FOR DANMARK, JAMES
1975-77

Efter at have erobret biograferne, boghylderne og børnelegetøjet genererede Bond-figuren ud i forskellige varianter. Kritikken steg fra anmelderne, men få andre film-helte trak ligeså mange tilskuere i Danmark, der i 1970erne fik nationens første 007-pige, sanger og forfatter.

1975

 - Bond i H.C. Andersen land

Bond i Skandinavien

Før videoen slog igennem som nyt medie forsøgte Lademann igen at interessere med en Bond-titel på bogmarkedet.
Ian Flemings forlag, Glidrose Publications Ltd. havde i 1973 givet grønt lys for en såkaldt 007 "biografi", hvor Flemings helt, James Bond fortalte sin livshistorie til forfatteren John Pearson. 
Bogen fik på dansk titlen, Jeg er James Bond, og postulerede, at Flemings fiktive kreation var et rigtigt menneske, gjort til myte for at narre fjenden.
Kopi af forsiden til John Pearsons fiktive biografi om Bond fra 1975.

Mordet i H.C. Andersen huset

I bogen opdigtede Person en række hændelser, som var foregået mellem de historier som Flemings bøger skildrede. Man kunne læse, at Bond tog til Sverige for at dræbe en norsk dobbeltagent i Gamla Stan.
Pearson havde dog ikke helt styr på hvorfra i Skandinavien H.C. Andersen stammede. På sin færd gennem Stockholm mødte Bond således en lyshåret skønhed, som han beskrev som "en veritabel H.C Andersen prinsesse". Mens huset, hvori Bonds drab blev udført, var gult - "som taget ud af et H.C Andersen eventyr ..."

Herunder: Både George Lazenby og David Nivens Bond blev nu bragt på lige linje med Sean Connery i årets tegneserieudgivelser om James Bond - Agent 007.

Genbrugs Bond

Ian Flemings eventyr Moonraker blev genfortalt i årets første nummer af Agent 007 - James Bond. Samlere måtte konstatere, at man for tre kroner og halvtreds øre mest fik genbrug. Historien havde allerede været bragt i nr. 7 i 1966. Dog var det helt nyt, at  bladet bragte billeder fra Charles Feldmans Casino Royale.

Tre nye Bond ansigter
Manden på forsiden lignede ganske vist ikke den aktuelle biograf-Bond, Roger Moore, men Sean Connery. Men ved at vise billeder af David Niven, Woody Allen og George Lazenby begyndte bladet at udvide læserens horisont.
I nummer 32 - Vampyrligaen - bragte bladet også et billede af Bonds skaber, Ian Fleming. Kun var det stadig svært for redaktøren at få film-titlerne rigtige. Agent 007 - Mission: Drab blev kaldt Agent 007 med ret til at dræbe. 

Russisk ros til Roger Moore

Politiken den 9. februar 1975.

Bond bag jerntæppet

I Moskva konstaterede Literaturnaja Gaseta, forfatterforeningens blad, at 007s ret til at dræbe i Roger Moores regi ikke som tidligere blev brugt nær så meget. Politiken og Weekendavisen rapporterede begge, at Manden med den gyldne pistol havde været vist i Sovjetunionens film-akademi - og fået ros. 

Bifaldes i Moskva
Bond bag jerntæppet var ellers ikke hverdagskost, men med Moore som Bond fandt de russsiske censorer, at figuren havde udviklet sig til, "en munter gentleman med vitalitet".
Weekendavisen illustrerede det med et foto af Moore i kamp med en asiatisk karatekonge og billedteksten: "Bond ved at myrde en kineser - det bifaldes i Moskva ..."

Herover: Nørreport bio havde atter Bond på programmet i sommeren 1975. Agent 007 - Mission: Drab fra 23. juni til 3. juli. Agent 007 jages fra 4 til 10. juli Goldfinger kørte fra 11 til 20. juli. Agent 007 i ilden fra 21-31 juli,  Du lever kun to gange fra 1 til 10. august . I Hendes Majetæts hemmelige tjeneste kunne ses fra 11 til 17. august, Diamanter varer evigt spillede fra 18-24 august, inden Lev og lad dø rundede af fra 25-31. august 1975.

