FOR DANMARK, JAMES

- 1988-1998

Bond trækplaster for lokal-tv

Hjemmevideoen var blot et af de medier, hvor James Bond i 1988 kunne opleves udenfor biograferne i Danmark.
Mens TV2 gjorde klar til at bryde DRs monopol, kappedes adskillige lokal-kanaler også om danskernes gunst. På den københavnske Kanal 2   blev 007 sat ind i krigen.
I stedet for den årlige kavalkade i Palads kunne københaverne med dekoder se Agent 007 i tv.

Dekoder a la 007 jages

Stationen skulle relanceres under navnet Kanalen og gjorde Bond til deres nye trækplaster.
For at se klassikkere som Agent 007 jages , hvor Bond jagter en russisk kodemaskine, måtte folk dog først ud og anskaffe sig en såkaldt superdekoder.

Herover: Kanalens månedsmagasin ved redaktør Steen R. B. Jørgensen omtalte den første Bond-kavalkade, der blev tilgængelig på dansk tv, vist bag et kodet tv-signal. Foto/udklip fra Bladet, Kanalen.

Nivens Sir James på video

Det blev også muligt for video-generationen, at se hvordan den kaotiske crazy-udgave af Bond - Charlie K. Feldmans Casino Royale - tog sig ud. Ikke siden 1981 havde filmen kørt i en stor dansk biograf i hovedstaden. Men Esselte Video gjorde den tilgængelig for hjemmebiograferne i 1988. Under mottoet: "James Bond, guds gave til kvinderne ...og djævlens udfordring til skurkene".

Herunder: Videocoveret fra Casino Royale, der blev udsendt i 1988. Filmen var ikke tilgængelig i alle danske videobutikker. Fotoscan: Jan Mouritzen.

Rå Bond på vej

Imens begyndte interessen for Timothy Daltons næste Bond-film at spirre.
B.T. havde nyt fra optagelserne af den 16. Broccoli producerede 007-film, der var begyndt optagelserne den 18. juli 1988 i Churubusco Studios i Mexico. Rygtet gik, at det ikke ville være en vandmands-blød Bond, men en rå agent, der ville blive lanceret for danskerne det følgende efterår i filmen Licence Revoked.
B.T.s fortalte, at man kunne forvente jalousi-drama, pisk og vold i den ny 007-film.

1989

Chokerende nyhed

Den 14. februar 1989 fik Bond-fans en hårrejsende nyhed. James Bond er død.
Det viste sig at være den amerikanske ornitolog, hvis navn Ian Fleming havde stjålet til sin romanhelt. der var sovet ind. 89 år gammel, og forhåbenlig mæt af både dage og fugleliv.
Vi Unge var da også mere optimistiske i artiklen, der påpegede at 007-fans i 1989 kunne glæde sig til både Licence to kill, som Eon havde omdøbt filmen, samt en ny tv-film om Ian Flemings liv.
Vi Unge tog temperaturen på Bonds tilstand i 1989.

Agent 007 i ilden X 5

I den tiltagende tv-konkurrence fandt man også FilmNet, en tjeneste, der blev lanceret i 1985 med et særligt fokus på Skandinavien.
Blandt deres trumfkort var Bond-filmene.
Fem gange i marts 1989 viste FilmNet Agent 007 i ilden, og i omtalen fik den ikke for lidt.
Man fremhævede både Bonds raketrygsæg, der sidst havde været brugt ved OL i 1984, og en fyldepen med indbygget atombombe (!)
Den sidste kiggede seerne nu forgæves efter ...

Herover: Filmnet havde Agent 007 i ilden på programmet fem gange i 1989. Men Claudine Auger var fejlagtigt blevet til Claudia Auger i omtalen.

De grå samle-videoer

De, der ikke ville nøjes med at have tv-optagede video-kopier af Bond-filmene, fik en god nyhed fra Metronome Video i 1989.
Med ens grå forsider, designet a la Maurice Binders berømte pistolløb, blev hele Bond-serien udgivet på salgskassetter for første gang i Danmark.
 Interessant nok inkluderede serien Sean Connerys 1983 comeback-film for Taliafilm, Never Say Never Again, men ikke Columbia Pictures Casino Royale.  Filmene blev udgivet hver tredje måned, så det tog et par år at få alle de grå kassetter på hylden.
På det danske marked var det iøvrigt Roger Moores tegnede billede i 007-positur, der var gengivet på alle forsiderne. I andre skandinaviske versioner brugte man både Connery og Lazenbys silhuet til skuespillernes respektive fillm.
Hele den grå stribe af købe VHS bånd , inklusiv Never Say Never Again, udkom fra 1989.

Tre nye Bond-bøger på dansk

Også på bogfronten skete der noget.
Otte år efter John Gardners første Bond-roman Licence Reneved blev udgivet i Danmark, blev flere af forfatterens efterfølgende Bond-udgivelser oversat til dansk.
Forlaget Winther brugte forfatterens roman-version af Timothy Daltons Licence To Kill som løftestang til at lancere to af Gardners øvrige titler:  Ingen lever evigt og Mislykket operation.
Foto: Bond-bloggen.dk Tre af John Gardners 007 noveller blev oversat til dansk i 1989.

"I Flemings stil"

Kronologisk var det noget værre rod.
John Gardner havde fortsat sin serie med For Special Services i 1982, men den titel blev først udgivet i Danmark i 1990.
Istedet blev Ingen lever evigt gjort til forlagets nr. 2 i en serie, hvor forsiderne viste en sort skygge af Bond på diverse farverige omslag.
Om Mislykket operation skrev Jyllands-Posten, at det var "en voldsom historie i bedste - eller værste om man vil - Ian Fleming stil. Anmelderen Lars Ole Sauerberg havde dog læst Gardners originaludgave, No Deals, Mr. Bond, da han skrev sin kritik i 1987.

Herover: John Gardners 007 - igen lever evigt blev udsendt under titlen Noboby Lives Forever i 1986 i England. Winthers Forlag gjorde den tilgængelig i Danmark i 1989 som nr. 2 i deres 007-serie. Fotoscan fra Withers cover@Bond-bloggen.dk.

Herover: John Gardners 007 - mislykket operation blev oversat fra originaltitlen No Deals, Mr. Bond, der udkom i Storbritannien i 1987. Winters Forlag udsendte den i 1989 i Danmark. Fotoscan fra Winthers cover @Bond-bloggen.dk.

