1964

- Bond i Danmark

Fortsat ...
De unges helt

Agent 007 jages spillede i Nørreport bio fra 20. december 1963 til den 2. februar 1964, Hvorpå den blev sendt videre til provins-biograferne.
Samtidig kunne læsere af Vi Unge følge med i filmens handling, der blev bragt som føljeton over flere numre. 

Foto: Bond-O-Rama. Vi Unge pyntede på historien og lod Bond dræbe Klebb med hendes eget våben. Indsat: Beatles i DK.

Pyntede på historien

Istedet for at blive skudt af Tatiana Romanova er det dog Bond, der formår at dræbe Rosa Klebb til slut, da han drejer kniven i hendes sko ind i hendes ankel. Et eksempel på roman-føljtetonen kan læses på Bondorama. dk.
Forsiden af februar nummeret måtte Bond dog overlade til The Beatles, der samme år kom til København for at give koncert i K.B. hallen.

Efter Beatles kom Bond

Beatles-mania rasede på Frederiksberg den 4. juni 1964, men tre uger efter de fantastiske fire havde forladt landet, beviste "Læderjakkebiografen" Platan i samme bydel, at Bond skam også havde fat i masserne.
Den 22. juni 1964 satte Platan Bio Agent 007 - Mission:Drab op igen, og spillede den indtil 12. juli. Hvorpå Agent 007 jages fik ti dage mere på plakaten samme sted. Folk fyldte logerne foran lærredet med den springende sorte hest i toppen fra den 14. til 23. august 1964.
Nye pr-slaglinjer fra United Artists. Tv: Agent 007 jages blev vist i Enghave Bio med 745 pladser.

Tilladt over 12 år

I mellemtiden havde Statens Filmcensur nedjusteret aldersbegrænsningen. Agent 007 - Mission: Drab var gået fra kategorien GUL, som betød "Tilladt over 16 år" til GRØN. 
Det betød at man både kunne se den første Bond-film og Agent 007 jages, når man var over 12 år - og det gjorde danskerne, bl.a. i Enghave Bio i det Københavnske nordvestkvarter, animeret af det nu mere dristige pr.materiale, som United Artists stillede i udsigt. Krydret med slaglinjer som "Knald for alle pengene".
Foto: Jyske Biografer. Bond indtog Bræstrup Bio den 27. februar 1964.

Bond i Bræstrup

I provinsen måtte man i 1960erne vente lidt længere på de store premierefilm. Biograferne var opdelt i A, B og C kategorier, men 1964 rykkede Brædstrup Bio op i "Danmarks-serien", og indskrev sig i B-kategorien: B - som i Bond.
Agent 007 - Mission: Drab, der fik premiere i Bræstrup den 27. februar 1964, bidrog kraftigt til tilskuertilstrømningen. 
Man kunne sidde 161 mennesker foran et Cinemascopelærred, der var så stort, at det svarede til en tv-skærm på 2900 tommer. 
Det så ud af noget, når Ursula Andress steg op af vandet med sine konkylier.
Fotoscan: Martin Salling Hansen Også i Randers fik man 007 til byen - Connery i Agent 007 jages, den 26. maj 1964.

Connery overstrålede Fleming

Da FROM RUSSIA WITH LOVE– med den danske bogtitel Agent 007 jages - udkom på Grafisk Forlag i 1964 var det stadig som Jan Flemings agent 007. Men Bonds udseende var nu helt og aldeles overtaget af Sean Connery.

Herover: Hvordan man end vendte og drejede Agent 007 jages romanen kiggede Sean Connery tilbage.

Erotik på bagsiden

William Petersen gengav ikke blot Connery på forsiden. Også på bagsiden kunne den skotske skuespiller ses i en erotisk scene fra filmen sammen med Daniela Bianchi.
B.T. viste både åbningen og slutningen på Agent 007 contra Goldfinger før premieren i 1964.