Nok en tur i Nørreport

Med Diamanter varer evigt og Lev og lad dø som de to nyeste Bond-film til at afrunde programmet, indledte Nørreport bio i sommeren 1975 atter en James Bond kavalkade i hovedstaden.

To biografer kørte Bond i København
Den var ikke alene. Cinema I-II-III fik også licens til at vise de tre første i serien. 
Derfor spillede Agent 007: Mission:Drab, Agent 007 jages og Agent 007 contra Goldfinger fra den 23. juni til den 20. juli 1975 i to biografer i København. Nørreport fortsatte så med resten, indtil den 31. august 1975, hvor Lev og lad dø blev taget af plakaten.

Bond-bobler

I årets sidste to James Bond - Agent 007 tegneserier blev der også gjort ekstra meget ud af billedsiden. Et af bladets nye tiltag var de såkaldte Bond-bobler - med vitser, der skulle udfordre de orginale Bond bon mots. 
Casino Royale var sågar repræsenteret på lige fod med fotos fra de øvrige Bond-film, mens Flemings I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste og J.D. Lawrence's Det sorte guld, en original 007-historie med tegninger af Horak, kunne læses i numrene 33 og 34.
Ude og Hjemme fra 2. december, 1975. Fotoscan: Martin Salling Hansen.

Optimistisk udmelding

Ved udgangen af 1975 kom det frem, at samarbejdet mellem Harry Saltzman og Albert R. Broccoli var brudt sammen. Ude og Hjemme beroligede imidlertid alle fans. Rygtet gik, at Colombia havde købt Saltzmans halvdel af rettighederne, og at en ny, tiende 007-film ville blive lavet med Roger Moore. Helt korrekt var det ikke. Køberen var United Artists, og der skulle gå endnu to år før en ny 007-film kom ud i Danmark.

1976

- Den danske Bond-forfatter

Bond-bog - uden licens

Gun with the wind - ordspillet på Gone with the wind var oplagt. Men internationalt vil der nok ikke være mange, der har kendskab til den James Bond roman, som udkom på dansk - i Danmark - og af en dansk forfatter i 1976. 
Forsiden bar ellers teksten "En ny - og ægte - James Bond". Chr. Eriksens forlag havde i bedste George Lazenby plakat-stil valgt at mystificere 007 bag et spørgsmålstegn. Men Borte med gæsten, som bogen hed på dansk, forblev et mysterie.

Borte med gæsten udkom den 14. september 1976

Bonds søn i aktion

Forfatteren var ellers særdeles kendt i det danske society-liv. Mogens Mugge Hansen (1937-2004) var på hat med alle de kendte, som hofreporter på Se og Hør. Men hvordan han lykkedes med at udgive en Bond-roman, uden officiel licens fra Ian Flemings forlag i London forbliver en gåde. 

"Et studie i Bond"

Inspireret af John Pearsons biografi, Jeg er James Bond fra 1975 opdigtede Mugge en historie, hvor Bonds søn, James Suzuki indtog hovedrollen. Bond fik sønnen med den japanske fiskerpige Kissy Suzuki i Ian Flemings Du lever kun to gange, en roman Mugge citerede i lange passager.  Selv kaldte forfatteren værket, "et studie i Bond". Aalborg Stifttidende kaldte det et "litterært tyveri", mens Sherlockiana, det danske Sherlock Holmes klubblad, ikke syntes, at det var lykkedes Mugge at leve op til Fleming.

Herunder: Mugges Borte med gæsten anmeldt i Sherlock Holmes klubbladet 1976. Bogens kostede 40,55 kroner i 1976.  Mere end dobbelt så meget som John Pearsons officielle roman, Jeg er James Bond fra 1975. Foto: Ukendt.

