BOND-BLOGGEN.DK

1973

- Bond-pigen i Danmark

Filmede med Sprogøe

Danske filmkendere havde allerede set Bonds nye pige alias den unge Jane Seymour. 
Selvom hun først skulle blive "introduceret" som ny Bond-pige på Maurice Binders fortekster i Lev og lad dø i 1973, havde skuespillerinden fået sin filmdebut i Bent Christensens krigsdrama, Oktoberdage fra 1970. 
I København havde den ambitiøse Seymour bl.a. spillet sammen med Ove Sprogøe og Helle Virkner. 
Seymour havde sågar været på visit i den daværende statsministerfrues domicil på Frederiksberg og talt politik med Jens Otto Krag, fortalte den 21-årige Seymour i et interview med Politiken.
I det danske krigsdrama Oktoberdage optrådte Seymour bl.a. med Ove Sprogøe og Helle Virkner.

Anmelderne undgik Seymour

Oktoberdage blev klippet af den legendariske Norman Wanstall, lyddesigneren, der vandt en Oscar for Agent 007 contra Goldfinger i 1965. Men det blev nu ikke fremhævet i 1970.
I et oplæg i CinemaxX i sommeren 2021 kunne Troldspejlets Jacob Stegelmann fortælle, at der faktisk heller ikke var så mange pressefolk, der gad tale med Jane Seymour, skønt Bond-pigen var fløjet til Danmark for at lave PR for Lev og lad dø i december 1973.
Enkelte interviews blev bragt fra Seymours besøg i Danmark. Her fra Politiken, den 11 december 1973.

Ikke fint i anmelderkredse

Stegelmann fortalte, at han som 15-årig havde fået lov til at følge sin far, filmkritikeren Jørgen Stegelmann til pressevisningen af Lev og lad dø. 
Efter filmen bemærkede den unge Jacob en ensom lille kvindeskikkelse i biografmørket. "Man kunne bare gå hen og tale med hende, men det blev ikke betragtet som fin tone i anmelderkredse at beskæftige sig med James Bond-film dengang", sagde
I Ude og Hjemme beviste sæbeproducenten Lux, at de gerne ville bruge Seymour. Foto Jesper Antvorskov

 Bonds kvinder til orde

Jane Seymour kom dog til orde sammen med bl.a. den sorte skuespillerinde Gloria Hendry, da Politiken i 1973 bearbejdede en artikel fra Daily Express til dansk. I kvindefrigørelsens årti fik Bond-pigerne lov til at udtale sig om 007 som et mandeideal.
Politikens fokus på Bonds piger fra 1973.

Smædebrev til Moore

Den sorte Bond-pige, amerikanske Gloria Hendry blev også afsløret som Roger Moores "hemmelige brud" af Se og Hør.
Billedet af Moore og Hendry var arrangeret som pr for Lev og lad dø, men gled ikke lige godt ned allesteder i 1973.

"Halvblods børn"
I den dagbog, som Moore førte under optagelserne, beskrev han et harmdirrende brev fra en walisisk kvinde, som han modtog i England. 
Kvinden havde set det samme billede i Daily Express den 11. december 1972. og med racismen drivende fra pennen spurgte brevskriveren, hvordan Moore dog kunne finde på at posere sådan? "Andre mænd vil jo se på billedet og tro, at det er i orden at gifte sig med en sort kvinde og få halvblods børn," gengav Moore chokeret ordlyden.
Se og Hør skrev fejlagtigt, at 24årige Hendry var Bonds første brud. Fotoscan: Jan Mourtizen.

Ferie i Danmark

Mens BILLED-BLADET i 1973 fik rettighederne til  at bringe et langt uddrag af Roger Moores muntre Bond-dagbog, var Se og Hør tættere på stjernen selv. 
Ugebladet bragte et interview med Moore fra Los Angeles i forbindelse med verdenspremieren på Lev og lad dø i USA. Den stod 27. juni 1973, hvor Moore fortalte bladets Hollywood-reporter, Svenn Rye, at han agtede at komme til Danmark på ferie.

Herover: I Se og Hørs interview med Roger Moore fra 1973 fortalte stjernen, at hans unge søn, Geoffrey ikke troede på, at hans far kunne banke den rigtige James Bond - Sean Connery. Fotoscan: Jan Mouritzen.

På plads i London

Se og Hørs omrejsende journalist John Lindskog deltog også i galla-premieren i London. "Som eneste skandinav," skrev han. 
Lev og lad døs engelske premiere blev afviklet en uge efter den amerikanske - den 6. juli 1973 - med billetpriser op til 2250 kroner. Arrangementet var en velgørenhedsforestilling og havde prinsesse Anne som æresgæst. Moore selv havde råd til at betale sin billet. Ifølge Se og Hør havde han skrevet under på en samlet kontrakt om tre Bond-film til en pris af 15 millioner kroner.