Schumachers sidste oversættelse

Radiohelten Kim Schumacher, der havde oversat de seneste to Broccoli Bond-film, Agent 007 i skudlinjen og Spioner dør ved daggry, tog mandag den den 26. juni 1989 hul på opvarmningen til Licence to Kill,  som han i B.T. oversatte til "Ret til at dræbe".
Tilbageblikket blev det speedsnakkende idols sidste dans med 007.  Efter at have tekstet Licence to kill, og lagt sin berømte stemme til et par reklamespots for filmen i TV2's reklameblok, døde Schumacher den 12. juni 1990.
Kim Schumacher gav et rids af 007-historien i B.T. i 1989.
Politiken havde fået et smugkig på filmen den 29. maj 1989.

Damer til Dalton

I Politiken var det en historie, at James Bond ikke ville være ligeså monogam som Dalton i 1987 havde gjort figuren i Spioner dør ved daggry. Politiken havde fået et smugkig på Licence To Kill ved en særforestilling den 29. maj 1989. Man konstaterede at "James Bond kysser igen".
B.T. linede hele haremet af potentielle kysse-kandidater op på et opslag.
I filmen spillede de fleste glædespiger i skurken Sanchez' gangstervælde. Caroline Bliss (der ikke var afbildet) sagde til B.T. at der ikke var mange penge i at være Bond-pige. Som Miss Moneypenny havde hun blot været glad for at opleve Mexico, hvor optagelserne foregik.
B.T. havde nyt om Daltons damer i Licence to Kill.
Det Fri Aktuelt opsummerede Licence To Kills historie og skuespillerstab.
B.T.s reporterede fra Licence To Kills premiere den 14. juni 1989. (Herunder)

Diana og Dirty Dancing stjernen

Den royale galla-premiere fik både B.T. og Ekstra Bladet til at flyve til London.
Licence To Kill fik premiere den 13. juni 1989, og hensatte ifølge Ekstra Bladet prins Charles og prinsesse Diana i chok.
De blev ikke skånet for Daltons nye rå stil, som gæsterne havde betalt mellem 75-100 pund for at se. De celebre ansigter var der mange af.
Fra Dirty Dancings Patrick Swayze til tidligere Bond-piger som Jane Seymour og Britt Ekland.
Svenskeren - ifølge Ekstra Bladet - iført "en stropløs, sagosupperød gallakjole, som hun skulle have haft siliconevitaminer for at udfylde". 
Citat slut.
Ekstra Bladet berettede levende fra gallapremieren på Licence to kill den 14.7 1989.

"Spejderånd og elegance"

Licence To Kill skulle først have dansk premiere den 7. juli 1989. Derfor var der god tid til at bage op til filmen.
I Aktuelt tegnede man et portræt af Bonds nye, barske medhjælper.
Hun blev spillet af Carey Lowell, "en 90'ernes Bond-pige, der kombinerer spejderånd med klassisk elegance, som kan flyve bombefly, dræbe med håndkanten og alligevel få hjertet knust af kærlighed", skrev avisen.
Carey Lowells 007-pige blev fremhævet i Aktuelt i 1989
Også i B.T. var Carey Lowells barske Bond-pige i fokus i juli 1989.

Fokus på Flemings Bond

I Ude og Hjemme skrev filmjournalisten Jørgen Rossing Jensen en længere historie om Bonds opfinder.
Timothy Daltons megen fokus på bøgerne og Ian Fleming smittede tydeligvis af.
Det var ikke sket siden medio 1960erne, at den forlængst afdøde Fleming og hans forfatterskab var blevet sat sådan under lup i Danmark.
Nu fik man slået fast, at den "rigtige" James Bond var blevet født af forfatteren den 3. januar 1952 i en villa på Jamaica.
Ude og Hjemmes læsere blev belært om Bonds forlængst afdøde opfinder.

Forbudt for første gang i tyve år

Hvad værre var, at Bond-skabernes forfatter-tro linje gav Licence to kill en ny dansk censur.
"Barsk Bond bliver forbudt for børn", brølede budkabet i B.T.  Noget af en lammer for de, der havde glædet sig til den vanlige familietur i biffen henover sommeren 1989.
Billederne af den brændende Franz Sanchez og den eksloderende skurk Milton Krest,  fik censorene til at gribe ind.
Licence To Kill blev erklæret forbudt for børn under 16 år.
Det var ikke sket for 007 i Danmark, siden George Lazenbys I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste i 1969.
B.T. forklarede hvorfor børn ikke måtte se Daltons rå film.

"Egnet til havearbejde"

B.T. mødte "Børsten Bond" i London.
"Håret stritter ud til alle sider, t-shirten er krøllet og jakken ligner afgjort en, der ville være bedre egnet til havearbejde", beskrev journalisten den walisiske skuespiller, der tydeligvis gjorde op med Bonds polerede image. 
Dalton fortalte da også, hvordan en tekniker under filmens værtshusslagsmål havde råbt på hjælp. Han troede, at Dalton var kommet til skade. "Han havde aldrig set Bond bløde før", sagde Dalton.
Dalton fik lov at forsvare sin Bond i B.T. Dagbladet interviewede også 74årige Desmond "Q" Llewelyn.

Tæt på Dalton i London

Ligeså seriøst var det interview, som Ekstra Bladet lavede med Timothy Dalton i London.
Iført en t-shirt for bevaring af det lukningstruede britiske teater, The Rose, brugte teatermanden tydeligvis hele Bonds højt-profilerede stjernestatus til at markere et statement.
Privatlivet med skuespillerinden Vanessa Redgrave, som Ekstra Bladet havde set, at Dalton fulgtes med til afterparty i London efter premieren på Licence To Kill, fik man ham ikke til at fortælle noget om.

Herunder: Ekstra Bladets Rud bragte fredag den 16. juni 1989 sit interview med en kæderygende Timothy Dalton.

Fik Soto noget på den frække?

Hvordan det var at spille skurk og skurkinde kunne Robert Davi og Talisa Soto fortælle.
Skuespillerne, der i filmen indtog rollerne som narkobaron Franz Sanchez og hans kæreste, Lupe Lamora, fløj til Købehavn fra Oslo, hvor den 21-årige Soto åbenbart havde været ude og få noget på den frække.
Det var i al fald hvad hun uforvarende kom til at sige, ifølge B.T.s interview, herunder:

Herover: Officielt dansk pr-materiale fra 1989. Foto: Bond-bloggen.dk.

Bond i tyve danske byer

Tyve byer i Danmark gjorde klar til modtagelsen af sommerens store Blockbuster. Men som altid fik pressen lov at se filmen først. Fredag den 30. juni klokken 11.00 satte anmelderne sig til rette foran Licence To Kill i Imperial i København.
Deres dom faldt en uge senere ...

Herunder: Invitationen til pressekørslen af Licence To Kill, samt listen over premiere-biogaferne i Danmark i 1989.

