BOND-BLOGGEN.DK

1974

- Danmark får en Bond-pige

Filmårbogen 1973 havde ikke Charles K. Feldmans James Bond 007 - Casino Royale fra 1967 med i bogens tilbageblik på Bonds danske biografhistorie, men den skøre Bond-farce blev vist igen i hovedstaden i 1974. 
Fra den 28. januar til den 21. februar 1974 kunne man se Orson Welles' skurk og Peter Sellers 007 konkurrere i Baccarat i Tre Falke Bio på Frederiksberg.

Herover: Farcen James Bond 007 - Casino Royale fra 1967 fik repremiere på Frederiksberg, mens Lev og lad dø blev anmeldt i Morsø Folkeblad 1974.

Flere 007'ere i aktion

James Bond 007 - Casino Royales koncept med flere forskellige 007-agenter i aktion afspejlede på en underlig vis virkeligheden, idet Lev og lad dø med Roger Moores Bond-version var at finde rundt om i de danske provinsbiografer i 1974. 
I Nykøbing Mors bekrev Morsø Folkeblad den som "hæsblæsende fra start til slut", og mente at isært speedbådsjagten "ville gå over i historien".

Forøget sex-faktor

Årets to første udgivelser i 1974 af James Bond - Agent 007 spillede også op til læseren. 
For første gang blev en halvnøgen pige med kig til balderne afbildet på forsiden af nummer 27. 
Tegningen kunne minde om et publicity billede fra Eon productions kommende 007-film, Manden med den gyldne pistol, hvor Maud Adams holder Roger Moore op på samme måde. 
Men at sex-faktoren var skruet op i måden, man skildrede Bonds piger var tydeligt. Til gengæld var det stadig Sean Connery, der var Bond i tegneserien. Historien, Dræbende budskab, blev inde i bladet illustreret med et billede fra Agent 007 contra Goldfinger fra 1964.
Både tegneseriens og filmens Bond mødte badepiger med pistoler.

Ingen censur

Med udgivelsen af nummer 28 i 1974 skete der noget.
Nok prydede Sean Connerys Bond stadig  coveret, ligesom et billede fra Agent 007 - Mission: Drab fra 1962, blev brugt til at skyde historien i gang. Men allerede på de første striber stod det klart, at Bond-pigerne i 1970ernes tegneserier nu kunne skildres splitternøgne. Uden indgreb fra censuren.
Nøgne piger var en del af indholdet i James Bond 007 tegneserierne fra nr. 28. i 1974.

Balder, bryster og Moore

Mangen ung tegneserie-læser voksede op med synet af balder og bryster i Bond-historier, der var gendigtninger af Ian Flemings roman-forlæg, tilsat karaterer fra filmene.

Farveplakat med ny Bond
I Kondorernes ø - nr. 28 fra 1974 - arbejdede 007 således sammen med en mørk kvinde med en forbløffende lighed med Lev og lad døs Gloria Hendry. 
Udgivelsen anerkendte også "Den nye Bond". Roger Moore sås på flere billeder fra Lev og lad dø - ikke mindst på bladets første farveplakat, hvor han fremviste 007s mange våben.

Med en farveplakat og flere filmbilleder anerkendte James Bond - agent 007 redaktionen, at Roger Moore var den ny Bond, selvom Connery stadig prydede forsiderne.

Mere brutal

Bonds brutalitet fik også en tand mere i tegneserierne. 
Efter læseren i nummer 29 i 1974 havde fordøjet Fra en dræbende synsvinkel, en dramatisering af Flemings novelle For Your Eyes Only,  fra 1960, udkom Narkohandlerne.

Slog kvinde med knyttet næve
Historien var ikke efter Flemings forlæg, men tegneseriens Bond, der var kreeret af kunsteren Horak, opførte sig ligeså brutalt overfor pigerne som Sean Connery og George Lazenbys udgaver.
På en af striberne kunne man ligefrem se Bond slå en letpåklædt pige ud med en knytnæve.
Tegneserie-Bond slog pigerne med knytnæve i 1974. Bladene havde også billeder af Lazenby og Connery.

Tre gange Bond

Bladene viste også billeder af Lazenby og Connery i håndelag med Diana Rigg og Molly Peters fra h.h.v. Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste og Agent 007 i ilden. Plus et foto af Roger Moore, der signerede plakaten til Lev og lad dø.

