1975

 - Bond i H.C. Andersen land

Manden med den gyldne pistol skød heller ikke forgæves i provinsen. 
Den åbnede på Lolland-Falster i februar 1975, og blev af Lolland Falsters Folkeblad kaldt den mest spændende film i serien.
"Roger Moore har helt fundet melodien som Bond", noterede anmelderen.
Lolland Falsters Folkeblad modtog Manden med den gyldne pistol den 4.2. 1975.

Slanket sig

Også Kalundborgs Folkeblad fremhævede Roger Moore for "at have slanket sig og fået en ny, kortere frisure". Og forudså, at der nok skulle blive run på byens bio i april 1975.
Kalundborg Folkeblad den 1. april 1975, noterede at der var to udsolgte sale i byens Bio..

Bekymring

Så meget desto mere bekymret må mange biografejerehave været over det nye tiltag, som Ringkøbing Dagblad fortalte om i forbindelse med premieren på Manden med den gyldne pistol i byens bio den 15. april 1975.

Bond på vej på video
Hos radioforhandleren Bothe kunne handlende i Ringkøbing se forfilmen til Manden med den gyldne pistol køre i udstillingsvinduet. Avisen forklarede, at det var muligt ved hjælp af en "båndafspiller", hvor man kunne optage film, og se dem hjemme.
For nogle lød det, som noget Q kunne have opfundet. Men det indikerede, at Bond så småt var på vej mod video-alderen.
Jyske Vestkysten anmeldte Bond nr. 9. og viste videomaskinen til 12.000 kr. der kørte forfilmen.

Charmerende

"Filmen er kræs for James Bond elskere, og ikke en eneste gang ser man på uret", skrev Grenå Posten, der havde et godt øje til Clifton James' sherif Pepper. Manden med den gyldne pistol kom først til den østjyllandske by sidst i maj 1975. Selv Sovjetrusserne havde set den på det tidspunkt ...
Den 21 maj. 1975 roste Grenå posten filmen. Sherif J.W. Pepper gik rent ind på Djursland.

Bond bag jerntæppet

I Moskva konstaterede Literaturnaja Gaseta, forfatterforeningens blad, at 007's ret til at dræbe i Roger Moores regi ikke som tidligere blev brugt nær så meget. 
Politiken og Weekendavisen rapporterede begge, at Manden med den gyldne pistol havde været vist i Sovjetunionens filmakademi - og fået ros. 

Bifaldes i Moskva. 
Bond bag jerntæppet var ellers ikke hverdagskost, men med Moore som Bond fandt de russiske censorer nu, at figuren havde udviklet sig til "en munter gentleman med vitalitet". 
Weekendavisen illustrerede det med et foto af Moore i kamp med en asiatisk karatekonge og billedteksten: "Bond ved at myrde en kineser - det bifaldes i Moskva ...".
Weekendavisen og Politiken, t.h, beskrev den russiske ros af 007 og hans damer.

Bond i Skandinavien

I 1975 forsøgte Lademann igen at interessere læsere med en Bond-titel på bogmarkedet.
Ian Flemings forlag, Glidrose Publications Ltd. havde i 1973 givet grønt lys for en såkaldt 007 "biografi", hvor Flemings helt, James Bond fortalte sin livshistorie til forfatteren John Pearson. 
Bogen fik på dansk titlen, Jeg er James Bond, og postulerede, at Flemings fiktive kreation var et rigtigt menneske, gjort til myte for at narre fjenden.
John Pearsons fiktive Bond-roman foregik bl.a. i et H.C. Andersen hus.

Mordet i H.C. Andersen huset

I bogen opdigtede Person en række hændelser, som var foregået mellem de historier som Flemings bøger skildrede. Man kunne læse, at Bond tog til Sverige for at dræbe en norsk dobbeltagent i Gamla Stan.
Pearson havde dog ikke helt styr på hvorfra i Skandinavien H.C. Andersen stammede. 
På sin færd gennem Stockholm mødte Bond således en lyshåret skønhed, som han beskrev som "en veritabel H.C. Andersen prinsesse"Huset, hvori Bonds drab blev udført, var også gult - "som taget ud af et H.C Andersen eventyr ..."