TV-2 varmede op til 007

TV2's fredags-flagskib Eleva2eren var i juni 1989 den første danske kanal, der kunne vise et klip fra Licence To Kill.
Værterne Isabella Miehe-Renard og Michael Carøe præsenterede Bonds indledende lasso-indhaling af narkoskurken Sanchezs fly via helikopter.

Herover: Bond-bloggens redigerede udgave af TV2s program, der blev sendt dagen før verdenspremieren på Licence To Kill. Den er overspillet fra et VHS-bånd fra 1980erne. Derfor den ringe billedkvalitet.

Jes Dorph-Petersen mødte Dalton

Dagen før Danmarks-premieren på Licence To Kill kastede stationens nyhedsstjerne Jes Dorph-Petersen linen ud efter svar fra Timothy Dalton og instruktør John Glen. 
I en halv times special-program fik de - sammen med Talisa Soto og Robert Davi - lov at forklare, hvorfor Bonds image skulle fjernes fra Roger Moores komiske billede.
Mens Desmond Lleweyn indrømmede, at han modsat Q ingenting kunne opfinde, eller reparere i virkeligheden ....
Berlingske Tidende reklamerede for TV2s Bond-scoop.
Også tv-anmelderen på Berlingske Tidende afsatte spalteplads til Bond-programmet.
Foto: Udklip fra B.T. 1989 Licence To Kill spillede seks gange om dagen i Imperials premiere-weekend.

Laserlys til langt over midnat

På en varm dansk sommeraften - fredag den 7. juni 1989 - rullede Nordisk Film den røde løber ud i Københavns Imperial Bio.
Op ad den strømmede 1.100 gæster.
Til tonerne af Gladys Night's tema-sang, trillende kugler i et roulettehjul og med kunstige palmer som kulisse, skulle de tilbringe aftenen i selskab med Timothy Dalton i Licence To Kill.
Et specialkonstrueret laserlys dansede over celebre ansigter som sangeren Peter Belli, Fremskridtsparti-formanden Mogens Glistrup, Laban-stjernen Lecia, speedsnakkeren Kim Schumacher og DR værten Jørgen De Mylius.
Alle bænkede sig i biografens røde, franske Quinette stole, der matchede de bløde, vinrøde gulvtæpper, der var blevet lagt i salen, efter en ombygning i 1988.
For at efterkomme efterspørgslen på den 16. Eon-producerede Bond-film blev der både fredag og lørdag i premiere-weekenden arrangeret ekstra midnatsforestilling.
Licence To Kill varede 133 minutter. Med femten minutters reklamer, trailers, plus det fem minutter lange laserlysshow, var det godt brugte Bond-fans, der forlod Imperial biografen i København efter sidste forestilling.
Ekstra Bladets omtale af Licence to Kills gallapremiere den 007'ende juli 1989.

En anderledes premiere omtale
Informations dækning af Licence to Kills galla-aften  blev bragt den 14. juli 1989.

Dalton kun slået af Connery

License to Kill spillede ikke kun i Imperial. I København åbnede den også den 7.7. i Palads.
Da det var midt i industriferien havde Bond-filmen stort set ingen konkurrence fra andre aktion-film i Danmark.
I Imperial holdt man den på lærredet til den 17. august 1989. I Palads kørte filmen indtil den 16. november 1989. Men Licence To Kill kunne også ses i Cinema 1-8.  Biografen spillede filmen fra den 18. august til den 12. oktober 1989.
Konkurrencen kom først i august.
Harrison Ford og Sean Connery i Indiana Jones og det sidste korstog. De solgte bedre end Bond.

Den rigtige Bond i front

Den 4. august 1989 åbnede slagsmålsfilmen Road House med Patrick Swayze, og den 11. august kom Dødbringende våben 2 med Mel Gibson og Danny Glover. Begge med samme censurgrænse på 16 år som Licence To Kill.
I september 1989 kom Indiana Jones og det sidste korstog og Batman til landet. Begge forbudt for børn under 12. år.
I den konkurrence - af nogle beskrevet som et blodbad - klarede Timothy Daltons Bond sig formidabelt på det danske marked.
Ifølge Dansk Statestik solgte aktion-filmene således i Danmark.

Indiana Jones og det sidste korstog - 543.098 billetter
Licence To Kill - 518.988 billetter.
Batman - 245.597 billetter.
Dødbringende våben 2 - 240.793 billetter.
Road House - 108.908 billetter.


Kun manden med hatten og hans film-far - Sean Connery - havde været i stand til at slå Timothy Daltons bud på en mere rå og realistisk Bond Danmark.

Licens til Carlsberg
For anden gang på to Timothy Dalton film havde den danske øl-gigant købt sig ind i Bond-universet. Bøjet i grøn neon lyste Carlsberg logoet fra The Barrelhead Bar i Bimini. Igen drak Bond dog ikke af det danske øl. Dalton bestiller en Budweiser med lime, men det forhindrede ikke den danske stolthed i at bruse.

Foto:@MGM/Danjac. Klapsalverne bragede i Imperial, da publikum fik øje på Carlsberg skiltet bag skurken Dario.

Anmelder angreb

Om det danske anmelder-korps nuanceret nok på Licence To Kill blev et spørgsmål, der efterfølgende kom til at præge debatten blandt 007-fans.
Informations Morten Piil lagde sig i al fald ud med Bonds danske fanbase, da han om Daltons anden 007-film skrev:
"En Bond-film af de mere maskinielle, og absolut mindre charmerede med to kropsfagre, men ekstra personlighedsfattige mannequin-duller, som garniture på en aktion-servering af prøvet kompetence".
Information mente, at Licence to Kill var uinspireret. Det vakte vrede ....
Læserbrevet fra den vrede Bond-fan blev indrykket i Information den 18. juli 1989.

Musikken mudret effektjageri

I Land og Folk mente anmelderen, at man da godt kunne "spilde" et par timer på den nye Bond-film. Men ...
"Michael Kamens musikalske bidrag er kun mudret effektjageri, langt fra den sædvanlige Bond-komponist John Barrys præcise understregning af billedsidens stemninger", lød det i avisen.
"Forventningerne skal ikke sættes for højt", advarede Land og Folk i 1989.
Ekstra Bladet var godt tilfreds med titelsangen af Gladys Knight.

Fire stjerner til Bond-pigerne

Ekstra Bladets gav Licence To Kill fire stjerner, både musikken og filmen. Sidstnævtne dog mest på grund af Talisa Soto og Carey Lowells Bond-piger. Forfatteren Paul-Jørgen Budtz indrømmede nemlig en vis skuffelse og glædede sig mere til den næste ville udkomme.
I Ekstra Bladet blev Dalton kaldt det bedste bud på Bond, siden Connery.

