - Strengt Fortroligt. Med gallapremiere i Imperial åbnede den mandag den 10. august 1981 tre steder i hovedstaden og i ti andre biografer rundt om i Danmark.

Agent 007 - Strengt Fortroligt blev på det store lærred i Imperial-biografen på Vesterbrogade indtil den 20. september 1981, men spillede samtidig i Bio Trio og i Palads, der forsatte med at køre den indtil den 1. april 1982.

Laserstråle og badges

Som en særlig dansk detalje var filmplakaten til For Your Eyes Only/Agent 007: Strengt Fortroligt herhjemme udstyret med en gul "laserstråle" fra den pistol, som Bond affyrede, stående mellem et par frækt skrævende dameben.

I de danske biografer blev der også uddelt For Your Eyes Only badges til tilskuerne, der desuden kunne købe et stort, informativt program. Det undlod naturligvis ikke at fremhæve, at Storbritanniens nye prinsesse Diana havde været æresgæst ved galla-premieren i London.

Endnu havde ingen i den danske kongefamilie officielt vist sig til en 007-premiere.

Premiere-fejl

Onsdag den 5. august 1981 sendte United Artists den vanlige invitation ud til pressen, hvor man orienterede om den kommende Bond-film. Anmelderstanden blev indbudt til at se Agent 007: Strengt Fortroligt fredag den 7. august 1981. Så kunne kritikken være klar til premieren, som pressemeddelelsen fejlagtigt fik placeret mandag den 13. august - skønt det altså var den 10'ende, at filmen åbnede i tretten biografer landet over.

Pressen rettede selv fejlen, og i både Vestkysten og Aktuelt kastede filmen store foromtaler af.

Godt øje til Bond

Kritikerne i Danmark havde et overordentligt godt øje til For Your Eyes Only. Filmskribenten Kaj Gosvig konkluderede i Aktuelt, at filmens to timer ikke varede længe i Bonds selskab, og at historien kørte så hurtigt, at den var svær at tage øjnene fra.

Kun ellers så præsentable Roger Moore gjorde manuskriptforfatterne ingen tjeneste ved at lade en purung skøjteprinsse gøre øjne til, lød indvendingen fra Aktuelt.

Klapsalver til Bond

Flensborg Avis påpegede den tragiske omstændighed, det var, at den 23årige stuntmand, Paolo Rigoni var omkommet under optagelserne af en af filmens hektiske stuntssekvenser i Cortina. Anmelderen hørte hvordan folk i biografen talte om det før filmen, men noterede også, at den unge del af publikum havde tillært sig en ny skik. "De klapper af helten og kommer med tilråb til de onde. Ligesom i teateret", skev avisen, der generelt var godt underholdt af For Your Eyes Only.

En oldboy på et ynglingehold

I Midtjyllands Avis beskrev man Roger Moore som en old-boy spiller, der fejlagtigt var gået ind på ynglinge-holdet. Men var ellers glad for filmens mere jordnære tone, der blev tilskrevet den debuterende Bond-instruktør, John Glen (fejlagtigt omtalt som John Ford) "Det er leg dette her, og vil man ikke overgive sig til legen, står man udenfor og keder sig", skrev Kristligt Dagblad.

Hilsen til andre klassikere

Horsens Folkeblad hyggede sig også. Ikke mindst ved at finde alle de referencer til andre film, som John Glen havde indlagt i For Your Eyes Only. "Et par scenebilleder minder os om Dødens Gab, et andet om Afrikas Dronning", skrev avisen, der også så en lighed mellem Bonds sidste raid på skurkens kloster i Grækenland og et lignende sted i filmen Drengen og Delfinen. En Bond-film kan give mange associationer for øjnene der ser ...

Vild med Maggie

"En af de bedste overhovedet i den nu 12 film lange serie", konstaterede Berlingske Tidende, der navnlig var imponeret over skijagten. "Bondisme når det er bedst. Lutter medrivende visuel vitalitet", lød det benovet. Ligesom Fyens Stifttidende var anmelderen helt vild med slutsekvensen hos Margaret Thatcher look-a-liken, som Bonds papegøje taler med.

Derimod havde den fynske avis sværere ved at mobilsere den store entustaisme for Carole Bouquet og de øvrige Bond-piger. "Det store sus for mandschauvinsisterne er dette opus ikke", lød det.

"Filmet virkelighed"

"Denne Bond-film adskiller sig væsentlig fra forgængerne ved at være absolut realistisk", mente Vi Unge, og argumenterede for det ved at betegne fimens mange forryggende stunts som "filmet virkelighed".

Savnede Adams kulisser

I Land og Folk efterspurgte den kvindelige anmelder "en lidt mere nuanceret og naturligt charmerende James Bond" næste gang.

Trods den megen "fantastisk gjorte aktion" havde hun faktisk siddet og kedet sig. Information kæmpede med samme følelse. Avisen kaldte John Glens film "flad og trist visuel", og savnede Ken Adams sans for eventyrlig posei i dekorationerne.

Bedre end de forrige

Roserne spirrede i Dagbladet Roskilde, der fremhævede Glens instruktion og skijagten, som højdepunkterne. Aalborg Stifttidende var ligeså positiv, og fandt filmen bedre end de forrige. Selv Anders Bodelsen, der ellers havde haft et horn i siden på serien i årevis, skrev i Politiken, at man måske skulle være taknemmelig for en barnlig film som For Your Eyes Only.

Alle 30 kroner værd

Herning Folkeblad mente, at man sagtens kunne spendere de 25-30 kroner, som en biografbillet kostede i 1981. "Man ved på forhånd hvad man får for sin investering - nemlig hårrejsende underholdning i et par timer". En konklusion, som Ekstra Bladet var helt enig i. Med fire stjerner blev For Your Eyes Only mere end godkendt. Kun Roger Moore klarede ikke frisag: "Det lidt vege ansigt og korsettet, som truer med at ødelægge kostumets symmetri", virkede irriterende på anmelderen, der savnede Sean Connery.

Overbevisende Moore

Frederiksborg Amtsavis var lodret uenig i bedømmelsen af Moore: "Egentlig har han ikke været så overbevisende en James Bond i andre film", skrev avisen. "Sentimentalister fabler stadig om Sean Connery, men mon ikke de ville savne Moore ligeså meget om han en dag meldte pas", lød det i B.Ts flotte femstjernede bedømmelse.

"Vårharen lader han løbe"

Bond er blevet ældre. Han præsenteres indledningsvis som sørgende enkemand ved sin kones grav, han puster som et lokomotiv, når han løber op ad en trappe. Selvfølgelig falder han for damerne, men "vårharen" lader han løbe", skrev Roskilde Tidende anerkendende.

Bonds piger i Danmark

"Vårharen" var skøjteprinsessen Bibi Dahl alias den 22-årige amerikanske skuespillerinde Lynn-Holly Johnsson. Mandag den 3. august 1981 landede hun i København sammen med instruktør John Glen, og den 25-årige fotomodel Vanya fra Hong Kong, der spillede en af filmens badepiger.

Lynn-Holly fortalte Ekstra Bladet, at hun faktisk havde skandinavisk blod i årene, og at hendes bedstemor boede i København og hed Larsen. Avisen kunne samtidig afsløre, at den berømte popo på plakaten i virkeligheden tilhørte fotomodellen Joyce Bartle, mens hånden på armbrøsten var fotomodellen Jane Summers.

"Danmark - mit andet fædreland"

Lynn-Holly Johnsson betroede på sit Danmarks-visit også Vi Unge, at hun skam var velbevandret i diverse danske skikke.
Således skulle "Den lille Ole ...", være den første sang, hun lærte som barn, ligesom hun også fejrede jul med ris-a-la mande og æbleskiver.

"Hendes forældre er danske på mødrenes side og svenske på fædrene, og forældrene er medlemmer af den danske club i Chicago", skrev ungdomsbladet, der interviewede Bond-pigen i Tivoli.

Halvt danske Maxine

Blandt For Your Eyes Only's mange piger kunne der også sættes en dansk vinkel på den fotomodel, som sad ved siden af Roger Moore i filmens casino-sekvens. Pigen var Max Vesterhalt, hvis far var dansker. "Moderen var en sortfodsindianer og mixet er superb", noterede den officielle pressebog fra United Artists om den mørke, amerikansk-fødte pige fra New York.

Maxine Vesterhalt blev brugt til at promovere For Your Eyes Only på et officielt pr-foto (herunder, t.h.). Den mørklødede pige arbejdede i Grækenlands turistindustri og havde derigennem truffet filmagerne på deres lokations-vistit til det hellenske, men at hun havde dansk blod i årerne blev ikke fremhævet i dansk presse i 1981. Playboy Magazine og en japansk idol-plakat portrætterede hende tilgengæld - fra begge ender.

På forsiden

Muligvis fordi Carole Bouquet ikke ønskede at deltage i den store internationale pressetur blev det også Lynn-Holly Johnsson, der blev fremhævet på forsiden af Årets bedste FILM 1981. Redaktionen afsatte en side og tre billeder til For Your Eyes Only. Siden 1973 var bogen virkelig kommet efter den noget pauvre dækning af Bond-filmene i 1960ernes udgivelser.

Herunder: Film 1981 - årets bedste, satte Bond-pigen Lynn Holly Johnsson på forsiden og afsatte en sides omtale af Bond XII. Fotoscan@Bond-bloggen.dk/DFI.

To forskellige LP'er

Også pladeforretningerne i Danmark havde oppet sig.

Måske på grund af Sheena Eastons Oscar-nominerede titelsang kunne man selv i provinsen finde to forskellige eksemplarer af For Your Eyes Only's soundtrack.

Herunder: Modsat mange andre Bond soundtracks var det ikke svært, at finde For Your Eyes Onlys musik i danske pladeforretninger i 1981. Der udkom ovenikøbet to forskellige.

Bond i Sportslørdag

Den ny Bond-komponist Bill Contis nummer, Runaway, der blev spillet under skijagten, blev sågar så populært, at det blev brugt flere gange som jingle i DRs Sportslørdags programmer. Nummeret fandt man på B-siden af den single, der også var at finde i danske pladebutikker.

Herunder: Sheena Eastons single med Bill Contis nummer Runaway, der blev brugt i Sportslørdag. Fotoscan: fra Singlen @Bond-bloggen.

1982

- Bond indtager videomarkedet

Solgte mere end Moonraker

Da Palads Teatret den 1. april 1982 spillede For Your Eyes Only for sidste gang i hovedstaden havde filmen solgt 785.558 billetter.

Det var over 85.000 flere adgangstegn end Moonraker havde præsteret i 1979. Men dog 46.763 mindre end Spionen der elskede mig, der solgte 832.321 billetter i 1977. Der gik da også kun tolv dage uden 007 på lærredet i hovedstaden. Så annoncerede Palads den årlige kavalkade, der løb af stablen den 12.. april 1982 med dette program:

Agent 007 - Mission: Drab fra 12.4.-18.4. + 5.7.-11.7. + 27.9.-3.10. + 26.12.1982
Agent 007 jages fra 19.4.-25.4. + 12.7.-18.7.+ 4.10.-10.10.1982.
Agent 007 contra Goldfinger fra 26.4.-2.5. + 19.7.-25.7.+ 11.10.-17.10.1982.
Agent 007 i ilden fra 3.5.-9.5. + 26.7.-1.8.+ 18.10.-24.10.1982
You Only live twice fra 10.5.-16.5. + 2.8.-8.8. + 25.10.-31.10.1982
I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste fra 17.5.-24.5. + 9.8.-15.8. + 1.11.-7.11.1982.
Diamanter varer evigt fra 24.5.-29.5. + 16.8.-22.8. + 8.11.- 14.11.1982.
Lev og lad dø fra 31.5.-6.6. + 23.8-.29.8.+ 15.11.-21.11.1982.
Manden med den gyldne pistol fra 7.6.-13.6. + 30.8.-5.9. + 22.11.-28.11.1982.
Spionen der elskede mig 14.6.1982-20.6.1982 + 6.9.-12.9. + 29.11.-5.12.1982
Moonraker fra 21.6.- 27.6. + 13.9.19.9. + 6.12.-12.12.1982.
For Your Eyes Only 28.6.-4.7. + 20.9.-26.9. + 13.12.-23.12.1982.