Familiebladenes Bond
Moore blev også brugt som romantisk helt på Romanbladet, og på Familie Journal, der kørte historien om, hvordan havde taget afsked med De Uheldige Heltes Brett Sinclair for istedet at blive biografernes heldigste helt.

Herover: Foto: Fra James Bond - agent 007. Foto af Familie Journal: Jan Mouritzen. Foto af Roman-bladet: Boris Larsen/Danske James Bond fans.

Moore og Ekstra Bladet

Roger Moore blev også inddraget i jagten på den første danske Bond-pige. 
Det sørgede Ekstra Bladet for, da man i forbindelse med kåringen af Årets Ekstra pige '73 udlodede en konkurrence i konkurrenen. 
Janni Pia sås kort i Manden med den gyldne pistol.

Valgte danske Janni

Billeder af de femten piger, der stillede op i bar figur blev sendt til Sydafrika, hvor Roger Moore i begyndelsen af 1974 indspillede filmen Gold.

Rejse til Thailand
Moore ville så udpege den af kandidaterne, som han fandt bedst egnet til en rolle i Manden med den gyldne pistol.  
Til vinderen ventede en rejse til Thailand. Siddende i en guldmine pegede Moore på en 19 år gammel gymnasie-pige fra København. Janni Pia Christensen var navnet på Danmarks første James Bond pige.
Ekstra Bladets reportager om den danske Bond-pige fra 1974.

Reduceret til statist

Ved filmens danske premiere i december 1974 kom det frem, at Janni Pia Christensens rolle var blevet reduceret til en statist, der kommer ud af en hoteldør i Hong Kong. Hendes ene replik var også klippet ud, men som B.T. skrev:
 "Måske kommer det filmiske gennembrud en anden gang. Foreløbig er Janni Pia lykkelig nygift og har sit gode arbejde som påklædt fotomodel i København. 
B.T. opsummerede Janni Pias filmskæbne den 18. december 1974.

"Roger Moore var for hullåret og ikke min type"

Læs historien om Janni Pia Christensen her

Danske fru Christopher Lee

Janni Pia Christensen var ikke den eneste danske fotomodel på Bond-filmsettet. 
Siden 17. marts 1961, hvor de blev gift i St. Michaelskirken i London, havde filmens skurk, Christopher Lee dannet par med den danske fotomodel Gitte Kröncke. 
Ligesom Roger Moores italienske hustru, Louisa, dækkede hun sin mand op mellem optagelserne i Bangkok i 1974.

Den danske model Gitte Kröncke i favnen på sin mand, Christopher Lee. Til højre, Ekstra Bladets interview med Roger Moores hustru, Louisa Moore i 1974.

007 på dansktoppen

Janni Pia Christensen var heller ikke den eneste danske kunstner, der sigtede på 007 i 1974.

Dansktopsangerinden Jytte fra Mors – med det borgerlige navn Jytte Nørregård - udgav i 1974 singlen Hej Lille Du med en B-side, der fik danske Bond-fans til at spidse ører. Nummeret 007 handlede nemlig om Bond. 

Foto: Fra coveret Jytte fra Mors sang om 007 på B-siden af singlen Hej Lille Du.

Forudså Moonraker

Teksten forudså månefarten i Moonraker (der endnu lå fem år ude i fremtiden), hævdede at Bond havde telefonnummeret 007 og lynhurtigt kunne komme omkring i verden i sin raket.

Bond på Mors
Teksten var skrevet af Erik Møller Hansen, bassist, producent og ejer af to lydstudier.
Akkompagneret af en Moog Synthesizer blev Jytte fra Mors dermed den første danske sangerinde, der fik 007 introduceret for dansktop-genren.

Sommer bio med Bond

Sangen 007 blev spillet mens danskerne stred sig igennem en sommer, der nærmest skreg på en tur i biografen. 
Metrologisk institut målte kun en julidag i 1974, hvor temperaturen sneg sig op over 25 grader.
Til gengæld skinnede Jamaicas sol fra Nørreport Bios lærred, da Sean Connerys Bond landede i Kingston for at tage hul på sin første film-mission.

Spillede til september 1974
Agent 007 - Mission: Drab fra 1962 åbnede den 1. juli 1974 en 007-kavalkade, der først blev afsluttet, da seriens første syv film havde været vist. Hver film fik en uge på lærredet, og da Sean Connery takkede af i Diamanter varer evigt fra 1971 var det blevet den 22. september 1974. 

