Leon kunne have spillet skurkinden Naomi i Spionen der elskede mig, men meddelte filmmagerne, at hun ikke ville dø, sådan som rollen fordrede i en helikopter-eksplosion.
Istedet fik hun en uge på Sardinien, hvor hun stod bag disken på Hotel Cala di Volpe og gav "en besked" til Roger Moores Bond, som stedets receptionist.
Ved ankomsten til Sardinien blev Valerie Leon - ifølge journalist Tim Greaves - stukket af en mosquito, og svulmede så meget op i ansigtet, at hun gemte sig på sit værelse i to dage.
Valerie Leon havde i 1977 fået datteren Merope Mills med sin mand, tv-produceren Michael Mills, der var BBC's Head of Comedy. To år før havde hun også født deres søn, Leon Mills. Men det lod sig ikke se på Valeries valkyriske figur, som hun vedblev med at udstille i serier og film, indtil midten af 1980erne.