Rolig. 

Det er ikke den danske konge, som James Bond betegner sådan. Det er de beskrivelser af ædelsten og antik kunst, som man finder i et katalog fra Sotheby's.

Carl Fabergés Jordkloden - ”Nr. 42”  på det engelske auktionshus’ liste over tilsalgsatte værdier anno 1963 - er således "ciseleret i quatre-couleur guld" …. "beklædt med opalescerende perlemor i champlevé-teknik over en moiré guillochage med indlagte tal i lyst sepiaperlemor ….”

Ian Fleming har tydeligvis nydt at pensle det så klægt ud.

Selv har forfatteren en mere direkte beskrivelse af kunstværket, der danner omdrejningspunkt i 007-novellen, 100.000 er budt. 
Da det bliver præsenteret foran en fyldt auktionsal i London, kalder han det for en ”cricketbold i poleret smaragd", der ”gløder med en overnaturlig grøn ild”.

Moore bød prisen op

Enhver der har set filmversionen af Octopussy fra 1983 vil nok huske Roger Moores 007 byde prisen på et af Carl Fabergés russiske påskeæg op for at afsløre en indisk juveler med skumle hensigter i Sothebys auktionshus.

Det er den eneste del af filmen, som manuskripforfatterne hentede hos Fleming, hvis novelle på engelsk hedder The Property of a lady – "en Ladys mascot", i den danske oversættelse af Rita Damm fra 1967.

Vellykket spion-fortælling

Fleming skrev novellen på bestilling af auktionshuset, der udgav den i deres årskatelog, The Ivory Hammer - The Year at Sotheby's i november 1963. 

Man vil nok blive overrasket over, hvor vellykket den er som spion-fortælling.

På komprimeret plads formår Fleming at skabe en intrige, hvor vi både får indsigt i den hemmelige tjenestes arbejde med en kvindelig russisk dobbeltagent, inden 007 midt i Sotheby's auktionshal får afsløret hendes russiske leder.

Sothebys Jesper Bruun Rasmussen

Der er hverken pistolskud, nævekampe, tortur eller stærk spiritus, men Fleming skriver mindst ligeså detaljeret (og knapt så klægt) som en Sotheby-skribent. Den lukkede, diskrete auktionshusverden får han ubesværet til at flyde sammen med den hemmelige tjenestes. Historiens auktionarius er ovenikøbet en autentisk person, nemlig Sotheby's daværende svar på Jesper Bruun Rasmussen – Peter Wilson.

I 100.000 er budt er der ingen Bond-pige i traditionel forstand. Måske derfor må Bond lige beherske sig for ikke at lade sine fingre kæle for sin sekretær Mary Goodnights "indbydende nakke".

Men der er en Maria Freudentein. En KGB-agent placeret midt i secret service, der sender Englands hemmeligheder hjem til Moder Rusland. Hvad hverken pigen, eller russerne ved, er at briterne har været på opmærksom på hende fra begyndelsen.

Aflønnes med en russisk kunstskat

De depecher, der udgår fra forræderen er derfor en form for tidlig fake news. Men russerne tror så meget på dem, at de som betaling vil aflønne hende med Smaragd-globen, et tilsendt, såkaldt arvestykke af en russisk kunstskat fra Fabergé.
Solgt på Sotheby's skal den indbringe Lady Freudenstein titlens 100.000 pund.

Bond foreslår M og kunsteksperten Dr. Fanshawe også at være tilstede. I et forsøg på at få identificeret den russiske overordnede, der skal byde prisen op, få ham anklaget for spionage og udvist fra Storbritannien.

Om Maria Freudentein skriver Fleming, at hun er "en lidet tiltrækkende pige med mørkt hår, bleg, nusset og med uren teint", der gemmer sit forrædderi bag "et fladt bryst i en kniplingeskjorte".

Typisk forfatteren ikke at spilde en af sine storbarmede skønheder i den afdeling.

Ingen moralske skrupler

Bond vurderer kynisk, at Freudenstein nok skal være heldig, hvis hun blot får lov at bruge en tiendedel af den ventende formue, før englænderne afslører hende, og dermed tvinger russerne til at likvidere hende for kontraspionage.

En skæbne, der tilsyneladende ikke volder vor helt de mindste moralske skrupler.

Hele afsløringsdelen i Sothebys hal er et velfortalt forløb med MI-5 agenter forklædt som pressefotografer fra Flemings avis, Sunday Times, sovjetrussiske ambassademedlemmer gemt bag solbriller, opkøbere i telefonisk kontakt med pengestærke kunder, samt britiske taxier, klar til at forfølge køberen ad mørke engelske veje.

For selvfølgelig lykkedes det Bond, at identificere opkøberen som den "kortnakkede russiske landbrugs-attache", Pjortr Malinovskij.

150.000 er budt

100.000 er budt – der måske burde have heddet 150.000 er budt, da det blev hammerslaget for Smaragd-globen – er en letlæselig 007-historie, hvis danske apropos er selveste Kong Frederik IX.