Tegnede spændende

Onsdag den 25. juni 1974 skildrede Ekstra Bladet, hvad der var i vente i den kommende 007-film.
Manden Med Den Gyldne Pistol ville vise Bond udføre et sensationelt sprialhop i en Hornet Hatchback - fejlagtigt omtalt som en Hornet Fastbreak.
Ekstra Bladet fik en autograf med hjem til læserne fra Moore himself.

Ingen billeder, tak

Af sikkerhedsmæssige grunde fik ingen pressefotografer lov at være med, da bil-stuntet blev indspillet udenfor Bangkok.
"Vi tør simpelthen ikke risikere, at en fotograf publicerer en serie billeder, hvis dette skulle fejle", citerede avisen en anonym medarbejder. Ekstra Bladet illustrerede istedet, hvad biografgængere havde i vente.
Det tegnede spændende ...
Billedcollage/Bond-bloggen.dk Først i november 1974 fik man billeder af Bonds "dødsspiral", i Ekstra Bladet og Se og Hør.

Ukkorekt kronologi

Bond-flammen blev holdt varm i City Bio på det københavnske vesterbro.
1. novemer 1974 og tre dage frem satte den skumle baggårdsbiograf Agent 007 jages på repertoiret, efterfulgt af Agent 007 contra Goldfinger, der fik to dage på lærredet fra den 4. til 5. november 1974.
Først den 6 og 7'ende november 1974 kom seriens første, Agent 007 - Mission: Drab på plakaten.
City Bio holdt en kronologisk rodet Bond-kavalkade i sommeren 1974.

Ingen Moore film

Hvorfor rækkefølgen var ukronologisk husker ingen. Heller ikke hvorfor Roger Moores Lev og lad dø ikke var med i gensynet.
Men Agent 007 i ilden fortsatte fra den 8. til den 10. november, hvorpå George Lazenby fik et intermezzo med I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste, der gik to dage, den 11. og 12. november 1974. 
Sean Connery rundende af med Diamanter varer evigt fra 13. til 14. november og Du lever kun to gange fra den 15. til den 17. november 1974.
Da var der kun en lille måned til, at Manden med den gyldne pistol ville få Danmarks premiere.

The Moonraker næste Bond

"Jeg kunne umuligt have startet serien for 11 år siden. Dengang var jeg for blåøjet, mens Sean Connery var den rigtige James Bond", sagde Roger Moore til Politiken, der besøgte Pinewood studierne i England for at lave en optaktshistorie i 1974.
I sin foromtale af Manden med den gyldne pistol nævnte avisen intet om den danske Bond-pige, men omtalte Britt-Marie Ekland som May Britt Eklund og skrev, at den næste 007-film ville få titlen The Moonraker. 

Politiken: "James Bond møder sin farligste modstander". Fyens Stifttidende: "James Bond og manden med den gyldne revolver".

Ekland pynter

Mere styr havde Hollywood-reporteren Sven Rye på navnene.
Til Fyns Stifttidende skrev han, at Britt Ekland ikke var "verdens mest talentfulde skuespillerinde", men at hun pyntede i filmen. Og slog fast, at den franske dværg Hervé Villechaize tegnede sig for filmens bedste præstation som den skurkagtige Nick Nack.

Herover: Århus Stiftstidende: 007 gange tre. Jyllands-Posten: "Dræb James Bond for en million dollars.

Ti biografer til Bond

Danmarkspremieren på Manden med den gyldne pistol var det hidtil største Bond-brag. 
Ti danske biografer havde sikret sig premiere. Aarhus Stiftidende kunne stolt fortælle, at hele tre biografer i Aarhus ville spille filmen torsdag den 19. december 1974. 
Pressen blev inviteret til at se filmen den 18. december 1974 klokken 14.00. i København.
B.T. bragte et interview med den franske dværg, der spillede Nick Nack. Indsat. PR-materiale 1974.

3.425 meter lang Bond-film

Pressematerialet til Manden med den gyldne pistol fortalte hvilke biografer, der landet rundt holdt Danmarkspremieren, og lancerede den ultimative fakta for feinsmeickere: At filmen var 3.425 meter lang ...

Program på 16 sider

Publikum kunne også købe et program på seksten sider, der beskrev lokations arbejdet på Macaus flydende casino og den thai boxing, som Bruce Lee filmen, I Dragens klør, siden dens danske premiere 23. november 1973, havde gjort populær.

Hey Christoffer ...