Bond festival

I hovedstaden holdt de gamle Bond-film stadig biograferne i live. Henover sommeren 1976 lagde Kinopalæet sit store lærred til en James Bond Festival. Biografen havde efter en ombygning i 1972 plads til 975 tilskuere. 
I de turkisfarvede stole med dobbelte armlæn, designet af arkitekten Kurt Østervig, sad folk fra den 11 .til den 19. juni 1976 og så serien fra Agent 007 - Mission: Drab til Manden med den gyldne pistol. Hvorpå biografen begyndte forfra og kørte filmene en uge mere - og en uge mere - og en uge mere, indtil Manden med den gyldne pistol rundede af den(00) 7. juli. 1976.
Lev og lad dø fik en ny, rødlig plakat til repremieren i 1976.
Også Manden med den gyldne pistol fik en ny plakat til repremieren i 1976.

Herunder. Kinopalæets program i 1976: Agent 007 - Mission: Drab blev vist den 11.6. + 20.6. + 29.6. + 8.7.1+ 17.7.+ 26.7.1976. Agent Jages blev vist den 12.6. + 21.6. + 30.6. + 9.7. + 18.7. + 27.7. 1976. Agent 007 contra Goldfinger blev vist den 13.6.+ 22.6. + 1.7. + 10.7. + 19.7. + 28.7.1976.  Agent 007 i ilden blev vist den 14.6.+ 23.6. + 2.7. + 11.7. + 20.7. + 29.7.1976  Du lever kun to gange blev vist den 15.6.1976 + 24.6. + 3.7. + 12.7. + 21.7.+ 30.7.1976  I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste blev vist den 16.6. + 25.6. + 4.7. + 13.7. + 22.7. + 31.7.1976 Diamanter varer evigt blev vist den 17.6. + 26.6. + 5.7. + 14.7. + 23.7 + 1.8.1976 Lev og lad dø blev vist den 18.6. + 27.6. + 6.7. + 15.7. + 24.7.1976  Manden med den gyldne pistol blev vist den 19.6. + 28.6. + 7.7.1976.

Bond for børn

I efteråret 1976 var forberedelserne til den tiende 007-film godt igang. Berlingske Tidende blev inviteret til Sardinien, hvor optagelserne til Spionen der elskede mig foregik. Hvad var der i vente? "Lutter underholdning uden budskab", lød det fra Roger Moore, der sammenlignede volden i filmen med den, man fandt i børnelege. 007 havde tydeligvis rettet sigtekornet mod et nyt, ungt publikum
.
Berlingske Tidende bragte 18. oktober 1976 et interview med Roger Moore om den næste 007-film, Spionen der elskede mig.

Topløs på forsiden

I tegneserieudgivelserne Agent 007 - James Bond fastholdt man stadig Sean Connerys rå image på forsiderne i 1976. Selv på nr. 35,  Manden med den gyldne pistol, der ellers kørte i biograferne med Roger Moore på plakaten.
Historien byggede på Flemings sidste Bond-roman, mens  Risico-ligaen var en dramatisering af forfatterens novelle, Risco. Men Operation Sommerfugl og Sagen fra skyerne var nye. Sidstnævnte havde oven i købet det hidtil mest grænseoverskridende cover, idet Bond betragtede en splitternøgen pige på vej ned fra himlen i en faldskærm. 
Med  1970ernes danske frisind var der ingen, der så noget kvindefornedrende ved, at vise en topløs blondine i en tegneserie, beregnet til børn og unge.

Herunder: Sean Connery - ikke Roger Moore - var stadig Bond på tegneseriernes forsider. Nr. 38 viste ham studere en splitternøgen kvinde i en kikkert.

Ren hud til skue

I reklamerne forsatte Lux sæbe også med at bruge Roger Moores Bond-piger som deres renskurrede ansigter udadtil. Maud Adams fra Manden med den gyldne pistol stillede således sin fine hud til skue i en annonce i BILLED-BLADET, ganske som Jane Seymour havde gjort det for samme produkt i forbindelse med lanceringen af Lev og lad dø.
Maud Adams tilskuestillede sin glatte hud i en sæbe-reklame. Fotoscan: Jesper Antvorskov.

