FOR DANMARK, JAMES
- 1988-98
4. del.

DR gjorde Bond til et Kvit eller dobbelt emne, mens lokale tv-stationer kappedes om licensen til filmene. Danmark fik også både en James Bond Jr, og besøg af 1990'ernes nye 007 alias Pierce Brosnan, der på lærredet lærte at tale dansk af den ene af nationens to nye Bond-piger.

1988

- Bond på lokal-tv

Bond trækplaster for lokal-tv

Mens TV2 i 1988 gjorde klar til at bryde DRs monopol, kappedes adskillige lokal-kanaler også om danskernes gunst. På den københavnske Kanal 2 satte man Agent 007 ind i krigen.
I stedet for den årlige kavalkade i Palads kunne folk med dekoder se Agent 007 i tv.

Dekoder a la 007 jages

Kanalens månedsmagasin ved redaktør Steen R. B. Jørgensen omtalte den første Bond-kavalkade, der blev vist på dansk tv i 1988. Det foregik bag et kodet tv-signal den 3. september 1988, hvor Agent 007 - Mission: Drab gik i luften. 
Som Bond selv, der i efterfølgeren Agent 007 jages jagter en russisk kodemaskine, måtte fan ud og anskaffe sig en såkaldt superdekoder.
Omtale af den første tv Bond-kavalkade i 1988. Indsat: Eksemplar af Månedsmagasinet Kanalen.

Nivens Sir James på video

Det blev også muligt for video-generationen, at se hvordan den kaotiske crazy-udgave af Bond - Charlie K. Feldmans Casino Royale - tog sig ud. Ikke siden 1981 havde filmen kørt i en stor dansk biograf i hovedstaden. Esselte Video frigav den til hjemmebiograferne i 1988. Under mottoet: "James Bond, guds gave til kvinderne ...og djævlens udfordring til skurkene".
Fotoscan: Jan Mouritzen. VHS kopien af Casino Royale blev udsendt i 1988. Filmen var ikke tilgængelig overalt i Danmark.

Rå Bond på vej

Imens begyndte interessen for Timothy Daltons næste Bond-film at spirre.
B.T. havde nyt fra optagelserne af den 16'ende Broccoli producerede 007-film. De var begyndt den 18. juli 1988 i Churubusco Studios i Mexico.
Rygtet gik, at det ikke ville blive "en vandmands-blød Bond", men en rå agent, som danskerne skulle se det følgende efterår i filmen, Licence Revoked.
B.T. fortalte, at man kunne forvente jalousi-drama, pisk og vold i den ny 007-film.

1989

- Bond bliver forbudt for børn

Chokerende nyhed

Den 14. februar 1989 fik Bond-fans en hårrejsende nyhed. James Bond er død.
Det viste sig at være den amerikanske ornitolog, hvis navn Ian Fleming havde stjålet til sin romanhelt. der var sovet ind. 89 år gammel, og forhåbenlig mæt af både dage og fugleliv.
Vi Unge var da også mere optimistiske i en artikel, der påpegede at 007-fans i 1989 kunne glæde sig til både Licence to kill, som Eon havde omdøbt filmen, samt en ny tv-film om Ian Flemings liv.
Vi Unge tog temperaturen på Bonds tilstand i 1989.

Agent 007 i ilden X 5

I den tiltagende tv-konkurrence fandt man også FilmNet, en tjeneste, der blev lanceret i 1985 med et særligt fokus på Skandinavien.
Blandt deres trumfkort var Bond-filmene.
Fem gange i marts 1989 viste FilmNet Agent 007 i ilden, og i omtalen fik den ikke for lidt.
Man fremhævede både Bonds raketrygsæk, der sidst havde været brugt ved OL i 1984, og en fyldepen med indbygget atombombe (!)
Den sidste kiggede seerne nu forgæves efter ...
Filmnet havde Agent 007 i ilden på programmet 5 gange i 1989.

De grå samle-kasetter

De, der ikke ville nøjes med tv-optagede video-kopier af Bond-filmene, fik en god nyhed fra Metronome Video i 1989.
Med ens grå forsider, designet a la Maurice Binders berømte pistolløb, blev hele Bond-serien udgivet på salgskassetter for første gang i Danmark.
De grå videoer havde alle Moores portræt på ryggen.

Never Say Never Again i fint selskab

Interessant nok inkluderede serien Sean Connerys 1983 comeback-film for Taliafilm, Never Say Never Again, men ikke Columbia Pictures Casino Royale.  Filmene blev udgivet hver måned. Det tog et par år at få alle de grå kassetter på hylden.
På det danske marked var det iøvrigt Roger Moores tegnede billede i 007-positur, der var gengivet på alle forsiderne. I andre skandinaviske versioner brugte man både Connery og Lazenbys silhuet til skuespillernes respektive fillm.
Hele den grå stribe af købe VHS bånd , inklusiv Never Say Never Again, udkom fra 1989.

Tre nye Bond-bøger på dansk

Også på bogfronten skete der noget i 1989.
Otte år efter John Gardners første Bond-roman Licens Fornyet blev udgivet i Danmark, blev flere af forfatterens efterfølgende Bond-udgivelser oversat til dansk.
Forlaget Winther brugte forfatterens roman-version af Timothy Daltons Licence To Kill som løftestang til at lancere to af Gardners øvrige titler:  Ingen lever evigt og Mislykket operation.
Foto: Bond-bloggen.dk Tre af John Gardners 007 noveller blev oversat til dansk i 1989.

"I Flemings stil"

Kronologisk var det noget rod.
John Gardner havde fortsat sin serie med For Special Services i 1982, men den titel blev først udgivet i Danmark i 1990.
Istedet blev Ingen lever evigt gjort til forlagets nr. 2 i en serie, hvor forsiderne viste en sort skygge af Bond på diverse farverige omslag.
Om Mislykket operation skrev Jyllands-Posten, at det var "en voldsom historie i bedste - eller værste om man vil - Ian Fleming stil."

Herover: John Gardners 007 - igen lever evigt blev udsendt under titlen Noboby Lives Forever i 1986 i England. Winthers Forlag gjorde den tilgængelig i Danmark i 1989 som nr. 2 i deres 007-serie. Fotoscan fra Withers cover@Bond-bloggen.dk.

Herover: John Gardners 007 - mislykket operation blev oversat fra originaltitlen No Deals, Mr. Bond, der udkom i Storbritannien i 1987. Winters Forlag udsendte den i 1989 i Danmark. Fotoscan fra Winthers cover @Bond-bloggen.dk.

Schumachers sidste oversættelse

Radiohelten Kim Schumacher havde oversat de seneste to Broccoli Bond-film, Agent 007 i skudlinjen i 1985 og Spioner dør ved daggry i 1987. Mandag den 26. juni 1989 tog han hul på opvarmningen til Licence to Kill,  som han i B.T. oversatte til "Ret til at dræbe".
Fotoscan: Martin Salling Hansen. Kim Schumacher gav et rids af 007-historien i B.T. i 1989.

Indtalte dansk reklame

Tilbageblikket blev det speedsnakkende idols sidste dans med 007. Efter at have tekstet Licence To Kill, og lagt sin berømte stemme til et par reklamespots for filmen i TV2's reklameblok, døde Schumacher den 12. juni 1990. 
Det 40årige idol og Bond-fan, havde fået AIDS. En sygdom, der blev talt mindre om i pr-arbejdet til Daltons anden 007-film.
Poltiken havde fået et smugkig på Licence To Kill i maj 1989.

Damer til Dalton

I Politiken var det en stor historie, at James Bond ikke ville være ligeså monogam som Dalton i 1987 havde gjort figuren i Spioner dør ved daggry. Avisen havde fået et smugkig på Licence To Kill ved en særforestilling den 29. maj 1989. Man konstaterede at "James Bond kysser igen".
B.T. linede hele haremet af potentielle kysse-kandidater op på et opslag.
I filmen spillede de fleste glædespiger i skurken Sanchez' gangstervælde. Caroline Bliss (der ikke var afbildet) sagde til B.T. at der ikke var mange penge i at være Bond-pige. Som Miss Moneypenny havde hun blot været glad for at opleve Mexico, hvor optagelserne foregik.
B.T. havde nyt om Daltons damer i Licence to Kill.

Timothy Dalton har mere fut i kødet, end den mere satte Roger Moore"

- Det fri Aktuelt, 1989

Det Fri Aktuelt opsummerede Licence To Kills historie og skuespillerstab.
B.T.s reporterede fra Licence To Kills premiere den 14. juni 1989.

Diana og Dirty Dancing stjernen

Den royale galla-premiere fik både B.T. og Ekstra Bladet til at flyve til London.
Licence To Kill fik premiere den 13. juni 1989, og hensatte ifølge Ekstra Bladet prins Charles og prinsesse Diana i chok.
De blev ikke skånet for Daltons nye rå stil, som gæsterne havde betalt mellem 75-100 pund for at se. De celebre ansigter var der mange af.
Fra Dirty Dancings Patrick Swayze til tidligere Bond-piger som Jane Seymour og Britt Ekland.
Svenskeren - ifølge Ekstra Bladet - iført "en stropløs, sagosupperød gallakjole, som hun skulle have haft siliconevitaminer for at udfylde". 
Citat slut.
Ekstra Bladet berettede levende fra gallapremieren på Licence to kill den 14.7 1989.

"Spejderånd og elegance"

Licence To Kill skulle først have dansk premiere den 7. juli 1989. Derfor var der god tid til at bage op til filmen. Aktuelt tegnede et portræt af Bonds nye, barske medhjælper.
Hun blev spillet af Carey Lowell, "en 90'ernes Bond-pige, der kombinerer spejderånd med klassisk elegance, som kan flyve bombefly, dræbe med håndkanten og alligevel få hjertet knust af kærlighed", skrev avisen.
Carey Lowells 007-pige blev fremhævet i Aktuelt i 1989
Også i B.T. var Carey Lowells barske Bond-pige i fokus i juli 1989.

"I min næste rolle kunne jeg tænke mig at spille luder"
- Carey Lowel i B.T.

B.T. noterede, at det var vanskeligere end før, at finde piger, der ville medvirke i Bond-filmene. Både Talisa Soto og Carey Lowell anså det nærmest som en trædesten til noget større, at have været med i Licence to Kill.
Carey Lowell udtrykte således en ambition om at få en rolle som mor - eller luder.
B.T. og Ekstra Bladet, t.h. bragte citater fra Carey Lowell om at være en "Bond-kvinde".

Fokus på Flemings Bond

I Ude og Hjemme skrev filmjournalisten Jørgen Rossing Jensen en længere historie om Bonds opfinder.
Timothy Daltons megen fokus på bøgerne og Ian Fleming smittede tydeligvis af.
Det var ikke sket siden medio 1960erne, at den forlængst afdøde Fleming og hans forfatterskab var blevet sat sådan under lup i Danmark.
Nu fik man slået fast, at den "rigtige" James Bond var blevet født af forfatteren den 3. januar 1952 i en villa på Jamaica.
Fotomontage: @Bond-bloggen.dk Ude og Hjemmes læsere blev belært om Bonds forlængst afdøde opfinder.

Forbudt for første gang i 20 år

Værre var, at Bond-skabernes forfatter-tro linje gav Licence To Kill en ny dansk censur.
"Barsk Bond bliver forbudt for børn", brølede budkabet i B.T.  Noget af en lammer for de, der havde glædet sig til den vanlige familietur i biffen henover sommeren 1989.
Billederne af den brændende narkohaj Franz Sanchez, og den hoved-eksloderende håndlanger Milton Krest, fik censorene til at gribe ind.
Licence To Kill blev erklæret forbudt for børn under 16 år.
Det var ikke sket for 007 i Danmark, siden George Lazenbys I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste i 1969.
B.T. forklarede hvorfor børn ikke måtte se Daltons rå film.

Børn måtte spille Bond

Børn under 16 år måtte nøjes med at stifte bekendskab med Licence To Kill på computerspil. På bl.a. Commodore 64 kunne man indlæse Bond i computeren på et bånd, og derpå skyde, bombe og affyre Stinger-missiler via joystick og keyboard. Gennemførte man udløste det en instrumental computerversion af titelsangen til Du lever kun to gange ...
"James Bond minder i første omgang om et almindeligt action-eller skyd-dem-ned-spil, men udmærker sig ved at være meget varieret. Licence To Kill er et action spil af de bedre", skrev Jyllands-Posten i en anmeldelse.
Fotomontage: @Bond-bloggen.dk Licence To Kill spillet- Det kostede 179 kr. i 1989.

"Egnet til havearbejde"

B.T. mødte "Børsten Bond" i London.
"Håret stritter ud til alle sider, t-shirten er krøllet og jakken ligner afgjort en, der ville være bedre egnet til havearbejde", beskrev journalisten den walisiske skuespiller, der tydeligvis gjorde op med Bonds tidligere så polerede image. 
Dalton fik lov at forsvare sin Bond i B.T. den 5. juli 1989.