Bond i fint selskab

På bogmarkedet blev John Gardners Licens fornyet fra 1981, genudgivet i en forkortet form i en antologi fra De bedstes bøger.

Den indeholdt også Bernard Cornwels Sharpes ørn, Jack Bickhams Sommeren med Skipper og R.D. Symons Nanuks lange rejse. 007 var så sandelig kommet i fint litterært selskab.

Men den største nyhed i 1982 kom ikke fra bog, men fra videomarkedet, der ligeså langsomt var ved at få rod i populærkulturen.

Fabric fik Bond til Danmark

Som direktør i Metronome havde komponisten Bent Fabricius-Bjerre været med til at lukke en aftale med Warner Brothers i USA, der gjorde adskillige populære film tilgængelige på VHS og Betamax i Danmark.

Efter Agent 007 - Strengt Fortroligt var udkommet i 1981 havde MGM ganske vist opkøbt United Artists og deres film-bibliotek, men filmselskabet Metronome havde stadig en video-aftalte med Warner Home Video, der først ville løbe ud i 1991.

Bond-filmene kunne dermed udgives på Metronome video, og de første to titler, der blev tilgængelige i Danmark var Agent 007 jages og Agent 007 contra Goldfinger.

Video-o7

I løbet af 1982 udkom også Agent 007 - Mission: Drab, Lev og lad dø, Manden med den gyldne pistol, Moonraker og For Your Eyes Only. En hel ny fanbase blev dannet, efterhånden som videobåndene snurrede deres aktionfyldte indhold ud gennem billedrørene på de tv-apperater, der i 1980ernes begyndelse stadigvæk kun modtog signal fra én landsdækkende dansk tv-kanal.

Moore på coveret

For årets Agent 007 - James Bond tegneserier blev det til gengæld vanskeligere at fastholde flyvehøjden. Skønt manden på forsiden af nr. 62 havde en vis lighed med Roger Moore - for første gang i bladets histore - manglede man filmbillederne på forsiden til at sælge varen. Kondorernes ø i nr. 62 og Stjernernes Herre i nr. 63 havde tilmed været udgivet før.

Herunder: Fire numre af Agent 007 - James Bond fra 1982. Indholdet inde i bladet var bedre end forsiderne. Foto: Faraos Cigarer/Privat samling.

Masser af fan-guf

I Nr. 64 og 65 - der bragte historierne, Et dræbende budskab og Den gyldne triangel - lignede manden på forsiderne også mere en spansk beachboy. Når bladene alligevel havde høj værdi var det igen skibent Barbanos forjeneste. Han skrev om Bonds fjender i nr. 62, om Bonds fantastiske hjælpemidler i nr 63, og om James Bonds aktion-scener i nr 64. Mens nr. 65 indeholdt første del af en kæmpe gennemgang af Musikken i James Bond-filmene. Artiklen blev afrundet i nr. 66, der udkom den 15. februar 1983, Barbanos subjektive vurdering af Bond-filmenes musik fik mange fans til at efterspørge LP'erne af navnlig John Barry.

(Artiklen er gengivet herunder i hele sin form, tilsat to af de LP'er med musikken fra For Your Eyes Only, som de fleste pladebutikker på det danske marked, havde taget hjem. Barbanos historie gengav en liste over hvor man kunne købe resten.)

1983

- Connery contra Moore

Andress på forsiden

Forsiden på 007 - James Bond nr. 66, der udkom den 15. februar 1983, vakte en vis furore.

Historien om Bond og narkohandlerne blev illustreret af to skarpladte eventyrere i en krokodillesump. Hvis manden skulle forestille James Bond var det en af de hidtil mest alternative fortolkninger. Kvinden, derimod, var tydeligvis Ursula Andress - for forsiden viste sig at være en direkte kopi af plakaten til Pigen og Sydstjernen, der med George Segal og Ursula Andress i hovedrollerne havde kørt i de danske biografer i februar 1969.

Stadig Bond i biffen

Selvom Bond-serien ligeså langsomt blev udgivet på lejevideo i løbet af 1983 kørte Palads Teatret i København ufortrødent videre med deres årlige kavalkade. I kronologisk rækkefølge kunne serien ses i kælderetagens biografsale efter følgende program:

Agent 007 - Mission: Drab 21.3.-27.3. + 13.6.-19.6. + 9.9.-11.9. + 28.11.-4.12.1983
Agent 007 jages 3.1.-9.1. + 28.3.-2.4. + 20.6.-26.6. + 12.9.-18.9. + 5.12.-11.12.1983
Agent 007 contra Goldfinger 10.1.-16.1. + 4.4.-10.4.+ 27.6.-3.7.+ 19.9.-25.9. + 12.12.-18.12.1983
Agent 007 i ilden 17.1.-23.1. + 11.4.-17.4. + 4.7.-10.7. + 26.9.-2.10.+ 19.12.-23.12.1983
You Only live twice 24.1.-30.1. + 18.4.-24.4. + 11.7.-17.7. + 3.10.-9.10.+ 26.12.1983-1.1.1984
I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste 31.1.-6.2. + 25.4.-1.5.+ 18.7.-24.7.+ 10.10.-16.10.1983
Diamanter varer evigt 7.2.-13.2.+ 2.5.-8.5. + 25.7.-31.7. + 17.10.-23.10.1983
Lev og lad dø 14.2.-20.2. + 9.5.-15.5. + 1.8.-7.8.+ 24.10.-30.10.1983
Manden med den gyldne pistol 21.2.-27.2. + 16.5.-21.5.+ 8.8.-14.8. + 31.10.-6.11.1983
Spionen der elskede mig 28.2.-6.3. + 23.5.-29.5. + 7.11.-13.11.1983
Moonraker 7.3.-13.3. + 30.5.-5.6. + 14.11.-20.11.1983
For Your Eyes Only 14.3.-20.3. + 6.6.-12.6. + 21.11.-27.11.1983

Connery på plakaten

Da det i løbet af året blev annonceret at Sean Connery og Kevin McClorys planer om at lave den rivaliserende 007-film, Never Say Never Again ville blive realiseret, blev de første Connery 007-film også gjort tilgængelige for flere biografer.

Tivoli Bio satte således Agent 007 - Mission: Drab op fra den 5-8. september 1983, mens Agent 007 contra Goldfinger kørte i Rødovres Bil-bio. Det var Broccolis måde, at profitere af al den omtale det gav, at den for mange rigtige 007 ville vende tilbage. Og det må have glædet ham, at Tivoli Bio valgte at køre Roger Moores Spionen der elskede mig fra 15. til 21. august 1983. Efterfulgt af Moonraker fra 22. til 28. august 1983 og For Your Eyes Only fra 29. august til den 4. september 1983.

Ny titel og nyt logo

Historien om Connerys comeback blev også en del af nyhedsdækningen i maj måneds nye James Bond tegneserie.

Redaktionen var den samme, men navnet Agent 007 - James Bond var nu lavet om til blot JAMES BOND, og så var Maurice Binders berømte Gun Barrel Logo blevet en del af grafikken i navnet.

Udover en ny historie af Escoland med dansk tekst af Eli Kruger, havde bladet udvidet Box 007 til også at rumme rubrikken Bond Bixen, en købe og byttecentral for 007-effekter.

Store nyheder

Med Barbano som guide fik fans en detaljeret foromtale af den kommende Broccoli-Bond produktion, Octopussy.

Fans fik bl.a. at vide, at Maud Adams - filmens Octopussy - skam ikke var den eneste pige, der havde optrådt i to forskellige Bond-film. Noget ingen andre avis-skribenter ellers hang sig i. Bladet kunne også fortælle, at Steven Jay Rubin, en amerikansk filmhistoriker, var udkommet med bogen, The James Bond films. Den unikke behind-the-scenes bog, fortalte for første gang om arbejdet bag kulisserne og var rigt illustreret. For 130 kroner kunne bogen købes igennem forretningen Fantask i det indre København.

Den ukendte Bond

Den største nyhed var imidlertid, at det slet ikke var Sean Connery, der var den første James Bond. Indtil den 17. maj 1983 havde langt de fleste danske 007-fans ellers gået i den tro, men JAMES BOND bladet afslørede, at man i USA havde fundet en gammel, sort-hvid kopi af en tv-forestilling, som var blevet opført live i oktober 1954, og som byggede på Ian Flemings Casino Royale. Den første Bond var en amerikansk skuespiller med norske aner, der hed Nelson - Barry Nelson.

21 år gammel

Casino Royale 1954 udkom ikke på dansk lejevideo. Men det gjorde Du lever kun to gange, I Hendes Majetæts Hemmelige Tjeneste og Diamanter varer evigt i løbet af foråret og efteråret 1983. Dermed kom de til at spille op til den omstændighed, at serien med verdenspremieren på Octopussy i juni 1983, kunne fejre sin 21. års fødselsdag på film.

Bond-piger på badetur

Mens danske reportere måtte til filmfestival i Cannes for at sikre sig interviews med Roger Moore kom to af Octopussys piger til København. Den ene var Mary Stavin - en af galaj-roerne på smuglerindens skib - med svenske aner og et amourøst forhold til den fallerede fodboldstjerne George Best. Den anden var Tina Hudson, der i åbningen hjælper Bond med at flygte fra en militærbase i Sydamerika.

Begge lod sig gladeligt fotografere i badetøj på hotel Scandinavia. Men den 19-årige Hudson havde nu ingen planer om at fortsætte i filmbranchen. Der var flere penge i at være model, sagde hun. Med sin egen stemme. I filmen blev hun eftersynkroniseret af den britiske skuespillerinde Miriam Margolyes.

Kun unge damer

"I spørgsmålet om damer er der ingen pardon. De skal være bølgende og smækre", skrev Weekendavisen i en kommentar til seriens konstante foryngelse af alle andre end de mandlige roller. Kun Lois Maxwells Miss Moneypenny havde fået lov at blive ældre, selvom også hun nu blev presset af en yngre assistent, noterede avisen.

Moores alder intet problem

I Kolding Folkeblad mente avisens anmelder, at det næsten ikke var til at ane, at den 54-årige Roger Moore ikke mere hører til yngste årgang. Stilen, konditionen og charmen fejler ikke noget, skrev avisen, der modsat Weekendavisen ikke følte trang til at fremhæve den snarligt returnerende Sean Connery over Moore.

Fra Danmark med damp

Pudsigt nok overså alle i 1983, at Octopussy havde en dansker med i spillet.
Lokomotivet, der fragter general Orlovs atombombe ind i Vesttyskland, havde tidligere kørt på danske skinner.

Fotograferet med Bond

Det blev bygget af A/S Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie i Århus i 1928 og havde kørt som særtog, indtil 1976. Tre år senere blev det købt af Nene Valley Railway i England, hvor optagelserne af Bond-filmen foregik. Lokomotivet blev - ifølge Jernbanen.dk. -navngivet Danish Seaways den 3. augsut 1981. I filmen fik det nummeret 75 561, og kom sågår med på at PR-foto, da Roger Moore og hans to svensk-fødte Bond-piger, Kristina Wayborn og Maud Adams poserede foran det.

PR-arme overalt

Mandag den 15. august 1983 blev Octopussy sluppet løs i Danmark.