1977

- Dansk design i dybet

Babes i Bond-bladene

Babe faktoren forblev høj i Bond-tegneserierne i 1977. Bortset fra nr. 39, der genfortalte Ian Flemings Du lever kun to gange under titlen Djævlens urtehave, og ikke havde billeder af 007s piger, var udgivelserne spækket med damelår og forførelsessekvenser.
Under rubrikken Hyrdetimer kunne man i nr. 40 se alle Bond-stjernerne i intim aktion. En blid landing ovenpå tegneserien, der skildrede hvordan en hjernevasket Bond prøvede at snigmyrde M i en dramatisering af åbningen af Ian Flemings Manden med den gyldne revolver.

Dameben og bikini

På forsiden af nr. 41 var Connerys Bond i selskab med en topløs model i en meget gennemsigtig negligé, mens Karin Dor fra Du lever kun to gange viste ben på side to. Og i Undervandsdøden - et genoptryk af fortællingen om Ian Flemings Octopussy - kunne man på bagsiden nyde Lev og lad døs Gloria Hendry i bikini.

DANSK BOND MED PORNO
I løbet af 1970erne var Erik Ballings danske James Bond i Morten Grunwalds skikkelse også blevet vist i repremierer. De folkelige komedier, Slå Først Frede og Slap af Frede fra 1965 og 1966 kørte i Palads i København. Men den 22. juli 1977 fik Danmark endnu en hemmelig agent. Ole Søltoft spillede Agent 69 Jensen med adskillige hilsner til Connerys Bond. Det erotiske lystspil var bare ikke for børn. Filmen var en del af Stjernetegnsserien, der med porno og potens viste alt det, som 007-genren kun havde antydet i sengescenerne.  Ifølge Brian Iskovs Danmark på sengekanten blev filmen markedsført i Cannes 1977 ved at den trusseløse stjerne, Anna Bergmann trak op i kjolen foran plakaten til den kommende 007-film: Spionen der elskede mig.

Fotos herunder: Programet til Slap af Frede/Nordisk Film. Plakat: Agent 69 Jensen.

Babe som blikfang

Allerede søndag den 16. januar 1977 begyndte Politiken at varme op til den nye Roger Moore 007-film. Ikke ved at vise et billede af manden selv, men ved at bringe et foto af en bikiniklædt Bond-babe som blikfang, Hun blev præsenteret som Barbara Bach, men modellen var i virkeligheden Caroline Munro.
Politikens udsendte fortalte hvordan han nærmest nødtvunget var blevet eksorteret til den nybyggede 007-stage på Pinewood studierne i England, hvor optagelserne til den 10'ende jubilæumsfilm foregik. Reporteren var åbenbart i London i andet ærinde, men: "Herregud - når nu alt andet er glippet", lød det nærmest undskyldende i reportagen. At belemre Politkens læsere med nyheder om Bond-film var tydligvis ikke finkulturelt.

Herunder: Herbert Steinthals reportage om 007-stage i Politiken

Dansk design i dybet

Arkitektonisk var dansk design ellers rigt repræsenteret i superskurken Karl Strombergs dyb. Ken Adam havde dennegang brugt designeren Verner Pantons Pantonova stole i sit Atlantis. Det var siddende i dette særprægede dansk-udtænkte møbel, der frit kan arrangeres i forskellige organiske og skulpturelle formationer, fra cirkler, bølger og S-form, at skibsrederen gav JAWS besked på, at dræbe Bond og Amasova.
Stromberg på Verner Pantons kurvemøbel. Fotos herover: James Bond lifestyle.