Herover: Fotokopi af Se og Hørs reportage fra John Lindskogs interview med Roger Moore før premieren på Lev og Lad Dø i London.

Sagføreren bag rattet

Opladningen til den nye Bond-film, der først skulle have dansk julepremiere, fortsatte sommeren over. 
Politiken satte fokus på Lev og lad døs fantastiske stunts. På filmens ni minutter lange speedbådsjagt var der brugt 2,3 millioner dollars, berettede avisen, der søndag den 15. juli 1973 bragte et interview med stuntmanden Jerry Comeaux. "En 30-årig ungkarl, der for nylig fandt ud af, at livet som sagfører i New Orleans' retssale i det lange løb var en smule kedeligt". 
Ved at springe 40 meter hen over to biler i en speedbåd, illustrerede avisen, hvad der så alt andet end kedeligt ud.

Herover: Lev og lad døs fantastiske motorbådsjagt blev udtømmende beskrevet i Politiken.

En flyvende Da Vinci

Politiken viede også forsideplads til 007s nye drageflyver.
Den var udviklet med inspiration fra tegninger af Leonardo Da Vinci, og skitser fra en amerikansk rumfærge, fortalte stuntmanden Bill Bennet, der fløj den dengang helt nye opfindelse for Roger Moore. Stuntmanden tjente 3.200 dollars på at lave det.
Moores forsikringsselskab var mere lorne ved at se stjernen blive hængt op i en kran i de billeder, hvor han skulle filmes under Da Vincis vingefang.

I Politikens historie sagde buschaufføren Maurice Patchett, at Jane Seymour sad bag i Bonds kaprede dobbeltdækkerbus, da han i filmen kørte dens tag af. Hun er ikke nem at se på ovenstående foto.

Intet spor af Moore

Selvom Roger Moore nu var den nye, officielle film-Bond fik det ikke tegneserierne til at skifte forsidecoverets mand ud. 
Sean Connery solgte stadig årets to udgivelser i 1973: Stålspionen og Stjernernes herrer.
Connery blev atter markedsført i tegneserien Stålspionen.

Udenlandske titler

Det var også mest billeder fra Connerys 007-film, der blev bragt i bladet.
Redaktøren havde bare svært ved at skelne mellem de danske, svenske og tyske titler. Agent 007 jages blev derfor til Agent 007 ser rødt (svensk version) og Diamanter varer evigt til Diamantfeber, som filmen hed i Vesttyskland.
Redaktøren havde svært ved at få filmtitlerne rigtige i Danmark.

Anonyme Lazenby

I nummer 26 - Stjernernes Herrer - blev der dog vist et billede fra Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste fra 1969.
Læserne blev bare ikke meget klogere på George Lazenbys udseende. 
Australieren var afbildet bagfra, knælende over Diana Rigg, mens han blev truet af Terry Mountains pistolmand.
Billedet er en beskærelse af det, der blev bragt på side to i nummer 26.

Connery i Nørreport

Nørreport Bio i København fastholdt også mindet om Sean Connerys Bond. Fra den 1. juli til 11. oktober 1973 var der Bond-kavalkade i biffen.
Alle Eon-filmene fra Agent 007 - Mission: Drab til Diamanter varer evigt fik næsten fjorten dage hver på plakaten.
Hvorpå Platan på Frederikberg overtog Du lever kun to gange, der kørte fra den 26 til 28. oktober. 
Efterfulgt af I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste fra den 28. oktober til den 1. november 1973.

Connery i kunstbio

Danmarks første art-cinema, Peter Refns Camera på Sønder Boulevard på Vesterbro, der ellers ikke havde givet meget lyd fra sig i 1970'erne, annoncerede pludselig, at man i fire dage ville vise Agent 007 i ilden fra 1965.
"Med kunst har den intet at gøre ...", havde B.T. skrevet om filmen i 1965. Men mellem små film om miljø- og boligproblemer i København var det åbenbart tiltrængt at lade folk se en mand lette fra jorden i en raket-rygsæk .
Foto fra Biografbladet/Indsat bioreklame anno 1973 Cameras ejer, Peter Emil Refn, til højre, sammen filmkunsteren François Truffaut.