"Mangler noget i ny Bond"

For Bjarne Reuter var det også "lissom der manglede noget i den nye James Bond".
I Det Fri Aktuelt skrev forfatteren,  at Timothy Dalton mindede ham om "en støvsugersælger på kongres i Havana". Trods ni kvarters buldrende underholdning mente Reuter ikke, at de nye rå ridser i Bonds lak klædte figuren, og ærgede sig over, at Sean Connery var gået over til fjenden og var blevet far til Indiana Jones.
Det Fri Aktuelts anmeldelse var ikke Dalton venligt stemt i 1989.
"Et bevidst rodsammen af effekter, lånt fra andre film", lød det i Morgenavisen Jyllands-Posten.
"Hans tøjsmag går mere i retning af Regent", lød det kritisk om Dalton i Weekendavisen 1989.

I Regent klubben

I Weekendavisen var man ikke benovet over James Bonds tøjstil i Licence To Kill, der nedværdigende blev sammenlignet med det billige stangtøj, man kunne købe i de daværende danske Regent butikker.
Berlingske Tidende erkendte, at der var drøn på løjerne. Men mente kun, at det var slutningens lastvognsjagt, der rigtig ramte den gamle Bond-stil. Rubrikken: Indiana Bond i Rambo-klubben indfangede Licence To Kills stil med samme præcision som Bond selv, når han fortøjrede skurkens fly til en helikopter.
Berlingske Tidende: "Licence To Kill har ikke øje for finesse eller rytme".

Forstod ikke censuren

"Der bør vel være grænser for pylderiet", mente Frederiksborg Amtsavis, der ikke fattede, at Licence To Kill var gjort forbudt for børn under 16 år. Avisen mente, at unge havde godt af at blive gjort opmærksom på, at man kan komme til skade, hvis man tager kampen op mod onde mennesker. Sådan som Bond gør i slaget mod historiens narkohaj.
Frederiksborg Amtsavis mente, at filmen var "nærmere den oprindelige 007-opskrift".

"Bond er gået på pension"

B.T. var ikke overbevist. "Det er som om James Bond ganske enkelt er gået på pension", mente avisen, der trods sine fire stjerner, indvendte at Dalton havde fjernet sig så langt fra den oprindelige figur, at Licence To Kill mest mindede om en almindelig aktion-film.
B.T. havde svært ved at finde Bond i filmen.

"Det antydes, at skurken er til herrer"
- Aalborg Stiftidende, 1989

Aalborg Stifttidende fattede ikke, at Dalton - som avisen mente virkede klein, og aldrig blev en ny Sean Connery - valgte "den ferske hårvaskemiddelmodel Carey Lowell, når han kunne have fået Talisa Soto".
Men man fremhævede Licence To Kill for at tage fat på mange moderne emner. Fra en antydning af skurkens homoseksualitet til gensplejsning og svindlende tv-prædikanter.
Dalton valgte den forkerte Bond-pige, mente Aalborg Stifttidende i 1989

"En hvilken-som-helst aktionfilm"

Kristligt Dagblad betragtede den 16.'ende Eon-producerede Bond-film som "en hvilken-som-helst" aktion-film. Ikke en rigtig Bond-film. Og det til trods for at filmen ellers havde været god til at give stereotyperne nyt liv, og variere lokationerne.
Helt afskrevet blev Licence To Kill dog ikke. "Selvom charmen er på retur er der god grund til at bruge et par sommertimer på Bond", skrev anmelderen Palle Scantz Lauridsen.
Ham skulle Bond-fans komme til at høre mere til i de næste par år ...
Palle Scantz Lauridsen anmeldte Licence To Kill for Kristligt dagblad. Han var lunken.

Uinteressant plot

"At Bond, der ellers altid er i centrum af de virkelige væsentlige begivenheder, i denne film synker så dybt til et personligt hævntogt er lidt for uinteressant alle andre steder end på det amerikanske marked", mente Dagbladet Roskilde.
Der var nemlig masser af andre politiske emner, at pege Walther PPK'en på. Såsom at hjælpe Gorbatjov med Sovjetunionens daværende regionale konflikter, eller give regeringen i Ankara end hånd i landets verserende konflikt mellem Tyrkiet og Bulgarien, argumenterede anmelderen. Tydeligvis enig i M's ordre fra filmen om, at 007 skulle have været i Istanbul, og ikke i det fiktive Isthmus City. 
Dagbladet Roskilde savnede mere relevant international politik i Licence To Kill.

"Hvad taler Dalton og Redgrave om i køkkenet"?

"Storpolitik et yt. Truslen er rykket tættere på, er blevet mere blodig for ikke at sige privat", konstaterede Politikens anmelder, der karakteriserede den Shakespeare-uddannede Timothy Daltons Bond som en en "Hamlet for halvfemserne".
Politiken mente, at kampen mellem at være rystet og rørt over Licence To Kill endte uafgjort. Blot ville anmelderen gerne vide, hvad Dalton og hans samlever, den intellektuelle, venstrefløjsaktivistiske Vanessa Redgrave talte om i køkkenet efter den film ...
Politiken betegnede Daltons Bond som Hamlet for halvfemserne på grund af sin hævntørst.

 Den Bond med mindst karakter

"Det må være det selvsikre blik, det mørke hår og Cary Grant kløften i hagen, der har givet netop ham rollen", skrev Fyens Stifttidende.
Anmelderen betegnede Dalton som den mest karakterløse af alle de fire Bond-skuespillere.
Licence To Kill kunne fra den 7. juli 1989 ses i begge Odenses store biografer, Fønix og Kino. Men det vildeste avisen kunne sige om den var, at den hverken var værre eller bedre end sine forgængere.
Fyens Stifttidende fandt Daltons Bond "karakterløs".

Vittig uden at være pjattet

Som altid rundede Carlsen året af med at gøre status i Film 89.
DRs Jacob Stegelmann skrev om Licence To Kill, at det umiskendeligt var en Bond-film.
Troldspejlets bestyrer var tilfreds med, at alle de elementer, der havde forstyrret seriøsiteten i Roger Moores film var luget ud. 
Timothy Dalton kaldte Stegelmann både "spændende og virkelig", og glædede sig over at filmen, takket være Qs udvidede rolle,  stadig var vittig, uden at være pjattet.