Bond i Tivoli

Opfattelsen af Bond som familie-underholdning blev understreget, da Tivoli Bio i sommeren 1977 sikrede sig hele filmrækken. Biografen på hjørnet af Carstensens gamle forlystelseshave var åbnet 1. maj 1976. I forbindelse med Tivolis åbning den 4. maj 1977 og frem til den 3. juli kørte filmene fra Agent 007: Mission: Drab til Manden med den gyldne pistol en uge ad gangen. I et interview med Berlingske Tidende havde Roger Moore oven i købet lovet, at kigge forbi Tivoli med sin familie i sommerens løb. Han var vild med Grøftens danske snaps.

Herunder: Årets Bond-kavalkade 1977 var i hovedstaden henlagt til Tivoli Bio. Agent 007 - Mission: Drab spillede fra 4-8. maj. Agent 007 jages fra 9-15. maj. Agent 007 contra Goldfinger fra 16.-22. maj. Agent 007 ilden fra 23-28 maj. Du lever kun to gange fra 30. maj til 5 juni. I hendes Majestæts hemmelige tjeneste fra 6. til 12. juni, Diamanter varer evigt fra 13-19. juni, Lev og lad dø fra 20 til 26. juni og Manden med den gyldne pistol fra den 27 juni til den 3. juli 1977.

Stort budget

Danmarkspremieren på Spionen der elskede mig stod først den 12. august 1977. For at lave forskræp inviterede United Artists danske afdeling derfor udvalgte journalister til verdenspremieren på filmen i London.
Regnskaberne for hvor meget der blev spenderet på marketing viste, at der var et stort budget at lege for. Over 158.000 kroner blev der reklameret for. Prisen for at flyve fire journalister fra Damark til galla-premiere i England lød, ifølge Dyppels regnskaber, på 10.240 kroner. Dertil kom 6000 kroner i lommepenge på diverse kniv og gaffel arrangementer.

Herunder: Sider fra Dyppels marketingsbudget for Spionen der elskede mig i Danmark. Kilde: Cinemateket.

Falster sikrede sig JAWS

Den 7. juli 1977 kunne de udsendte reportere fra Se og Hør og Politiken på nærmeste hold berette, at galla-premieren på Spionen der elskede mig var en hot affære. United Artists danske repræsentant, Jørgen Falster blev foreviget i selskab med Richard Kiel i Odeon biografen på Leicester Square i London, hvor aftaler om at ses igen i København senere på sommeren blev indgået.
Kopi af Se og Hørs reportage fra premieren i juli 1977.

Den nye Bond

JAWS skabte overskrifter i Se og Hør, fordi han som skurk overlevede sit møde med Moores Bond. Ugebladet skrev, at premieren indbragte 380.000 kroner til velgørenhed, og at prinsesse Annes mand, Lord Mountbatten var meget interesseret i den legetøjsmodel af Bonds Lotus Esprit, som hun fik overrakt af Roger Moore. Han blev omtalt som "den ny Bond", fordi han i filmen arbejdede sammen med russerne. og undlod at dræbe alle skurkene.

Herunder: Politikens omtale af gallapremieren på Spionen der elskede mig i London. Kilde: Cinemateket. Indsat: Udklip fra Se og Hørs premieredækning i juli 1977.

Ikke imponeret

Politikens udsendte var mindre imponeret over al Bond-festivitasen. I reportagen jamrede han over, at skulle vente på prinsesse Anne i 27 graders varme, iført smoking, og bære rundt på kilovis af pr-materiale.
Fra LP'en med Carly Simons titelsang til en legetøjs Lotus Esprit, magen til den Bond i filmen kørte under vand. Kritikeren var Anders Bodelsen, der bl.a havde skrevet manuskriptet til filmen Tænk på et tal. Han mente, at 007s dage var udløbet, at figuren var blevet en anakromisme, bedst egent til Madam Tussauds vokskabinet - og at Albert R. Broccoli var mere skurkagtig at se på end nogen anden Bond-forbryder.

Herunder: Caroline Munro og Richard Kiel tog på PR tur til Danmark. Foto: Ukendt.  T.h: Special effekternes maestro, Derek Meddings arbejdede også i Danmark.
Foto: Avisudklip (ukendt) Den 10 og 11. august 1977 var Kiel og Munro i Danmark - Carlsberg så markedsføringsmuligheden.