Hjælp - Bond bløder

Timothy Dalton fortalte da også, hvordan en tekniker under filmens værtshusslagsmål havde råbt på hjælp. Han troede, at skuespilleren var kommet til skade. "Han havde aldrig set Bond bløde før", sagde Dalton.
B.T. fik også adgang til Desmond Llewelyn, der fortalte om at spille Q i tre årtier.

Tæt på Dalton i London

Ligeså seriøst var det interview, som Ekstra Bladet lavede med Timothy Dalton i London.
Iført en t-shirt for bevaring af det lukningstruede britiske teater, The Rose, brugte scene-kunstneren tydeligvis hele Bonds højt-profilerede stjernestatus til at markere et statement.
Privatlivet med skuespillerinden Vanessa Redgrave, som Ekstra Bladet havde set, at Dalton fulgtes med til afterparty i London efter premieren på Licence To Kill, fik man ham ikke til at fortælle noget om.

Herunder: Ekstra Bladets Rud bragte fredag den 16. juni 1989 sit interview med en kæderygende Timothy Dalton. Artiklen er billed-bearbejdet af Bond-bloggen.dk

Fik Soto noget på den frække?

Hvordan det var at spille skurk og skurkinde kunne Robert Davi og Talisa Soto fortælle.
Skuespillerne, der i filmen indtog rollerne som narkobaron Franz Sanchez og hans kæreste, Lupe Lamora, fløj til Købehavn fra Oslo, hvor den 21-årige Soto åbenbart havde været ude og få noget på den frække.
Det var i al fald hvad hun uforvarende kom til at sige, ifølge B.T.s interview, herunder:

Bond i tyve danske byer

Tyve byer i Danmark gjorde klar til modtagelsen af sommerens store Bond-Blockbuster. Men som altid fik pressen lov at se filmen først. Fredag den 30. juni 1989 klokken 11.00 satte anmelderne sig til rette foran Licence To Kill i Imperial i København.
Deres dom faldt en uge senere ...
Det officielle danske pressemateriale og premierelisten til Licence To Kill.

Jes Dorph mødte Dalton

TV2's fredags-flagskib Eleva2eren var i juni 1989 den første danske kanal, der kunne vise et klip fra Licence To Kill.
Værterne Isabella Miehe-Renard og Michael Carøe præsenterede Bonds indledende lasso-indhaling af narkoskurken Sanchezs fly via helikopter. Dagen før Danmarks-premieren på Licence To Kill kastede stationens nyhedsstjerne Jes Dorph-Petersen også linen ud efter svar fra Timothy Dalton.

Herover: Bond-bloggens redigerede udgave af TV2s program, der blev sendt dagen før verdenspremieren på Licence To Kill. Den er overspillet fra et VHS-bånd fra 1980erne. Derfor den ringe billedkvalitet.

Fotomontage: @Bond-bloggen.dk Berlingske Tidende havde både optakt og anmeldelse af TV2s Bond program.

Q-stjernen afslørede sin hemmelighed

TV2  programmet med titlen "Mit navn er Bond - James Bond" blev sendt den 6. juli 1989, varede et kvarter og rummede diverse klip fra Licence To Kill Sammen med Talisa Soto og Robert Davi fik Dalton og instruktør John Glen, lov at forklare, hvorfor Bonds image skulle fjernes fra Roger Moores komiske billede. 
Mens Desmond Lleweyn indrømmede, at han modsat Q ingenting kunne opfinde, eller reparere i virkeligheden ....

DEN DANSKE PREMIERE PÅ LICENCE TO KILL

Avis-annonce fra B.T. Den understregede at Dalton var IAN FLEMINGS James Bond.

Den 00.7'ende juli

På en varm dansk sommeraften - fredag den 7. juli 1989 - rullede Nordisk Film den røde løber ud i Københavns Imperial Bio.
Op ad den strømmede 1.100 gæster.
Til tonerne af Gladys Night's tema-sang, trillende kugler i et roulettehjul og med kunstige palmer som kulisse, skulle de tilbringe aftenen i selskab med Timothy Dalton i Licence To Kill.
Foto: Udklip fra B.T. 1989 Licence To Kill spillede seks gange om dagen i Imperials premiere-weekend.

Laserlys til langt over midnat

Et specialkonstrueret laserlys dansede over celebre ansigter som sangeren Peter Belli, Fremskridtsparti-formanden Mogens Glistrup, Laban-stjernen Lecia, speedsnakkeren Kim Schumacher og DR værten Jørgen De Mylius.
Alle bænkede sig i biografens røde, franske Quinette stole, der matchede de bløde vinrøde gulvtæpper, der var blevet lagt i salen efter en ombygning i 1988.
Gæsterne kunne orientere sig om filmens indhold i dette program.

Bond til midnat

For at efterkomme efterspørgslen på den 16. Eon-producerede Bond-film, blev der både fredag og lørdag i premiere-weekenden arrangeret ekstra midnatsforestilling i Imperial.
Licence To Kill varede 133 minutter. Med femten minutters reklamer, trailers, plus det fem minutter lange laserlysshow, var det godt brugte Bond-fans, der forlod biografen i København efter sidste forestilling.
Ekstra Bladets omtale af Licence to Kills gallapremiere den 7. juli 1989. Indsat: Premiere poster.

En anderledes premiere omtale
Informations dækning af Licence to Kills galla-aften  blev bragt den 14. juli 1989.

Udklip fra Jyske Biografer. Der blev meldt om Ålborg rekord i midnatsforestillinger til Daltons Bond-film i 1989 i Bio 5.

Dalton kun slået af Connery

License to Kill spillede ikke kun i Imperial. I København åbnede den også den 7.7. 1989 i Palads.
Da det var midt i industriferien havde Bond-filmen stort set ingen konkurrence fra andre aktion-film i Danmark.
I Imperial holdt man den på lærredet til den 17. august 1989. I Palads kørte filmen indtil den 16. november 1989. Men Licence To Kill kunne også ses i Cinema 1-8.  Biografen spillede filmen fra den 18. august til den 12. oktober 1989.
Konkurrencen kom først i august.
De to første konkurrenter til Licence to kill - Road House og Dødbringende våben 2

Den rigtige Bond i front

Den 4. august 1989 åbnede slagsmålsfilmen Road House med Patrick Swayze, og den 11. august kom Dødbringende våben 2 med Mel Gibson og Danny Glover. Begge med samme censurgrænse på 16 år som Licence To Kill.
I september 1989 kom Indiana Jones og det sidste korstog og Batman til landet. Begge forbudt for børn under 12. år.
Indiana Jones og det sidste korstog og Batman - stjal Bonds billede.

Blockbuster blodbadet

I den konkurrence - af nogle beskrevet som et blodbad - klarede Timothy Daltons Bond sig formidabelt på det danske marked.
Ifølge Dansk Statestik solgte aktion-filmene således i Danmark.

Indiana Jones og det sidste korstog - 543.098 billetter
Licence To Kill - 518.988 billetter.
Batman - 245.597 billetter.
Dødbringende våben 2 - 240.793 billetter.
Road House - 108.908 billetter.

Kun manden med hatten og hans film-far - Sean Connery - havde været i stand til at slå Timothy Daltons bud på en mere rå og realistisk Bond Danmark.¨

Licens til Carlsberg

For anden gang på to Timothy Dalton film købte Carlsberg sig ind i Bond universet.
Bøjet i grøn neon lyste Carlsberg logoet fra The Barrelhead bar i Bimini. Igen drak Bond dog ikke af det danske øl. Dalton bestilte i filmen en Budweiser med lime, men det forhindrede ikke den danske stolthed i at bruse. Klapsalverne skyllede mod lærredet. da publikum i Imperial fik øje på skiltet.

Danske fans angreb anmelder

Om det danske anmelder-korps begejstret nok på Licence To Kill blev et spørgsmål, der efterfølgende kom til at præge debatten blandt seriøse 007-fans.
Informations Morten Piil lagde sig i al fald ud med Bonds danske fanbase, da han om Daltons anden 007-film skrev:
"En Bond-film af de mere maskinielle, og absolut mindre charmerede med to kropsfagre, men ekstra personlighedsfattige mannequin-duller, som garniture på en aktion-servering af prøvet kompetence".
Fotomontage: @MGM/Danjac. Informations anmeldelse udløste et vredt læserbrev indrykket samme sted 18. juli 1989.

Musikken mudret effektjageri

I Land og Folk mente anmelderen, at man da godt kunne "spilde" et par timer på den nye Bond-film. Men ...
"Michael Kamens musikalske bidrag er kun mudret effektjageri, langt fra den sædvanlige Bond-komponist John Barrys præcise understregning af billedsidens stemninger", lød det i avisen.
"Forventningerne skal ikke sættes for højt", advarede Land og Folk i 1989.
Ekstra Bladet roste titelsangen af Gladys Knight. På DRs hitliste fik den en 2. plads.

Fire stjerner til Bond-pigerne

Ekstra Bladet gav Licence To Kill fire stjerner, både musikken og filmen. Sidstnævtne dog mest på grund af Talisa Soto og Carey Lowells Bond-piger. Forfatteren Paul-Jørgen Budtz indrømmede nemlig en vis skuffelse og glædede sig mere til den næste ville udkomme.
I Ekstra Bladet blev Dalton kaldt det bedste bud på Bond, siden Connery.

"Mangler noget i ny Bond"

For Bjarne Reuter var det også "lissom der manglede noget i den nye James Bond".
I Det Fri Aktuelt skrev forfatteren,  at Timothy Dalton mindede ham om "en støvsugersælger på kongres i Havana". Trods ni kvarters buldrende underholdning mente Reuter ikke, at de nye rå ridser i Bonds lak klædte figuren. Han ærgede sig over, at Sean Connery var gået over til fjenden og var blevet far til Indiana Jones.
Det Fri Aktuelts anmeldelse var ikke Dalton venligt stemt i 1989.
"Et bevidst rodsammen af effekter, lånt fra andre film", lød det i Morgenavisen Jyllands-Posten.
"Hans tøjsmag går mere i retning af Regent", lød det kritisk om Dalton i Weekendavisen 1989.

I Regent klubben

I Weekendavisen var man ikke benovet over James Bonds tøjstil i Licence To Kill. Det blev nedværdigende sammenlignet med det billige stangtøj, man kunne købe i de daværende danske Regent butikker.
Berlingske Tidende erkendte, at der var drøn på løjerne. Men mente kun, at det var slutningens lastvognsjagt, der rigtig ramte den gamle Bond-stil. Rubrikken: Indiana Bond i Rambo-klubben indfangede Licence To Kills stil med samme præcision som Bond selv, når han fortøjrede skurkens fly til en helikopter.
Berlingske Tidende: "Licence To Kill har ikke øje for finesse eller rytme".

Forstod ikke censuren

"Der bør vel være grænser for pylderiet", mente Frederiksborg Amtsavis, der ikke fattede, at Licence To Kill var gjort forbudt for børn under 16 år. Avisen mente, at unge havde godt af at blive gjort opmærksom på, at man kan komme til skade, hvis man tager kampen op mod onde mennesker. Sådan som Bond gør i slaget mod historiens narkohaj.
Frederiksborg Amtsavis mente, at filmen var "nærmere den oprindelige 007-opskrift".

"Bond er gået på pension"

B.T. var ikke overbevist. "Det er som om James Bond ganske enkelt er gået på pension", mente avisen, der trods sine fire stjerner, indvendte at Dalton havde fjernet sig så langt fra den oprindelige figur, at Licence To Kill mest mindede om en almindelig aktion-film.
B.T. havde svært ved at finde Bond i filmen.

"Det antydes, at skurken er til herrer"
- Aalborg Stiftidende, 1989

Aalborg Stifttidende fattede ikke, at Dalton - som avisen mente virkede klein, og aldrig blev en ny Sean Connery - valgte "den ferske hårvaskemiddelmodel Carey Lowell, når han kunne have fået Talisa Soto".
Men man fremhævede Licence To Kill for at tage fat på mange moderne emner. Fra en antydning af skurkens homoseksualitet til gensplejsning og svindlende tv-prædikanter.
Dalton valgte den forkerte Bond-pige, mente Aalborg Stifttidende i 1989

"En hvilken-som-helst aktionfilm"

Kristligt Dagblad betragtede den 16.'ende Eon-producerede Bond-film som "en hvilken-som-helst" aktion-film. Ikke en rigtig Bond-film. Og det til trods for at filmen ellers havde været god til at give stereotyperne nyt liv, og variere lokationerne, lød kritikken.
Helt afskrevet blev Licence To Kill dog ikke. "Selvom charmen er på retur er der god grund til at bruge et par sommertimer på Bond", skrev anmelderen Palle Scantz Lauridsen.
Ham skulle Bond-fans komme til at høre mere til i de næste par år ...
Palle Scantz Lauridsen anmeldte Licence To Kill for Kristligt dagblad. Han var lunken.