Herunder: Filmårbogen fra 1989. Jacob Stegelmanns kritik fulgte han i 2021 op ved et foredrag i CinemaxX. Det kan findes her

1990

007-foder til læsehestene

Læsehestene fik mere 007-stof at rende efter i 1990.
Winthers Forlag undsendte endnu tre John Gardner romaner: 007 - I særlig tjeneste, 007 - Vinderen lever farligt og 007 - Scorpius.
I den første er Bond på sporet af SPECTRE. Terror-organisationen fra Flemings romaner er genopstået i en ny form, og Gardners 007 arbejder nu sammen med CIA-agent Felix Leiters datter, Cedar Leiter.
I Vinderen lever farligt er 007 i en slags Top Gun inspireret øvelse på krigsskibet HMS Invincible. Han får til opgave at bekvogte tre af verdens topledere, mens en ny kriminel organisation kaldet BATH er på krigsstien.
Scorpius er dæknavnet for Fader Valentine, leder af en satans kult og våbenhandler. For 26, 75 kr. kunne fans læse, hvordan 007 overvandt ham.

Herover: John Gardners 007 - i særlig tjeneste udkom første gang i Storbritannien i 1982. Winthers Forlag i København udsendte den i 1990. Fotoscan fra bogen @Bond-bloggen.dk

Herover.:John Gardners 007 - vinderen lever farligt udkom under titlen Win, Lose Or Die i 1989. Winthers Forlag udsendte den i 1990 som nr. 5 i deres serie. Fotoscan fra forsiden@Bond-bloggen.dk

Herover: John Gardners Scorpius fra 1988 blev sendt ud af Winters Forlag i Danmark i 1990. Fotoscan fra Winthers cover @Bond-bloggen.dk

25 år med Bond

Bond fortsatte også med at trække seere til tv-skærmene i 1990.
Selvom de grå VHS-samlekassetter af James Bond-serien var blevet tilgængelige som salgsvideoer, kørte Filmnet videre med deres 007-kavalkade.
For at varme seerne ekstra op sendte Filmnet i februar 1990 hyldest programmet 25 år med James Bond med Roger Moore som vært. Programmet var oprindeligt blevet sendt i USA den 13. maj 1987 som PR for The Living Daylights.

Filmnet viste hyldestprogrammet 25 år med James Bond i 1990. Her med norske tekster fra You Tube.

Syv år efter dens danske premiere viste Filmnet også Roger Moores Octopussy.

Sidste sommer i seks år

Sommeren 1990 blev til gengæld den sidste i seks år, hvor en ny James Bond film kunne lejes i danske videobutikker.
Efter at have spillet for sidste gang i Københavns Cinema 1-8 den 12. oktober 1989, og været på turné i provinsen, blev Licence to Kill tilgængelig som lejevideo over hele Danmark i juni 1990.
Videoudgaven af Licence to kill var klar til udlejning i sommeren 1990.

Connery tilbage i overskrifterne

Alligevel var det ikke Timothy Daltons Bond, der genererede den største omtale i 1990.
Efter at have vundet en Oscar for sin rolle som barsk irsk strømer i De Uovervindelige i 1987, og givet den som Harrison Fords far i Indiana Jones og det sidste korstog i 1989, havde Sean Connery fået sin anden vind.
Fem dage efter skottens 60 års fødselsdag udkom Alt for damerne med et stort portræt af den første Bond-stjerne, der nu var aktuel med endnu en koldkrigs-thriller, Jagten på røde oktober. 

Herover: Sean Connery blev portrætteret den 30. august 1990 i Alt For Damerne.

Fleming - Ian Fleming

Som et yderligere apropos til Bonds rødder blev en tv-film om Ian Flemings liv også tilgængelig på købevideo. Den hed Golden eye, opkaldt efter sommerhuset på Jamaica, hvor forfatteren havde skrevet sine 007-romaner og noveller.
I hovedrollen sås Charles Dance, som coveret fortalte havde takket nej til at spille James Bond, da Roger Moore gik på pension i 1985. Den britiske skuespiller havde ironisk nok medvirket som skurken Claus i For Your Eyes Only i 1981.
Ian Flemings liv i en stærk fiktionsform, men med en vellignende Charles Dance kunne købes i 1990.
DRs Kvit eller Dobbelt bød på Bond-quiz. Foto: Screengrab af DR logo fraYoutube

Bond-ekspertise på DR

For første gang i Danmark blev James Bond betraget som et seriøst og fyldigt nok emne til, at DR anerkendte det som kategori, da man skulle tage hul på en ny omgang Kvit eller dobbelt.
Manden, der ville prøve sin 007-ekspertise af fandt man i den 26-årige sælger Søren Madsen fra Lyngby.
Per Wiking var vært, da programmet blev vist den 2. november 1990.
Men hvem ville være fagkyndig nok til at udfærdige spørgsmålene?
Per Wiking var vært i programmet. Foto fra DRs præsentation på You Tube.

(00)7 spørgsmål fra Bondologen


"Som jeg husker det, blev jeg ringet op af en programmedarbejder fra DR, som på en eller anden måde havde hørt om min artikel i Kosmorama", fortæller Palle Schantz Lauridsen, lektor, dr.phil ved Københavns Universitet til Bond-bloggen.dk.
Schantz Lauridsen blev udråbt til Bondolog på baggrund af en omfattende analytisk artikel, Verden ifølge Bond, som han havde begået til Kosmorama i 1989.

(Artiklen kan med Schantz Lauridsens billigelse læses her)
Bondologen Palle Schantz Lauridsen.

Bondologen som dommer

"DR-manden fortalte, at de havde kontakt med en eller måske to, der gerne ville prøves i James Bond. Han bad mig om at lave nogle spørgsmål til en test-runde. Det gjorde jeg, og der var så Søren Madsen tilbage", fortæller Schantz Lauridsen.

"Jeg skulle så lave syv nye spørgsmål til selve udsendelsen, som blev optaget i Herlev Teaterbio i det, der hedder forskudt direkte. Altså optaget live, men først sendt nogle dage senere", husker Lauridsen.

"Per Wiking var vært, og han introducerede mig som Bondolog; en titel, der hang ved i nogle år - bl.a. fordi jeg dengang underviste på Filmvidenskab på Københavns Universitet, og de studerende der syntes, det var sjovt", fortæller Lauridsen.
Udsnit af programomtalen på Kvit eller dobbelt den 2. november 1990.

Første spørgsmål om Bond

Til programmet blev der brugt et klip fra Du lever kun to gange, hvor Bond og Tiger Tanaka tager den japanske spionchefs undergrundstog i Tokio. Det var første gang et klip fra en Bond-film blev vist på DR uden at det var i forbindelse med omtalen af en ny, biografaktuel film.
Tiger spørger Bond om "Mister M i London har en lignende indretning, hvortil 007 svarer, "Ja, selvfølgelig".
I Kvit eller dobbelt skulle Søren Madsen svare på, hvilken slags indretning det drejede sig om?
Det tog lidt betænkningstid - så svarede han korrekt: "En ubåd".
DR viste et klip fra Bond og Tanakas møde i Du lever kun to gange i Kvit eller dobbelt.