På Carlsberg

Den største Bond-skurk hidtil - i hvert fald i højden - hed Richard Kiel. Manden med jerntænderne alias JAWS gæstede Danmark sammen med Caroline Munro, der i filmen spillede superskurken Strombergs pilot Naomi. Munro var kendt fra reklamer for Navy Rom, men i København fik hun og Richard Kiel en stor øl at gabe over, da de besøgte Carlsberg bryggerierne. Skuespillerne var i landet den 10. og 11. august 1977, hvor Richard Kiel fortalte Herning Folkeblad, at han også skulle være med i den næste 007-film, For Your Eyes Only.

Herunder: Richard Kiel gik også til bidet i den danske revy i 1977. Foto: Screengrab fra Ulf og Claus sketch 1977 på You Tube.

JAWS i Tivoli-revyen

Teaterdirektør Klaus Pagh sikrede sig også et scoop til årets Tivoli Revy. Som en fast sketch havde revy-stjernerne Ulf Pilgaard og Claus Ryskær et nummer, hvor sidsnævnte hævdede, at han kunne ligne hvem-som-helst.
Ulfs udfordring gik han ud i kulissen, hvor der hver aften stod en ny kendis klar til at tage hans plads og gå ind på scenen.
Glassalen skælvede, da Rysse hævede, at han kunne ligne "ham med jerntænderne fra James Bond". Hvorpå JAWS pludselig trådte ind og fik selv den næsten to meter lange Pilgaard til at ligne en dværg.
 Pagh havde set Kiel spise aftensmad i Grøften, og skyndt sig at lave en aftale med den 2, 25 centimeter, godmodige kæmpe.
For 37,85 kroner kunne man få Bonds undervandsbil. Et must for Bond-fans i '70erne,
Den gamle Aston Martin blev genudgivet i 1977, sammen med Naomis helikopter.

Dansk forbindelse

På børneværelserne fik Munro konkurrene fra en anden rap model. Legetøjsudgaven af Bonds Lotus Esprit blev den mest populære bil, siden Batmobilen og Goldfingers Aston Martin. I Spionen der elskede mig var den undervandsgående model kreeret af miniature-eksperten Derek Meddings, der havde haft en fortid i de danske ASA studier.
Til Berlingske Tidende fortalte Meddings, at han i 1972 arbejdede med danske filmteknikere på sci-fi værket Z.P.G. En film, der også havde Diane Cilento, den tidligere fru Sean Connery, på rollelisten.
Om det danske niveau indenfor special-effekter lød Meddings vurdering i Berlingske Tidende: "De var gode, selvom om visse specialister savnedes. Til gengæld var danskerne lærenemme, og jeg erinder med fornøjelse den gode atmosfære, og det fortræffelige samarbejde, der opstod, fordi de danske kolleger erkendte deres mangler og gerne ville lære mere".
United Artists udsendte ovenstående pressemeddelelse i 1977.

Champagne til pressen

Onsdag den 10. august kl. 13.00 blev det tid til at invitere det danske anmelderkorps til visningen af Spionen der elskede mig i Falkoner Bio, "hvor champagen flød fra det rigelige reklamebudget", som Weekend-avisen efterfølgende noterede.
United Artists orienterede om, at Bond-filmene indtil 1974 var blevet set af en billion mennesker verden rundt. Hvor mange der havde set filmene i Danmark var der ingen officielle tal på.  Men Dansk Film Institut var begyndt at registrere salgstal i 1976.  Spionen der elskede mig blev den første 007-film, hvor publikum-tilslutningen i biograferne kunne måles.