Uinteressant plot

"At Bond, der ellers altid er i centrum af de virkelige væsentlige begivenheder, i denne film synker så dybt til et personligt hævntogt er lidt for uinteressant alle andre steder end på det amerikanske marked", mente Dagbladet Roskilde.
Der var nemlig masser af andre politiske emner, Bond kune pege Walther PPK'en på. Såsom at hjælpe Gorbatjov med Sovjetunionens daværende regionale konflikter, eller give regeringen i Ankara end hånd i landets verserende konflikt mellem Tyrkiet og Bulgarien, argumenterede anmelderen. Tydeligvis enig i M's ordre fra filmen om, at 007 skulle have været i Istanbul, og ikke i det fiktive Isthmus City. 
Dagbladet Roskilde savnede mere relevant international politik i Licence To Kill.

"Hvad taler Dalton og Redgrave om i køkkenet"?

"Storpolitik et yt. Truslen er rykket tættere på, er blevet mere blodig for ikke at sige privat", konstaterede Politikens anmelder, der karakteriserede den Shakespeare-uddannede Timothy Daltons Bond som en "Hamlet for halvfemserne".
Politiken mente, at kampen mellem at være rystet og rørt over Licence To Kill endte uafgjort. Blot ville anmelderen gerne vide, hvad Dalton og hans samlever, den intellektuelle, venstrefløjsaktivistiske Vanessa Redgrave talte om i køkkenet efter den film ...

Politiken betegnede Daltons Bond som "Hamlet for halvfemserne på grund af hans hævntørst. Tv: En af de officielle danske plakater med teksten om, at det dennegang var personligt.

 Den Bond med mindst karakter

"Det må være det selvsikre blik, det mørke hår og Cary Grant kløften i hagen, der har givet netop ham rollen", skrev Fyens Stifttidende.
Anmelderen betegnede Dalton som den mest karakterløse af alle de fire Bond-skuespillere.
Licence To Kill kunne fra den 7. juli 1989 ses i begge Odenses store biografer, Fønix og Kino. Men det vildeste avisen kunne sige om den var, at den hverken var værre eller bedre end sine forgængere.
Fyens Stifttidende fandt Daltons Bond "karakterløs".

"Umiskendelig en Bond-film"

Som altid rundede Carlsens filmårbog af med at gøre status i Film 89.
DRs Jacob Stegelmann skrev om Licence To Kill, at det umiskendeligt var en Bond-film.
I Filmårbogen 1989 anmeldte Jacob Stegelmann Bond. Mens Batman indtog forsiden.

 Jacob Stegelmann fulgte i 2021 sin kritik op ved et foredrag før en visning af Licence To Kill i CinemaxX i København.  Det kan  ses her

Vittig, ikke pjattet

Troldspejlets bestyrer var tilfreds med, at alle de elementer, der havde forstyrret seriøsiteten i Roger Moores film, var luget ud.
Timothy Dalton kaldte Stegelmann både "spændende og virkelig", og glædede sig over at filmen, takket være Qs udvidede rolle, stadig var vittig, uden at være pjattet.

1990

- Kvit eller dobbelt 007

007-foder til læsehestene

Læsehestene fik mere 007-foder i 1990.
Winthers Forlag undsendte endnu tre John Gardner romaner: 007 - I særlig tjeneste, 007 - Vinderen lever farligt og 007 - Scorpius.
I den første er Bond på sporet af SPECTRE. Terror-organisationen fra Flemings romaner er genopstået i en ny form, og Gardners 007 arbejder nu sammen med CIA-agent Felix Leiters datter, Cedar Leiter.
I Vinderen lever farligt er 007 i en slags Top Gun inspireret øvelse på krigsskibet HMS Invincible. Han får til opgave at bekvogte tre af verdens topledere, mens en ny kriminel organisation kaldet BATH er på krigsstien.
Scorpius er dæknavnet for Fader Valentine, leder af en satans kult og våbenhandler. For 26, 75 kr. kunne fans læse, hvordan 007 overvandt ham.

Herover: John Gardners 007 - i særlig tjeneste udkom første gang i Storbritannien i 1982. Winthers Forlag i København udsendte den i 1990. Fotoscan fra bogen @Bond-bloggen.dk

Herover.:John Gardners 007 - vinderen lever farligt udkom under titlen Win, Lose Or Die i 1989. Winthers Forlag udsendte den i 1990 som nr. 5 i deres serie. Fotoscan fra forsiden@Bond-bloggen.dk

Herover: John Gardners Scorpius fra 1988 blev sendt ud af Winters Forlag i Danmark i 1990. Fotoscan fra Winthers cover @Bond-bloggen.dk

25 år med Bond

Bond fortsatte også med at trække seere til tv-skærmene i 1990.
Selvom serien var tilgængelig som salgsvideoer, kørte Filmnet videre med deres 007-kavalkade.
For at varme seerne ekstra op sendte Filmnet i februar 1990 hyldest programmet 25 år med James Bond med Roger Moore som vært. Programmet var oprindeligt blevet sendt i USA den 13. maj 1987, som PR for The Living Daylights.
Roger Moore skålede for 25 år med Bond på Filmnet.
Syv år efter dens danske premiere viste Filmnet også Roger Moores Octopussy.

Sidste sommer i seks år

Sommeren 1990 blev til gengæld den sidste i seks år, hvor en ny James Bond film kunne lejes i danske videobutikker.
Efter at have spillet for sidste gang i Københavns Cinema 1-8 den 12. oktober 1989, og været på turné i provinsen, blev Licence to Kill tilgængelig som lejevideo over hele Danmark i juni 1990.
Videoudgaven af Licence to kill var klar til udlejning i sommeren 1990.

Connery tilbage i overskrifterne

Alligevel var det ikke Timothy Daltons Bond, der genererede den største omtale i 1990.
Efter at have vundet en Oscar for sin rolle som barsk irsk strømer i De Uovervindelige i 1987, og givet den som Harrison Fords far i Indiana Jones og det sidste korstog i 1989, havde Sean Connery fået sin anden vind.
Fem dage efter skottens 60 års fødselsdag udkom Alt for damerne med et stort portræt af den første Bond-stjerne, der nu var aktuel med endnu en koldkrigs-thriller, Jagten på røde oktober. 
Sean Connery blev portrætteret den 30. august 1990 i Alt For Damerne.

Fleming - Ian Fleming

Som et yderligere apropos til Bonds rødder blev en tv-film om Ian Flemings liv også udsendt som salgsvideo. Den hed Golden Eye, opkaldt efter sommerhuset på Jamaica, hvor forfatteren havde skrevet sine 007-romaner og noveller.
I hovedrollen sås Charles Dance, som coveret fortalte havde takket nej til at spille James Bond, da Roger Moore gik på pension i 1985.
Den britiske skuespiller havde ironisk nok medvirket som skurken Claus i For Your Eyes Only i 1981.
Ian Flemings liv i en stærk fiktionsform, men med en vellignende Charles Dance kunne købes i 1990.
DRs Kvit eller Dobbelt bød på Bond-quiz. Foto: Screengrab af DR logo fraYoutube

Bond-ekspertise på DR

For første gang i Danmark blev James Bond betraget som et seriøst og fyldigt nok emne til DR. Stationen anerkendte det som en selvstændig kategori, da man skulle tage hul på en ny omgang Kvit eller dobbelt.
Manden, der ville prøve sin 007-ekspertise af fandt man i den 26-årige sælger Søren Madsen fra Lyngby.
Per Wiking var vært, da programmet blev vist den 2. november 1990.
Men hvem var fagkyndig nok til at udfærdige spørgsmålene?
Per Wiking var vært i programmet. Foto fra DRs præsentation på You Tube.

(00)7 spørgsmål fra Bondologen

"Som jeg husker det, blev jeg ringet op af en programmedarbejder fra DR, som på en eller anden måde havde hørt om min artikel i Kosmorama", fortæller Palle Schantz Lauridsen, lektor, dr.phil ved Københavns Universitet til Bond-bloggen.dk.
Schantz Lauridsen blev udråbt til Bondolog på baggrund af en omfattende analytisk artikel, Verden ifølge Bond, som han havde begået til Kosmorama i 1989.

(Artiklen kan med Schantz Lauridsens billigelse læses her)
Bondologen Palle Schantz Lauridsen.

Bondologen som dommer

"DR-manden fortalte, at de havde kontakt med en eller måske to, der gerne ville prøves i James Bond. Han bad mig om at lave nogle spørgsmål til en test-runde. Det gjorde jeg, og der var så Søren Madsen tilbage", fortæller Schantz Lauridsen.

"Jeg skulle så lave syv nye spørgsmål til selve udsendelsen, som blev optaget i Herlev Teaterbio i det, der hedder forskudt direkte. Altså optaget live, men først sendt nogle dage senere", husker Lauridsen.

"Per Wiking var vært, og han introducerede mig som Bondolog; en titel, der hang ved i nogle år - bl.a. fordi jeg dengang underviste på Filmvidenskab på Københavns Universitet, og de studerende der syntes, det var sjovt", fortæller Lauridsen.
Udsnit af programomtalen på Kvit eller dobbelt den 2. november 1990.

Første spørgsmål om Bond

Til programmet blev der brugt et klip fra Du lever kun to gange, hvor Bond og Tiger Tanaka tager den japanske spionchefs undergrundstog i Tokio. Det var første gang et klip fra en Bond-film blev vist på DR uden at det var i forbindelse med omtalen af en ny, biografaktuel film.
Tiger spørger Bond om "Mister M i London har en lignende indretning, hvortil 007 svarer, "Ja, selvfølgelig".
I Kvit eller dobbelt skulle Søren Madsen svare på, hvilken slags indretning det drejede sig om?
Det tog lidt betænkningstid - så svarede han korrekt: "En ubåd".
DR viste et klip fra Bond og Tanakas møde i Du lever kun to gange i Kvit eller dobbelt.

Tabte 16.000 kroner

Desværre gik det galt for Madsen, da han valgte at fordoble til 16.000 kroner.
 "I det spørgsmål, han røg ud på, skulle han give navnet på den japanske skuespiller, der spillede Tiger Tanaka i You Only Live Twice. Og det kunne han ikke huske", erindrer Palle Schantz Lauridsen.
Foto: @MGM/Danjac. Vi skal have skuespillerens navn ....

Ingen opslagsværker

Tetsturo Tamba var svaret. Men i en tid før internettet, og uden ret mange opslagsværker om 007 var den information ikke så let tilgængelig endda.
Det blev der til gengæld rådet bod på i 1991.

1991

 - Kavalkader af Bond

Mylle og Bond

Søndag den 3. februar 1991 kunne Jørgen De Mylius oplyse, at et nyt James Bond leksikon på 467 sider havde set dagens lys i USA.
Steven Jay Rubin, der tidligere havde stået bag bogen The James Bond films, var forfatter til det, der på engelsk hed The Complete James Movie Encyclopedia.
Et must-have for enhver Bond-fan over hele kloden.
Foto: Martin Salling Hansen Mylles historie om det ny Bond-leksikon blev bragt i B.T.

Mystisk foto

Mylles historie blev trykt i B.T, men ironisk nok med et billede, som kun de færreste genkendte, og som ikke var fra en Bond-film.
Det forestillede George Lazenby og Jill St. John. Men artiklen oplyste ikke, at den glemte 007 og Connerys Bond-pige fra Diamanter varer evigt en overgang havde dannet par, eller at billedet var fra en foto-seance i 1970.
Et 007-leksikon var ved at være stærkt tiltrængt ....
De tre sidste 007-film kunne købes i 1990.

Tilbage på lærredet

Mens de nyeste tre Bond-titler, Agent 007 i skudlinjen, Spioner dør ved daggry og Licence to kill udkom som salgsvideoer, kunne man for sidste gang i mange år se Bond-filmene i en biografkavalkade i København.
Denne gang var de flyttet fra Palads og til Cinema I-II-III på Vesterbrogade, hvor programmet i 1991 så således ud:

Syv 007-film til

Derpå blev de næste syv film sat op i Cinema I-V, men i ukronologisk rækkefølge, og med to film på samme dag:  

Tre sidste skud

De tre sidste Bond-film i kavalkaden overgik til Cinema 1-8.

Connery comeback udenfor

Never Say Never Again blev holdt udenfor selskabet. Og da Eons tre nyeste titler, Agent 007 i skudlinjen. Spioner dør ved daggry og Licence To Kill, netop var blevet tilgængelige som salgs-videoer, kunne man heller ikkke se dem.
Fotoscan@Bond-bloggen.dk 25 års jubilæumskassetten med Roger Moore som vært kunne købes i 1991.