Tabte 16.000 kroner

Desværre gik det galt for Madsen, da han valgte at fordoble til 16.000 kroner.
 "I det spørgsmål, han røg ud på, skulle han var give navnet på den japanske skuespiller, der spillede Tiger Tanaka i You Only Live Twice. Og det kunne han ikke huske", erinder Palle Schantz Lauridsen.
Tetsturo Tamba var svaret. Men i en tid før internettet, og uden opslagsværker om 007 var den information ikke så let tilgængelig endda.
Det blev der til gengæld rådet bod på i 1991.

1991

 - Sidste Bond-kavalkade i København

Mylle og Bond

Søndag den 3. februar 1991 kunne Jørgen De Mylius oplyse, at et nyt James Bond leksikon på 467 sider havde set dagens lys i USA.
Steven Jay Rubin, der tidligere havde stået bag bogen The James Bond films, var forfatter til det, der på engelsk hed The Complete James Movie Encyclopedia.
Et must-have for enhver Bond-fan over hele kloden.
Foto: Martin Salling Hansen Mylles historie om det ny Bond-leksikon blev bragt i B.T.

Mystisk foto

Mylles historie blev trykt i B.T, men ironisk nok med et billede, som kun de færreste genkendte, og som ikke var fra en Bond-film.
Det forestillede George Lazenby og Jill St. John. Men artiklen oplyste ikke, at den glemte 007 og Connerys Bond-pige fra Diamanter varer evigt en overgang havde dannet par, eller at billedet var fra en foto-seance i 1970.
Et 007-leksikon var ved at være stærkt tiltrængt ....
De tre sidste 007-film kunne købes i 1990.

Tilbage på lærredet

Mens de nyeste tre Bond-titler, Agent 007 i skudlinjen, Spioner dør ved daggry og Licence to kill blev gjort tilgængelige som købevideoer kunne man for sidste gang se Bond-filmene i en biografkavalkade i København.
Denne gang var de flyttet fra Palads og til Cinema I-II-III på vesterbrogade, hvor programmet i 1991 så således ud:

Mission Drab fra 7.6-13.6 1991
Agent 007 Jages fra 14.6-20.6 1991
Agent 007 contra Goldfinger fra 5.7-11.7 1991.

Ukronologisk gensyn

Derpå blev de næste syv film sat op i Cinema I-V, men i ukronologisk rækkefølge, og med to film på samme dag:

Agent 007 i ilden fra 12.7 - 18.7 1991
Diamanter varer evigt fra 19.7-25.7 1991.
Du lever kun to gange fra 24.7- 30.7 1991
I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste fra 28.6-4.7 1991.
Lev og lad dø fra 26.7 -1.8 1991
Manden med den gyldne pistol fra 2.8 - 8.8. 1991
Spionen der elskede mig fra 9.8-15.8 1991
 -
Hvorpå de sidste tre overgik til Cinema 1-8:

Moonraker fra 16.8-22.8 1991
Strengt Fortroligt fra 23.8-29.8 1991.
Octopussy fra 30.8 - 5.9 1991.

Never Say Never Again blev holdt udenfor selskabet. Og da Eons tre nyeste titler var gjort tilgængelige som købevideoer, kunne man heller ikkke se dem.

Herunder: 25 års jubilæumskassetten med Roger Moore som vært fungerede som en appetitvækker for video-generationen i 1991.  Foto: Bond-bloggen.dk

Snyde cover

For at lokke med lidt nyt i videobutikkerne udsendtes også en jubilæumskavalkade med Roger Moore som vært. Filmen blev oprindeligt lavet i forbindelse med Eons 25 års film-jubilæum i 1987.
Man kunne købe videoen sammen med Licence to kill, hvis omslag tilsyneladende ikke var i samme design, som de øvrige grå i serien af købe VHS'er.  Skindet bedrog dog.
Man kunne bare vende det om. Bagsiden var i samme grå Gun Barrel design som de øvrige, men i konkurrence med video-hyldernes mange andre aktion-film, foretrak United Artist blot det mere eksplosive billed-cover af Dalton og Davi, set som en rød djævel i flammer bag ham.
Et supertilbud i Fona i 1991. Fotoscan: Martin Salling Hansen

Bond på TV3

Imens blev Tv-kanalerne stadig flere.
TV3 var den 30. september 1990 blevet opdelt i tre kanaler for h.h.v. Danmark, Sverige og Norge.
Det fejrede man ved at købe James Bond filmene. Nye seere skulle lokkes til og Se og Hørs tv blad spredte budskabet over hele forsiden. "Agenten over alle agenter" var klar på kanalen. Ilustreret med det PR-foto fra Never Say Never Again som skulle blive genbrugt i adskillige artikler og sætte Sean Connery tilbage i danskernes bevidsthed som James Bond.

Herunder: Et udsnit af Se & Hørs mange tv-omtaler af de Bond-film, som nu kunne ses af dem, der havde TV3 i 1991. Man måtte dog tåle, at de blev hugget op i reklamer. Foto: Bond-bloggen,dk

Sidste skud fra Gardner

John Gardners seneste udgivelse Brokenclaw nåede også frem til de danske boghylder. Kun et år efter, at den var udkommet i Storbritannien. Oversat til 007- I ondskabens klør blev det, den sidste Bond-roman fra Winthers forlag.
Men den afveg fra de øvrige bøger i serien i både størrelse og design.
Historien handlede om Bonds forsøg på at stoppe Brokenclaw Lee, en sortfodsindianer, der havde kidnappet en flok videnskabsmænd med kendskab til at opspore ubåde. Salgstallene var bare ikke gode nok til, at forlaget ville fortsætte udbredelsen af den litterære Bond i Danmark.
Brockenclaw udkom i Storbritannien i 1990, og i 1991 på Withers Forlag i DK. Fotoscan fra coveret.

Sønnen af den rigtige Bond, som den rigtige Bonds far

På videomarkedet forsøgte man sig igen med en tv-film om Ian Fleming.
Spymaker - The secret life of Ian Fleming blev lavet i 1990, og udsendt på købevideo året efter.
Den var endnu mere fiktionspræget end forgængeren Golden Eye med Charles Dance fra 1989. Bond-forfatteren blev indimellem fremstillet som en ligeså elegant og hårdslående verdensmand som filmenes Bond.
Men Spymakers store scoop var, at hovedrollen som Fleming, blev spillet af Jason Connery. Søn af en vis Sean Connery
Freud ville have fået noget ud af, at rollen som den rigtige Bonds far blev spillet af sønnen til den for mange "rigtige" film James Bond ...
Spymaker med Sean Connerys søn Jason og A view to a kills Fiona Fullerton kunne købes i 1991.