Connerys luftpistol

På Robert McGinnis' tegneserieinspirerede plakat var der imidlertid ingen tvivl om, at Roger Moore nu var den nye James Bond i Lev og lad dø. 
Nok poserede Moore ligesom Connery med den langløbede luftpistol, men ved at gøre de to O'er i Moore til en del af de to 0'er i 007 gjorde grafikerne, hvad de kunne for at smelte skuespilleren sammen med rollen. 
Filmplakaten med den sort/hvide Moore og invitation til pr-visningen fra 1973.

Moore i sort/hvid

I Danmark udkom plakate med en sort-hvidt Moore i midten af den farvede plakat. Det var den, der blev hængt op i premierebiograferne mandag den 17. december 1973.
Pressemedelelsen nævnte Jane Seymours medvirken i den danske film Oktober 43.

Trodsede terror

Danmarkspremieren på Lev og lad dø den 17. december 1973 fandt sted samme dag, hvor et terroranslag kostede 30 mennesker livet i Roms Leonardo Da Vinci lufthavn. 
Men "Der skal mere end et hjemligt statsministerskifte og voldsomt blodig virkelighed i Roms lufthavn til at holde folk hjemme ved tv, når Bond er i byen. Allerede et par timer før Danmarkspremieren i aftes kunne Regina melde udsolgt ...", noterede Århus Stiftstidende den 18. december.
Regina Teatret fik to sale i 1973 - og alt var udsolgt til Lev og lad dø.

600  mennesker samlet

Terrororganisationer som Baader Meinhof, De Røde Brigader og Sorte September gjorde 1970'erne til et af de blodigste årtier, men det knægtede ikke danskernes lyst til virkelighedsflugt.
 "Det er som om vores behov stiger i takt med den virkelige voldsfremmarch," skrev Aarhus Stiftstidende om det publikum, der indtog Regina Teatret i smilets by. 
Efter en ombygning havde det plads til 600 mennesker i den store sal. De kunne i Lev og lad døs program på 14 sider læse, at Paul McCartneys titelsang kunne købes som både single og soundtrack i alle landets førende musikforretninger.

Herunder: Filmprogrammet fra Lev og lad dø kunne købes i biograferne ved premieren i 1973.

Sebastian udforderede McCartney

Den danske singleudgave af temaet til Lev og lad dø, skrevet og sunget af Paul McCartney and Wings fra EMI, var ikke ligefrem en Bond-reklame. 
Den tidligere Beatle delte sammen med fru Linda og resten af bandet coveret med et par kameler. Hverken 007-logoet eller Roger Moore var repræsenteret på singlen. Men på bagsiden var det interessant læsning at se, hvem McCartney og co. var i hård konkurrence med om topplaceringerne på de danske top ti og top tre lister i 1973. Det var såmænd sangeren Sebastian, der lå nummer to med "Hvis du tror, du er noget ...".

Foto: Torben Bruus. Wings var på top ti listen udfordret af Sebastian i 1973.

Positive slaglinjer

Pressekørslen på Lev og lad dø blev afviklet på selve premiere-dagen, mandag den 17. december 1973 klokken 11.00 i Nørreport Bio i København. Derfor udkom de fleste anmeldelser først dagen efter.
 United Artists udsendte en pressemeddelelse, hvor man i lighed med pr-materialet fra Du lever kun to gange i 1967, havde redigeret de bedste brokker fra anmeldelserne op som positive slaglinjer.

Skidt modtaget

Helt så positiv blev Lev og lad dø bare ikke anmeldt. 
Århus Stiftstidende klagede over, at der ikke var tilstrækkelig med humor, og at Jane Seymour var noget af det mest usexede, man havde set på et filmlærred i lange tider. 'Bond-film i dag er ganske enkelt antikveret og uspændende,' mente Politiken.
'Fantasi og idéer er en udpræget mangelvare i denne film,' skrev Jyllands-Posten."

Herover: Fyns Stifstidende: "Dagdrømmenes salige vanvid". Holstebro Dagblad: "For yndere af mord, fart og dejlige damer".  Politiken: "Bondefangeri". Aktuelt: "Bond svineheldig og rå helt".

Kritik til McCartney

Information langede ud efter Paul McCartneys titelmedlodi, som avisen mente var "håbløst fejlplaceret og ikke kunne fordunkle John Barrys gamle kendingsmelodi". 
Avisen fandt også filmens første del "død i sværen" og racediskriminationen "en ingrediens af den vagt dårlige smag, som filmen i det hele taget efterlader i munden".

Connery ti gange bedre
Ekstra Bladet havde tre stjerner til Lev og lad dø, som avisen fandt ti gange dårligere end Diamanter varer evigt  med Sean Connery.
Anmelderen savnede den vid og charme, som han fandt i Connerys gamle film. Men rubrikken: "Bond for sidste gang" var der overhovedet ingen dækning for ...