Overalt i gadebilledet kunne man se Roger Moore posere med Maud Adams' otte arme bag sig på plakaterne. I legetøjsforretningerne blev Bonds Acrostar Bede Jetfly med hestevogn langet over disken til samlere.

Moore med briller

Filmredaktionen i DR gav Octopussy en særlig omtale - og chokerede mange ved at bringe et interview med Roger Moore, der iført store læsebriller gjorde op med sit image som evig ung. "Kald mig bare bedstefar Bond", lød en rubrik i Ekstra Bladet.

21 års fejring i tv

Søndag den 21. august 1983 klokken 18.00 samledes mange fans også foran DR. Med Roger Moore som smokingklædt vært (uden briller) kunne man se programmet Tillykke med 21 år, James Bond. En time med klip fra filmene, samt gratulationer fra celebriteter som b.l.a præsident Ronald Reagan, Joan Colins, Frank Sinatra, Burt Reynolds, Arnold Palmer og Bond-stjerner som Telly Savalas og Britt Ekland.

Rodet plot

Anmeldere havde haft lejlighed til at se Octopussy den 8. august 1983 i Palads, og bragte i løbet af måneden deres kritik.

I Amtsavisen Randers fandt man plottet rodet, og mente at For Your Eyes Only (fejlagtigt kaldt With your eyes only) fra 1981 var bedre.

Videoen tager over

B.T. havde fire stjerner til Octopussy. Men anmelderen spåede, at "enden ville være nær og at videoen ville tilfredsstille resten af behovet for disse illustrationer af den ægte gammeldags handelsrejsendes drømme om sig selv som agent i spøg, sprut, pistoler og anden sexy skæmt"

Dagdrømme med propaganda

Fyens Stifttidende glædede sig over, at Bond gjorde det muligt at udleve sine dagdrømme, "også de barnagtige, chauvinistiske og primitive". Og at filmens russisk-fjendske holdning var et godt propaganda-argument for, at vestmagterne opstillede flere raketter i Europa.

Mere vold

"Kold krig giver hård Bond", konstaterede Aalborg Stiftidende den 15. august 1983. Selvom volden i anmelderens optik var voldeligere end længe var kritiken fuld af roser - og overbærenhed overfor Roger Moore, selvom "alle vi teenagere i ånden trækker på næsen af hans overflades synlige alderstegn". Også Ekstra Bladet var forført: "Det er Bond-tid, det er underholdning, det er skideskønt", lød det i en femstjernet anmeldelse under rubrikken Bare Bond

Ti minutter Fleming

Den senere TV-A journalist Klaus Bundgård Povlsen skrev i Politiken, at der var nok af spænding i Octopussy, trods kun ti minutter var baseret på Flemings fortælling.

Ironisk hyldest til feminismen

Jyllands-Posten fremhævede instruktør John Glens behagelige, afslappede tone. Og at den konsekvente macho-serie formåede at lave en selvironisk hyldest til feminismen ved at lade Octopussys gymnastiske piger hjælpe Bond i det sidste store opgør med skurken Kamal Kahn,

Optimistisk budskab

Land og Folk betegnede Octopussy som "en programmeret film", der spillede på vold, sex og dagdrømme, men så dog noget optimistisk i, at filmen ikke fremstillede sovjetisk fredspolitik som en løgn. Den onde General Orlov var trods alt ikke bakket op af hele Sovjetunionen i sit forsøg på at sprænge en atombombe i Vesttyskland.

Vild jubel over Tarzan-hyl

"Bond er ikke bare go' - han er bedre", skrev Horsens Folkeblad, og noterede at "et Tarzan-hyl midt i det hele vakte vild jubel". De små, skæve hilsner til andre film-serier, som da 007 svingede sig i lianerne i en jungle i Indien, gled godt ned hos et dansk publikum i 1983.

Ikke ophidsende

Også i Berlingske Tidende blev Octopussys tempo og mange stunts rost - ikke mindst fordi de reducerede Roger Moore til en rekvisit i spillet. Til gengæld fandt anmelderen hverken Maud Adams eller Kristina Wayborn ophidsende.

Moore klarer en til

Politiken mente også at Roger Moore var en træmand, men spåede at han nok også ville klare den 14'ende mission. Genoplivet af Octopussys bevidste lethed og slagfærdighed, der gjorde den til en af seriens mest morsomme film.

Imponerede i Kolding

"Et overflødighedshorn af action ....et orgie i hittepåsomhed hvad angår utrolige stunts og effekter", lød anmeldelsen fra Kolding Folkeblad, der fik byttet om på et billede fra Manden med den gyldne pistol og Octopussy, da de ville illustrere, at Maud Adams var med begge steder.

Samlede børn, unge og ældre

Latterbrølene ved premieren i Scala i Holstebro var også så markante, at Holstebro Dagblad konstaterede, at ingen gik skuffede fra Octopussy. 500 børn, unge og ældre havde været på plads ved første visning, og der var kun få ledige til den sene forestilling på mandags-premieren, skev avisen.

Hilsen til Hovsa-missilet

Selvom pressemeddelelsen fra UIP havde skrevet "at Danmark som sædvanlig var hurtig med premieren" kom Octopussy først ud i provinsbyerne i løbet af efteråret 1983. Midtjyllands Avis betegnede filmen som "En humør-missil", en lille ironisk hilsen til det såkaldte "Hovsa-missil", der ved et uheld var blevet affyret fra Fregatten Peder Skram den 6. september 1982, og som havde destrueret to sommerhuse ved Lumsås i Nordvestsjælland.

Danmark på kortet

Hvor udsat Danmark var i Genral Orlovs forsøg på at invadere vesten, kunne danskerne med særlig interesse se i Octopussy.

Landet optrådte på produktionsdesigneren Peter Hunts store kort i det sovjetrussiske møderum i Moskva. Propertionerne var imidlertid noget forvrængede, da Danmark så større ud end på virkelighedens kort. Men det var immervæk første gang, at nationen som sådan var med i en Bond-film - og ved Danmarks-premieren i Bio Trio i Albertslunds City 2, mandag den 15. august kl. 21. udløste det klapsalver ...

Moore som tegneseriehelt

Da Octopussy ikke ville blive frigivet på video før i slutningen af 1983 var der kun en vej, hvis fans ville genopleve filmen uden at gå i biografen. Man måtte have fat i tegneserie-udgaven.

På 44 af albummets 52 sider fortalte tegneren Frederico Maidgan og den engelske skribent Jack Sutter hele filmens historie på farvestrålende striber. Men det officielle album, der var produceret af svenske Semic, og udgivet af Interpresse, havde også to siders tekst om filmen og adskillige farvefotos fra Octopussy.

På et af billederne sås Moore med filmens Fabergé-æg. Det havde danske islæt, at det oprindeligt var den danske prinsesse Dagmar, der i 1885 havde ønsket sig et sådant æg af sin mand, kejser Alaxander den 3. af Rusland, som brugte juveleren Carl Fabergé til at fremstille det.

Herover: Den officielle danske tegneserieversion af Octopussy. Det blev sidste gang, man forsøgte at udgive en dansk Bond-tegneserie , baseret på en af filmene. Videospil var langsomt ved at vinde ind på markedet istedet. Fotoscan: Bond-bloggen.dk

Octopussy analyse

Interpresses andet nummer af den relancerede James Bond tegneserie var også værd at samle. Nok havde manden på forsiden ingen lighed med Roger Moore, men alt inde i bladet handlede om Octopussy. Nummeret med historien om Slavehandlerne var på gaden den 16. august 1983 - dagen efter Damarks-premieren på Octopussy. Mange fans blev klædt på til filmen via Nicolas Barbanos grundige anmeldelse, der strakte sig over syv sider.

Nicolas Barbanos analyse af Octopussy fik (00)7 sider i James Bond tegneserie-bladet, der udkom dagen efter Octopussys danske premiere i august 1983. Fotoscan: @Bond-bloggen.dk

007 solgte over 700.000 billetter

I Årets bedste film 1983 gjorde filmårbogen status. Octopussy var med 727.393 solgte billetter blevet en af årets største biografsucceser i Danmark. Også selvom hverken filmmagerne, eller Roger Moore tog rollen ligeså seriøst som i Sean Connerys første tid.

Det var også mindre end hvad forgængeren For Your Eyes Only havde solgt i Danmark i 1981, men dog mere end Moonraker. Begge film fortsatte dog med at genere penge. Både i biograf-kavalkader og på videomarkedet, hvor Moonraker og For Your Eyes Only hørte til nogle af de mest udlejede film i 1983.

Dobbelt-Bond

Ni dage før Octopussy fik dansk premiere bragte B.T. en kort historie om årets anden store Bond-film. Avisen skrev, at Never Say Never Again havde haft premiere i USA, hvilket bare ikke var rigtigt - der var tale om en testvisning før verdens-premieren i oktober 1983. Men Sean Connery havde udtalt, at han og Roger Moore såmænd gerne lavede en fælles 007-film, hvis de kunne få en producer med på idéen. Foreløbig kunne den for mange "rigtige" Bond vise, at han som 53-årig så ud til at være i fin form. iført badebukser, og med Kim Basinger i sin favn.

Bond-mania anno 1983

Helt samme form som i Agent 007 i ilden var Connery dog af gode grunde ikke. Filmen, der havde sat verden i Bond-brand i 1965 var den sidste i serien, der blev udsendt fra Metronome og B.Ts videoklub. Den kunne lejes fra fredag den 16. december 1983, og var på mange videokanaler, da DR lørdag den 17. december kl. 21.15 blændede op for agent-filmen Manden fra U.N.C.L.E vender tilbage med Robert Waughn i et comeback som Napoleon Solo fra den serie, som Bond-mania havde inspireret i 1960erne.

Comeback til den glemte 007

Med Octopussy på lærredet i provinsen og Never Say Never Again sat til en Danmarks-premiere i januar 1984, var det kun passende, at den hidtil så oversete og glemte Bond - George Lazenby - også pludselig skulle få et comeback. Australierens navn havde været oppe og vende i Box 007, hvor en læser spurgte hvad manden i grunden lavede?

Herunder: George Lazenby viste pludelig ansigtet på dansk tv i 1983, hvor DR sendte Manden fra U.N.C.L.E. vender tilbage, lørdag den 17. december.

Legendariske J.B.

I Manden fra U.N.C.L.E vender tilbage sad Lazenby bag rattet i en sølvgrå Aston Martin, og hjalp Napoleon Solo gennem en biljagt i Las Vegas, som den legendariske agent J.B. "Det er ligesom i Hendes majestæts hemmelige tjeneste", udbrød Solos kvindelige passager ved synet af Lazenby. Det var dog hverkens Lazenbys originale olivengrønne Aston Martin DBS fra 1969, eller Connerys berømte DB-5, der blev brugt i scenen. Men Lazenby skrev sig med den cameo pludselig ind i en ny generations bevidsthed.

Fanclub på dansk

Alligevel var George Lazenby ikke med i det medlemstilbud, som den første danske James Bond fanclub udlovede. Clubben var stiftet af Peter Jensen fra Odense, der lovede sine medlemmer to farvebilleder, et af Sean Connery og et af Roger Moore, aktuelle nyhedsbreve og ikke mindst medlemsbladet 007, hvis man meldte sig ind for 50 kroner.

Efter 21 år på film havde James Bond omsider fået en organiseret dansk fan-base.

Moore indtog forsiden

I årets sidste udgave af James Bond tegneserien var der imidlertid sket et en udvikling. Hvor Bond på 1960erne og 1970ernes forsider havde haft Sean Connerys lighed var det nu Roger Moore, der var afbildet på coveret. Og det til trods for at man inde i bladet kunne man finde en række nye billeder fra den kommende 007-film, Never Say Never Again med Sean Connery i hovedrollen.