Moore tilbage

For at lokke med lidt nyt i videobutikkerne udsendtes også den gamle jubilæumskavalkade med Roger Moore som vært.
Filmen blev oprindeligt lavet i forbindelse med Eons 25 års film-jubilæum i 1987, og havde været vist på Filmnet.
Et supertilbud i Fona i 1991. Fotoscan: Martin Salling Hansen

Snyde cover

Man kunne købe 25-års videoen sammen med Licence to kill, hvis omslag tilsyneladende ikke var i samme design, som de øvrige i serien af grå Bond-VHS'er.  I konkurrence med video-hyldernes mange andre aktion-film, foretrak United Artist at lancere Licence To Kill med et mere eksplosivt billed-cover. Det fremhævede Dalton og de to Bond-piger, mens Davis skurk, tittede frem som en rød djævel i flammer bag dem.
Skindet bedrog dog.
Man kunne bare vende omslaget om. Bagsiden var det samme grå Gun Barrel design som de øvrige i den først udsendte VHS samling.
Fotoscan: Bond-bloggen.dk To sider af samme sag. Licence to kill udkom med et cover med to motiver.

Bond på TV3

Imens blev tv-kanalerne stadig flere.
TV3 var den 30. september 1990 blevet opdelt i tre kanaler for h.h.v. Danmark, Sverige og Norge.
Det fejrede man ved at købe James Bond filmene.
Nye seere skulle lokkes til og Se og Hørs tv blad spredte budskabet over hele forsiden. "Agenten over alle agenter" var klar på kanalen. Ilustreret med det PR-foto fra Never Say Never Again som skulle blive genbrugt i adskillige artikler og sætte Sean Connery tilbage i danskernes bevidsthed som James Bond. Fans måtte dog tåle, at filmene blev hugget op i reklamer.
Sammenklip af Se og Hørs foromtaler til TV3s første 007-kavalkade i 1991.

Sidste skud fra Gardner

John Gardners seneste udgivelse Brokenclaw nåede også frem til de danske boghylder. Kun et år efter, at den var udkommet i Storbritannien. Oversat til 007- I ondskabens klør blev det imidlertid den sidste Bond-roman fra Winthers forlag.
Men den afveg fra de øvrige bøger i serien i både størrelse og design.
Historien handlede om Bonds forsøg på at stoppe Brokenclaw Lee, en sortfodsindianer, der havde kidnappet en flok videnskabsmænd med kendskab til at opspore ubåde. Salgstallene var bare ikke gode nok til, at forlaget ville fortsætte udbredelsen af den litterære Bond i Danmark.
Brockenclaw udkom i Storbritannien i 1990, og i 1991 på Withers Forlag i DK. Fotoscan fra coveret.

Den rigtige Bonds søn, som den rigtige Bonds far

På videomarkedet forsøgte man sig igen med en tv-film om Ian Fleming.
Spymaker - The secret life of Ian Fleming blev lavet i 1990, og udsendt som salgs-video året efter.
Spymaker med Sean Connerys søn Jason og A view to a kills Fiona Fullerton kunne købes i 1991.

Connery - Jason Connery

Den var endnu mere fiktionspræget end forgængeren Golden Eye med Charles Dance fra 1989. Bond-forfatteren blev indimellem fremstillet som en ligeså elegant og hårdslående verdensmand som filmenes Bond.
Men Spymakers store scoop var, at hovedrollen som Fleming, blev spillet af Jason Connery. Søn af en vis Sean Connery
Freud ville have fået noget ud af, at rollen som den rigtige Bonds far blev spillet af sønnen til den for mange "rigtige" James Bond ...

1992

- Dansk fokus på Ian Fleming

Ian Fleming genopstod

Der var nu gået to et halvt år, siden en ny James Bond film var blevet annonceret.
1992 markerede 30 års jubilæet for den første Bond film, Agent 007 - Mission: Drabs verdenspremiere. Men Eon Productions lå i krig med MGM om et salg af tv-rettighederne til Bond-biblioteket. Det blokerede for flere aktuelle 007-produktioner.
I stedet fejrede TV2 det ved at gå tilbage til Ian Fleming.
Lørdag den 1. februar kl. 22.25. blev seerne fragtet til GoldenEye, sommerhuset på Jamaica, hvor Bond-bøgerne blev skrevet i tv-filmen Hemmelige Affærer (Golden Eye) fra 1989.
Det var første gang, danskerne kunne se Bonds far blive fremstillet i et landsdækkende stykke tv-dramatik.
Om Charles Dance portrætterede Ian Flemings liv korrekt anede de færreste
Charles Dance havde en utrolig ydre lighed med Ian Fleming i tv-filmen Golden Eye.

Danmarks førende Fleming-purist

En af dem, der havde sat sig grundigt ind i Ian Flemings forfatterskab i Danmark var Rasmus Paaske Larsen.
Det beviste skribenten i en stor artikel, der blev udgivet i Frederiksborg Amts Avis den 20 marts 1992.
Udover at redegøre for hvordan Fleming altid digtede sine eventyr indenfor det mulige, men næppe sandsynliges grænse, fremhævede han også, at John Gardner havde fulgt samme vej.
Paaske Larsen havde nemlig læst forfatterens nyeste roman, The Man from Barbarossa på originalsproget, da den ikke udkom i Danmark. Den handlede bl.a om et fejlslået kup mod sovjets leder Mikhail Gorbatjov, hvilket rent faktisk skete i august 1991. Samme måned, som den aktuelle Bond-roman udkom ...
Kopi af Rasmus Paaske Larsens indsigtsfulde artikel om Bond-forfatterskabet.

Krads jubilæums kritik

Mere krads i kritikken var en kronik i Berlingske Tidende.
"Tidens lokomotiv har overhalet Bond indenom", hed det lørdag den 30. maj 1992. Skribenten Jens Rebensdorff citerede bl.a. den svenske forfatter Malin Birch-Jensen, der mente at Bond var "gammeldags og forudsigelig"..
Berlingske mente i maj 1992, at tiden var løbet fra Bond, der ikke havde fornyet sig.

Splatter og sex så det sprøjter

Budskabet var, at 007-filmene var stagneret og virkede forældede på "dagens biografpublikum, der fra morgenstunden på video'en er vant til åbne skudsår, splatter, computergrafik og sex så det sprøjter".
Tre år efter Licence to kill, den mest blodige Bond-film hidtil, der netop havde fjernet sig fra det gamle image, kunne kritikken være svær at  sluge i den danske sommervarme i 1992..

Bond-pigen var en mand

Svær at fordøje for nogle havde det også været, da Bond-pigen Tula fra Agent 007 - Strengt Fortroligt viste sig at være en mand.
Caroline Cossey var blevet født den 31. august 1954 som dreng, og havde fået navnet Barry Kenneth Cossey. Men i en alder af 17 år var han begyndt på en hormonbehandling og havde taget navneforandring til Caroline.

Herunder: Forsiden til Caroline "Barry Kenneth" Cosseys biografi fra 1992. Foto fra Transviden.dk  Screengrab fra For Your Eyes Only @MGM/Danjac.

Ekstra Bladet støttede Cossey

Som den første transseksuelle havde Cossey indtaget forsiden af Playboy under rubrikken: "End ikke 007 kunne se forskel".
I 1992 udgav hun bogen Mit livs hemmelighed/My Story. Cosseys anden biografiske værk, hvori hun beskrev sin kamp for at blive anerkendt som kvinde med lovformelig ret til at gifte sig med en mand.
Med efterord af Preben Hertoft, Danmarks første professor i sexologi, blev bogen udgivet på Ekstra Bladets forlag i 1992.
Moore gjorde store øjne på TV3, der viste Strengt Fortroligt i 1992.

BOND I TV3 REKLAMER

For Your Eyes Only, Moonraker og Lev og lad dø var blandt de Roger Moore Bond-film, der blev vist på TV3.

Bond på TV3

Caroline Cossey kunne ses i bikini ved skurkens pool, da TV3 fortsatte deres Bond-kavalkade med For Your Eyes Only.
Kanalen havde også Moonraker på programmet, og annoncerede begge med hurtigt klippede forfilm. For danske tv-seere var det nyt pludselig at kunne se highlights fra 007-filmene mellem i nyheder og talkshows
TV-3 havde også Moonraker på programmet i 1992.

Fejret for fuld musik

Da der i oktober 1992 stadig intet forlød om en ny James Bond film, markerede man 30 års jubilæet for Dr. Nos premiere musikalsk.
Alle tema-sangene fra Bond-filmene blev udgivet på Compact Disc, mediet, der siden 1980erne havde udfaset LP'erne, og dermed gjort de originale soundtrack-plader med Bond-musik fra 1960erne endnu mere eftertragtede.
Berlingske Tidendes anmeldelse af Bonds musik blev bragt den 10.10 1992.

007's sidste nummer

"Skulle han nogensinde blive spillet igen af en ny skuespiller, efter Timothy Daltons afgang ville John Barrys musik stadig holde", skrev Berlingske Tidende.
Man regnede tydeligvis med, at 007s sidste nummer var spillet ....
Politiken omtalte 007s leksikon, søndag den 22. november 1992.

Endelig nyt fra Bond-fronten

Ikke desto mindre afsatte Politiken en hel sektionsforside på at fortælle om det store James Bond Movie Encyclopedia. Det var nemlig blevet tilgængeligt i danske boglader i 1992
"Det rager os et eller andet sted. James Bond ved hvad der sig hør og bør i shorts eller smoking. Manden, personen, figuren er magisk og vi vil gerne være lidt ligesom ham", skrev avisen i november 1992.
Pressemeddelsen, som alle danske Bond fans havde ventet på kom den 18. december 1992.

En magisk jule-nyhed

Kort før jul tikkede en fax ind på de danske medier med en nyhed, der fik højtidens klokker til at ringe ekstra sødt for alle de double 0 seven disciple, der også fandt figuren magisk.
Vejen for en ny James Bond film var banet.
United International Pictures fortalte, at den langvarige strid mellem Broccolis Danjaq og MGM om rettighederne til at producere og markedsføre Bond film, var blevet afgjort i mindelighed.
Allan Ladd Jr. så som MGMs bestyrelsesformand frem til at kunne fortsætte det lange og berigende samarbejde med Broccoli.
"Berigende" var nok et nøgleord ....
"Ser frem til at fortsætte det lange og berigende samarbejde ..."

1993

- Danskere i 007s fodspor

På Scaramangas ø

Lysten til at føle sig lidt ligesom James Bond var også krøbet ind i danskerne. Navnlig når flyveturen gik til Phuket i Thailand.
B.T. havde i februar 1993 en reportage fra selveste Manden med den gyldne pistols ø, Khao Pin Kan, der var blevet overrendt af nysgerrige siden 1974. Nu begyndte danske 007-pilgrimme også at tage derud. 
B.T.s udsendte betrådte det samme sand, som Bond havde duelleret i anno 1974.

Dansk Bond bar i by-billedet

I det danske natteliv blev James Bond pludselig også et sted, hvor folk gik hen for at hygge sig.
I Esbjerg opkaldte værtshusholder Helle Nielsen et diskotek efter Flemings helt. Hun var egentlig Roger Moore fan, men skiltet ud mod Skolegade forestillede Sean Connery. Beværtningen var udsmykket med 007-logoer på barstolene og havde flere billeder fra Connerys Bond-film på væggene.
James Bond fik sin egen bar i Esbjerg. Foto: Google Maps.

Nok en Bond-kavalkade

For dem, der blev hjemme var der mulighed for at se Bond på VHS, idet alle filmene blev genudgivet med nydigitaliserede billeder og med nye forsider, der nu forestillede filmplakaterne,  Ville man ikke ofre prisen af 150 kroner på en video-version, kunne man se filmene med reklamer på TV3
B.T. skrev, at TV3 med Agent 007 - Mission: Drab tog hul på endnu en Bond-kavalkade i 1993. Atter engang blev et billede af Sean Connery brugt til at signalere, at Bond var tilbage.
B.T.s omtale af TV3s kavalkade. Indsat: Eksempel på de nye videoforsider fra 1993.
Uklip fra Ole Thaudal Poulsens bog, Sønderjyllands Biografer. 29.9. 1993.
Foto: Udklip fra Tjek Århus, 9.9. 1993. Malling Bio fejrede sin 50 års dag den 17-18.9 1993 med to Bond-film på programmet.
Også i BILLED-BLADET blev Connerys 007 trukket frem i petit-stoffet i 1993.

Ursula Andress i dansk tv

Den megen fokus på Bond-filmene fik TV3 til at sende et portræt af Ursula Andress.
Det var 30 år siden, hun havde taget pusten fra danske biografgængerne, da hun i 1963 gik i land foran Connerys Bond i Agent 007 - Mission: Drab.
Nu kunne danskerne få en indsigt i den 56-årige Bond-piges liv og hverdag i Rom.

Den danske Bond - Junior ...