Den gamle tradition med at fordanske engelske navne, som Grafisk Forlag havde gjort på Bond-bøgernes forsider i 1950'erne, opstod igen på filmens danske plakat. Nu var det ikke Ian, der var blevet til Jan Fleming, men derimod Christopher Lee, der var blevet til Christoffer Lee.

Herover: I avisannoncer blev der talt ned til B-dag. T.h. Den danske plakat med Christopher Lees forkert stavede navn. Det står rigtigt stavet i biografannoncen.

Ekland træt af storbarmet PR

Britt Ekland hang sig i en anden detalje, da hun en uge før Danmarkspremieren på Manden med den gyldne pistol kom forbi København på PR tur den 12. december 1974. Svenskeren var utilfreds med måden, plakaten af Robert McGinnis gengav hende som en storbarmet sexbombe.
"Det er den forfærdeligste reklame, jeg endnu har set", sagde hun til Se og Hør.
Ekland viste formerne i The Wickerman. På 007-plakaten var de forstørret. Indsat: Se og Hør udklip.

Spiste wienerbrød

Ugebladet rapporterede, at Ekland proppede sig med dansk wienerbrød for at få lidt mere sul på den krop, som hun nu ikke mere ville vise i bar figur.
Jyllands.Posten rapporterede også om Eklands besøg i Danmark i 1974.

"Ingen kropsdue"

 "Da jeg var yngre, havde jeg ikke noget imod at vise bryster frem, men nu er det ligesom, jeg har gjort min pligt på det område. Jeg er mor til to børn og må nok indstille mig på at være karater-skuespiller i stedet for kropsdue", sagde Britt Ekland i Se og Hør. Mens Jyllands-Posten noterede at svenskere nok ville vende tilbage i den næste 007-film, der "formentlig får titlen, Jeg elskede James Bond".
Politiken beskrev Scaramanagas pistol. Indsat Christopher Lee med de tre brystvorter.

Fokus på pistolen

Christopher Lees dræber var i filmen ene om at vise brystvorter. Alle tre blev udstillet, men Politiken var nu mere interesseret i Scaramangas gyldne pistol. 
Avisen bragte historien om, hvordan opfinderen Jack Lowenthal havde fået idéen, og hvad der skulle til for at den rent faktisk også kunne skyde i virkeligheden.

Velkommen humor

Fyens Tidende så den opskalerede humor i Manden med den gyldne pistol som "den helt rigtige måde at videreføre denne specielle genre" .  Anmeldelsen roste både Roger Moore og Clifton James, der vendte tilbage fra Lev og lad dø som brokkehovedet J.W. Pepper.

Avis-anmeldelser herover: Vestkysten, Midtjylland: "Gylden pistol - ikke af den højeste karat". Jyllands-Posten: "Gulnet forlader". Aktuelt: "Mr. Bond ordner energikrisen". Randers Dagblad: "Ingen nye tilhængere til Bond".

Glimrende rejse-reklame

"Filmen er spændende og sjov",  skrev Aktuelt, der mente, at Bond var blevet en mere menneskelig supermand af kød og blod i Manden med den gyldne pistol.
I Politikens optik var historien bedre gennemarbejdet end de fleste andre i serien, og billedsiden, den hidtil smukkeste.

Pepper - et frisk pust
"En glimrende reklame for ethvert rejsebureau med speciale i rejser til det fjerne østen", noterede Vestkysten Midtjylland, der dog mente, at Christopher Lees skurk var kedelig. "Sheriffen er et forfriskende pust", skrev Randers Dagblad om den genkomne J.W. Pepper i Clifton James' skikkelse.

Avis-anmeldelser herover: Jyske Vestkysten: "Uforlignelige 007". B.T.: "Mere teknisk højpoleret pjank med agent 007, damer og ny skurk". Politiken: "Bedste Bond-film i ti år"

"En velholdt bankfunktionær"

Jyske Vestkysten mente ikke, at "Roger Moore kunne leve op til Seans Connerys virile og hårdslående version af Bond". Han ligner "En velholdt bankfunktionær, der har fået råd til en Tjæreborg rejse kloden rundt, fordi bankansatte får ti procent i rente på deres lønkonto", supplerede Jyllands-Posten - med et hip til både Bond-stjernen og danske bankansattes vilkar anno 1974 ...

Bedste karakter siden Casino Royale
Ekstra Bladet mente ikke, at det havde nogen betydning, hvem der spillede James Bond. Avisen tildelte fire stjerner til Manden med den gyldne pistol - den hidtil højeste karakter, siden David Niven gav den som Sir James i James Bond 007 - Casino Royale i 1967. Kun var Roger Moores påklædning et problem i de slips og suits fornægtende 1970ere.

