Rost, rørt og rystet. 
Tre ord, der sammenfatter reaktionerne på No Time To Die.
Ikke siden Daniel Craig i 2006 debuterede som en mere menneskelig James Bond i Eon Productions Casino Royale, har en 007-film formået at skabe så stor debat i Danmark. 
Med halvandet års udsættelse på grund af Covid-19 restriktionerne var filmen en af de længst ventede.
Men i Danmark også en af de  længst hypede.

Med endnu en nedlukning kom det projekt dog først til løbe af stablen fra den 11. juni og henover sommeren 2021. Forfilmen til No Time To Die fik således lov at køre i godt halvandet år, før Danmark omsider fik nyt fra Bond-fronten.

Men 23. september 2021 kunne Go’ Morgen Danmark på TV2 lave det første live-interview med den dansk-svenske skuespiller David Dencik. Historien om den fjerde danske filmskurk i Bond-serien var ikke længere en nyhed. Men på grund af omstændighederne var det første gang, man havde mulighed for at høre manden tale på tv om sin rolle som den mystiske forsker i No Time To Die

På det tidspunkt var folk på Rådhuspladsen i København blevet klar over, at det snart var ved at være tid til premieren på No Time To Die.
En fire etager høj banner af Daniel Craig, der i tre tempi trækker sin pistol, blev hængt op foran Hotel Bristol. Desværre gik der kuk i rækkefølgen af plakaterne. Eyemedia, der stod for ophængningen, fik det i nogle timer til at se ud, som om Bond stod og lod vandet ud over strøget …

Fans skulle selv holde sig indtil tirsdag den 28. september 2021. Så kunne spændingen udløses, da man - via Facebook - kunne koble sig op på signalet fra London. Verdenspremieren på den 25’ende Eon Producerede James Bond - 007 film blev transmitteret live.

B.T. bad efter premieren Elles moderedaktør Cecilie Ingdal kommentere Daniel Craigs opsigtsvækkende lyserøde smoking. Avisen skrev, at det kunne ligne et signal. ”Det er et vink med en vognstang om, at køn er i opløsning og det er mere flydende nu, og måske driller han lidt i forhold til, at Bond jo godt kunne være en kvinde,« sagde Cecilie Ingdal til B.T.

I London var David Dencik ikke udvalgt til at hilse på repræsentanterne fra den britiske kongefamilie. Prins Charles, hertuginde Camilla, prins William og hertuginde Kate havde til gengæld mange andre de skulle møde. Og navnlig hertuginde Kate ”glimtede og strålede i en gylden, pailletbesat kjole med kappe fra designeren Jenny Packham, som også tidligere har klædt hertuginden på”, skrev BILLED-BLADET i en galla-reportage.

Glamourpressen var også på pletten dagen derpå, hvor David Dencik til gengæld skulle modtage det danske folks ovationer. Det foregik i en fyldt Imperial biograf i et regnvådt København.
SF film og Nordisk Film havde rullet den sorte løber ud foran reklame væggen, mens Aston Martin havde kørt en model DB-5 med nummerpladsen AM50.007 ind i biograf-foyeren. Der var også arrangeret et imponerende laser-lys show på Imperials vægge, inden Dencik blev kaldt op på scenen og hyldet med blomster.
Se&Hør live transmitterede begivenheden, mens TV-Avisen bragte et direkte-indslag fra biografen.

Natten til torsdag den 30. september 2021 – klokken 00.07 - begyndte perlerækken af Bond-premierer så rundt om i hele Danmark. Og her var kreativiteten stor.

I Løgstør Bio havde biografen skaffet en af de kun 250 modeller af Triumph motorcyklen, som Bond kører gennem Matera. Den stod udstillet blandt andre effekter fra filmen i foyeren. 

Atlas biograferne i Rødovre havde hængt store gyldne balloner til skue i foyeren, formet som to nuller og et syvtal, og i Glostrup bio trådte gæsterne gennem en kopi af det berømte pistolløbs logo fra serien.

Fredag aften, 30.september 2021 fortsatte hyldesten til Bond-universet med en Vild med dans special på TV2. Værterne, Sara Grünewald og Christiane Schaumburg-Müller sås ankomme til studierne i en Aston Martin DB-5, mens dommer Nikolaj Hübbe strøg en hvid kat.
Alle dansenumrene var koreograferet i takt til temasange, og blev trådt foran en storskærm med klip fra de forskellige Bond-film.