1984

- Sean Connery tilbage

Connery i dansk tv

"Den første Bond-film, som jeg så var Agent 007 jages. Jeg husker, hvor smukke kvinderne var, og at jeg tænkte, at de var betydeligt ældre end end jeg. Nu har jeg set Never Say Never Again, og jeg tænker det samme - blot at kvinderne nu er betydeligt yngre end jeg. Siger det noget om mænd og kvinders rolle i samfundet?"

Lone Kühlmann fra TV-Avisen åbnede sit interview med Sean Connery med det spørgsmål. Det var første gang, skotten medvirkede i et interview på dansk tv, og DR havde timet det til selve premiere-weekenden på Never Say Never Again i Danmark, den 20. januar 1984.

Kühlmann i falset

Trommeskindene, der annoncerede Sean Connerys store 007-comeback var ellers blevet slået på med tiltagende volumen, siden oktober 1983. Never Say Never Again havde verdenspremiere den 7. oktober 1983 i USA, og åbnede i England den 14. december.

Danske ugebladsreportere blev inviteret til Monaco, hvor velgørenhedspremieren blev afviklet. Dem kom der farverige reportager ud af. Men til den danske premiere var meget af pr-krudtet brændt af i spalterne, uden at et betalende dansk publikum endnu havde haft lejlighed til at se filmen. TV-AVISENs interview med manden selv var derfor et gedigent scoop.

Connery talte om hvordan han havde overvejet at spille rollen uden sin toupé, og om hvordan hans eget udseende havde hjulpet ham igennem til sine første roller. Da den 53-årige superstar begyndte at tale om sex, gik en tydeligt betaget Kühlmanns stemme helt op i falset ...

Se klippet fra DR herunder:

Connery i kamp med sig selv

Den danske presse fik også først lejlighed til at se Never Say Never Again den 16. januar 1984 kl. 11.00 i Imperial.

Fem biografer i Storkøbenhavn og sytten i provisen (!) spillede den. Med Axel Strøbye og Hanne Borchenius i en stram tango på den røde løber i Imperial åbnede filmen med galla-premiere den 20. januar 1984. Filmen blev på Imperials lærred indtil den 1. marts 1984, men Palads kørte den videre indtil den 30. august 1984.

Det betød at Sean Connery anno 1984 i perioden kom til at konkurrere direkte med sig selv, som Bond anno 1960 og 1971, idet Palads Teatrets årlige Bond-kavalkade også kørte videre. Som det fremgår af følgende program i Palads 1984 lå Never Say Never Agains danske premiere direkte overfor repremieren på Roger Moores Lev og Lad dø.

Agent 007 - Mission: Drab 20.2.-26.2. + 21.5.-27.5. + 13.8.-19.8., 17.12.-23.12.1984
Agent 007 jages 27.2.-4.3. + 28.5.-3.6. +20.8.-26.8. + 26.12.-30.12.1984
Agent 007 contra Goldfinger: 5.3.-11.3. + 4.6.-10.6.1984
Agent 007 i ilden 12.3.-18.3. + 11.6.-17.6.1984
Du lever kun to gange 19.3.-25.3.+ 18.6.-24.6.1984
I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste 2.1.-8.1. + 26.3.-2.4.+ 25.6.-1.7.1984
Diamanter varer evigt 9.1.-15.1. + 2.4.-8.4.+ 2.7.-8.7.1984
Lev og lad dø 16.1-22.1. + 9.4.-15.4. + 9.7.-15.7.1984
Manden med den gyldne pistol fra 23.1.-29.1. + 16.4.-19.4. + 16.7. -22.7.1984
Spionen der elskede mig fra 30.1.-5.2. + 23.4.-29.4.+ 23.7.-29.7.1984
Moonraker 6.2.-12.2. + 30.4.-6.4. + 30.7.-5.8.1984.
For Your Eyes Only 13.2.-19.2. + 7.5.-13.5. + 6.8.-12.8.1984
Octopussy fra 14.5.-20.5.1984.

Glædede sig til gensyn

Eftersom mange ikke havde set Never Say Never Again blev forhåndsomtalerne baseret på, hvad de amerikanske og engelske aviser havde skrevet. Navnlig Sean Connery så flere frem til at skulle gense som Bond, fremgik det af artiklerne i Politiken og Weekend-avisen, herunder t.h..

Hvem foretrak publikum?

Reaktionen fra publikum optog også Aktuel Reportage, der spurgte i en biograffoyer, hvilken 007 stjerne, der rangerede højest hos publikum anno 1984. "Selv i biografen raser Bond-krigen ... vi forlod skyndsomst foyeren, inden de forskellige fans kom op og slås", lod det i reportagen, der antydede en overvægt af Connery tilhængere.

Rapport hyldede Connery

"Når vi ser Sean Connery i aktion, ryster vi hovedet af folk, der vil drømme om at lade ham spille andet end commander Bond", skrev Filmrapport i deres stort opsatte foromtale af Never Say Never Again. Som så mange fungerede den som glorificeret pr for den originale 007 på Roger Moores bekostning.

Brandauer fremhævet

Applausen gjaldede også i Politiken, der dårligt vidste om de skulle fremhæve Connery eller filmens skurk, spillet af østrigske Klaus Maria Brandauer for bedste præstation. Eneste anke var spilletiden på to timer og fjorten minutter.

Ken Adam for dyr til fattigfirserne

Information savnede Ken Adams kulisser "der nok er for dyre til fattigfirserne", og at Sean Connery indimellem virkede lidt fraværende, men fandt ham bedre end "den livløse dressman Roger Moore". Kalundborg Folkeblad nød, at der trods Connerys alder ikke var pillet ved myten om, at han stadig kunne redde hele verden, mens Herning Folkeblad ikke fandt meget nyt i suppen. Bortset fra grå hår.

Åndenød og hængevom

"Never Say Never Again kunne have været bedre, hvis Connery havde spillet Bond med åndenød, hængevom og briller", skrev Ekstra Bladet - men indrømmede, at det var skægt og hyggeligt at se ham tilbage som en garvet veteran. Særligt kamera-arbejdet af Douglas Slocombe fremhævede avisen, som værende ligeså godt "som det han lavede i Nærkontakt af tredje grad" - en film, der blev fotograferet af Vilmos Zsigmond ...

Bond ikke for børn

"Børn under 12 skal ikke slæbes i biografen til denne film", advarede Land og Folk, der ellers mente, at Connery var i særdeles veloplagt form i Never Say Never Again, hvor han beviser at Bond naturligvis også kan danse tango.

Vittig perle

Fyns Stifttidende mente ikke, at man behøvede være gemmalog for at se, at en Bond-film med Sean Connery er en ædelsten i forhold til én med Roger Moore. Men avisen fremhævede også resten af skuespillerne for glimrende præstationer. Også Jyllands-Posten var af den holdning, at det vittige niveau med Connery var blevet hævet.

Velsignet af Kim Schumacher

Speed-snakkeren Kim Schumacher gav også filmen sin velsignelse - og blåstemplede den dermed for hele den unge genration, der i 1980erne lyttede til hans stemme mindst en gang om ugen på P3.

I Amtsavisen Randers satte man spørgsmålstegn ved om Connerys tilbagevendende Bond stadig var mandschauvinist. "Ofte er det jo damerne der jagter ham", skrev avisen og fremhævede, at historien om farlige atomvåben i de forkerte hænder nok var fiktion, men at truslen i den nyopblussede koldkrig i 1984 såmænd godt kunne lure om hjørnet.

Hyggelig mandschauvinist

Århus Stifttidende var ikke i tvivl om, at Connery stadig var grænseløst mandshavinistisk, men at man kunne holde det ud på grund af hans gammeldags, hyggelige facon med megen selvdistance. Jydske Tidende i Kolding fandt også Connery charmerende, men mente ikke at Never Say Never Again skilte sig meget ud fra tidens øvrige aktion-film, og foreslog, at Connery at sagde at, nok nu var nok.

Savnede Octopussy

"Sandt at sige er det nu pludselig Roger Moore og de virkelig højtflyvende, lavtrammende løjer fra f.eks. Octopussy, anmelderen er kommet til at savne", skrev B.T. Som en af de få, mente avisen at Connery var vokset fra rollen, men tildelte alligevel Never Say Never Again 4 stjerner - det samme som avisen gav Moores seneste 007-film.

Solgte mindre end Moore

De få negative kommentarer afspejlede den diversitet, der medio 1980erne havde bredt sig i fankredse. Ældre anmeldere synes at favorisere Connery, men Moore havde sikret sig sin yngre fanbase.
I Danmark gik Never Say Never Again ikke nær så godt som Octopussy. Den solgte 577.408 billetter - mere end årets største konkurrent, Indiana Jones og templets forbandelse med 516.757 solgte adgangstegn. Men stadig små 200.00 mindre end Octopussy, og næsten et fald på 300.000 i forhold til Moores Moonraker og For Your Eyes Only. Videoens indmarch kan have påvirket salget. Never Say Never Again blev da også sendt ud på Metronome - i stereo - endnu før filmen havde spillet færdig i provinsbiograferne.

Herunder: Videoreklame for udgivelsen af Never Say Never Again, der udkom i foråret 1984. Fotoscan@Bond-bloggen,dk

Vil filmen blive en outsider?

På grund af deadlines kom James Bond bladet også lidt på bagkant med deres omtale af Never Say Never Again.

Bladet udkom med nr 4. den 21. februar 1984. En Roger Moore look-a-like prydede coveret. Men en måned efter, at filmen var i biograferne kunne Nicolas Barbano kun lave en generel orientering om Never Say Never Again. Ét spørgsmål lod han dog stå, nemlig om Never Say Never Again i fremtiden ville placere sig som en mærkværdig outsider a la Feldmans Casino Royale fra 1967. Fordi den var lavet af andre producenter end Team Broccoli. Eller om den ville blive den bedste Bond af dem alle.

Anmeldt over to numre

Den detaljerede gennemgang af Never Say Never Again måtte fans vente indtil den 15. maj 1984 med at læse. Men så foldede James Bond bladet også Barbanos lidt lunkne anmeldelse ud over to numre. Sidste halvdel kunne læses i nummer 6, der udkom den 21. august 1984. Men forsiderne på Bond-tegneserien gjorde absolut intet for at fortælle om den omfattende Bond-artikel i bladene, der i løbet af tre måneder også steg fra 7,95 til 8,45. kr. Og på begge forsider var det ikke Connery, men Roger Moores lighed, der solgte James Bonds image.

Herunder: James Bond bladet nr. 5 og 6 fra 1984 med Moores lighed på forsiden. Historierne Likvider Bond og Den hvide død var nytegnede historier. Foto: Faraos cigarer.

Moore for syvende gang

Fire dage før Bond-bladet udkom blev det slået fast, at mandens image på film stadigvæk ville blive fremstillet af Roger Moore.

Fredag den 17. august 1984 tonede manden selv frem i hvid smoking i B.T. på Chantilly-slottet ved Paris, hvor A view to a kill skulle indspilles.

Octopussys sluttekster havde annonceret titlen som Ian Fleming havde skrevet den i sin novelle. Men "From" var af uklare årsager blevet droppet fra filmens titel.

Goodbye Bond-blad

Mens Moore gik igang med sin syvende 007-film steg interessen for George Lazenby i Bond-bladets Box 007.

Måske mandens cameo i Manden fra U.N.C.L.E vender tilbage i december 1983 havde pirret den, måske Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjenstes videoudgivelse havde fået nogle til at fatte interesse for denne, stadig forholdsvis ukendte Bond. I al fald opfordrede læsere redaktionen til at lave et portræt af australieren. Det blev det sidste ønske, fans fik opfyldt.