Vejle Amts Folkeblad: "Finalen kendes på forhånd". Aalborg Stiftstidende: "Bond for hele familien".  Fyns Tidende: "007 nyskabelse - humor".

Fremhævede Bonds bil-hop

B.T. gav fire stjerner - avisens hidtil højeste karakter til en Bond-film. 
Fyens Tidende frydede sig over den tekniske perfektion og fremhævede det utrolige bil-hop: "I en film med opskruet tempo bliver der anstændigvis tid til at vise dette spring i langsom optagelse".

Berlingske Tidende: "Gammel skurk og ny pige". Land og Folk: "Rutine Bond". Fredericia Dagblad: "Ni gange James Bond - og lige facinerende"

Døde punkter

Vejle Amts Folkeblad var også imponeret over bil-stuntet, men mente, at filmen havde flere døde punkter undervejs, og at damerne var dejlige, og ikke meget andet. "Men sådan skal det åbenbart være i disse film", konstaterede avisen.

Fortræffelig
Berlingske Tidende mente, at Roger Moore passede fint til rollen, og at Christopher Lee var en fortræffelig skurk. Kalundborg Folkeblad var også begejstret for Moore, som avisen noterede "havde slanket sig".

Anmeldelser anno 1974: Weekendavisen: "Bonddage". Dagbladet Ringsted: "007 med humør". Information: "Fordomsfuld Bond". Ekstra Bladet: "James Bond mangler en god skrædder".  Roskilde Dagblad: "Humørfyldt Bond på spændende eventyr". Sjællands Tidende: "Agent 007 i sin aller fineste stil". Kristligt Dagblad: "Det gode rygte".

Hvordan er Moore blevet idol?

I Land og Folk mødte Moore ingen nåde. "Hvordan i alverden er sådan en bedsteborger blevet storidol i halvfjerdserne"?, spurgte avisen, der fandt Manden med den gyldne pistol ren rutine.
Medio 1970erne, hvor Watergate-skandalen og leden ved Vietnam-krigen herskede, fandt avisen det dog politisk interessant, at Bonds bagmænd gjorde grin med amerikanerne i form af den "studede antikommunistiske sherif fra Louisiana".

Stop serien nu
I Weekendavisen blev Sherif Pepper mere set som en repetition fra Lev og lad dø, som anmelderen ikke mente, at Manden med den gyldne pistol kunne leve op til. Faktisk lød opfordringen i notitsform, at man hellere måtte stoppe serien nu.

Anmeldelser anno 1974: Fyens Tidende: "Bond  i form". Århus Stiftstidende: "Kvinder og andre ligegyldige ting".

Glad for ironisk distance

"Der er lagt endnu mere vægt på humoren, som tager brodden af de ofte meget voldelige scener, og lægger en ironsik distance til denne følelseskolde agent-verden", lød det i Roskilde Tidende. Her blev Roger Moore og Britt Ekland positivt fremhævet, hvorimod Christopher Lee manglede noget uden sine bloddryppende Dracula-tænder, mente avisen.

Ikke et ord om Moore
I Fredericia Dagblad var man mere benovet over Manden med den gyldne pistols tekniske formåen. Avisen mente, at det var lykkedes at finde balancen mellem det realistiske og det urealistiske. Roger Moore nævtne anmeldelsen ikke med et ord.

Sløset instruktion
Sjællands Tidende blev dværgen Nick Nack kaldt "det største fund" siden Goldfingers Oddjob med bowlerhatten. 
I Kristligt Dagblad var man til gengæld langtfra tilfreds. Avisen fandt Guy Hamiltons instruktion "sløset" og Roger Moores præstation i Bond-rollen, den hidtil ringeste i serien
United Artists trykte hele Politikens anmeldelse på PR materialet fra 1974.

Usikre mandfolk

Information betegnede filmens kvindesyn som nedladende, og øjensynligt "beregnet på at afstive usikre mandfolk i deres falske overlegenhedsfølelse".

"Impotente bilmavers narresut"
Samme tunge skyts rettede Århus Stifttidende  mod filmens kvindesyn, og det publikum, der dyrkede det med denne svada:
"Bond er de blege, bumsede impotente bilmavers narresut midt i en aggresiv verden ... en udpræget mandefilm, hvor kvinder og andre ligegyldige ting ikke får lov at gribe ind".
På kanten til det internationale kvindeår 1975 var det noget af et skudsmål, James Bond fik rettet mod sig

Herover: Årets bedste film 1974 tilegnede Manden med den gyldne pistol to farverige sider, og et par citater fra Roger Moore. Fotoscan: Kevin Helsinghof.