De talte bl.a. om, hvordan der efter #metoo kampagnen er kommet en ny bevidsthed ind på alle filmset.
Nu  gøres brug af en intimcoach, når erotiske scener skal indspilles. Til gengæld kan man åbenbart stadig tillade, at krænke russere på film", men ikke andre folkeslag, lød en af David Denciks pointer i interviewet. 
Ellers  var det stærkt begrænset, hvor konkret, der kunne tales om filmen. Med den chokerende slutning in mente var der en del spoilere, at tage hensyn til. Selv ikke Dencik fik i begyndelsen lov at læse hele manuskriptet, og fik det aldrig tilsendt elektronisk, fortalte han.  For det blev hurtigt hele humlen. 
No Time To Die blev også efter premieren Bond-filmen, som ingen rigtig kunne tale åbent om.

No time for spoilers, lød undertitlen på lærrederne. Derfor måtte anmeldelserne i Danmark også nøjes med at fokusere på mere generelle betragtninger om James Bonds rolle i 2021.  Men stort set alle var ovenud begejstret.

Børsen gav fem stjerner og mente at No Time To Die var ”velfortalt med gode replikker …” og at ”den doserer sine aktionscener forbilledligt”.

Filmz tildelte også fem stjerner. Ikke mindst for den aktion-prægede slutning. ”For at finde filmens absolutte højdepunkt, må man hen til en scene i tredje akt. Her bliver vi ført ført med på en one-shot-sekvens, der tager Bond igennem noget af den mest rå og hæsblæsende action i franchisens historie. Man sidder med et hjerte, der i bedste “Tom & Jerry”-manér er ved at banke ud af brystet og en kæbe, der er ved at falde ned på gulvet — og det følger én hele vejen til filmens storslåede slutning, der for alvor efterlader et aftryk.

På livsstilssitet Connery.dk var anmelderen nærmest i ekstase: ”Craig er sjov, afslappet, men også knivskarp og dødelig og nyder tydeligvis at medvirke i sin svanesang. Det er en berusende film, som en vodka martini, shaken, not stirred, og jeg er slet ikke klar til at blive ædru endnu. Filmen får (00)7 stjerner”, lød dommen.

Gamereactor havde samme oplevelse: ”Når alt kommer til alt, så har No Time To Die alt hvad en god - måske endda rigtig god - Bond-film skal have: Hæsblæsende fed underholdning - helt sikkert!; medrivende og dragende action-narrativ - så sandeligt!; og sidst men ikke mindst: et brag af en episk afslutning for Daniel Craigs Bond - dét kan du bande på!"

B.T. havde også fem stjerner klar med kommentaren: ”Datidens mere ufølsomme helt er erstattet af en moderne mand, der ikke er bange for at vise både sorg og glæde. Filmen har i den grad været ventetiden værd." Kun længden på to timer og 43 minutter var en anke: ”En god histore kan sagtens fortælles på kortere tid”, skrev avisen.

EKKO tildelte fem stjerner til det, filmmagasinet kaldte ”en af de mest vellykkede og smukke Bond film”. ”Toner af det tragiske, som lå i temaet i Ian Flemings Casino Royale fra 1953, er artikuleret tydeligere end i de andre film. Og tidsånden har taget de værste racistiske og sexistiske replikker. Den golfspillende playboy bliver i Craigs skikkelse mere til fodboldspiller af folket. De hurtige engangsknald er afløst af kærlighed med stort K", skrev bladet.

Kulturredaktør Bo Green Jensen var på sin blog enig i, at Craigs opdatering havde rykket ved noget: ”Det nye er intimiteten i scenerne mellem Craig og Seydoux. Det gælder både, hvad de siger til hinanden og måden, som de siger det på. Og nu er der levende børn med i mikset. Tænk, at man også skulle opleve dét. No Time To Die er en værdig afslutning på Daniel Craig-fasen - For millennials er han den rigtige Bond”.

Politiken gav fem ud af seks hjerter med begrundelsen: ”Daniel Craig har ikke haft mulighed for at puste alt støvet af Bondosaurusen, men hans menneskeliggørelse af Bond er en ambition, som får lov at folde sig forbløffende frit ud i No Time To Die. Spørgsmålet er selvfølgelig hvor meget nytænkning James Bond overhovedet kan holde til …”.

Lyd og Billede havde også fokus på filmens følelsesladede aspekter. ”Action-scenerne sidder som knytnæveslag, replikkerne er tørre som Bonds vodka-martini, det samlede ensemble af skuespillere leverer over evne, og Fukunaga giver os den mest personlige og følelsesladede Bond-film gennem tiden – en kendsgerning, der nok vil irritere nogle.”

Soundvenue så det anderledes: ”Frem for konstant at levere adranalinpumpet aktion er No Time To Die langt mere interesseret i det følsomme og sårbare. Det medfører, at volden og ødelæggelsen sider i kroppen, længe efter at man er trådt ud af biografen …”, skrev mediet, der også gav fem stjerner.