Herover: Anmeldelser af Lev og lad dø anno 1973:  Ekstra Bladet: "Bond for sidste gang".  Jyllands-Posten: "Mekanisk Bond eventyr". Århus Stiftstidende: "Den morsomme død" Ålborg Stiftstidende: "Humor og håndkantslag". Vejle Amts Folkeblad: "Pæn vold". Information: "James Bond som farce". Berlingske Tidende: "Flot, men primitiv James Bond".

Moore mere menneskelig

Horsens Folkeblad var venligere stemt overfor Roger Moore. "James Bond er blevet menneskelig. Han har glimt i øjet og får nervøse trækninger i nervepirrende situationer. Lad ham bare leve i den rolle. Den trængte til fornyelse", skrev avisen.

"Overtroiske sorte sataner"
"En agent, som er så tåbelig som denne James Bond er det i adskillige tilfælde ville ikke være blevet gammel i faget", anførte debatør Børge Trolle i Min Avisen. Han fandt Lev og lad dø racistisk.
"Alle sorte er enten gangstere, eller gangsternes medhjælpere ...kvindelige sorte kan man ikke stole på. De kan lokkes eller trues til at forråde de hvide - fordi de jo også er overtroiske, disse sorte sataner ...", skrev han.

Lev og lad dø avis-kritik, herover: Min Avisen: "Heldig Helt". Horsens Folkeblad: "Lad ham bare leve". Demokraten: Smadder-utiltalende

Heltens farve

"Vi er tilbage i de hårde gamle dage, hvor ingen var i tvivl om hvem der bar heltens farve", skrev Berlingske om det faktum, at den hvide Bond her var oppe imod en sort forbryderring.

Karl Stegger klon
"Skal nogen fremhæves må det være Clifton James for et helt formidabelt morsomt spil", skrev Vestkysten om sherif J.W. Pepper skuespilleren. I Aalborg stifttidende blev han sammenlignet med Karl Stegger, der havde spillet en dansk version af en landbetjent i Den forsvundne fuldmægtig, der var kommet ud i 1971.
Karl Steggers racistiske landbetjent blev sammenlignet med J.W. Pepper i Aalborg Stiftstidende 1973.

Ikke for racistisk

"Man kunne godt have ønsket sig en grummere skurk, men det har nok at skaffe med, at man ikke har ville være for racistisk, da alle skurkene er negrere", anførte Fyns Stittidende.
Fyens Tidende mente, at Roger Moore formåede at tilføre rollen en gnist af både humor og arrogance, der gjorde superhelten endnu mere morsom og underholdende.
Dirch Passer og Olsen-banden var Roger Moores konkurrenter i 1973.

Foretrak Olsen-banden

"Bond er byen - ja og hvad så? Det er Dirch og Olsen gudskelov også", skrev Politiken med reference til Dirch Passers komedie Mig og Mafiaen og Erik Ballings Olsen-banden går amok.
De var Bonds biograf-konkurrenter i kampen om danskernes gunst i december 1973.
Jyske Vestkystens kritik, da Lev og lad dø åbnede i Ringkøbing Bio i 1973.

Connery mere fanden-i-voldsk

Den eneste der kan slå den ny Bond - Roger Moore ud - er faktisk hans forgænger, Sean Connery, hvis spil er betydeligt mere fanden-i-voldsk end det, den tidligere uheldige helt præsterer", mente Horsens Folkeblad.
Århus Stiftstidende beskrev kravene til moderne underholdning i 1973.

28 tv-serier blegner

I en mere all-round historie ridsede Aarhus Stifttidende op, hvad en moderne underholdningsfilm anno 1973 skulle rumme for at få succes.
Den store udfordring var - ifølge avisens kulturmedarbejder Jørn Rossing Jensen - at filmen skulle tilvejebringe og holde en fornemmelse af det troværdige i det helt uvirkelige. "Live and let die får de første 28 tv-serier til at blegne", lød konklusionen.

Kørte i tre måneder
Noget tydede på, at publikum i hovedstaden var enige. I København spillede Lev og lad dø i Nørreport Bio fra den 17. december 1973 til den 19. februar 1974. 
Kinopalæet holdt den på plakaten til den 10. marts 1974. Hvorpå ABCinema ovetog filmen og spillede den fra 11. til den 27. marts 1974.

