1970

- George hvem ....?

"Synd for Lazenby"

Sjællandske medier skrev den 20. januar 1970, at det var "Synd for Lazenby", at han ikke var blevet bedre modtaget i Storbritannien. "Han er bestemt ikke nogen sød tøsedreng", lød konklusionen.

Herover: Sjællandske medier: "Fin debut for den ny James Bond". Næstved Tidende: "Den ny James Bond". Fønix Bio i Næsted bød i 1970 også på et gensyn med Connerys klassiker fra 1964.

Foretrak Connery

"Det tager et stykke tid inden man vænner sig til den nye James Bond", mente Næstved Tidende, der anmeldte filmen i Fønix Teatret i Næstved den 3. februar 1970.
Anmelderen fandt ikke, at Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjenste nåede op på siden af seriens bedste, og foretrak Connery som Bond, hvilket Fønix-teatret skam også sørgede for senere på året, hvor man genopsatte Agent 007 contra Goldfinger fra 1964.

Ikke ringere end Connery

Familie Journalen gjorde det meget nemt for læserne. 
I nummer 3. fra 1970, gengivet herunder, genfortalte bladet hele filmens historie plus den tragiske slutning. Konklusionen om George Lazenby lød: "Han er ikke ringere end sin forgænger".

Upopulær i Slagelse

I Slagelse bemærkede Sjællands Tidende, at det "kun blev til en halvfærdig grimsasse" fra Lazenby, der ikke fik hjælp af et kedeligt manuskript med for meget snak i midten.

Herover: Sjællands Tidende: "James Bond". Jydske Vestkysten: "James Bond forelsker sig".

Afholdt i Svendborg

Fyens Amtsavis var meget mere begejstret. "Hvis den nye James Bond kan fortsætte i den stil venter der biografgængere verden over mange oplevelser med ham", skrev avisen, da filmen kom til Kino i Svendborg den 3. marts 1970.
Foto: Randers Stadsarkiv.

Biffen næsten fyldt i Randers

"Måske er stilen passé, måske er publikum, som Sean Connery, træt af Bond?", skrev Folkebladet Randers, selvom kritikeren overværede Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjenste med en næsten fyldt sal i Kino-Palæet i Randers, den 10. februar 1970.
Om Lazenby var hans slagkraftige næver, det bedste anmelderen havde at sige.

Herover: Fyens Amtsavis: "Den nye James Bond bedre end den gamle". Folkebladet Randers: "Den nye agent 007 bruger næverne"

Sammenlignet med Hitchcock

Ny Dag i Nakskov sammenholdt George Lazenbys Bond-debut med Alfred Hitchcocks mere realistiske spion-film Topaz., der udkom samtidig. Med den konklusion af de begge var en smule skuffende.

Savnede ikke Bonds Aston
Middelfart Venstreblad fandt filmen langsom om at komme igang, men "så er der også hul på bylden - og man mangler undervejs end ikke en Aston Martin med katapult".

Herover: Ny Dag, Nakskov: "Der er forskel også på spioner". Middelfart venstreblad: "James Bond er tilbage".

I Husum Bio fik Lazenby fire dage på plakaten - to aftenforestillinger forbudt for 18 år.

Tjente stadig penge

Ï Aktuelt forsøgte Harry Saltzman at beskytte sin forretning. 
Producenten udtalte, at det ikke betød ret meget, hvem der spillede Bond. Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste havde tjent masser af penge til trods for Lazenby, der altså bare kunne erstattes af endnu en ny skuespiller til den næste film.
Aktuelt havde en kommentar fra Bonds bagmand, Harry Saltzman den 13. februar 1970.

Ikke en saga blot

Mens Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste forsvandt fra hovedstaden for at spille i B og C biograferne rundt om i landet, kunne folk i København atter stifte bekendskab med seriens første tre Bond-film.
Sean Connery var nok en saga blot som Bond, men i sommeren 1970 var han tilbage i smokingen på SAGA biografens lærred i København, da Agent 007 - Mission: Drab, Agent 007 Jages og Agent 007 contra Goldfinger kørte fra den 25. juni til den 6. august 1970.
Connery Bond var ikke en Saga blot i 1970.

Tre gange Connery

Hver film fik fjorten dage i den store biografsal på Vesterbrogade, hvor der var sæder til over 2000 mennesker.
Agent 007 - Mission: Drab spillede i Saga Bio fra 25.6.-9.7.1970.  Agent 007 jages gik fra den 10.7 til den 23.7, inden Agent 007 contra Goldfinger rundede kavalkaden af fra den 24.7 - 6.8 1970.

Kun to numre af James Bond

I årets James Bond - Agent 007-tegneserier var det stadig kun Sean Connery, der regerede som Bond. 
I 1970 udkom der kun to blade. Et udtryk for, at interessen for 007 trods alt var dalende. I nummer 19 - "Fuglekvinderne" - kunne man for første gang i Danmark læse en historie, der ikke var baseret på en af Ian Flemings romaner eller noveller.
Connery fik hovedrollen i Fuglekvinderne i 1970.

Forkert titel

Forfatteren var Jim Lawrence, og tegneren var Yaroslav Horak, og de havde lavet historien til Daily Express et par år tidligere. Billederne inde i bladet var derimod fra "Agent 007 - Mission Drab". Men da redaktøren åbenbart ikke var bekendt med den danske titel, blev filmen omtalt som "Agent 007 med ret til at dræbe", hvilket var titlen på filmen i Sverige, hvor bladet også udkom.
Flemings JEG ELSKEDE, JAMES BOND blev til Skrækkens nat.