Information skrev, "at Daniel Craigs udgave af James Bond passer til en tid hvor vi forventer moralsk og menneskelig stillingstagen til vores helte, og hvor den gamle kolonimagt Storbritannien må omdefinere sin rolle i verden. Avisen betegnede Craig som "den ikke afstumpede James Bond" og mente at "No Time To Die var "er et værdigt punktum for Daniel Craigs James Bond"

For DRs filmanmelder Per Juul Carlsen gjorde de emotionelle tiltag også indtryk nok til fem stjerner. ”Aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig, at jeg skulle få en klump i halsen af at se en James Bond-film ,,”, skrev han og hentydede til, at det med Bonds verden altid havde handlet om fantasier - "ikke om virkeligheden og dens emotionelle påvirkninger."

Film og Tros udsendte havde også fået en klump i halsen. Roserne lød således i en fem stjernet anmeldelse: "Nogle vil måske sige, at det at give James Bond et hjerte underminerer karakteren, men jeg synes, at det virker. Først gjorde Craig Bond til en mere rå agent og nu giver han ham et hjerte".

I POV international tjente No Time To Die også fem stjerner ved ”at forny den typiske Bond-film med respekt for fortiden, men samtidig i trit med nutiden og med en vilje til at fortælle den helt særlige fortælling, om netop denne Bond. Som menneske og ikke som symbol. Der bliver nogle store sko at udfylde, men der er også et godt fundament til at komme videre”, mente anmelderen.

Ekstra Bladet var med fire stjerner, den avis, der satte barren lavest. ”Den 25’ende Bond-film gør præcis hvad den skal. Og den gør det tilmed ret godt. Hvis man ønsker reelt indhold, substans eller den slags, så er man gået galt i byen. Et yderst velsmurt maskineri med en finale, der gør det virkelig spændende, hvad de finder på næste gang". 
De sidste to anmeldelser viste, at hverken Ekstra Bladet eller POV tog filmens slutning særligt seriøst. 
Bonds død burde vel ellers være en nyhed, der baskede. Men den generelle opfattelse i anmelderkredse synes at være, at det blot er en version af Bond karakteren, der er blevet bombet til døde, og at figuren sagtens bare kan genopstå i en anden udgave.
”Man er aldrig i tvivl om, at det bare er noget vi leger”, skrev Ekstra Bladet.

På Filmnørdens hjørne dedikerede værten Casper Christensen en hel podcast til filmen, som han selv begejstret tildelte fem stjerner. Udsendelsen advarede om spoilere, inden den fortalte om slutningen, der for Christensen dog var en skuffelse. Udsendelsens medvært Jannik Hansen tildelte ligeledes fem stjerner, mens den indbudte Bond-ekspert, Mr. Brian Iskov fra Bondorama ikke lagde sig helt fast på en karakter, men mente, at Craig var løsnet meget op fra de fire første forsøg.  ”Nu er der flere farver på pailetten, og han nyder tydeligt at spille Bond”, sagde han.

På Weekendavisen gik chefredaktør Martin Krasnik i podcast-studiet med et panel bestående af filminstruktør Ole-Christian Madsen, lektor på RUC Kenneth Reinicke, og Weekendavisens egen skribent Sarah von Essen (der dog ikke havde set filmen, som de skulle tale om).
"Hvorfor tror vi på det? Fordi Bond er mere dannet og moralsk end sine snæversynede, ubehøvlede, uelegante modstandere", skrev Krasnik i Weekendavisen om den Bond, der var før Craig kom til. 
Dengang var Bond "en jovial, grænseoverskridende seriekrænker, i mange af filmene havde selv de mænd, der spillede ham, svært ved at tage ham alvorligt, men det var aldrig kernen i figuren: Det grænseoverskridende var netop overskuddet og forestillingen om, at det stærkeste våben er dannelse, humor, menneskelighed og høj moral”, skrev Krasnik.

"Et Naser Khader øjeblik ..."

Med det oplæg diskuterede panelet om Bond overhovedet var Bond mere, og om han har en fremtid?.
”Er det en verden, der er værd at redde? Filmen symboliserer nærmest den vestlige tilbagetrækning fra Afghanistan og en verden så uoverskueslig, at selv ikke SPECTRE kan følge med”, lød tre af debat-punkterne.
Udsendelsen rundede også  Sean Connery, og den scene i Thunderball, hvor Bond afpresser en sygeplejerske til at gå med ham i dampbad. Et øjeblik Krasnik refererede til, som ”Et Naser Khader moment”. Venstre politikeren var blevet ekskluderet på grund af seksuelle krænkelser i augsut 2021..
Heller ikke Weekendavisens panel tog notits af, at Bond-karakteren reelt døde i No Time To Die.  I fremtiden ønskede Sarah Von Essen sig bare rollen spillet af ”en lækker, respektfuld og sjov mand. Det er jo fantasi. Det vil man gerne forsvinde ind i”, sagde hun.