Danske tv-seere kunne også se Eon Productions nyeste forsøg på at appellere til en ny generation.
James Bond Jr. var en tegnefilms serie, der byggede på den rigtige James Bonds nevø's oplevelser på sin prep-school.
Serien blev lanceret i 1992 i USA og blev købt som morgenunderholdning af TV3.
I Sun Studierne i København samlede skuespilleren Lars Thiesgaard et hold af talentfulde danske dubbere, der gik i gang i juli 1992. De skulle lave stemmer til figurer, som alle var i familie med ikoniske karakterer fra Eons Bond-film. Fra Qs nevø I.Q. til Felix Leiters søn "Gordo" Leiter. 
James Bond Junior selv blev duppet af Lars Thiesgaard.
Foto af Lars Thiesgaard. HEIN Photography. Skuespilleren Lars Thiesgaard var James Bond Jr. Klik på billedet og læs hvordan det gik til.

Lars Thiesgaards stemme

Feinschmeickere rynkede på næsen.
Ian Flemings Bond var enebarn. Han kunne dermed umuligt have en nevø, og da slet ikke en nevø ved navn James Jr. - med mindre hans bror, da også hed James.
Men i 65 afsnit, der spillede på TV3 fra efteråret 1992 og langt ind i 1993, havde Danmark i Lars Thiesgaard fået nationens første danske James Bond - Jr.
Foto: PR/London Toast Theatre. Vivien McKee morede danskerne med Bond-tema i Kridthuset 1993.

Bond tilbage i kridthuset

Manglen på en rigtig Bond-film fik også kunstneren  Vivienne McKee til at tage tråden op i sit årlige juleshow med The London Toast Theatre.
1993 blev rundet af med en humoristisk Bond-tema forestilling i Kridthuset i København.
"Bondage Is Back  - Never Say Twice In One Night" blev opført fra 3. november til 30. december 1993.
Med David Bateson som James Bondage og figurer som Dr. Nut, Miss Spendapenny og Major Buttocks, lå det dobbelttydige niveau ikke langt fra Roger Moores Bond-univers.  Ja, faktisk var  der en kvinde med i forestillingen, som i årene efter blev kædet sammen med film-versionen af Octopussy.
Octopussys australske stuntgirl Tina Robinson-Hansen - i dansk Bondage?

Mysteriet om Tina Robinson

Stage-fighteren og skuespilleren Tina Robinson-Hansen delte navn med en stunt-woman fra Octopussy, Påstanden var, at den danske skuespiller medvirkede begge steder. 
Misforståelsen blev først redt ud, da BILLED-BLADET i 2015 rettede henvendelse til Tina Robinson-Hansen (født den 26.10.1961) 
Tina fortalte, at navnesøsteren fra Octopussy stammede fra Australien. Selv havde hun californisk baggrund, var bosat i Værløse, uddannet skuespiller og havde igennem tyve år været blandt Danmarks mest anvendte scene- og filmkunstere indenfor action art.
Never say Tina Robinson -Hansen as Octopussy-girl again.

Herunder: Den danske skuespiller og stagefighter Tina Robinson Hansen. Billedet er gengivet med tilladelse fra Tina Robinson Hansen. Man kan læse mere om Tinas meritter på hendes  hjemmeside. 
Danske Tina Robinson Hansen fra Bondage is Back.

1994

- Connery Bond på dansk tv - igen

Sean Connery atter i DR

Sean Connerys fortid som Bond kunne stjernen ikke løbe fra.
Da skotten var aktuel med filmen Rising Sun, der fik dansk biografpremiere 1. juledag 1993, tog DRs Helle Retbøll Carl til London for at deltage i filmens pressemøde og lave et interview med den 63-årige Bond-stjerne. Det blev til et helt portrætprogram om skuespilleren. Sean Connery - den skotske løve, der blev sendt på DR i begyndelsen af 1994.
Foto: Screengrab fra DR DRs program om Sean Connery understregede hans stjernestatus - også i Danmark.

Dementerede rygterne om strubekræft

I London måtte Connery forholde sig til 007.
"Jeg har set filmene nogle gange, og de ser ikke ud som om de er blevet forældet. Normalt, når man ser film fra 1970'erne, ser man bukser med svaj og store bakkenbarter. Det undgik man på Bond-filmene.", bemærkede skotten på PR-mødet..
Til DRs udsendte sagde Connery, at det stadig ikke var muligt for ham at se objektivt tilbage på sine Bond-dage, som alle vidste havde været en stor pr-mæssig belasting for ham at tackle. Til gengæld  dementerede Connery rygterne om, at han havde haft strubekræft.
Det var to cyster på stemmebåndet, der var vokset og blevet til et par fede presse-høns ...
Foto: Screengrab fra Den skotske løve. Herover: Helle Retbøll Carl gik tæt på Connery på DR. Klik på billedet og se udrag på DR.

Moore om livet efter Bond

På TV3 slap man heller ikke Roger Moore.
Tværtimod fik den britiske stjerne - nu 66 år - lov at fortælle hvad han fik livet til at gå med efter Bond-karrieren var forbi. Udsendelsen fokuserede på Moores familieliv - men det afslørede ikke hvad der var ved at ske i hans privatliv. Nemlig en spirrende ny romance, der i det skjulte skulle bringe ham til Danmark  i de følgende år.
(Videoen herunder er overspillet fra en VHS båndoptagelse fra 1994)

Brosnan - Pierce ...

Imens havde Berlingske Tidende forsøgt at afsløre, hvem der skulle overtage Bond-rollen efter Timothy Dalton.
Waliseren havde i april 1994 meldt ud, at han ikke ville fortsætte som 007.
I januar 1994 havde den irske skuespiller Pierce Brosnan dementeret ovefor Berlingskes filmskribent, at han skulle overtage. Men den 7. juni 1994 dukkede Brosnans ansigt ikke desto mindre op i avisen igen. Med fuldskæg og pistolen lagt til kinden. Den nye mand til smokingen var fundet.
Berlingske Tidendes omtale af Eons Bond nr. 5.

Enkemand med fuldskæg

Omtalen den nye Bond-fortolker fik i den danske presse var overvældende. Mere end to år før GoldEneye skulle have dansk premiere begyndte opladningen.
B.T. havde en frisk reportage fra Pierce Brosnans første pressemøde i London. Selvom ireren mødte frem med fuldskæg var det dog ikke en del af 007s nye image, forsikerede han og instruktøren Martin Campbell.
To dage efter pressemødet i London bragte B.T. sit første portræt af den ny 007.

Skæg og single

Brosnan havde anlagt skæg til rollen som Robinson Crusoe. Den film kunne han sagtens nå at lave. Michael France, der havde skrevet Sylvester Stallone aktion-filmen Cliffhanger i 1993, sad nemlig stadig og arbejdede på manuskriptet til GoldenEye, fortalte dagbladet.
B.T. kunne også afsløre at enkemanden Brosnan, hvis afdøde hustru, Cassandra Harris, havde spillet med i Roger Moores Strengt Fortroligt i 1981, stadig var single.
BILLED-BLADET havde gyldent blikfang klar til Brosnan i 1994.

Barmfagert blikfang til Bond

På BILLED-BLADET var man i 1994 mere fokuseret på, hvem der skulle fordreje hovedet på den nye 007.  Bladet mente at vide, at danske Helena Christensen, tyske Claudia Schiffer og Hugh Grants kæreste Elizabeth Hurley, var i spil.
Som blikfang gik de tre supermodeller i alt fald lige i øjet ...

1995

- Roger Moores danske romance

"Man kommer ikke til at se dyret"

En måned efter juleaften, tirsdag den 24 januar 1995, fik danske Bond-fans den første af mange gaver fra den kommende 007-produktion. En forsidereportage på Politiken fra GoldenEyes store præsentationsmøde.  Spørgsmålet, der interesserede Politiken var hvem James Bond ville være i 1995? 
Med den kolde krig  omme, og Berlinmuren væltet, krævede det måske en nytænkning af figuren?

Pierce Brosnan forsikrede, at han ville forsøge at gribe de små øjeblikke. til at skabe figuren. Og endte så ellers i en konversation om, hvor seksuel aggresiv Bond skulle være. "Man hører ikke ritch-ratch og jeg kan ikke få kondompakken op - men selvom man ikke kommer til at se dyret ... vil der være et par interessante seksuelle scener ...", lød det fra Brosnan.
Selvom det var Brosnans pr-møde, var det Connery, der var eyecatcher på Politikens forside.

"Brosnan som skabsbøsse"

"En skabsbøsse, der øver sig forsigtigt i at springe ud", lød det i Berlingske Tidendes Kulturmagasin om Pierce Brosnan. På grund af den lillefinger, som ireren sad og strittede med, efter at have forstrukket den under arbejdet på hjemmets hestefold.
Avisens udsendte var på plads til GoldenEyes præsentation i en nedlagt Rolls Royce fabrik, for at se hvordan den nye Bond ville være udstyret: Det kom frem, at 007 skulle køre tysk BMW, bære schweizisk Omega ur og bære italiensk jakkesæt fra Brioni.
Berlingske Tidende betegnede den nye 007 som en moderne Euroman.
Billed-Bladet satte fokus på Brosnans ny Moneypenny - ved navn Bond ...

Den "rigtige" Bond på TV2

Pierce Brosnan måtte dele rampelyset i Danmark med Sean Connery.
For første gang på landsdækkende dansk tv kunne TV2 nemlig give seerne en James Bond film som påskeæg.
Lørdag den 15. april 1995 løb Never Say Never Again over skærmen. Den "rigtige James Bond"'s skygge hang endnu engang over seriens nye gyldne spion.
Jyllands-Posten beskrev den 12. april 1995 TV2s påskeæg til seerne.

Danskerne vidner til Roger Moores romance

Skønt det ikke havde ret meget med James Bond at gøre, blev danskerne indirekte hovedvidner til den opstandelse, der udspillede sig omkring Roger Moores ægteskab.
I 1994 var det kommet frem, at Bond-stjernen var gået fra sin hustru, Louisa Moore, (herunder, tv,)
Efter en kræft-sygdom havde Moore fundet sammen med den svensk-fødte Kristina "Kikki" Tholstrup, enke efter den danske forretningsmand, Ole Tholstrup.

Parret havde familie og danske society-venner, der indbefattede medlemmerne af  det danske kongehus. Derfor var de ofte i Danmark til diverse fester, der havde den kulørte presses opmærksomhed.
Da B.T.'s fotograf Jørgen Jessen traf parret med Kikkis datter Christina Tholstrup på Café Victor i København endte billedet af Roger Moores nye romance på forsiden af Hello (herover).
Men Moore brugte også sin 007-stjernestatus til at arbejde som Good Will ambassadør for børnehjælpsorganisationen UNIFEC. 
I den egenskab stillede han i 1995 op i et indslag hos tv-værten Bubber fra Snurre Snups søndagsklub, hvor han bl.a. talte om, at være en rigtig gentleman.

Pierce Brosnan også til København

I november 1995 kunne BILLLED-BLADET fortælle, at den nye Bond - Pierce Brosnan - også ville komme til Danmark.
Den danske premiere på GoldenEye var da blevet sat til den 26. januar 1996, og den irske skuespiller skulle omkring på en omfattende PR-tur for at genrejse Bond-interessen. Men først gjaldt det verdenspremieren, som ifølge ugebladet skulle afvikles i Radio City Music Hall i New York. 
BILLED-BLADET talte ned til Bond-braget.

Tinas gyldne stemme

BILLED-BLADET havde også fokus på titelsangen. GoldenEye blev sunget af den 55-årige Tina Turner, hvis stilfulde video kunne ses på alle tilgængelige musik-kanaler i Danmark.
Tina rammer plet, skrev BILLED-BLADET - og det gjorde Turner med titelsangen, der blev en landeplage

Ingen rigtig Bond uden Aston

Mere kontroversiel var BMW Z3-roadster'en, som blev præsenteret som Bonds nye, lækre sæt hjul.
B.T. var for det første rystet over ikke, at være inviteret til præsentationen i London. For det andet over, at bilen ikke var en Aston Martin.
"En trøst kan naturligvis være, at den eneste rigtige Bond har trukket sig tilbage", skrev avisen, uden at komme ind på præcis hvem man mente. Men eftersom Roger Moore kørte Lotus Esprit var feltet snævret noget ned ...
Bonds bimmer kunne købes for cirka 350.000 kroner.

Lige i øjet

De gnistrende forrventninger til GoldenEye fik yderligere pinde på bålet, da BILLED-BLADET og B.T. berettede om modtagelsen af filmen i h.h.v. USA og London. "Bind bare butterflyen", skrev ugebladet, der på baggrund af en serie positive amerikanske anmeldelser, mente at Bond-fans godt kunne trække champagnen op.
BILLED-BLADET bemærkede, at prins Charles måtte vente med at se filmen. USA fik verdenspremieren.

Sjovt, smart, spændende

Optimismen blev bakket op i B.T, der smugkiggede værket i London. "Perfekt balance mellem det sjove, det smarte og det sindsygt spændende", lød det om den ny 007.
B.T. mente, at Brosnan genfødte Bond.