Den 20. november 1984 udkom James Bond tegneserien for sidste gang. På grund af svigtende salgstal gik bladet ind, efter at Bond-fans ellers troligt havde støttet det siden 1965. Havde James Bond virkelig mødt sin match - i Danmark?

Afsked med Connerys 007

Filmårbogen 1984 gjorde den vanlige status ved juletid, hvor Never Say Never Again blev omtalt på en side. Nicolas Barbano var også her anmelderen, og han tog afsked med Connerys inkarnation af Flemings helt med den salut, at han altid vil være mere Bond end Roger Moore.

Ian Flemings Bond tilbage

Aschehoug var enig. Sean Connery - i den ikoniske unge positur med luftpistolen lagt til kinden - prydede igen forsiden (tegnet af John Ovesen) på de nyudgivelser af Ian Flemings gamle Bond-romaner, som forlaget udgav i 1984.

Herunder: Ascehoug udsendte "den rigtige James Bond" alias Ian Flemings version i 1984. Fotoscans herunder fra Bond-bloggen.dks samling.

Kun fire titler

Det var første gang, siden 1960erne, at et nyt publikum kunne læse de originale historier, der havde dannet filmmateriale for de første 007-klassikere. Det var der bare ikke mange nye læsere, der havde lyst til. Derfor blev det kun til fire titler: Casino Royale, Dr. No (stavet ligesom filmens titel) Med russisk kærlighed (der ellers altid havde heddet Agent 007 jages på dansk) og Du lever kun to gange.

1985

- Grace Jones indtager København

Fans måtte i Fantask

Medio 1980erne måtte nyheder om Bond findes i den officielle 007-fanclub, JBFCD.

Var man ikke medlem, kunne enkelte eksemplarer af nummeret findes i forretningen Fantask i det indre København. Det var også noget nær eneste butik, der i Danmark hjemtog udenlandske blade og filmmagasiner, såsom det engelske Bondage.

Herunder: Et eksemplar af det første officielle danske fanclub blad. Købt for 15. kroner i Fantask i København.

DET DANSKE 007 FAN BLAD
Herunder: Et udsnit af de Fan-blade som blev udgivet fra den første officielle danske fanclub. Sidste nummer udkom i maj 1985, og lagde op til den forstående premiere på Roger Moores sidste film som James Bond fra Eon Productions: A view to a kill - Agent 007 i skudlinjen. Fotoscan: Jesper Antvorskov, danske James Bond Fans.

Grace Jones mod 007

I dagspressen blev Bond efterhånden opfattet som anakronistisk underholdning. Men Politiken holdt sig ikke tilbage, da avisen den 4. marts 1985, brugte et billede af en nøgen, indhegnet Grace Jones til at illustrere, hvilken panter, der ville vente Roger Moores Bond i A view to a kill.

Filmens titel var blevet forkortet i forhold til Flemings roman From a view to kill.

7-7 mellem Connery og Moore

Premieren på A view to a kill blev også en lang venten for danske Bond-fans. Filmen fik verdenspremiere 22. maj 1985 i USA, men kom først ud den 12. juni i England. Alligevel skulle danskerne vente helt til august 1985 før filmen kom til Danmark.

Sværere blev ventetiden ikke af, at Berlingske Tidende berettede om stunt-scener i verdensklasse i en optaktshistorie, der udkom den 16. juni 1985. Om Moore ville fortsætte i rollen var mere tvivlsomt. Nu den stod 7-7 mellem ham og Connerys 007.

Bonds ord gengivet af Kim Schumacher

Interessen for at se den 14'ende Broccoli producerede Bond-film var stor i Danmark.

Allerede 27. juni 1985 kl. 11.00 blev den første kopi kørt i Imperial for udvalgte filmjournalister.

A view to a kill, der fik den danske titel Agent 007 i skudlinjen, skulle først have premiere den 9. august 1985 i Danmark. Den første version måtte derfor vises uden undertekster. Oversættelsen stod speedsnakeren Kim Schumacher for. Måske i et forsøg på at få James Bond til at lyde mere ungdommelig. Ved premieren to måneder efter i Imperial brød folk da også ud i applaus, da radio-stemmens navn tonede frem i Maurice Binders fortekster.

Duran Duran med dansk model

Kim Schumacher skulle - senere på sommeren - vise den musik-video af Duran Duran, der måske mere end noget andet solgte A view to a kill. Det kunne ikke have været bedre dansk reklame for Bond, at bandets guitarist Andy Taylor dannede par med den 19årige, danske århus-model, Renée Toft Simonsen.

Da de ved gallapremieren på A view to a kill i London ankom sammen, stjal Toft Simonsen forsiden fra selv prinsesse Diana på BILLED-BLADET, og fik Se og Hør til at lave et opslag fra premierens afterparty, hvor den danske stjernemodel hang ud med Bonds Boy-band.

Herunder: BILLED-BLADET og Se og Hør flød over af reportager om Andy Taylor og Renée Toft Simonsens deltagelse i A view to a kills premiere i 1985. Det hjalp kun på glamouren, at også prinsesse Diana var repræsenteret og hilste på DURAN DURAN i London.

Duran Durans video

Duran Durans video blev vist på DR den 22. juli 1985 i udsendelsen Nitennioghalvfems.

Værten Kim Schumacher havde fået Roger Moore til at introducere programmet, og to af de populære bandmedlemmer til at fortælle en historie om, at de havde lært speedsnakkeren at steppe. Med det morsomme oplæg dansede alle ind i pr-ilden.

Herunder: Screengrabs fra Nitennioghalvfems fra DR. Udsendelsen kan findes på DRs Bonanza her

Moore i den varme stol

Inspireret af tv-portrætter som DRs Her er dit liv havde man på BILLED-BLADET indført en såkaldt Rød Stol. Den lod diverse berømtheder sig interviewe i. Ugen efter Agent 007 i skudlinjen havde haft verdenspremiere kunne bladet præsentere et stort scoop.

Roger Moore havde sat sig i stolen for på et hotel i London, at fortælle om sig selv. sit liv og den Bond-rolle, som han nu muligvis havde spillet for syvende og sidste gang.

Tre journalister, en sekretær og en fotograf kom hjem fra England med et interview, der strakte sig over seks sider. Da først Moore havde godkendt de billeder, som blev taget af ham under seancen, der blev fotograferet af bladets hoffotograf Ulla Aue.

Bonds badepige i København

Danmark fik ikke besøg af Moore. Men instruktøren bag den 350 millioner kroner dyre film. John Glen kom til København sammen med Fiona Fullerton. Igen og igen måtte hunfortælle, hvordan det var, at dele et jacuzzi med Roger Moore i rollen som KGB-agenten Pola Ivanova.

Historierne blev mere og mere kulørte. Ifølge en af dem havde hun ligefrem været ved at drukne i boblebadet ....

Besøgte Tivoli

Rygterne om, at den næste Bond-film skulle optages i København havde floreret i Århus, men John Glen brugte sit besøg i København på at skyde dem ned. Men han indrømmede, at der skam var nogle særdeles fotogene muligheder. Ikke mindst i det Tivoli, hvor han og Fiona Fullerton indtog deres aftensmad, inden Bond-pigen blev lokket til at skyde (russiske) bjørne til en fotoreportage i BILLED-BLADET.

"Kvinderne er drømmefigurer"

"Hvad kvinderne angår, holder vi fast ved at fremstille de kvinder som James Bond omgiver sig med, som entydigt feminine og sensitive. Vi arbejder med fantasi, og lader James Bond omgive sig med de kvindelige drømmefigurer, som vi mener, det mandelige publikum har", sagde John Glen til Kosmorama. Mens Fiona Fullerton i Berlingske tilføjede, at Roger Moore var "lovley" - men at han måske selv havde fået lyst til at trække sig tilbage efter de hårde hug, han havde fået på grund af sin alder.

Dansk Grace Jones

Københavns erhvervsliv fandt sin egen kommercielle vinkel på A view to a kill. Med en dansk Grace Jones look-a-like som blikfang blev der arrangeret modeshow med Bond-tema i Daels Varehus. Tidens førende kvindetøjs-forhandlere viste varerne frem.
Anført af Charlotte Bircow og hendes Dancing Models, tilsat en Breakfast James Bond, blev der fyret yderligere op under premiere-forventingerne.

Premiere i terrorens skygge

Fredag den 9. august 1985 var en smeltevarm dag i København. Men det forhindrede ikke Imperial biografen i at bugne med mennesker.

Danmarkspremieren på Agent 007 i skudlinjen fandt sted atten dage efter, at Northwest Orient Airlines kontor på hjørnet af Imperial biografen i København var blevet ramt af et bombeangreb, der havde dræbt en og kvæstet 25 mennesker.

Det første terrorangreb på dansk jord vidnede om, at en ny virkelighed var ved at banke på. Lige ved siden af det drømmeteater, der nu skulle køre Roger Moores fantasifulde kamp mod en gal industrifyrste, og hans forsøg på at udslette Silcon Valley.

"Terrorbomber ved Imperial før premiere ... "

"Lad mig tage rattet, James", stod der i vinduet på den udstillingmodel af Range Rovers nyeste vogn, der stod udstillet i biografens foyer.

Her kunne man også købe et eksemplar af det Commodore 64 spil, bygget over filmen, der lancerede James Bond - 007 til computerspils-generationen. Kl. 21. var stemningen i biografen elektrisk. Bond-temaet blev mødt med hujende klapsalver, der kun blev større, da 007 under åbningens skijagt surfede afsted til tonerne af California Girls. Og da DURAN DURANs titelsang satte ind klappede publikum i takt.

For nyslåede Bond-fans blev oplevelsen uforglemmelig.

Computerspil i skudlinjen

For nogle var filmens handling allerede velkendt fra det computerspil, som var blevet sendt ud i juni 1985.

For 229 kroner kunne man påtage sig rollen som 007 i A view to a kill på Commodore 64, Spektrum 48K og Enterprise 64. Ikke alle anmeldere var lige begejstrede. Men det var nyt, at Bond-brandet spredte sig til endnu et voksende medie , der udover filmens soundtrack, kunne være med til at sælge filmen.

Moore i konkurrence med sig selv

Agent 007 i skudlinjen åbnede i Imperial den 9. august og spillede til den 19. september 1985, mens Palads Teatret holdt den på plakaten, indtil den 13. februar 1986. Dermed kom Roger Moores aktuelle Bond-film i 1985 til at spille overfor Lev og lad dø og resten af britens tidligere 007-film, der kørte videre i Palads biografens årskavalkade. Nu også med Sean Connerys Never Say Never Agan som en del af rækken.

I 1985 havde Connerys comeback film endnu ikke fået ry som "uofficiel". Programmet for 007-kavalkaden anno 1985 så således ud:

Agent 007 - Mission: Drab fra 18.3-24.3.+ 17.6.-23.6. + 26.12. 19885-5.1.1986.
Agent 007 jages fra 25.3.-31.3. + 24.6.-30.6.1985.
Agent 007 contra Goldfinger fra 1.1.-6.1. + 1.4.-6.4.+ 1.7.-7.7.1985.
Agent 007 i ilden fra 7.1.-13.1. + 8.4.-14.4. + 8.7.-14.7.1985.
Du lever kun to gange fra 14.1.-20.1. + 15.4.-21.4. + 15.7.-21.7.1985.
I Hendes Majestæts Hemmelige Tjenste fra 21.1.-27.1. + 22.4.-28.4. + 22.7.-28.7.1985 .
Diamanter varer evigt fra 28.1.-3.2. + 29.4.-5.5. + 29.7.-4.8.1985.
Lev og lad dø fra 4.2.-10.2. + 6.5.-12.5. + 5.8.-11.8.1985.
Manden med den gyldne pistol fra 11.2.- 17.2. + 13.5.-19.5.+ 12.8.-18.8.1985.
Spionen der elskede mig fra 18.2.-24.2. + 20.5.-25.5. + 19.8.-25.8.1985 .
Moonraker fra 25.2.-3.3. + 27.5.-2.6. + 26.8.-2.9.1985.
Strengt Fortroligt fra 4.3.-10.3. + 3.6.-9.6. +2.9.-8.9.1985.
Octopussy fra 11.3.-17.3. + 10.6.-16.6. + 9.9.-15.9.1985.
Never Say Never Again fra 16.9.1985-26.9.1985

Blandet kritik

Og så kom film-kritikken. Horsens Folkeblad fandt, at de velkendte temaer stadig virkede i Agent 007 i skudlinjen/A view to a kill - omend det største chok blev udløst af ... en kat.