1992

- Dansk fokus på Ian Fleming

Ian Fleming genopstod

Der var nu gået to et halvt år, siden en ny James Bond film var blevet annonceret.
1992 markerede 30 års jubilæet for den første Bond film, Agent 007 - Mission: Drabs verdenspremiere. Men Eon Productions lå i krig med MGM om et salg af tv-rettighederne til Bond-biblioteket. Det blokerede for flere aktuelle 007-produktioner.
I stedet markerede TV2 det ved at gå tilbage til Ian Fleming.
Lørdag den 1. februar kl. 22.25. blev seerne fragtet til GoldenEye, sommerhuset på Jamaica, hvor Bond-bøgerne blev skrevet i tv-filmen Hemmelige Affærer (Golden Eye) fra 1989.
Det var første gang, danskerne kunne se Bonds far blive fremstillet i et landsdækkende stykke tv-dramatik.
Om Charles Dance portrætterede Ian Flemings liv korrekt anede de færreste
Charles Dance havde en utrolig ydre lighed med Ian Fleming i tv-filmen Golden Eye.

Danmarks førende Fleming-purist

En af dem, der havde sat sig grundigt ind i Ian Flemings forfatterskab i Danmark var Rasmus Paaske Larsen.
Det beviste skribenten i en stor artikel, der blev udgivet i Frederiksborg Amts Avis den 20 marts 1992.
Udover at redegøre for hvordan Fleming altid digtede sine eventyr indenfor det mulige, men næppe sandsynliges grænse, fremhævede han også, at John Gardner havde fulgt samme vej.
Paaske Larsen havde nemlig læst forfatterens nyeste roman, The Man from Barbarossa på originalsproget, da den ikke udkom i Danmark. Den handlede bl.a om et fejlslået kup mod sovjets leder Mikhail Gorbatjov, hvilket rent faktisk skete i august 1991. Samme måned, som den aktuelle Bond-roman udkom ...
Kopi af Rasmus Paaske Larsens indsigtsfulde artikel om Bond-forfatterskabet.

Krads jubilæums kritik

Mere krads i kritikken var en kronik i Berlingske Tidende.
"Tidens lokomotiv har overhalet Bond indenom", hed det lørdag den 30. maj 1992. Skribenten Jens Rebensdorff citerede bl.a. den svenske forfatter Malin Birch-Jensen, der mente at Bond var "gammeldags og forudsigelig".
Budskabet var, at 007-filmene var stagneret og virkede forældede på "dagens biografpublikum, der fra morgenstunden på video'en er vant til åbne skudsår, splatter, computergrafik og sex så det sprøjter".
Tre år efter Licence to kill, den mest blodige Bond-film hidtil, der netop havde fjernet sig fra det gamle image, kunne kritikken være svær at  sluge i sommervarmen.

Herunder: Berlingske mente i maj 1992, at tiden var løbet fra Bond, der ikke havde fornyet sig.

Bond-pigen var en mand

Svær at fordøje for nogle havde det også været, da Bond-pigen Tula fra Agent 007 - Strengt Fortroligt viste sig at være en mand.
Caroline Cossey var blevet født den 31. august 1954 som dreng, og havde fået navnet Barry Kenneth Cossey. Men i en alder af 17 år var han begyndt på en hormonbehandling og havde taget navneforandring til Caroline.
Som den første transseksuelle havde Cossey indtaget forsiden af Playboy under rubrikken: "End ikke 007 kunne se forskel".
I 1992 udgav hun bogen Mit livs hemmelighed/My Story. Cosseys anden biografiske værk, hvori hun beskrev sin kamp for at blive anerkendt som kvinde med lovformelig ret til at gifte sig med en mand.
Med efterord af Preben Hertoft, Danmarks første professor i sexologi, blev bogen udgivet på Ekstra Bladets forlag i 1992.

Herunder: Forsiden til Caroline "Barry Kenneth" Cosseys biografi fra 1992. Foto fra Transviden.dk  Screengrab fra For Your Eyes Only @MGM/Danjac.
Moore gjorde store øjne på TV3, der viste Stengt Fortroligt i 1992.

Bond på TV3

Caroline Cossey kunne ses i bikini ved skurkens pool, da TV3 fortsatte deres Bond-kavalkade med For Your Eyes Only.
Kanalen havde også Moonraker på programmet, og annoncerede begge med hurtigt klippede forfilm. For danske tv-seere var det nyt pludselig at kunne se highlights fra 007-filmene mellem i nyheder og talkshows
TV-3 have også Moonraker på programmet i 1992.
Berlingske Tidendes anmeldelse af Bonds musik blev bragt den 10.10 1992.

007's sidste nummer

Da der i oktober 1992 stadig intet forlød om en ny James Bond film, markerede man 30 års jubilæet for Dr. Nos premiere musikalsk.
Alle tema-sangene fra Bond-filmene blev udgivet på Compact Disc, mediet, der siden 1980erne havde udfaset LP'erne, og dermed gjort de originale soundtrack-plader med Bond-musik fra 1960erne endnu mere eftertragtede.
"Skulle han nogensinde blive spillet igen af en ny skuespiller, efter Timothy Daltons afgang ville John Barrys musik stadig holde", skrev Berlingske Tidende.
Man regnede tydeligvis med, at 007s sidste nummer var spillet ....
Politiken omtalte 007s leksikon, søndag den 22. november 1992.

Endelig nyt fra Bond-fronten

Ikke desto mindre afsatte Politiken en hel sektionsforside på at fortælle om det store James Bond Movie Encyclopedia. Det var nemlig blevet tilgængeligt i danske boglader i 1992
"Det rager os et eller andet sted. James Bond ved hvad der sig hør og bør i shorts eller smoking. Manden, personen, figuren er magisk og vi vil gerne være lidt ligesom ham", skrev avisen i november 1992.
Pressemeddelsen, som alle danske Bond fans havde ventet på kom den 18. december 1992.

En magisk nyhed for double 0 sevens disciple

Kort før jul tikkede en fax ind på de danske medier med en nyhed, der fik højtidens klokker til at ringe ekstra sødt for alle de double 0 seven disciple, der også fandt figuren magisk.
Vejen for en ny James Bond film var banet.
United International Pictures fortalte, at den langvarige strid mellem Broccolis Danjaq og MGM om rettighederne til at producere og markedsføre Bond film var blevet afgjort i mindelighed. Allan Ladd Jr. så som MGMs bestyrelsesformand frem til at kunne fortsætte det lange og berigende samarbejde med Broccoli. "Berigende" var nok et nøgleord ....
"Ser frem til at fortsætte det lange og berigende samarbejde ..."