Bond contra Prins Joachims bryllup

At James Bond fik så meget omtale i Danmark var i sig selv bemærkselsværdigt, eftersom landet i november 1995 mest af alt var optaget af en ting: Prins Joachims bryllup med Alexandra Manley.
Danmarks første store eventyrbryllup i kongehuset siden dronning Margrethes eget i 1967, fandt sted den 18. november 1995, hvor Prins Joachim sagde ja til sin prinsesse.
Men midt i bryllups-reportagen dagen derpå afsatte Ekstra Bladet alligevel to sider til at fortælle, at Pierce Brosnan også havde fået alverdens medier til at sige ja til hans udgave af 1990ernes Bond.

Herunder: Ekstra Bladets reportage om Goldeneye konkurrerede med et royalt dansk bryllup.

Onatopp i Ekstra Bladet

Selvom der stadigvæk var to måneder til, at et betalende dansk publikum ville få mulighed for at se GoldenEye i danske biografer, fortsatte omtalen af filmen. Nu med et interview med skurkinden Xenia Onatopp i hollandske Famke Janssens skikkelse.
"Det er mig, der giver de andre blå mærker i denne film", sagde hun til Ekstra Bladet, der var taget til London for at tale med den frække Bond-pige.
To måneder før den danske premiere lod Ekstra Bladet Miss Onatopp tale ud.

Scorupco indtog København

Opladningen fortsatte, da GoldenEyes anden kvindelige hovedrolle kom til København i november 1995.
 Journalister stod i kø for at møde polsk-svenske Izabella Scorupco.  Til Berlingske Tidende berettede hun om, at være en 007-pige med ben i næsen, og fremhævede. at hun var den første polske pige i en 007 film. At Irka Bochencko, receptionisten i Venini Glas i Moonraker, faktisk også var polak, vidste kun 007-nørder ...
Berlingske Tidende interviewede '90ernes Bond-woman.
Også Magasinet Zoom bragte et åbenhjertigt interview med Scorupco.
Biografbladet teasede for 1996's mest ventede film.
Ny Bond, ny stil - ellers er alt ved det gamle, lovede filmmagasinet I Biografen.

Nedtællingen igang

Ben i næsen, eller ej.  På PR billederne måtte Izabella Scorupcos kvindelige heltinde stadig trykke sig ind til Brosnans Bond, iført hvid bikikitop.
Med det image på forsiden af filmmagasinet I Biografen, kunne fans gå ud af 1995 i bevidstheden om, at det største Bond-brag i seks år, nu kun var en lille måned fra at detonere.
Også i Filmguide fik GoldenEye en optaktshistorie.

1996

- Brosnan-mania i København

Ekstra Bladet udkom med et tillæg om begivenheden.

En ikke helt almindelig aften

"DANG-der-der DANG-DANG".

Musikken kunne høres på lang afstand. De toner tog man ikke fejl af. For de trænede ører havde de fået et mere lounge-agtigt trommebeat, end da de første gang var blevet spillet på en elguitar i 1962.

Men det var uden tvivl samme tema.

Musikken kom fra store højtalere, som den danske afdeling af filmselskabet U.I.P. havde stillet an på et stillads på fortorvet overfor biografen. Tonerne var det første, man registrerede gennem taxaens regnvåde ruder på Gl. Kongevej i København.

Det næste var projektørerne.

Foto: Screenshot fra TV-Avisen 1996/Privat video. Projektører og kampvogne foran Imperial 11. januar 1996.

Soldater i gaden

Keglespots dansede op over glasfacaden, strejfede plakaten med den mørkhårede mand med lyddæmper-pistolen på hjørnet af Imperial, og steg videre op igennem finregnen på den sorte aftenhimmel.

Screengrab fra TV-Avisen 1996/Privat video. Livregimentet i Slagelse stod vagt om 007.

Livregimentet rykket ud

På vejen foran indgangens røde søjleparti var en militær leopard tank på larvefødder kørt i stilling. Med billigelse fra den daværende danske forsvarsminister, Hans Hækkerup var kampvognen ovenikøbet blevet bemandet med danske soldater i camouflage-uniform fra Antvortskov livregiment i Slagelse.

Kampvognen tog næsten fokus fra det ellers så skinnende eksemplar af en BMW, der gjorde det ud for heltens nye supervogn.  Den holdt parkeret ved siden af indgangens hvide baldakin, hvor modeller i Saga Furs pelse tog imod gæsterne.

Screengrab fra TV-Avisen 1996/Privat video. En prototype af filmens BMW var til skue foran biografen.

Røgkanoner i gaden

Der var et menneskeopløb, som stod gaden i brand. To røgkanoner for fuld udblæsning, fik det også næsten til at virke sådan. Som de siger i England: Where theres is smoke, there is fire.

Det var ikke en helt almindelig aften i Skandinaviens største biograf, Imperial Bio.

U.I.P.'s officielle V.I.P invitation til galla-premieren på den 16. Eon Bond-film.

Femten sponsorer

Indbydelsen til ”The black tie event of the season” var blevet sendt ud flere uger i forvejen.
En aflang, miniudgave af plakaten i sammenfoldet karton med femten sponsor-logoer påtrykt på bagsiden. Sammen med smoking og biograf-billetten, var den en del af aftenens adgangskode.

Bagsiden af premiere-invitationen fortalte hvem der bidrog til gildet.

Det samme navn og nummer

Det eftertragtede adgangstegn kostede 275 kroner og var printet ud på lyseblåt pap via EDB-anlæg. Små ti år tidligere havde det erstattet det gamle system i Nordisk Films Biografer, hvor en kulørt ”busbillet”  manuelt blev revet af en rulle og skubbet ud gennem lugen til køberen.

Blot et lille tegn på, hvordan også Danmark medio 1990erne havde taget de første spæde skridt mod en mere moderne elektronisk tidsalder.

Navnet og nummeret på aftenens hovedattraktion var dog det samme …

Seks års ventid

Torsdag den 11. januar 1996 var en dato imødeset med knugende forventning, og nærmest ulidelig spænding.
Buen var blevet spændt den junidag i 1994, hvor meddelelsen om den nye mand i rollen gik verden rundt. Men for de største fans havde den nu varet endnu længere.

Den begyndte i det øjeblik, hvor de sidste sluttekster kørte over lærredet på Licence To Kill, helt tilbage i sommeren 1989.

Det var over seks år siden nu, og imellem tiden var det nærmest som om nedtællingsuret var gået i stå, mens verden tilgengæld havde gennemgået den mest banebrydende politiske, geografiske og teknologiske omvæltning i 45 år.

B.T. beskrev hvorfor Brosnan var kommet til København - alene.

En ny verden med nye fjender

Meget var begyndt med Sovjet-præsident Michail Gorbatjovs reformpolitik i midten af 1980erne.

Begreber som Glasnost og Perestojka kulminerede i den kolde krigs ophør, kommunismens kollaps, Berlin-murens fald, Tysklands genforening og de gamle østbloklandes selvstændighedserklæringer.
De hemmelige agenters æra blev erklæret forbi. Spion-filmen, som verden havde kendt den i over halvtreds år, blev betragtet som out-datet.

Men trods ny optimisme og politisk forår blev verden nu ikke et fredeligere sted.

Anders Lund Madsen lavede en skæv dækning på 007-premieren i Ekstra Bladet.

007 i en ny verden

I begyndelsen af 1990erne kunne danske seere via TV2s live billeder fra Ted Turners Cable News Network, se hvordan amerikanske jagerfly bombede strategiske mål i Bagdad. Major Svend Bergstein orienterede dagligt med pegepind i hånden om den golf-krig, der blev indledt, da den irakiske diktator Saddam Hussein, besatte oliestaten Kuwait.

Screengrab fra Bonanzas En ny verdensorden 1990-91 Major Svend Bergstein og Jens Nauntofte under DRs dækning af Golfkrigen. TV: GoldenEyes teaser-tekst

Orden i en verden af kaos

Siden så man hvordan borgerkrigen blussede op, og eskalerede i de Balkan lande, der engang havde været under sovjet-kommunistisk kontrol, men som nu i stedet stod i brand. Splittet af etniske uoverensstemmelser, der førte blodige masseudrensninger med sig, og krævede en revidering af mangt et atlas, efterhånden som nye nationer blev dannet.

Denne aften i begyndelsen af det herrens år 1996, var det på mange måder ”en ny verden, med nye fjender og nye trusler”, som det hed i det oplæg, som GoldenEyes reklame-afdeling så dygtigt havde formuleret.

Men i en verden af kaos kunne der nu trods alt bibringes en vis orden.

Noget kunne atter blive som det var engang, og som det burde og skulle være.

James Bond – Agent 007 var tilbage.

Pressemeddelelsen fra UIP fra 1996.

Jan Fleming repræsenteret

Indenfor lignede Imperial biografen også sit gamle jeg.

I 1996 var biografens vestibule endnu udsmykket med en smuk  bladguldsvæg bag caféen. Arkitekten Otto Frankild havde tegnet den i 1960, og i dens gyldne reflektioner bevægede gæsterne sig op af den røde løber, der nærmest fungerede som en slags memory lane.

Bag glasruderne i biografens udhængsskabe stod diverse 007-billeder, plakater og rekvisiter udstillet. Heriblandt den danske romanudgave af Operation Mord af en vis JAN Fleming, fra dengang det hele begyndte i 1963.

Dengang var der ikke samme blus på gallaskæret, som i Imperial, hvor nedringede kvindelige fotomodeller på biografens første sal gik og serverede champagne i høje krystalglas – Bollinger, of course.

Ved et nyreformet spillebord kunne man fordrive ventetiden på at spille Black Jack, mens bandet Five Alive musicerede de forskellige Bond tema-sange. Ifølge den officielle tidsplan skulle tolv limousiner med ligeså mange særligt indbudte danske V.I.P’ere fra den kulturelle elite, sætte folk af foran Imperials hovedindgang.  Så på den røde løber var der for alvor gang i den.  

Uddrag af Ekstra Bladets premiere-dækning i 1996.

Thyrring på pletten

”Den danske James Bond”, som Ugens Rapport i 1980erne betegnede den midaldrende racerkører Thorkild Thyrring, fortalte journalisterne anekdoter om sit møde med den nye Bond i London.

Tidligere rektor ved Statens Teaterskole Lone Hertz afslørede, at hun for første gang skulle se en Bond film i biografen. Fodbold-stjernen Mark Strudahl delte rampelyset med den navnkundige sportsjournalist Claus Borre, mens trend-skaberne Eva Kruse og Uffe Buchart fra ungdomskanalen ZTV for enden af den røde løber stillede sig an i  klassisk 007 positur med to røde vandpistoler korslagt over brystet.

Udenfor stod kendis-kokken Henrik Boserup og talte ned i en af sikkerhedsvagternes walkie talkies,  og op af de brede marmortrapper til biografens bar gjorde den dårende dejlige danske fotomodel Tina Kjær nu sin entré.

Screengrab fra TV-Avisen 1996/Privat optagelse. Racerkøreren Thorkild Thyrring var i Bond-snittet.

Tina Kjær udvandrede ...

Overalt i gadebilledet kunne man i 1996 se Tina Kjær reklamere for et nyt Accepcard under mottoet Licence To Buy – at dømme ud fra hendes dybt dekolleterede designer-dress, var kortet blevet brugt til at købe dyrt ind til denne gallafest.

Tina Kjær var i 1995 en af de modeller, der var blevet nævnt, som et muligt bud på rollen som computereksperten Natalia i GoldenEye – den der gik til polsk-svenske Izabella Scorupco.

BILLED-BLADET noterede sig, at frk. Kjær rejste sig og forlod salen, da Scorupcos første scener kom på ….

Tina Kjær i reklamen fra Acceptcard, der kunne ses overalt i Danmark. Fotoudklip fra Ekstra Bladet.

Giraffen fra Rom

Men først skulle det store opbud af fotografer knipse og filme tv-darlings som Lykkehjuls-modellen Maria Hirse, sangeren Annette Heick og tv-værten Pernille Aalund, mens de poserede i deres figurstramme kjoler. Og imens nærmerede klokken sig langsomt 19.50, og ankomsten for den giraf, hele det celebre selskab havde set frem til at møde.

Pierce Brosnan blev accepteret, skrev B.T. i deres reportage fra Bond-braget.

Mærkede man suset

Manden var landet ved 13. tiden i Kastrup lufthavn fra Rom, og var nu på vej fra det luksuriøse hotel D'Angleterre på Kgs Nytorv.
København var sidste stop på en lang verdensomfattende pr-tur. Men filmstjernen fra Hollywood måtte overfor BILLED-BLADET indrømme, at han havde undervurderet interessen for sin person i det, han troede blot ville være ”en lille skandinavisk sidegadebiograf”.

Da Pierce Brosnan trådte ind på den røde løber var han dog ikke ene om at mærke suset ….