Udvaskede ansigter

Hvor Roger Moore på sine to første 007 plakater blev gengivet i Connerys gamle positur, fik han sin egen stil på seriens jubilæums-poster. Skabt af kunsteren Bob Peak i en art-noveau stil var det som om Bond og Amasova ryg mod ryg forsvandt ind i en surrealistisk farve-collage af aktion og kulisser, hvoraf en af ubådene nærmest stak helt ud af plakaten i tredimmensionel form.
"Blændende barske Bond er bedst", lød slaglinjen i Danmark. Eneste skønhedsplet var, at ansigterne på Moore og Barabara Bach forekom noget udvaskede i de printede versioner, hvilket i særdeleshed  irriterede producer Albert R. Broccoli. 

Filmprogrammet til Spionen der elskede mig

PRESSEKLIP 1977 -
SPIONEN DER ELSKEDE MIG

Herover: Vejle Amtsavis: Underholdning for 65 millioner kroner. Berlingske Tidende: James Bond tæt ved ragnarok.  Land og folk: Agent på nedtrådte stier.  Dagbladet Roskilde: Utrolige Bond er forrygende morsom i Kino.  Holstebro Dagblad: Ståltænder og megen humor i underholdende 007-film.. Aktuelt: En tom gentagelse af gamle brokker.

Blandet kritik

"Roger Moore spiller tilpas selvironisk - det er flere gange, som om han tænker, det hele er jo kun film. Den holdning er med til at gøre historien underholdende", skrev Holstebro Dagblad. I Dagbladet Roskilde fremhævede man Strombergs undervandspalads  som "et syn for guder - og blæksprutter. "Det hele er en lille spøg i store dimensioner, fra ende til anden skåret så Bonds millioner af fans ikke skuffes", mente Berlingske Tidende . Vejle Amtsavis fandt, at Roger Moore efterhånden havde fået folk til at glemme den mere sammenbidte Sean Connery, og at filmen overgik sine forgængere.  Land og Folk anførte dog, at man fik alt for lidt for de 78 millioner kroner der var ofret og at der ikke havde været en god Bond-film siden Agent 007 jages i 1963.  Aktuelts anmelder grinte kun "da James Bonde'røv" røg ud over kanten på en klippe på ski og blev reddet af en Union Jack faldskærm.  Ellers havde "den sure beregning afløst det glade vanvid", lød vurderingen.
Jyllands-Posten havde "snart fået nok af 007". Anmeldelsen er fra 1977.

Se den før august-forliget

Herning Folkeblad havde ikke meget til overs for Barbara Bach og Caroline Munro, filmens Bond-piger. "Devisen synes at være: Hellere se godt ud end at kunne spille komedie". Aarhus Stifttidende anførte, at instruktør Lewis Gilbert havde ofret spændingen til latterens fordel, men at der var "fart, fantasi og fornøjelse" i filmen.
I Ekstra Bladet sprang man med fem flotte stjerner, og opfordrede alle til at se Spionen der elskede mig som en virkelighedsflugt - "inden august-forliget", der i 1977 betød, at der fra politisk side blev gjort et mindre indhug i danskerne realløn. Statsminister Anker Jørgensen fortalte befolkningen, at de økonomiske indgreb ved forliget ikke ville "bringe Danmark i himmelen”, men blot skulle „afværge, "at vi kommer i helvede”. 

Herunder: Ekstra Bladet: Skøn gang skæg og ballade. Herning Folkeblad: 007 er stadig for os med det barnlige sind. Aarhus Stifttidende: Bang-Bang Bond.

Stiv dressman

"Det er mig en gåde, at mændende bag Bond igen og igen vælger at forsage komedie og ægte spionuhygge for søvndyssende, barnlig sicence fiktion", buldrede Anders Bodelsen i Politiken. En kritik, som Information tilsluttede sig. Avisen skrev, at Carly Simons titelsang, Nodody does it better var misvisende, da Sean Connery var en bedre Bond, "end den stive dressman, Roger Moore".
Politiken var ikke tilfreds med Spionen, der elskede mig i 1977.