1993

- Danskere i 007s fodspor

I 007s fodspor

Lysten til at føle sig lidt ligesom James Bond var også krøbet ind i danskerne. Navnlig når flyveturen gik til Phuket i Thailand.
B.T. havde i februar 1993 en reportage fra selveste Manden med den gyldne pistols ø, Khao Pin Kan, der var blevet overrendt af nysgerrige siden 1974. Nu begyndte danske 007-pilgrimme også at tage derud. 
B.T.s udsendte betrådte det samme sand, som Bond havde duelleret i anno 1974.

Dansk Bond bar i by-billedet

I det danske natteliv blev James Bond pludselig også et sted, hvor folk gik hen for at hygge sig.
I Esbjerg opkaldte værtshusholder Helle Nielsen et diskotek efter Flemings helt. Hun var egentlig Roger Moore fan, men skiltet ud mod Skolegade forestillede Sean Connery. Beværtningen var udsmykket med 007-logoer på barstolene og havde flere billeder fra Connerys Bond-film på væggene.
James Bond fik sin egen bar i Esbjerg. Foto: Google Maps.

Nok en Bond-kavalkade

For dem, der blev hjemme sørgede TV3 endnu engang for underholdningen.
B.T. skrev, at kanalen med Agent 007 - Mission: Drab nu tog hul på endnu en Bond-kavalkade.
Atter engang blev et billede af Sean Connery brugt til at signalere, at Bond var tilbage. Men det var i 1993 snart længe siden, nogle havde set eller hørt noget til den aktuelle 007-fortolker, Timothy Dalton.
B.T.s omtale af endnu en ny 007-kavalkade på TV3.
Også i BILLED-BLADET blev Connerys 007 trukket frem i petit-stoffet i 1993.

Den danske Bond - Junior ...

I Daltons fravær kunne danske tv-seere til gengæld se Eon Productions nyeste forsøg på at appellere til en ny generation.
James Bond Jr. var en tegnefilms serie, der byggede på den rigtige James Bonds nevø's oplevelser på sin prep-school.
Serien blev lanceret i 1992 i USA og blev købt som morgenunderholdning af TV3.
I Sun Studierne i København samlede skuespilleren Lars Thiesgaard et hold af talentfulde danske dubbere, der gik igang i juli 1992. De skulle lave stemmer til figurer, som alle var i familie med ikoniske karakterer fra Eons Bond-film. Fra Qs nevø I.Q. til Felix Leiters søn "Gordo" Leiter. 
James Bond Junior selv blev duppet af Lars Thiesgaard.
Foto af Lars Thiesgaard. HEIN Photography. Skuespilleren Lars Thiesgaard var James Bond Jr. Klik på billedet og læs hvordan det gik til.

Lars Thiesgaard var Danmarks Bond - Junior

Feinschmeickere rynkede på næsen.
Ian Flemings Bond var enebarn, og kunne dermed umuligt have en nevø, og da slet ikke en nevø ved navn James Jr. - med mindre hans bror, da også hed James.
Men i 65 afsnit, der spillede på TV3 fra efteråret 1992 og langt ind i 1993, havde Danmark i Lars Thiesgaard fået nationens første danske James Bond - Jr.
Foto: PR/London Toast Theatre. Vivien McKee morede danskerne med Bond-tema i Kridthuset 1993.

Never say Tina Robinson again

Manglen på en rigtig Bond-film gjorde ikke, den ofte dobbelttydige ironi fra filmene mindre eftersprugt.
Det beviste kunstneren Vivienne McKee i sine årlige juleshows med The London Toast Theatre.
1993 rundede hun af med en Bond-tema forestilling i Kridthuset i København.
"Bondage Is Back  - Never Say Twice In One Night" blev opført fra 3. november til 30. december. Med David Bateson som James Bondage og figurer som Dr. Nut, Miss Spendapenny og Major Buttocks, lå det humoristiske niveau ikke langt fra Roger Moores Bond-univers.
Flere internationale opslagsværker begyndte ovenikøbet at forveksle forestillingens stage-fighter Tina Robinson-Hansen med en stunt-woman fra Octopussy af samme navn.
Misforståelsen blev først redt ud, da BILLED-BLADET i 2015 rettede henvendelse til Tina Robinson-Hansen (født den 26.10.1961) 
Hun fortalte, at navnesøsteren fra Octopussy stammede fra Australien. Selv havde hun californisk baggrund, var bosat i Værløse og havde igennem tyve år været blandt Danmarks mest anvendte scene- og filmkunstere indenfor action art.

Se historien her

1994

Sean Connery på DR

Sean Connerys popularitet blev ved med at vokse.
Da skotten var aktuel med filmen Rising Sun i 1994 tog DRs Helle Retbøll Carl til London for at deltage i pressemødet og lave et interview med den 63-årige Bond-stjerne, der lavede et helt portrætprogram om skuespilleren. Sean Connery - den skotske løve.
Foto: Screengrab fra DR DRs program om Sean Connery understregede hans stjernestatus - også i Danmark.

Dementerede rygterne om strubekræft

Begge steder måtte Connery forholde sig til 007.
"Jeg har set dem nogle gange, og de ser ikke ud som om de er blevet forældet. Normalt, når man ser film fra 1970'erne ser man bukserne med svaj og store bakkenbarter. Det undgik man på Bond-filmene.", bemærkede skotten.
Til DRs udsendte sagde han, at det stadig ikke muligt for ham at se objektivt tilbage på sine Bond-dage, som alle vidste havde været en stor pr-mæssig belasting for ham at tackle. Til gengæld  dementerede han rygterne om, at han havde haft strubekræft. Det var to cyster på stemmebåndet, der var vokset og blevet til et par fede presse-høns ...

Herover: Helle Retbøll Carl gik tæt på Connery i udsendelsen Den skotske løve på DR

Vores butik

Velkommen til stedet med alt relateret til at lave kreative hobbyprojekter. Her finder du kunst- og håndværksudstyr af højeste kvalitet, som kan bruges til en lang række hobbyer og aktiviteter. Vi deler din passion for kunst og håndværk og er til for at hjælpe dig med alle spørgsmål og forespørgsler, du måtte have.

1995

1996

Den 2. december 1996 KL. 23.30 sendte TV2 Casino Royale. Fotoudklip fra BILLED-BLADET.

1997