Sløv bedstefar

I Frederiksborg Amtsavis var man ikke overbevist om, at pigerne ville falde for Roger Moores bedstefar charme, og kedede sig bravt, indtil slutningens aktionoptrin på Golden Gate broen i San Fransisco.

Bond kender sit værd

I Midtjyllands Avis kunne man til gengæld ikke se, at alderen trykkede. "Bond er en gentleman, han har greb om tingene, han kender sit eget værd og er alligevel selvironisk. Hvor mange kan sige det om sig selv idag?", spurgte avisen, der hverken anså Roger Moore, eller Bond-karakteren som en anakronisme.

Ucharmerende grimrian

"Flot, farlig og sjov", opsummerede Kolding Folkeblad filmen. Information mente dog, at skuespillerne var sløve mellem de store aktionscener, bortset fra Grace Jones, som var "den heltinde Bond har ventet på siden Ursula Andress".

Det sidste var Jyllands-Posten lodret uenig i. "Grace Jones er en ucharmerende grimrian", skrev avisen og kaldte Agent 007 i skudlinjen "middelmådig". Helsingør Dagblad mente heller ikke, at Bond levede op til sin egen store tradition. "Christopher Walken ligner en glad familiefar, når han forsøger at grine ondt", lød dommen.

"Vi kan lide ham - trods rynkerne"

"Alle de kendte numre er brugt før og virker en anelse skuffende, men det er ikke det samme som, at filmen er dårlig. Den er bare en anelse rutinepræget", lød dommen i Ekstra Bladet, der gav fire stjerner.
B.T. gav fem stjerner med begrundelsen: "Tempoet skrues stadig op ... og vi kan lide ham, selvom rynkerne begynder at melde sig", lød det om Roger Moore.

Ikke fuldt hus i to sale

"Roger Moore nærmer sig alderen, hvor de fleste lader sig pensionere. Så er det ikke toværdigt, at han springer rundt som en gazelle og nedlægger damer på stribe", harcelrede Flensborg Avis om den 57-årige Moore. Anmelderen mente, at Agent 007 i skudlinjen havde stjålet sine aktionoptrin fra andre film - uden at det gjorde noget. Dog kunne filmen ikke trække fuldt hus i to sale i Flensborg efter klokken 23 ...

Ring til Balling

"Det er ikke for denne film James Bond bliver husket", mente Sjællands Tidende og opfordrede Bond-magerne til at kontakte Erik Balling, der havde udvist flere idéer med sine film om Olsen-banden.

"Selvom A view to a kill må være den dårligste Bond-film er der ingen grund til at tro, at folk ikke vil se den", skrev Weekendavisen, mens Kristligt dagblad var noget mere tilgivende: "Roger Moore udviser al den underfundige ironi og ironiske charme, som han har tilført rollen".

Skandinaviske au-pair piger

"Tanya Roberts og de andre Bond-piger ser ud som om de er blevet engageret efter en annonce for skandinaviske au pair piger", skrev Politiken for hvem Christopher Walken var både bleg og mekanisk. Mere medvind fik filmen i Vejle Amts Folkeblad, der mente, at det hele var god gas. Også selvom Roger Moore ikke undgik en vis alderskritik.

Varede helt til juledagene

"Her er ikke på nogen måde tale om en milepæl i filmhistorien, men klar uforpligtigende underholdning", mente Ringkjøbing Amts Avis, der betegnede Agent 007 i skudlinjen for et "Action mesterstykke". At provinsbyerne visse steder måtte vente til 27. december 1985 med at få filmen på lærredet vidnede om, at tempoet i Agent 007 i skudlinjen gik væsentligt hurtigere end den daværende danske film-distribution.

Musik og computerspil

J søndags-aktuelt to dage efter Danmarks-premieren på Agent 007 i skudlinjen i august 1985, kunne man vinde Duran Durans hit-musik og computerspillet fra Domark, som var bygget over filmen. Man skulle bare svare på om en vis George Lazenby nogensinde havde været med i en Bond-film? Så langt fra meningmands bevidsthed lå den australske Bond altså stadig i 1985.

Herover: Historien om, at København skulle danne ramme om den næste James Bond film nægtede at dø. Den 11. september 1985 skrev B.T. nyheden - dennegang bekræftet af instruktør John Glen. Han mente, at København var mere egent end eksempelvis Wien. En udtalelse, der to år senere kunne have været interessant at forholde Glen, idet næste Bond-pressemøde blev afholdt i den østrigske hovedstad ....

Grace Jones og Glaargaard

To måneder efter den danske premiere på Agent 007 i skudlinjen - og mere end fire måneder efter verdenspremieren - fandt DR ud af, at man havde lavet en reportage fra begivenheden i London. Den blev programsat til skolernes efterårsferie, 15. oktober 1985.

Programmet var en ren gave for filmselskabet UIP. Både Roger Moore, Albert R. Broccoli, John Glen og Grace Jones blev interviewet sammen med DURAN DURAN. Af frygt for at blive beskyldt for at lave reklame havde DR blot holdt programmet tilbage.

Ekstra Bladet gav nyhedsfolket i Gyngemosen tørt på, men mindede også om, at de selv havde haft en sjov historie om Grace Jones liggende. Bladets underholdningsnestor Rud Koefoed havde nemlig engang haft Grace Jones en tur på diskotek i København, hvor hun bl.a. havde fået en sving-om med skuespilleren og natteravnen Poul Glargaard, dengang bedst kendt som Severinsen i DRs TV-julekalender, Jul i Gammelby.

Herunder: Filmårbogen 1985 markerede også Agent 007 i skudlinjen. Nicolas Barbano, der nu ikke længere kunne underholde fans i det lukkede James Bond blad, skrev sin kritik på en side, mens Moore selv prydede bagsiden af bogen fra Carlsens forlag.

1986

- Enter og exit Pierce Brosnan

57-årige Moore gav Rambo baghjul

På spørgsmålet om A view to a kill ville være hans sidste Bond-film, havde Roger Moore svaret BILLED-BLADET under et stort interview i bladets Røde Stol i 1985, at "det var et glimrende spørgsmål. Jeg har ikke besluttet mig. Måske fordi ingen har spurgt mig".

Økonomisk var succes-raten på Moores sidste Bond film i Danmark ganske udmærket. Agent 007 i skudlinjen solgte 620.460 billetter. I aktion-genren blev det kun slået på stregen af Eddie Murpheys Frækkere end politiet tillader med 638.944 billetter, mens muskelbøffen Sylvester Stallones hypede Rambo - First Blood part 2. lå længere nede i feltet med 451.252 solgte adgangstegn. Men i forhold til Moores seneste Bond-film var salgstallet dalende.

Til gengæld blev der tjent gode penge på Bond-filmene i landets mange videobutikker. For at give den et boost relancerede man tilmed nogle af titlerne med nye forsider.

Herunder: Et udvalg af VHS båndende med Bond-film fra Warner Home Video med nye forsider, der ramte videohylderne i 1986. Foto: FORUM-UNCUT.DK

Nye video udgivelser

Genudgivelsen af James Bond filmene på VHS fra Warner Home Video forsynede Agent oo7 jages, Agent 007 contra Goldfinger, Agent 007 i ilden, Du lever kun to gange og Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste med nye covers.
Navnlig sidstnævnte vakte opsigt, da forsiden kastede lys over George Lazenbys ansigt, og gengav ham i en positur, der mindede om Sean Connery og Roger Moores.

To Connery-film ud af kavalkaden

På det store lærred begyndte videoens gennembrud dog ligeså langsomt, at kunne mærkes på fremmødet til Palads Teatrets James Bond kavalkade.

Mens Agent 007 jages blev genudgivet på video med helt nyt cover, udgik filmen af kavalkaden i 1986.

Bond-filmene spillede i 1986 også kun én gang af en uges varighed, Octopussy kun tre dage, mens Connerys Never Say Never Again slet ikke blev vist. Agent 007 i skudlinjen indgik heller ikke i kavalkaden, men spillede dog i Palads indtil den 13. februar 1986, hvorpå også den overgik til video-distributionen. Skulle man fange 007 på det store lærred i København i 1986, så programmet for kavalkaden sådan ud:

Agent 007 - Mission: Drab fra 26.12.1985 -5.1.1986
Agent 007 contra Goldfinger fra 6.1.-12.1.1986
Agent 007 i ilden fra 13.1.-19.1.1986
Du lever kun to gange fra 20.1.-26.1.1986
I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste fra 27.1.1-2.2.1986
Diamanter varer evigt fra 3.2.-9.2.1986
Lev & lad dø fra 10.2.- 16.2.1986
Manden med den gyldne pistol fra 17.2.-23.2.1986
Spionen der elskede mig fra 24.2.-2.3.1986
Moonraker fra 3.3.-9.3.1986
For Your Eyes Only fra 10.3.-16.3.1986
Octopussy fra 17.3.-20.3.1986.

Brosnan på Bond-bolden

Mens danskerne i sommeren 1986 mest orienterede sig mod Mexico, hvor fodbold-landsholdet spillede VM i fodbold, havde Berlingske Tidende et vågent øje på hvem, der fangede Bond-bolden efter Moores bebudede exit.

Dagen før Danmark skulle spille 1/8 dels finale mod Spanien breakede avisen historien om, at Roger Moores afløser var fundet. Når man til august 1986 var klar til at gå igang med 007-filmen The Living Daylights ville James Bonds smoking blive fyldt ud af "det nye navn - Pierce Brosnan", skrev avisen.

Sådan så det da også ud - indtil UIP på Hauchvej i København den 7. august 1986 udsendte denne pressemeddelelse ...

Ingen pr-konference i København

Indskiftningen af Timothy Dalton og udskiftningen af Pierce Brosnan var sket i den 11. time. Men historien om, at Brosnan var blevet fanget i en kontrakt om at fortsætte i tv-serien Remington Steele var ikke den, der blev meldt ud, da Timothy Dalton skulle præsenteres som Eon Productions nye Agent 007. Fra Broccoli lejren lød det tværtimod, at Dalton altid havde været førstevalg.

Selvom optagelserne begyndte i september 1986 var det dog først i oktober 1986, at hovedrolleindehaverne i The Living Daylights, waliske Timothy Dalton og den engelske Maryam d'Abo stillede op til de første officielle PR skud. Det foregik ikke i Danmark, som filmens instruktør John Glen ellers havde bebudet i B.T. den 11. september 1985, men i Wien.

Østrigs hovedstad havde Glen ellers i samme interview ikke set samme fordel i at bruge som Bond-lokation, da København havde langt flere lyse timer at filme i. Men sådan havde Bond-teamet altså deres standpunkter, indtil de indtog nogle nye ...

1987

- Den ny Bond som statsminister ...?

Sidste kavalkade i Palads

Da 1987 markerede Bond-seriens 25 års jubilæm satte Palads Teatret i København for sidste gang deres Bond-kavalkade op.