Ret til at fylde biograferne

Årets bedste film 1974 afsatte hele to farverige sider til Manden med den gyldne pistol.
Årsbogen konstaterede. at "et år uden en ny James Bond film er ikke noget rigtigt filmår".

Gik tre måneder ind i 1975
Ti år efter Agent 007 contra Goldfinger var hele branchen klar over, hvor meget Bonds gyldne patroner vejede i indtjeningskasserne.  
I København spillede Manden med den gyldne pistol i Kinopalæet, indtil den 13. februar 1975. 
Nørreport tog den først af programmet den 20. marts.
Bond havde bio konkurrence af Moore i Gold, samt Olsen-banden 6, Nøddebo præstegård og Bruce Lee.

1975

 - Bond i H.C. Andersen land

Tilbage til forsiden


Om historien

Denne artikel bygger på et arkivmateriale, trukket fra tekstarkivet og diverse avis, ugeblade, tidsskifter, programmer, pr-meddelelser og tegneserier fra egne gemmer. Brian Iskovs Bondorama.dk er brugt til research af detaljer. Tak til Jan Mouritzen, Jesper Antvorskov, Kevin Helsinghof, Martin Salling Hansen, Torben Bruus og Boris Larsen for tilsendt stof, og til fotograf Jørgen Kjær for tilladelse af brug af billede. Kilder er citeret, hvor de optræder. Vil man bidrage med yderligere historisk 007-materiale fra perioden, eller berigtige historisk ukorrekt data, er man velkommen til at maile til Bond-bloggen.dk på - Caspermax@privat.dk.
Om Bond-Bloggen.
Bond-bloggen is  an non profit website, run indepently from a personal basis in my  spare time.  It is dedicated to Ian Fleming and his fictional creation - is not in any way endorsed by Eon Productions, Danjaq LLC, Ian Fleming Publications Ltd, Glidrose Productions Ltd, Sony Pictures, United Artists Corporation or any other James Bond copyright holders.     James Bond film images © 1962 - 2021 Eon Productions, Danjaq, Metro-Goldwyn-Mayer, Sony Pictures, United Artists James Bond book covers © 1953 - 2018 Ian Fleming Publications and Glidrose Productions. Material that may appear on this site includes, but is not limited to: The Cinematic James Bond • Dr. No © 1962 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • From Russia with Love © 1963 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Goldfinger © 1964 Danjaq S.A. & United
Artists Corporation. • Thunderball © 1965 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Casino Royale © 1966 Columbia Pictures Inc & Charles K. Feldman Productions. • You Only Live Twice © 1967 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • On Her Majesty's Secret Service © 1969 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Diamonds Are Forever © 1971 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Live and Let Die © 1973 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • The Man with the Golden Gun © 1974 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • The Spy Who Loved Me © 1977 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Moonraker © 1979 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • For Your Eyes Only © 1981 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Octopussy © 1983 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Never Say Never Again © 1983 Warner Brothers Pictures & Taliafilm Enterprises. • A View to a Kill © 1985 Danjaq S.A. & MGM/United Artists Pictures. • The Living Daylights © 1987 Danjaq S.A. & MGM/United Artists Pictures. • Licence to Kill © 1989 Danjaq S.A. & United Artists Pictures Limited. • GoldenEye © 1995 Danjaq LLC. & United Artists Pictures. An MGM Company. • Tomorrow Never Dies © 1997 Danjaq LLC. & United Artists Pictures. An MGM Company. • The World Is Not Enough © 1999 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Die Another Day © 2002 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Casino Royale © 2006 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Quantum of Solace © 2008 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Skyfall © 2012 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • SPECTRE © 2015 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • No Time To Die © 2021 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM).   007 Gun Symbol © 1962 Danjaq S.A. James Bond Gun Barrel Logo © 1988 Danjaq S.A. & MGM/UA. James Bond Iris Logo © 1999 MGM Inc. All contents © 1962, 1998, 1999, 2000 MGM. James Bond 007 is a registered trademark of MGM Inc. A division of the United Artists Corporation and EON Productions Limited. All rights reserved.
Kontakt
 

Caspermax ©