Flemings eksperiment

Skrækkens nat var titlen på James Bond - Agent 007 tegneserie nummer 20 i 1970. 
I den fik man anden del af en historie, som begyndte i Operation Spøgelsesfly i nummer 18 i 1969. 
Historien dramatiserede det sidste afsnit af Ian Flemings eksperimenterende Bond-roman, JEG ELSKEDE, JAMES BOND fra 1962, hvor 007 hjælper en ung, kvindelig motel-receptionist med at dræbe to overfaldsmænd.

Nu med damer
Målgruppen taget i betragtning er det værd at notere sig bladets fokus på Bond-kvinderne. 
Redaktøren havde ganske vist kun fået fat i navnene på to af de fire piger, der omkransede Sean Connery på et pr-foto fra Agent 007 i Ilden. Men det var første gang, at det seksuelle islæt i filmene blev trukket frem. 
Det var også første gang, at bladet nævnte, at der eksisterede en Bond-film med David Niven.

Ungarskfødte Catherine von Schell var i København med sin mand, skuespilleren William Marlowe fra tv-serien Familien Ashton/A Family at War. Han deltog i et show i DR i 1970. BILLED-BLADET omtalte skuespillerindens besøg og fik et foto, men nævnte intet om hendes rolle som Bond-pige. Fotoet nedenfor af ægteparret stammer fra filmen Amsterdam Affæren.

Diskret Bond-babe i byen

I betragtning af hendes rolle som Bond-pige i George Lazenbys film fra 1969 var der ingen særlig fokus fra pressen på Catherine Von Schell, selvom hun gæstede København sidst i 1970. 
Nancy med neglefilen fra Piz Gloria var dengang gift med den engelske skuespiller William Marlowe. Via sin optræden i tv-serien Familien Ashton var han blevet hele Danmarks nye tv-darling.

Med i TV-byen
Da DR inviterede skuespillerne fra serien til et show i TV-byen i Søborg var Catherine von Schell med. 
BILLED-BLADET fik et billede af parret i kulissen, men uden at gøre opmærksom på, at det altså var en Bond-babe, der var i byen. I dag ville det næppe have gået ubemærket hen.
003 1/2 James Bond Junior på hemmelig mission udkom i Danmark i 1970.  Foto: Jan Mouritzen.

Nok en nevø i spionspillet

På bogfronten bemærkede også kun de mest opmærksomme, at romanen, 003 1/2 - James Bond junior udkom. Forfatteren bag børnebogen gemte sig under pseudonymet R.D. Mascot. Først ved hans død i 1992 blev det afsløret, at det var den britiske forfatter Arthur Calder-Marshall, der havde forsøgt sig med agentparodien.

Som i en Jan-bog
Historien var ellers officielt autoriseret af Ian Flemings forlag, og handlede om James Bonds nevø, der også hed James. Ligesom i en Jan-bog havde han talent som detektiv, og afslørede en gruppe guldrøvere. 
Det var anden gang, at nogle påduttede Ian Flemings Bond en nevø. I Feldmans James Bond 007 - Casino Royale fra 1967 hed nevøen Jimmy Bond og blev fremstillet af skuespilleren Woody Allen. Bogen var oversat af Per Skar efter originaltitlen "The Adventures of James Bond", der udkom i England i 1967..

BOND SOM FILMKUNST

I Gyldendals digre værk Filmkunst, der udkom sidst i 1970, tilegnede forfatteren Niels Jensen et særligt afsnit til Agent-filmen. 
Bond-filmene havde været med til at gøre genren populær i 1960'erne, men på tærsklen til et nyt årti så det ud til, at den havde haft sin tid.
Udrag fra Niels Jensen/Gyldendals afsnit om agent-filmene.

Fremhævede Mission: Drab

I sin akademiske tilgang til stoffet analyserede Jensen, hvordan filmens figur var langt mere mekanisk end Flemings, men fremhævede Agent 007 - Mission: Drab for at være "en ikke ueffen kombination af moderne skrækforestillinger, klassisk skrækfortælling og Robinsonade".
Den fraklippede scene fra Agent 007 - Mission: Drab, som danske Jensen beskrev.

Beskrev fraklip

Som den eneste i dansk presse beskrev Niels Jensen også en scene fra filmen, som kun få anmeldere nogensinde har set. 
Øjeblikket, hvor Ursula Andress' heltinde skulle spises af krabber, blev beskrevet. 
Scenen endte med at blive klippet ud af filmen, da de krabber, der blev brugt, var stivfrosne og ikke virkede farlige. I opdaterede versioner af bogen blev hele kapitlet om Bond og agentfilmene også udeladt. 
Med filmkunst havde 007 åbenbart ikke på længere sigt noget at gøre ...

Om historien

Denne artikel bygger på et arkivmateriale, trukket fra tekstarkivet og diverse avis, ugeblade, tidsskifter, programmer, pr-meddelelser og tegneserier fra egne gemmer. Brian Iskovs Bondorama.dk er brugt til research af detaljer. Tak til Jan Mouritzen, Jesper Antvorskov, Kevin Helsinghof, Martin Salling Hansen, Knud Braagaard, Torben Bruus og Boris Larsen for tilsendt stof, og til fotograf Jørgen Kjær for tilladelse af brug af billede. Kilder er citeret, hvor de optræder. Vil man bidrage med yderligere historisk 007-materiale fra perioden, eller berigtige historisk ukorrekt data, er man velkommen til at maile til Bond-bloggen.dk på - Casper0910@outlook.dk