Bedste Bond film

I en dybere analyse af film-figuren Bond contra bøgernes kreation konstaterede Kristligt Dagblad, at Spionen der elskede mig simpelthen havde valgt, at skære 007s privatliv bort. Så kunne publikum bedre  indentificere sig med myten om middelklasseborgeren, der har formået at hæve sig op i højere social klasse og beherske den teknologi, der medio 1970erne var ved at løbe grassat.
Resultatet var, ifølge Fyns Tidende, "den hidtil bedste James Bond film, der er blevet lavet".  En ros, der blev delt i Aalborg Stifttidende: "Bond-filmene ligner ikke andre film. Hvis noget ligner, er det de andre, der ligner Bond-filmene", lød det fra avisen, der kun mente, at "den lådne Sean Connery" var en bedre Bond end "den efterhånden alderstegne embonpoint" - Roger Moore.

Herover, øverst til venstre: Weekend-avisens kritik. Fyns Tidende: Bond bare bedst. Information: Mekaniseret Bond. Politiken: Den stereotype film-helt. Aalborg Stifttidende: Humor og distance.

Duften af naftalin

Weekendavisens Flemming Behrendt mente, at duften af naftalin klæbede sig til parfumefabrikanten Roger Moores Bond-figur. Han havde kun set Agent 007 jages og mente ikke, der var meget brus i jubilæumsfilmen. Det gjorde B.T. derimod: Dagbladet fremhævede både Richard Kiels JAWS, Roger Moore og den italienske Bond-pige, Olga Bisera i en firestjernet anmeldelse.  

Stort rykind til Bond

Med Imperial, Kinopalæet og Nørreport i spil i København,  samt yderligere syv biografer rundt om i landet, var der med Spionen der elskede mig gjort klar til det helt store premiere-rykind i Danmark. Imperial spillede filmen i tre uger, mens den i Kinopalæet kørte i to måneder. Overraskende nok var det i Nørreport, hvor Bond blev introduceret i Danmark i 1963, at der var mest efterspørgsel i hovedstaden, Filmen gik tre en halv måned før interessen løjede af.

Herunder: Aarhus Stifttidende beskrev 007s popularitet i Aarhus i 1977. Indsat: Vestkystens omtale af filmens succes i Esbjerg.
Århus Stifttidende beskrev Spionen der elskede migs storslåede salgstal.
Kun Livsens Ondskab kunne true Bond, skrev Vestkysten i 1977.

Slog ikke Olsen-banden

Aarhus Stiftidende fortalte en uge efter premieren på Spionen der elskede mig, at den alene i Århus havde indspillet 380.000 kroner,
Også i Esbjerg oplevede man den største tilstrømning på en udenlandsk film, siden Dødens gab i 1975. Kun søndage kneb det. Selv Agent 007 havde svært ved at konkurrere med Tummelumsen og mor Karen i Livsens ondskab på DR.
Alligevel endte Spionen der elskede mig som den mest målbare  Bond-succes i Danmark - hidtil. Den solgte 832.314 billetter og blev i 1977 kun overgået af Olsen-banden deruda', der rundede 1.044.787. solgte adgangstegn.
Efter i fjorten år, at have markeret sig i biogafer, på boghylder og i børnelegetøjskataloger gik det stadig kun en vej for James Bond. Opad.
I bogen Årets bedste FILM 1977 fik Bond Nr. 10 en hel side.

Om historien

Denne artikel bygger på et arkivmateriale, trukket fra tekstarkivet og diverse avis, ugeblade, tidsskifter, programmer, pr-meddelelser og tegneserier fra egne gemmer. Brian Iskovs Bondorama.dk er brugt til research af detaljer. Tak til Jan Mouritzen, Jesper Antvorskov, Kevin Helsinghof, Martin Salling Hansen, Torben Bruus og Boris Larsen for tilsendt stof, og til fotograf Jørgen Kjær for tilladelse af brug af billede. Kilder er citeret, hvor de optræder. Vil man bidrage med yderligere historisk 007-materiale fra perioden, eller berigtige historisk ukorrekt data, er man velkommen til at maile til Bond-bloggen.dk på - Caspermax@privat.dk.