Siden 1964 havde Bond-filmene kørt hver sommer i den danske hovedstad. Med en uges varighed fik hele Broccoli serien en sidste æresrunde, som kom til at løbe lidt indover Danmarks-premieren på Spioner dør ved daggry, som blev den danske titel på Timothy Daltons 007-debut film. Premieren stod 14. august 1987, og i København kunne man derfor opleve hele tre forskellige udgaver af Ian Flemings gamle figur.

Efter Roger Moores Agent 007 i skudlinjen havde afsluttet Eon-rækken den 6. september 1987 rundede Palads nemlig af med Sean Connerys Never Say Never Again. Den spillede dør om dør med Daltons nye Bond frem til den 17. september 1987.

De sidste skud fra Bonds Walhter PPK i Palads blev affyret efter følgende tidsplan:

Agent 007 - Mission: Drab fra 1.6.-6.6.1987
Agent 007 jages fra 8.6.-14.6.1987
Agent 007 contra Goldfinger fra 15.6.-21.6.1987
Agent 007 i ilden fra 22.6.-28.6.1987.
Du lever kun to gange fra 29.6.-5.7.1987
I Hendes Majestæts Hemmelige Tjenste fra 6.7.-12.7.1987
Diamanter varer evigt fra 13.7.-19.7.1987
Lev og lad dø fra 20.7.-26.7.1987
Manden med den gyldne pistol fra 27.7.-2.8.1987
Spionen der elskede mig fra 3.8.-9.8.1987.
Moonraker fra 10.8.-16.8.1987
Strengt Fortroligt fra 21.8.-27.8.1987.
Octopussy 24.8.-30.8.1987,
Agent 007 i skudlinjen fra 31.8.-6.9.1987
Never Say Never Again fra 7.9.-17.9.1987

Fans lyttede til London

Eftersom The Living Daylights havde verdenspremiere den 29 juni 1987, halvanden måned før filmen skulle præsenteres i Danmark, måtte danske fans igen lytte til pressens korrespondenter i London for at høre hvordan den nye 007 blev modtaget.
Teaserplakaterne af Timothy Dalton hang ganske vist til skue i hovedstadens udgængsskabe. Med teksten, "Den nye Bond lever farligst af alle". Men i 1980erne var AIDS truslen kravlet ind under dynerne, som en Dr. No edderkop. Derfor ville det ikke være i sengen, at 007 risikerede noget, konstaterede Information.

Savnede lidt humor

Politiken citerede The Times, der ved den britiske verdenspremiere i London havde haft det så varmt, at de kunne se svedperlerne glimte som champagne-dråber på gæster som Dollars-stjernen Joan Collins og prins Charles og Lady Diana. Det forlød, at briterne var godt tilfredse, selvom den ny 007 var alvorlig, og nogle savnede lidt humor.

AIDS frygt i fiktionen

Politiken hang sig i, at der kun var en pige til 007 i The Living Daylights. Man mente, det skyldtes AIDS-frygten og citerede Bond-filmens manuskriptforfatter Richard Maibaum for at sige, at "det heller ikke kunne nytte noget, at lade den realistiske sex-frygt fra den virkelige verden ude af Bond-filmene".

Carlsberg i Bond - igen

De forenede danske bryggerier mente heller ikke, at Bond skulle tage nogen unødige chancer - navnlig ikke når det kom til hans øl.

Sådan kom sloganet i al fald til at lyde på den internationale kampagne, der igen bragte Carlsberg ind i Bond-universet. Sidst de sås i Eons produktioner var i Agent 007 contra Goldfinger i 1964. Det berømte logo lyste bag Bond i en dramatisk scene i Praterparken i Wien, hvor den britiske agent Saunders blev dræbt i en glasskydedør. Men det kunne også ses på reklamemåtterne på bardisken, som Ekstra Bladet illustrerede i en historie om samarbejdet. (Billedet, nederst til højre)

I Flemings novelle havde James Bond også drukket øl. Men eftersom den foregik i Berlin havde han valgt en Löwenbrau vom Fass.

Herunder: Carlsbergs logo modtog en klapsavle, da det tonede frem ved premiere-forevisningen af Spioner dør ved daggry i Imperial den 14. august 1987. I filmen drikker Bond dog ikke den danske øl. Foto: James Bond lifestyle.

Miss Moneypenny i København

For at få det nye Bond-image til at glide bedst muligt ned rejste instruktør John Glen igen til København. Så kunne han forklare tankerne bag det ændrede image og den mere monogame Bond. Til Berlingske Tidende sagde han, at det ikke skyldtes AIDS-frygt, mere at man havde valgt at følge Flemings beskrivelse af 007 som en livstræt agent.

Det fri Aktuelt og Ekstra Bladet var også forbi hotel Sheraton for at hilse på Glen og den ny Miss Moneypenny. Efter fjorten film var Lois Maxwells trofaste sekretær blevet udskiftet med Caroline Bliss, en 25-årig britisk skuespillerinde, der havde spillet lady Diana i tv-serien Charles and Diana - a Royal love story. På et fotoshoot ved søerne i København var det op til dem, at sælge Timothy Daltons Bond.

Bissen og Bond

I DRs fredagsunderholdsningsprogram Under uret kunne danske seere komme lidt tættere på både Dalton og d'Abo.

Værten Hans Otto Bisgaard rejste til London, og fik et interview, som blev sendt ugen før danmarks-premieren, fredag den 7. august 1987. Her viste man også det første klip fra filmens biljagt, hvor 007 bruger en laserstråle i hjulkapslen til at dele en skoda i to.

"Bissen" forsøgte også at invitere Dalton til Kronborg for at medvirke i de årlige Shakespeare opsætninger. Hvad den muntre tv-stjerne så end havde med dem at gøre ...

Herunder: Screengrabs fra DRs Under Uret , 7. august 1987, hvor Hans Otto Bisgaard mødte Timothy Dalton og Maryam d'Abo. Vil man se hele programmet er det tilgængeligt på Bondorama.dk

Humor og højtidelighed

Daltons seriøse tone blev søgt opvejet af hollandske Jeroen Krabbe. Berlingske Tidende mødte skurken fra Spioner dør ved daggry i London, der forklarede, at han ikke spillede den russiske general Koskov som en fæl skurk, da han var bange for at blive sat i bås som bad guy. Istedet udartede interviewet sig til en snak om Stanislawskis method acting. For Bond-entusiaster var der mildest talt kommet en ny højtidelig dimension ind i 007s univers.

For meget

Den megen omtale af den ny James Bond og Spioner dør ved daggry blev til sidst lidt for meget for bladtegneren Nikoline Werdelin.

I Politiken - der selv havde ført an med omtaler og interviews - kreerede hun en vittighedstegning, der satte propertionerne på plads.

B.T. bombarderede med Bond-nyheder

Werdelins spydigheder forhindrede dog ikke B.T. i også at omtale den store James Bond konkurrence, der var løbet af stablen i USA. 59 specialister havde været samlet for at dyste om paratviden om 007, og vinderen var taget hjem med samtlige Bond-film på video. Entusiasten vidste hvilken vej urskiven skulle drejes for at stoppe general Orlovs atombombe i Octopussy.

Premiere-observationer fra række E, 32.

Galla-premieren på Spioner dør ved daggry blev markeret ved, at John Glen og Caroline Bliss skar en kage med form som Karas cello ud i Imperial, mens celebre gæster som tv-værten Jarl Friis Mikkelsen, fodbold-stjernen Klaus Berggreen og skuespillerne Bent Mejding og Allan Olsen fyldte salen. Dagen efter - og med norske AHA's titelsang som elektronisk lydspor i højtalerne - slog Imperial biografen dørene op for et betalende publikum. Det var en trykkende varm fredag den 14. august 1987.
Så sauna-hedt var det i biografsalen, at selv lakridserne smeltede i de knugede hænder ved den udsolgte 2. aftenforestilling. Alligevel var billet-telefonen den mest rødglødende. Så meget, at biografen i al hast fik arrangeret en midnatsforestilling for at svale de hedeste forventninger.

"Bond er ikke længere en figur, men et fænomen, filmen ikke længere film, men den rene rockkoncert"

-B.T. om premieren, 1987.

B.T. berettede om "tordende bifald hvert femte minut", om "lange ekstatiske klapsalver, længe inden filmen var begyndt", og om et øredøvende brøl, der nærmest overdøvede Timothy Daltons præsentation som Bond - James Bond.
Så inspireret var en tilskuer, at han på vejen ud af salen spontant fik lyst til at bestige en af biografens vægge. Som var han en agent på vej op ad Gibraltarklippen. Og igennem de opslåede døre til Imperial hotellets parkeringsetage fangede man lige et glimt af en sølvgrå Aston Martin DB-5 trille væk fra biografen. Bond-fans havde så sandelig været samlet om et varmt emne.

Herunder: B.T.'s reportage fra Danmarks-premieren på The Living Daylights, samt Bond-bloggens premiere billet fra den hede fredag den 14. august 1987.

Dalton bedste Bond i årevis

Varme fandt man også i anmeldelserne fra Kristligt Dagblad og Frederiksborg Amtsavis. Førstnævnte kaldte Spioner dør ved daggry den bedste Bond i lange tider, fremhævede den højspændte historie og roste Timothy Dalton for at klare det hele fint, selvom han hverken havde Moores magelige charme eller Connerys sardoniske smil. Frederiksborg Amtsavis kaldte også Dalton en betydelig gevinst og filmen for den bedste 007-film i mange år.

Hyldet i Ringkøbing

"Velegnet til at omvende selv de argeste James Bond skeptikere", skrev Ringkøbing Amts Dagblad, hvis anmeldelse var en lang lovprisning af Spioner dør ved daggry.

"Giv Dalton et par film mere"

Fire stjerner lyste fra B.T.s anmeldelse. "Timothy Dalton, teaterskuespilleren, synes at være en blivende Bond. Giv ham et par film mere og han vil have mulighed for at skabe en niche i Bond-rækken", lød det.

Bond er blevet romantiker

"Det kører afsted på rutinen med flotte stunts på stribe ... spørgsmålet er hvor længe nogen gider se en smokingklædt spion redde verden fra galninge", spurgte Morgenavisen Jyllands-Posten. Information savnede fortælle-talent og glæde i John Glens instruktion, men roste filmmagerne for at have gjort Bond til en romantiker, og Dalton for at spille ham med velkommen fornyelse.

Herunder: Information: Bedre Bond, kedelig Glen. Morgenavisen Jyllands-Posten: Spionen overlever.

Savnede humor

"Det kan ikke nægtes, at man flere gange keder sig. Humoren kunne godt have fået en tak til", beklagede Ekstra Bladets sig, men tildelte dog Spioner dør ved daggry fire stjerner - for at være fermt lavet.

Ris til Aha

Viborg Folkeblad beklagede sig også. Avisen mente ikke, at der var noget plot i filmen, at den ny Miss Moneypenny var intetsigende og at musikken af Aha var decideret frygtelig. Selv Kim Schumachers oversættelse havde anmelderen en krads kommentar til.

Bedste Bond

Helsingør Dagblads kvindelige anmelder var mere forført. "For mig at se er han den bedste James Bond", skrev hun, helt klar over, at Sean Connery og Roger Moores fans var klar med indvendinger.

Samme kvindelige suk udløste Dalton i Det Fri Aktuelt, hvor anmelderen indrømmede, at hun var faldet for den nye Bonds stærke udstråling. "Det er en voksen mand, der håndterer verdenssituationen her", hed det.

Fangede ikke ungt publikum

Efter at kritiseret Roger Moores Bond i årevis slap Anders Bodelsen vreden løs på filmmagernes idé om at gøre Bond til krigshelt i Afghanistan. "Det klæder ham ligeså lidt som det i sin tid ville have klædt ham at blande sig i Vietnam-krigen", skrev forfatteren i Politiken. Kritikken betegnede Spioner dør ved daggry som stilløs. Trods Daltons ellers vellykkede forsøg på at gøre Bond mere menneskelig, mente Bodelsen ikke, at han og filmen fangede et nyt, ungt publikums smag.