Fjorten dage efter Danmarks-premieren gik Ekstra Bladets Randal Fink hårdere til filmen, som han mente var alt for feministisk. Han skrev, at ligestillingskampen må kunne holde til, at populærkulturen skildrer andet end nutidens anerkendte holdninger. 
”I fiktionen må mordere være mordere, skurke må være skurke, og selvfølgelig må James Bond være James Bond”, lød hans argument. ”James Bond skal ikke domesticeres og gøres til hus-Bond. Men hvis mainstream popkultur absolut skal deltage i MeToo-debatten, var det langt mere ærligt at lade den ægte Bond møde den moderne kvinde, der ikke finder sig i hans sexistiske pis …”.
Samme holdning var gennemgående i Bond-bloggen.dk’s to stjernede anmeldelse.

I podcasten Poptillægget tog Eva Eistrup udgangspunkt i kultur-journalisten Camilla Stockmanns debatoplæg i Politiken, "Kan man blæse og have vodka-martini i munden?". Det beskrev hvordan Bond-figureren havde udviklet sig, og nu i Craigs fortolkning bar på en tung følelsesmæssig bagage, der stod i kontrast til de tidligere films gentlemanskækhed. Sammen med Weekend-avisens skribent Sarah Von Essen diskuterede Stockmann seriens udvikling, og fremhævede hvordan en ny generation bl.a. havde svært ved at se Sean Connerys chauvinsitiske fortolkning, uden at reagere kraftigt. Podcasten adskilte sig fra mange andre, idet panelet udelukkende bestod af kvinder, som værten beskrev som The Daniel Craig appreciation society.

Da No Time To Die i begyndelsen af november 2021 blev gjort tilgængelig på streamingtjenester i USA og England manglede den stadig, at indspille to hundrede millioner dollars på verdensplan. Og det var blot for at nå de godt ni hundrede millioner dollars, den skal bruge for at gå i nul.  

Om det skyldes bivirkningerne fra pandemien, fortsatte biograf-restriktioner i dele af verden eller filmens kvalitet som sådan, vil man kunne diskutere lystigt i fremtiden. Også på den måde slægter No Time To Die den gamle George Lazenby film på, som den bevidst har så mange handlingslighedspunkter med. Siden 1969 har On Her Majesty’s Secret Service været blandt de dårligste forretninger i Bonds filmede historie.

Hvad alle Bond-fans diskuterer nu er hvordan, eller om serien skal/kan/bør fortsætte. 
På en måde tog No Time To Die brodden ud af sin egen chokerende slutning ved at meddele, at James Bond will return. Om det betyder at figuren alligevel overlevede det sidste bombenedslag anes ikke, men fans har været meget kreative med at komme med flugtmuligheder.
Det vidner om, at mange virkelig hader slutningen, og prøver at labbe på den så meget som muligt ved at opfinde en udvej, som ikke er der …

Historisk har det været sådan, at man altid har søgt tilbage til Flemings rå-materiale, når maskinen skulle genstartes i et nyt årti.
Utroligt nok er der stadig ufilmet stof, og forfatterens Moonraker fra 1955 kunne derfor godt være et bud på en ny vej frem.
Romanen fra 1955 har aldrig været rigtigt filmatiseret.
Roger Moores version fra 1979 havde intet med Flemings bog at gøre. Men i en tid, hvor rum-turisme er blevet muligt, og Marvel-universet er blevet en ny generations go-to serie, har den et vist fremtidspotentiale.
Den indeholder mindst ligeså meget seriøs spion-grundhistorie, som romanen Casino Royale, der i Eons filmatisering netop blev opdateret, og fik tilført ny, storslået og ikke mindst opfindsom aktion. Og en vis kinky, sadisme.
I heltinden Gala Brand (et navn, der heller ikke er brugt i filmene) vil man også have en spændende, intelligent og selvstændig kvindelig figur med en hemmelighed, og i Hugo von der Drache en af Flemings mest farverige skurke. Historien har også både en tortursekvens og en kærlighedshistorie, samt en af de bedste beskrivelser af Bonds liv udenfor tjenesten, som en ny skuespiller kunne bruge som afsæt.
Hvor meget plottet skal moderniseres afhænger så af, hvordan man vil fremstille Bond. Skal det være en periode Bond, en sci-fi Bond, en femi-Bond, en macho Bond - eller noget helt syvende?