Genbrugs Bond

Ian Flemings originale eventyr MOONRAKER fra 1955 blev genfortalt i årets første nummer af Agent 007 - James Bond.
Samlere måtte konstatere, at man for tre kroner og halvtreds øre mest fik genbrug. 
Historien havde nemlig allerede været bragt i nr. 7 i 1966. Dog var det helt nyt, at  bladet i 1975 bragte billeder fra Charles Feldmans James Bond 007 - Casino Royale.
I tegneserien Moonraker fik man visualiseret Flemings barske bunsenbrænder scene fra bogen.

Fokus på Bonds far

Manden på forsiderne lignede stadig ikke den aktuelle biograf-Bond, Roger Moore, men Sean Connery. 
Men ved at vise billeder af David Niven, Woody Allen og George Lazenby begyndte bladet langsomt at udvide læserens horisont.
I nummer 32 - Vampyrligaen - bragte bladet sågar et billede af Bonds skaber, Ian Fleming.
Kun var det stadig svært for redaktøren, Karin Jensen, at få film-titlerne rigtige. Agent 007 - Mission: Drab blev kaldt Agent 007 med ret til at dræbe
Både Ian Fleming, Lazenby og Woody Allen fik omtale i tegneserierne fra 1975.

Bond-bobler

I årets sidste to James Bond - Agent 007 tegneserier blev der gjort ekstra meget ud af billedsiden.
Et af bladets nye tiltag anno 1975 var de såkaldte Bond-bobler - vitser, der skulle udfordre de orginale Bond bon mots.
Bond-bladet dækkede både Flemings Bond, farcen og havfruerne i 1975.

Farce og Fleming

James Bond 007 - Casino Royale var sågar repræsenteret på lige fod med fotos fra de øvrige Bond-film, mens Flemings I HENDES MAJESTÆTS HEMMELIGE TJENESTE og J.D. Lawrence's Det sorte guld, en original 007-historie med tegninger af Horak, kunne læses i numrene 33. og 34.
I årets sidste udgivelse 1975 prøvede redaktionen at gøre sig morsommere end Bond.

Nok en tur i Nørreport

Med Diamanter varer evigt og Lev og lad dø som de to nyeste Bond-film til at afrunde programmet, indledte Nørreport bio i sommeren 1975 atter en James Bond kavalkade i hovedstaden.

To biografer til Bond

Nørreport var ikke alene. Cinema I-II-III ved Rådhuspladsen i København fik også licens til at vise de tre film første i serien. 
Derfor spillede Agent 007: Mission:Drab, Agent 007 jages og Agent 007 contra Goldfinger fra den 23. juni til den 20. juli 1975 i to biografer i København. 
Nørreport fortsatte så med resten, indtil den 31. august 1975, hvor Lev og lad dø blev taget af plakaten.

Beroligede Bond-fans

Ved udgangen af 1975 kom det frem, at samarbejdet mellem Harry Saltzman og Albert R. Broccoli var brudt sammen. 
Ude og Hjemme beroligede imidlertid alle fans. Rygtet gik, at Colombia havde købt Saltzmans halvdel af rettighederne, og at en ny, tiende 007-film ville blive lavet med Roger Moore.
Ude og Hjemme fra 2. december 1975. Foto: Martin Salling-Hansen.

Optimistisk udmelding

Helt korrekt var det ikke. Køberen var United Artists, og der skulle gå endnu to år før en ny 007-film kom ud i Danmark.

Om historien

Denne artikel bygger på et arkivmateriale, trukket fra tekstarkivet og diverse avis, ugeblade, tidsskifter, programmer, pr-meddelelser og tegneserier fra egne gemmer. Brian Iskovs Bondorama.dk er brugt til research af detaljer. Tak til Jan Mouritzen, Jesper Antvorskov, Kevin Helsinghof, Martin Salling Hansen, Torben Bruus og Boris Larsen for tilsendt stof, og til fotograf Jørgen Kjær for tilladelse af brug af billede. Kilder er citeret, hvor de optræder. Vil man bidrage med yderligere historisk 007-materiale fra perioden, eller berigtige historisk ukorrekt data, er man velkommen til at maile til Bond-bloggen.dk på - Caspermax@privat.dk.