Vellykket biljagt

Det faldt heller ikke i god jord hos Berlingske Tidende, at Bond var "kommet ned i menneskestørrelse". Avisen mente, at Daltons Bond stod og blafrede mellem forskellige holdninger til genren, uden at røbe en ny, indre personlighed og at den eneste rigtig vellykkede sekvens var jagten i 007s nye Aston Martin Volante.

"Ian Fleming ville rotere i sin grav"

I Amtsavisen Randers virkede anmelderen heller ikke helt overbevist af Daltons lidt dame-generte Bond, og karakteriserede Spioner dør ved daggry som en blanding af farce og aktion.
"Ian Fleming ville formentlig rotere i sin grav ved tanken om en flink Bond", skrev Weekendavisen, der netop mente, at Dalton så "flink" ud, og at Andreas Wisniewskis lejemorder Necros var den eneste, der efterlod et indtryk i filmen.

Anker i Bonds fodspor

Så var den nye Bond et populært valg?

Debatten kørte på højtryk i Danmark, da Poul Schlüter den 18. august 1987 udskrev folketingsvalg.

Kreative græsrødder i DSU fik fremstillet en valgplakat, hvorpå spidskandidat Anker Jørgensen var gengivet i Timothy Daltons sted, bevæbnet med socialdemokraternes røde rose. "Anker Jørgensen er statsminister i morgendagens Danmark", bragede budskabet - og så brød helvede ellers løs ...

Herover: Avisudklip fra de hektiske valgdage i august og september 1987, hvor Anker Jørgensen var i kamp med James Bond. Fra venstre: Politiken: Overvejer sag mod Anker 007. Berlingske Tidende: Anker Jørgensen mod James Bond. B.T. - Bond kræver Anker pillet af plakaten. B.T.: "Kald mig bare Bond"

I kamp med Broccoli

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom havde ikke spurgt om lov, før de trykte plakaten. Inden længe føg det med trusler om sagsanlæg på grund af krænkelse af opretsretten. Fra United International Pictures i Danmark gik en kopi af plakaten videre til London. UIP's direktør Poul Larsen var sikker på, at Broccolis Eon ville slå hårdt ned på Anker og co.

Herunder: Debatten fortsatte i Det Fri Aktuelt, der inddrog Schluter i kampen.

Billig omtale på Bond

"Går det galt for Anker på valgdagen må det være en trøst, at han har en fremtid i Hollywood", sagde statsminister Poul Schlüter om sin socialdemokratiske udfordrer. Det var hans navnebror, Johan Schluter, der som advokat for Foreningen af Filmudlejere førte det, der i de dage lignede en "sag".

Sådan udviklede det sig nu ikke helt. U.I.P valgte ikke, at nedlægge fogedforbud mod plakaten, "da vi tvivler på, at det kan nå at blive effektivt før valget", som U.I.P's direktør Poul Larsen sagde til Politiken. Og fra DSU vurderede formanden Jens Christiansen i samme avis, at sagen kun var blevet rejst for at score billig omtale i den europæiske presse.

Anker og Dalton tabte

Enden på historien blev, at Anker Jørgensen tabte to mandater ved valget den 8. september 1987, Poul Schluter fortsatte som "morgendagens statsminster", mens DSU betalte et symbolsk beløb på 20.000 kroner i et forlig - og lovede at destruere restoplaget af plakter.

Imens spillede Spioner dør ved daggry videre over hele landet, og solgte 540.693 billetter. Det var små firs tusinde færre adgangstegn end Roger Moores sidste Bond-film, Agent 007 i skudlinjen havde solgt i 1985.

Hverken Dalton eller Anker havde været danskernes førstevalg i 1987.

Herunder: Film 87 gjorde status på Bonds 25 år som filmhelt. Fotoscan: Fra Carlsens bog@Bond-bloggen.dk

Filmårbogens salut

Seriens 25 års jubilæm fik også dog Filmårbogen 1987 til at hylde den nye Bond på forsiden, og på en side inde i bogen, hvor Nicolas Barbano fik ridset hele 007-historien op, og vurderede at fremtiden tegnede lovende.

Sådan blev det bare ikke ved med at se ud ....

Om historien

For Danmark, James 3 bygger på et arkivmateriale, trukket fra tekst-arkivet og diverse avis, ugeblade, tidsskifter, programmer, pr-meddelelser og tegneserier fra egne gemmer. Tak til Henrik Huus Mikkelsen, Jesper Antvorskov og Martin Salling Hansen for tilsendt stof, og til Bondrorama.dk ved Mr. Brian Iskov for opklarende research. Kilder er citeret, hvor de optræder. Vil man bidrage med yderligere historisk 007-materiale fra perioden, berigtige historisk ukorrekt data, eller påpege evt. mangelfuld kildeangivelse, er man velkommen til at maile til Bond-bloggen.dk på - Casper0910@outlook.dk

Bond-bloggen is an non profit website, run indepently from a personal basis in my spare time. It is dedicated to Ian Fleming and his fictional creation - is not in any way endorsed by Eon Productions, Danjaq LLC, Ian Fleming Publications Ltd, Glidrose Productions Ltd, Sony Pictures, United Artists Corporation or any other James Bond copyright holders. James Bond film images © 1962 - 2021 Eon Productions, Danjaq, Metro-Goldwyn-Mayer, Sony Pictures, United Artists James Bond book covers © 1953 - 2018 Ian Fleming Publications and Glidrose Productions. Material that may appear on this site includes, but is not limited to: The Cinematic James Bond • Dr. No © 1962 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • From Russia with Love © 1963 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Goldfinger © 1964 Danjaq S.A. & United

Artists Corporation. • Thunderball © 1965 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Casino Royale © 1966 Columbia Pictures Inc & Charles K. Feldman Productions. • You Only Live Twice © 1967 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • On Her Majesty's Secret Service © 1969 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Diamonds Are Forever © 1971 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Live and Let Die © 1973 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • The Man with the Golden Gun © 1974 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • The Spy Who Loved Me © 1977 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Moonraker © 1979 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • For Your Eyes Only © 1981 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Octopussy © 1983 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Never Say Never Again © 1983 Warner Brothers Pictures & Taliafilm Enterprises. • A View to a Kill © 1985 Danjaq S.A. & MGM/United Artists Pictures. • The Living Daylights © 1987 Danjaq S.A. & MGM/United Artists Pictures. • Licence to Kill © 1989 Danjaq S.A. & United Artists Pictures Limited. • GoldenEye © 1995 Danjaq LLC. & United Artists Pictures. An MGM Company. • Tomorrow Never Dies © 1997 Danjaq LLC. & United Artists Pictures. An MGM Company. • The World Is Not Enough © 1999 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Die Another Day © 2002 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Casino Royale © 2006 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Quantum of Solace © 2008 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Skyfall © 2012 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • SPECTRE © 2015 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • No Time To Die © 2021 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). 007 Gun Symbol © 1962 Danjaq S.A. James Bond Gun Barrel Logo © 1988 Danjaq S.A. & MGM/UA. James Bond Iris Logo © 1999 MGM Inc. All contents © 1962, 1998, 1999, 2000 MGM. James Bond 007 is a registered trademark of MGM Inc. A division of the United Artists Corporation and EON Productions Limited. All rights reserved.

BOND-BLOGGEN.DK

FOR DANMARK, JAMES 3 1978-88 3. del.

1978

Meget mere Moore

Nok en Fleming

Flemings historie genoptrykt

Fejlfyldte billedtekster

Bond over hele landet

Moore i rummet for 1 million

På jagt efter en dansker

På udkig efter en dansker

1979

Bonke og Bond

En enkelt replik

Herunder: 11årige Klaus Bo fra Farum besøgte optagelserne af Moonraker og mødte den danske rumkaptajn Parish alias Peter Bonke, samt Lois Chiles, filmens Bond-pige. Foto: Udklip fra BILLED-BLADET, 1979 og Privat fotos, Klaus B. Nilsson.

Dansk dreng på visit

Læs Bond-bloggen.dk's interview med Klaus B. Nilsson om mødet med Moonraker her

Virkeligheden tæt på 007

Herover: Århus Stiftindende gik ombord i en gratis tur til Moonrakers kulisser i 1979. Reportagen af journalist Poul Blak er billed bearbejdet af Bond-bloggen.

Ingen sociale udgydelser

Bonds brevkasse

Spørg om Bond

Frit spillerum for Connery

Rigtige titler, tak

En Bond-guru på 16 år

Særnummer af Moonraker

Ingen svulmende piger

Bond varmede op til ... Bond

Bond varmede op til ... Bond

I Tivoli

På Tivoli-tur

Bundgaard i Dødens gab

Moonraker PR materiale fra 1979

Filmprogram til Moonraker

Anmelderne splittet

"Herlig underholdning"

Fem stjerner

Tåbelig og barnlig

Uforpligtigende

Umulig at tage seriøs

Går efter Olsen-bandens publikum

Kun for sjov

Et dumt svin

Moore er fremragende

"Moore er søvngænger"

For store legebørn

Rum-udstyr til unge fans

Idol-billede

1980

Seks gange 007

Herover: De første fire numre af Agent 007 fra 1980 promoverede Roger Moore og Sean Connery med billeder fra Spionen der elskede mig og Agent 007 contra Goldfinger. Foto: Faraos cigarer.

Tips til fans

Herover: I Agent 007 nr. 55 fra oktober 1980 var Roger Moore atter på forsiden fra Spionen der elskede mig. Inde i bladet kunne man vinde sig eget spion-udstyr, og kalde sig Agent 707.

Bach overstrålede Lazenby

Herover: Agent 007 - James Bond nr. 56 gjorde fin reklame for Barbara Bach. Også en fyr ved navn George Lazenby fik et lille billede i bladet. Fotoscan: Bond-bloggen.dk

For gammel

David Robb ny Bond

Ti millioner til Moore

Endnu en Bond-sommer

Bonds nye højborg

1981

Fyret?

Herover: Et pr-still fra Agent 007 jages blev brugt til at annoncere for Flemings historie om Goldfinger i Agent 007 - James Bond bladets nr. 57. Mens nr. 58 atter havde et billede fra Spionen der elskede mig på forsiden. Foto: Faraos cigarer.

Moores skønhedsplet

Teenage-drenges våde drømmenummer

Herover: Hvilken frisk dreng skulle ikke have fat i det nye nummer af Agent 007 - James Bond i 1981? Fotoscan: @Bond-bloggen,dk

Slut med Fleming-historier

Filmbilleder forbudt

Herover: Nicolas Barbano var igen the-go-to guy, da Agent 007 - James Bond bladet skulle have skrevet en baggrundsartikel om For Your Eyes Only. Den udkom i nr. 60. Fotoscan: Bond-bloggen.dk

Mange deltaljer om Moore

Bonds erobringer

Herover: En fyldig gennemgang af James Bonds erobringer blev bragt i Agent 007 - James Bond bladet nr. 60. Kun den aktuelle For Your Eyes Only og Feldmans Casino Royale var udeladt. Fotoscan@Bond-bloggen.dk.

Blottet bryst

Moore på slankekur

Moore solgte varen

Sellers tilbage som 007

Solgte 40.000 billetter

Læs også: Så meget har Bond-filmene solgt i Danmark

Tegneseriehelt

Herunder: Tegneserien rummede en fyldig baggrundshistorie om For Your Eyes Only, tilsat adskillige flotte billeder, der nok kunne pirre lysten for at se filmen, der var forbudt for børn under 12 år.

FOR DANMARK, JAMES 3
1978-88
3. del.