Screengrab fra TV2s Søndagsdunk. TV2 fik en kort kommentar fra Brosnan. Klik på billedet og se videoen på Bond-O-Rama Vimeo

To slags Bond-fans

Indtil 1996 havde Danmark været et forholdvist simpelt sted, opdelt i to lejre. Dem, der var til Sean Connery, og dem, der var til Roger Moores James Bond.
Hvis George Lazenby og Timothy Dalton havde en dansk fangruppe, kom den i al fald ikke til orde blandt de adspurgte danske celebriteter på den røde løber, hvor stemmerne til fordel for Moore og Connery i 1996 fordelte sig nogenlunde lige.

Brosnan havde ellers henvendt sig direkte til publikum i filmens trailer. Den blev sendt ud i danske biografer i juli 1995 i forbindelse med premieren på Die Hard with a vengeance, den tredje i serien med Bruce Willis som den barske politimand, John McClane.

Screengrab fra TV-Avisen 1996/Privat optagelse. Jesus, eller var det James - så sig om i den lille skandinaviske sidegadebiograf.

Jesus - eller James?

"Forventede i at se en anden?”, spurgte Brosnan ironisk i traileren. Overalt i landet blev han lanceret på plakater under teksten: ”Du kender navnet – Du kender nummeret”.  

Aftenens konferencier, Jens Gaardbo  nedtonede da heller ikke just det nye forbilledes status på scenen:

”Ja, havde vi ikke haft Jesus havde vi tage James”, sagde den daværende tv2 star ironisk i sin åbningstale til premiere-menigheden.

Da var alle omsider kommet op i salen, efter at filmselskabsfolk og beundrerinder med dybe kavalergange, havde kredset omkring Brosnan i et afgrænset aflukke bag et fløjelsreb i foyeren.

Ekstra Bladet havde fuld skrald på galla-reportagen, den 12. januar 1996.

Publikum med Bond-stil

Brosnan kunne faktisk også se ud over et publikum, der afspejlede heltedyrkelsen.

Imperial var fyldt med mænd i sorte smokings og habitter, en enkelt sågår i hvidt safarisæt model Roger Moore 1974.
Flere var tilmed bevæbnet med legetøjskopier af Bonds håndvåben.

Ranke kropsholdninger og cool attituder dominerede en skare, hvis identifikation med helten  - hvad enten forbilledet så har heddet Connery eller Moore - afspejlede samme fællesnævner: 007-stil.

Og det gjaldt ikke kun det mandlige publikum.

Også det kvindelige havde dresset sig op i Bond-pigernes glamourøse og eventyragtige diva-look ved at trække i elegante galla-kjoler, style frisurene og overdrive make-up’en.

Hvis de da ikke mere dristigt havde valgt at give los til en playboy-fantasi ved  at iføre sig  stramme catsuits, gyldne bikinitoppe og ditto parykker.
Som de danserinder fra dansestudiet Stepz, der på Imperials proscenium skulle optræde med et sexet show til tonerne af Tina Turnes titelmelodi, inden filmen skulle i gang.

Foto: Martin Høien Brosnan takkede "The wonderful mad people of Copenhagen", mens Gaardboe strakte hals.

Identitetsfællesskab i Imperial

Kald det sofistikeret karnevalsstemning, eller sammenlign – som en østtysk journalist fra Junge Welt gjorde i 1960erne – Bond-fanskarens adfærd med den, som primitive stammefolk udviser, når de ifører sig pelsen fra et flået rovdyr i troen på, at få dets styrke overført til sig selv.

Den individuelle indlevelse og spejling i forbilledets verden, skabte den aften i Imperial et identitetsfællesskab, som man aldrig tidligere havde set magen ved en dansk gallapremiere.
End ikke Star Wars – eller senere Harry Potter og Ringenes Herrer –  fik flertallet af publikum til at komme anstigende, udklædt som robotter, troldkarle og Hobitter. 

I Bonds tilfælde fyrede det glamourøse særarrangement med glas og galla, der angiveligt stod i en pris af 300.000 kroner, alle propper af. Ikke blot fra filmselskabets og publikums side, men også i pressen, der med Ekstra Bladet (af alle) i spidsen udkom med et 12 sider stort reklame-tillæg om Bonds genkomst dagen derpå. (Gengivet herunder)

Applaus i arv

Modsat sportsarrangementer eller koncerter, tjente det selvfølgelig intet formål i forhold til præstationerne på lærredet, at publikum mødte op i ”klubfarverne”. Da først filmen gik i gang hjalp ingen opmuntrende tilråb. Men også applaus var i 1996 blevet en nedarvet dansk tradition ved en Bond-premiere.

Traditionen opstod i spontan begejstring ved gallapremieren på Goldfinger i London i 1964, da Connerys Bond afslørede en knastør smoking under sin dykkerdragt. Men det blev første gang beskrevet i Danmark i 1981, hvor et ungt publikum under For Your Eyes Only begyndte at klappe af de rituelle replikker, pifte af pigerne og hisse af skurkene i en stemning, der også skulle bryde ud denne aften hen imod åbningens indledende klimaks, da Bond fra en klippekant satte efter et faldende fly på motorcykel, uden faldskærm …

Men før man kom så vidt skulle tiden selvfølgelig lige trækkes lidt.

Screengrab fra TV-Avisen 1996/Privat optagelse. Brosnan forlod Imperial og gik til middag med Jens Gaardboe, mens filmen spillede.

Tiden stod stille

Pierce Brosnan skulle – under publikums stående applaus – på scenen og takke ”The wonderful mad people of Copenhagen” for modtagelsen med et håndkys blæst ud i salen.

Jens Gaardboe skulle takke sponsorerne, og henlede opmærksomheden på, at festen skam ville fortsætte efter filmen med pindemadder og champagne, samt gratis bustransport til Casino Copenhagen på Amager.

Her ville muligheden være for at drive omkring i et miljø, ”tyk af røg og kvalme dunster af parfume og sved som følger med hasardspil om høje indsatser”, som gamle Ian Fleming havde skrevet på den første side i sin debut-roman Casino Royale treogfyrre år tidligere.

Dengang havde man skrevet 1953 – og op til 1996 var der immervæk et historisk hop. Men da scenen omsider blev ryddet, mikrofonstativet lagt ned foran lærredet og lyset blev dæmpet, kunne tiden for så vidt have stået stille.

For James Bond var stadig med.

Screengrab fra TV2s Superpuls. Tina Bilsboe fik en galant bemærkning med på vejen. Videoen kan ses på Brian Iskovs Vimeo.com.

Og så lød det gamle Bond-tema

Klokken var nu 20.50, det var torsdag den 11. januar 1996 – og nu var det nu.

Seks års ulvetid var omsider forbi. En ny tidsregning kunne begynde.

Fra 1.179 udsolgte sæder blandede en mumlende hvisken sig med lyden af raslende slikposer og klikkende legetøjspistoler, mens det store blå gardin, der hidtil havde stået oplyst af et 007-formet lysspot, andægtigt gled til side. Da gjorde det ondt nede i maven.

Og pinen blev ikke mindre af, at det i første omgang var for at afprøve biografens THX-surround sound system.

Gardinet skulle såmænd både trækkes for og fra endnu engang. MGM Løven Leo skulle brøle og det nye United Artitsts logo lyse, førend det hele kunne begynde. Og så gik der jo lidt ekstra tid med det. Men til sidst kunne den ikke trækkes længere …

Den-der-der-den-den ...

Klapsalver og jubel som ingensinde

Og så lød det gamle Bond-tema, som det ikke havde lydt i en dansk biograf i så ulideligt mange år, men de to keglespots jagtede hinanden over lærredet og Pierce Brosnan skød en ny æra i gang.

Da blev der hujet og piftet og klappet og stampet og jublet og brølet, som ingensinde i en dansk biograf.

Det var en ny verden med nye tilskuere og nye traditioner, men mange kendte og værdsatte tydeligvis stadigvæk de gode gamle dyder.

De kendte navnet og de kendte nummeret, og selvom meget var forandret siden verden havde set ham på det store lærred, var det betryggende, at noget af fortiden forblev intakt.

Man kunne stadig regne med en mand.

Brosnan i glas og ramme

Mens publikum i Imperial tog hul på GoldEneye tog Pierce Brosnan tilbage til Kgs Nytorv, hvor aftenen blev afrundet på det gamle værtshus Hviids Vinstue.
Personalet benyttede sig af det celebre besøg og sikrede sig Bond-stjernens autograf på et billede fra en avisartikel i den dagsaktuelle avis.
Indsat i glas og ramme blev det hængt op i den del af baren, hvor Brosnan drak sin godnat bajer i 1996. Og der har det hængt lige siden ....
Foto: Bond-bloggen.dk Brosnans ansigt og signatur kan ses på Hviids Vinstue på Kgs. Nytorv.
B.T.'s interview med Brosnan handlede om. hvordan det var at være verdens mest sexede mand.

Hyggesmøg i hyggens land

Dagen derpå - fredag den 12. januar 1996 - stod den på det 15'ende og sidste store pressemøde for Bond-stjernen.
Medierne troppede talstærkt frem på D'Angleterre, hvor ireren bl.a. tog imod B.T. og Ekstra Bladets udsendte i spejlsalen, rygende på en cigaret.
Det var ellers hverken Brosnans eller Bonds image i 1990erne, men der blev ikke holdt helt så stramt på den politiske korrekthed i det hyggelige lille Danmark.
I Ekstra Bladet lovede Brosnan, at han ville komme tilbage til Danmark.

"Den vatpik til Brosnan er intet mod min Bond"

- George Lazenby i B.T

Udover endnu et Brosnan portræt bragte B.T. også George Lazenbys mening om den ny 007.

Lazenby genopdyrket

I B..T's portræt af den nye Bond, lod man den for de fleste dengang komplet glemte 007 - George Lazenby - komme til orde med en bemærkning, der ikke just var smirgrende for Brosnan.
For at genopfriske hvem George Lazenby var, skrev B.T. også et portræt af den australske 007.
 "Jeg har ikke set filmen siden 1969. Der er lidt for mange dårlige følelser forbundet med den", citerede avisen Lazenby.
Genopdyrkelsen af den glemte Bond blev bragt på et opslag om 007s mange kvindelige erobringer, og de sjofle bemærkninger, der havde været en del af seriens underholdning fra begyndelsen.
B.T. gik tæt på både Bonds piger - og den glemte Lazenby.

Menige fans ventede stadig

Aviser og tv-kanaler havde i januar 1996 fortalt om GoldenEye siden juni 1994 , men stadig havde kun medier og VIP'er haft mulighed for at se filmen.
Officelt stod Danmarks-premieren først den 26. januar 1996. Så for at holde gryden kogende fortsatte aviser og blade med at sprøjte retrospektiver på 007-filmene, stjernerne, pigerne  og sågar Bonds opfinder ud. 
Artiklen herover er fra Ekstra Bladet, mens den herunder om Ian Fleming blev bragt i B.T. fjorten dage før Goldeneye åbnede over hele landet.

Tæt på Bonds privatliv

Dagen før Danmarks-premieren, torsdag den 25. januar 1996, udkom BILLED-BLADET med tre sider, der gik helt tæt på de fem fortolkere af Bond-rollen.
De private vinkler var efterhånden de eneste, der endnu ikke var blevet dækkket i dagspressen.
Ugebladet teasede også for sit store scoop. Ugen efter GoldenEyes Danmarks-premiere kunne bladet bringe et personligt interview med Pierce Brosnan, der havde sat sig i BILLED-BLADETs røde stol, hvor også Roger Moore tidligere havde ladet sig interviewe om sit liv.

Det kan læses her
Billed-Bladet gravede i Bond-stjernernes privatliv.

Bond i Bogart

Ole Michelsen, DRs barske filmanmelder, ventede til filmens Danmarks-premiere med at gå i kødet på GoldenEye og Pierce Brosnan.
I  modsætning til store dele af resten af pressen, gik han hårdt til Brosnan for at høre ham, hvilke elementer skuespilleren ikke brød sig om i Bond-figuren, og hvad han egentlig gerne ville skildre.
Noget forbeholden lod Bond-stjernen sig presse til, at hans præstation havde været et kompromis mellem den skyggeside af karakteren, han gerne ville dykke ned i, og det image producerne krævede af deres karakter. Filmen selv fik 3 hatte, men Brosnans Bond fandt ikke nåde hos Bogart.

Uddraget fra Bogart kan ses herunder, overspillet fra et gammelt VHS-bånd, der lader billed og lydkvaliteten noget tilbage at ønske.

Nyt liv til den gamle

De danske avis-anmeldelser af den 17'ende og måske mest hypede Bond-film, siden Agent 007 i ilden i 1965, udkom på premiere-dagen, fredag den 26. januar 1996. Og virkede nærmest helt overflødige i forhold til filmens foromtale.
GoldenEye fik fire stjerner af B.T.
"Pierce Brosnan har både nosser og hjerne", noterede anmelderen, der så ligheder med en ung Sean Connery og en humoritisk Roger Moore i ham.
"Kører i højeste omdrejninger", konstaterede B.T. om GoldenEye.