Klik og lad se

For de, der endnu ikke var fyldt 12 år var der også råd.
Lev og lad dø kunne også opleves på såkaldte View-Master-hjul.
GAF Corporation markedsførte dem i USA og Europa. Via 21 dias billeder kunne danske skolebørn således  klikke sig igennem filmens scener med sin view master for øjnene,  I 1973 var det den eneste måde, at opleve Bond-film uden for biograferne.
Foto: Cinematektet/Film Årbogen 1973. Bonds ti års jubilæum blev markeret i bogform.

I fokus i Filmårbogen

Den megen opmærksomhed fik også FILM årbogen 1973 til at vågne op. 
Hidtil havde redaktionen kun omtalt Bond-filmene med korte faktabokse og et billede. Der var ingen portrætter af Bond skuespillerne og Agent 007 - I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste havde man slet ikke omtalt i 1969.

Hamilton interview

Det blev der rettet op på. Over fire sider i årets udgivelse fra Forlaget Carlsen satte Carl W. Bærentzen fokus på filmene i Danmark, interviewede instruktør Guy Hamilton og kastede blikket tilbage på de første ti år, som Bond-serien den 5. april 1973 kunne fejre på de danske lærreder.

1974

- Danmark får en Bond-pige

Tilbage til forsiden


Om historien

Denne artikel bygger på et arkivmateriale, trukket fra tekstarkivet og diverse avis, ugeblade, tidsskifter, programmer, pr-meddelelser og tegneserier fra egne gemmer. Brian Iskovs Bondorama.dk er brugt til research af detaljer. Tak til Jan Mouritzen, Jesper Antvorskov, Kevin Helsinghof, Martin Salling Hansen, Torben Bruus og Boris Larsen for tilsendt stof, og til fotograf Jørgen Kjær for tilladelse af brug af billede. Kilder er citeret, hvor de optræder. Vil man bidrage med yderligere historisk 007-materiale fra perioden, eller berigtige historisk ukorrekt data, er man velkommen til at maile til Bond-bloggen.dk på - Caspermax@privat.dk.
Om Bond-Bloggen.
Bond-bloggen is  an non profit website, run indepently from a personal basis in my  spare time.  It is dedicated to Ian Fleming and his fictional creation - is not in any way endorsed by Eon Productions, Danjaq LLC, Ian Fleming Publications Ltd, Glidrose Productions Ltd, Sony Pictures, United Artists Corporation or any other James Bond copyright holders.     James Bond film images © 1962 - 2021 Eon Productions, Danjaq, Metro-Goldwyn-Mayer, Sony Pictures, United Artists James Bond book covers © 1953 - 2018 Ian Fleming Publications and Glidrose Productions. Material that may appear on this site includes, but is not limited to: The Cinematic James Bond • Dr. No © 1962 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • From Russia with Love © 1963 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Goldfinger © 1964 Danjaq S.A. & United
Artists Corporation. • Thunderball © 1965 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Casino Royale © 1966 Columbia Pictures Inc & Charles K. Feldman Productions. • You Only Live Twice © 1967 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • On Her Majesty's Secret Service © 1969 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Diamonds Are Forever © 1971 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Live and Let Die © 1973 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • The Man with the Golden Gun © 1974 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • The Spy Who Loved Me © 1977 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Moonraker © 1979 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • For Your Eyes Only © 1981 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Octopussy © 1983 Danjaq S.A. & United Artists Corporation. • Never Say Never Again © 1983 Warner Brothers Pictures & Taliafilm Enterprises. • A View to a Kill © 1985 Danjaq S.A. & MGM/United Artists Pictures. • The Living Daylights © 1987 Danjaq S.A. & MGM/United Artists Pictures. • Licence to Kill © 1989 Danjaq S.A. & United Artists Pictures Limited. • GoldenEye © 1995 Danjaq LLC. & United Artists Pictures. An MGM Company. • Tomorrow Never Dies © 1997 Danjaq LLC. & United Artists Pictures. An MGM Company. • The World Is Not Enough © 1999 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Die Another Day © 2002 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Casino Royale © 2006 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Quantum of Solace © 2008 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • Skyfall © 2012 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • SPECTRE © 2015 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM). • No Time To Die © 2021 Danjaq LLC. & Metro-Goldwyn-Mayer (MGM).   007 Gun Symbol © 1962 Danjaq S.A. James Bond Gun Barrel Logo © 1988 Danjaq S.A. & MGM/UA. James Bond Iris Logo © 1999 MGM Inc. All contents © 1962, 1998, 1999, 2000 MGM. James Bond 007 is a registered trademark of MGM Inc. A division of the United Artists Corporation and EON Productions Limited. All rights reserved.
Kontakt
 

Caspermax ©