Savnede sexede piger

Fire stjerner uddelte også Jyllands-Posten. Men avisens anmelder mente, at skurken var blevet kedelig, og var heller ikke tilfreds med at pigerne var blevet færrere og mindre sexede.
Jyllands-Posten syntes at Brosnan var god - omend ingen Connery.

Et offentligt ritual

Bond-filmene er blevet et moderne, offentligt ritual. Både at overvære og sætte i scene.", konstaterede Politiken. Avisen mente, at filmen underholdt lige efter bogen, men så kun nyjusteringerne, såsom at Bond nu havde fået en kvindelig chef, som kosmetik på en gammel formel.
"Underholdningen er i orden", mente Politiken om GoldenEye.

"Hvorfor psykologisere Bond"?

"Hvorfor denne soul-searching, der på helt urimelig vis vil psykolisere stakkels Bond på helt urimelig seriøs maner"?, spurgte Information med henvisning til GoldenEyes mere seriøse øjeblikke.
Avisen satte større pris på Famke Janssens superskurkinde og den farlige computernørd, der stod bag skurkens livsfarlige plan.
Information havde et par forbehold overfor GoldenEye i 1996.

For meget bulder og brag

I Ekstra Bladet var man mere tilfreds med Brosnan, men fandt næsten, at det var for meget med al den bulder og brag, han forårsagede. Fire stjerner var dog det samme, som avisen tildelte Timothy Daltons Licence To Kill i 1989.
Ekstra Bladet skrev, at Brosnan var tæt på at være ligeså god som Connery.

Eric Serras musik fik ros

I Levende Billeder tog skribenten Bo Tao Michaëlis Eric Serras soundtrack under kærlig behandling. Modsat majoriteten af udenlandske anmeldere gav han musikken en god bedømmelse. "Ikke mindst på grund af de vedvarende metalliske lyde i numrende, blandingen af etnisk musik fra filmens Rusland, og det konstant fede koda, der klinger af sex, penge, vold og spænding".
Levende billeder nærlyttede GoldenEyes musik.

Bondologen på banen igen

Danmarks store Bondolog - Palle Schantz Lauridsen - blev også lokket i blækhuset. Kristligt Dagblad lagde spalter til en stor kronik, hvori filmanmelderen betragtede Bond-fænomenet, som det nu havde udspillet sig i Danmark i næsten 30 år.
Den indsigtsfulde artikel om 007-fænomenet fra Kristigt Dagblad.

Seks siders 007-essay

Levende Billeder lod også deres såkaldte "super Bond-fan", skribenten Michael Frederiksen skrive et stort essay om 007s historie.
Med udgangspunkt i GoldenEye blev det til seks sider, der beviste, at Danmark havde fået adskillige kyndige kendere, der gennem årene havde fulgt særdeles godt med i Bonds udvikling.

Herunder: Levende Billeders lange værk om 007s historie

Nye Bond videoer

For at få så mange i den ny generation med på vognen som muligt, blev alle Bond-filmene også genudgivet på video.
Forsiderne var nu gjort mere aktion-agtige og med hver Bond-skuespiller tydeligt fremhævet på coveret. Navnet Classic Video Collection talte ind i midthalvfemsernes bølge af retro-stil, der var ved at danne ny mode.
Den nye classic collection af 007-film udkom i 1996.

Lazenby i fuld version

Det mest interessante ved genudgivelserne var, at man for første gang i Danmark kunne købe den fulde version af I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste.
Trods de "nye" scener havde video-butikkerne ofte Lazenbys film på udsalg.

Ofte på udsalg

Den udgave, som var blevet vist ved premieren i 1969 var en nedklippet version. Den tog hensyn til at filmen ikke skulle vises som en helaftensforestilling, og publikum dermed kunne slippe billigere ved billetlugerne.
Men da filmen første gang blev udgivet på video i 1983 manglede man stadig afsnittet, hvor Bond bryder ind hos Gebruder Gumboldt og læser hans Playboy, plus scenen hvor agenten Campbell forsøger at tage en svævebane til Piz Gloria. De blev heller ikke sat ind, da I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste blev genudgivet i 1989 som salgsvideo. Fans havde atter fået en god grund til at gå i videobutikkerne i 1996 ...
GoldenEye blev lanceret som den største premierefilm nogensinde i Danmark.

Marginalt større end Daltons 007

I biografen buldrede Eons Bond nr. 17 derudaf over hele Danmark.
Imperial i København spillede GoldenEye fra 26. januar til den 29. februar 1996, hvorpå den gik videre til Scala, der viste den fra 1. marts til den 11. april.  Palads holdt den på lærredet indtil den 9. maj 1996.  Da den sidste billet var solgt kunne det konstateres, at GoldenEye havde solgt marginalt bedre end den seneste Timothy Dalton Bond-film. 545.604 billetter blev det til. Daltons Licence To Kill solgte 518.988 adgangstegn i 1989
Video udgaven af GoldenEye kom med to forskellige omslag.

Video-stunt

GoldenEye var kun lige færdigspillet i biograferne, da filmen udkom på video. Frustrerende nok for samlere med et sort cover, der ikke havde det Gun Barrel Logo inspirerede grå cover på bagsiden, som den originale række af salgs VHS'er i Bond-serien.
Ved en reklame-event på Rådhuspladsen sprang GoldenEye stuntmanden Terry Forrestal ud fra Palace hotel, og ned i en airbag for at markere, at 007 var landet på videomarkedet.
Til stede var også Bond-fan og stuntmand Klaus Hjuler, der forevigede springet på video og delte det på You Tube.

Bedstefar Bond spøgte igen

I den genrejste interesse for Bond-fænomenet måtte Pierce Brosnan se en velkendt skikkelse melde sig i biograferne i sommeren 1996.
Nok havde han sagt Bond-rollen farvel i 1983 med Never Say Never Again, men i aktion-filmen The Rock, der fik premiere den 12. juli spillede 66-årige Sean Connery og filmmagerne igen på supersternens gamle image, og præsenterede den "rigtige 007" som en bedstefar med slag i overfor Nicolas Cage og Ed Harris. Med 221.309 solgte danske billetter præsterede filmen dog væstentligt lavere end GoldenEye.
Berlingske Tidende kaldte Connery "Den urørlige". Et hip til Brosnans Bond, måske ..?

Barry Nelsons Bond på TV2

Efter et år, hvor Bonds genkomst ikke kan have undgået nogles opmærksomhed, rundede tv2 1996 af med en særlig julegave til de mest hard-core fans.
TV-forestillingen Casino Royale fra 1954, den allerførste sort-hvide version af Flemings roman, der var blevet opdaget i 1981, var gjort tilgængelig for tv-stationerne. Den 6. december 1996 fik danske Bond-fans derfor årets anden 007-produktion.
Ikke siden 1984, hvor Roger Moore og Sean Connery var oppe mod hinanden i konkurrerende film, havde man set mage.
Brosnan mod Barry Nelsons Bond kunne dog ikke helt måles på samme barometer.
Den 2. december 1996 KL. 23.30 sendte TV2 Casino Royale. Fotoudklip fra BILLED-BLADET.

Barbano nok engang

"En apokryfe", betegnede Film 96  Casino Royale fra 1954 - hvilket vil sige en uægte tekst, der falder uden for den kirkelige kanon. 
Det var ingen andre end Bond-bladets nestor Nicolas Barbano, der var trukket til tasterne for endnu engang at give et rids over Bond-historien. Om GoldenEye konkluderede han, at filmen på en skala fra 00-10 kunne snige sig op på "007"
Fotomontage fra CarlsensFilm 86: @Bond-bloggen.dk Man genkendte navnet - man genkendte skribenten, der skrev om GoldenEye i FILM 96.

"Dav, det er Georg - jeg har været til casting på Bond"

"Dav, det er Georg. Jeg har været til casting på den næste James Bond".
Journalisten på BILLED-BLADET kunne dårligt tro sine ører, da han fik det opkald en formiddag i oktober i 1996. En dansker i Bond!  Juhu - omsider.
Georg Olesen, "Danmarks stærkeste mand", holdt budskabet op i samme stolte strakte arme, som når han løftede vægte.
Han havde bosat sig i USA og turnerede omkring i staterne med sin kæreste, hvor han lavede sine stunt-shows.
I Liberaces tidligere villa var han blevet prøvefilmet, efter at have vist sin seneste kunst for casterne. At lade en bil køre over sine spændte mavemuskler.
Nu ventede Olesen svar på, om det mon var, hvad producene efterspurgte i rollen som skurkens håndlanger..
Billed-Bladets historie af Casper Nielsen. Georg Olesen - første dansker i spil til GoldenEyes efterfølger.

Afslag til Olesen

På det tidspunkt var det sparsomt med oplysninger om den 19'ende Bond-film, (Never Say Never Again blev regnet med) at der kun  var pressebureauet Sygmas oplysninger at forholde sig til. Ifølge dem, og flere engelske aviser, skulle titlen være Avator, et hindubegreb, der i filmen dækkede over jordens reaktion på en atomeksplosion.
At skurken skulle spilles af Anthony Hopkins viste sig at være ligeså forkert, som at den canadisk-britiske instruktør Roger Spottiswoode stammede fra Australien. Men i en tid før internettets gennembrud var det nu engang sådan den danske nyhedsstrøm flød.
Desværre ringede Georg tre måneder senere og fortalte om sit afslag. Men det skulle ikke blive sidste gang, at danskere blev sat i forbindelse med den nye 007-produktion.

1997

- Danske bidrag til Bond

Usand presse

1997 var ikke gammel før rygtesmedene på BILLED-BLADET atter gik til armbolten.
Natasha Henstridge og Salma Hayek blev slået op som Brosnans nye piger i den kommende 007-film, der ifølge historien nu skulle hedde "Aquator".  Bladet var enten forkert på den, eller forud for sin tid. Hayek og Brosnan spillede nemlig sammen, men det var først i krimikomedien After The Sunset, der udkom i 2005.
BILLED-BLADET gættede forkert på både titel og 007-piger i 1997.

Ny titel

Mere præcise var Ekstra Bladet, da man onsdag den 12 marts 1997, fortalte, at optagelserne til Tomorrow Never Dies - den rigtige titel på Eons 18'ende Bond-film - var blevet obstrueret.
Nordvietnam havde sagt nej. Bonds tidligere antikommunistiske image gjorde figuren til persona non grata i landet, som producerne Barbara Broccoli og Michael G. Wilson ellers ville have brugt som film-lokation. Optagelserne måtte istedet flyttes til Thailand.
Ekstra Bladet berettede om de første problemer med Eons 18'ende 007-film.

Medieboss som skurk

Berlingske Tidende havde samme historie, men tilføjede, at den ny films hovedskurk ellers slet ikke var kommunist. Det var en mediemogul, der manipulerede med nyhederne og prøvede at tiltrække flere seere ved at fremprovokere en tredje verdenskrig.
Berlingske skrev, at Bond-filmen skulle have dansk premiere i januar 1998. Den blev rykket frem ...

Nyt fra østfronten

Mere nyt fra østfronten fandt man i B.T. Dagbladet fortalte, at det ville blive Michelle Yeoh, der skulle være Bonds nye babe. Navnet sagde ikke mange danskere noget i 1997. Men avisen forsikrede, at hun både kunne "se godt ud, spille og slå-på-tæven".
Også Desmond Llewelyn - nu 82 år - ville være tilbage, skrev B.T.

To danske modeller i spil

Historien, der mere end noget andet optog danske Bond-fans ,var imidlertid den mulighed, at landet for første gang kunne få en dansk pige  at se i en af hovedrollerne.  Den danske statist, Janni Pia Christensen fra Manden med den gyldne pistol, var der ingen, der talte om i 1997.
Nationens to store håb var fotomodellerne Sille Lundquist (1970-2018) og Tina Kjær. Sidstnævnte havde allerede været nævnt i forbindelse med en rolle i GoldenEye. Ville anden gang blive lykkens ....?
B.T. forsøgte at afdække om Tina Kjær var i spil som Bond-babe.

Bonds danske havfrue

Det var TV3s Go' Morgen studie, der i 1997 bragte nyheden. Fotomodellen Sille Lundquist fra Scoop Models havde scoret sig en lille rolle, som en af forteksternes piger i Tomorrow Never Dies.
"En diskohavfrue", betegnede Sille Lundquist selv den rolle, som hun var blevet sminket til i skinnende sølvmaling. "Man havde bukser på, men var lidt nøgen her", sagde Sille og pegede på sin barm.
Screengrab fra You Tube. Sille Lundquist interviewet på TV3 af Hanne Fast og Eddie Michell

Cyper-Sille

Idéen bag Daniel Kleinmanns titelsekvens var lidt svært at afkode ud af de optagelser, der var blevet lavet i London.
I den færdige version var det da også mere en cyper-sild, som Sille så ud til at spille. Men med var hun. Ligeså meget som Janni Pia Chistensen havde været i Bond anno 1974.

Klippet herunder er fra TV3s ud