Fyrede op til premieren

Gnisterne føg også fra midtersiderne i B.T, der som optakt til Agent 007 contra Goldfingers premiere i 1964 viste skurken Oddjobs endeligt inde i Fort Knox. Så var der fyret op under publikums forvetninger til julens store film.

PREMIERE PÅ AGENT 007 CONTRA GOLDFINGER

Biografbladet berettede om den gyldne Goldfinger-premiere. T.h. Premiere-plakaten med den guldindsmurte Shirley Eaton.

Gylden 2. juledag

007-feberen kulminerede foreløbigt 2. juledag 1964, hvor Danmark for alvor blev bestøvet med Bond-guld. Nørreport bios jule-premiere på Agent 007 contra Goldfinger blev startskuddet på en reel dansk Bond-feber.
Ugi Nyborg - Danmarks første James Bond.

Den første danske galla-reportage fra en Bond-film premiere, bragt i Se og Hør i januar 1965. Fotoscan: Jan Mouritzen

Nyborg - Uggi Nyborg

For første gang blev der gjort stads ud af biografoplevelsen. United Artists sendte ekstra marketingspenge med, og derfor kunne københavnske biografdirektører gå til en galla-visning af filmen i Falconer Bio. Her var der sørget for en ægte Aston Martin, samt en dansk James Bond, omringet af starletter. 


"James Bond er den civiliserede Tarzan"

- Biografbladet, 1964


Den danske 007 hed Uggi Nyborg og var kontormand. Blandt pigerne, der flankerede ham var Yvonne Ekman Mortensen, den regerende Miss Danmark 1964. Unge, diminutive damer i endnu mere diminutiv påklædning tog i mod i foyeren med guldbarrere, leveret ”ikke af nationalbanken men af Toms fabrikker”, skrev Biograf-bladet, der betegnede James Bond som "en civiliseret Tarzan".

Program i guldstaffage

Agent 007 contra Goldfinger åbnede for alle over 12 år med et tilgængeligt filmprogram på 16 sider i guldstaffage. Filmselskabet tog nogle af mest gyldne citater og sendte ud med pressematerialet i 1964. Til gengæld var man ikke helt stiv i hvem, der var ophavsmand til James Bond. 
På et billede i filmens program titulerede man således den aldrende gentlemand, der sludrede med Sean Connery og Shirley Eaton under optagelserne, som producer Harry Saltzman.

Kendte ikke Bonds forfatter
At manden var selveste figurens opfinder, forfatteren Ian Fleming, der var død i en alder af 56 år, den 12. august 1964, anede de færreste. Det var yderst få billeder, som danskerne på det tidspunkt havde set af den mand, de indtil da også mest havde kendt som Jan Fleming.

Herunder: Programmet til Agent 007 contra Goldfinger med Fleming tituleret som Saltzman. Fotoscan: Knud Brogaard.

Ingen Pussy

Hvor filmprogrammet ingen problemer havde med at omtale Honor Blackman som Pussy Galore forholdt det sig anderledes i det presse og informationshæfte, som United Artitst sendte ud med små faktuelle historier om filmens afsmitning på kulturlivet. 
Trods en lang passage beskrev Blackman lykkedes det at præsentere hendes heltinde, uden at skrive det ord, der i 1964 kunne risikere at støde et bonert publikum, hvis nogen tog det på læberne.

Stor interesse

De store danske dagblade rykkede alle ud for at anmelde Agent 007 contra Goldfinger i december 1964. Berlingske Tidende beskrev den tredje Saltzman og Broccoli 007-produktion som en topmoderne film, hvor der er ”Alt for tilskueren”.
Århus Stiftsstifende og t.h. Berlingske Tidendes kritik af Agent 007 contra Goldfinger

Topmoderne gourmet

”Den rene gourmetfilm. Alt har det udtrykkelige formål, at stimulere selv den mest blaserte tilskuers smagsløg. Her er i overflod af letpåklædte piger, smarte tekniske voldsmekanismer, eksotiske og luksuriøse miljøer og voldsomme slagsmål. Men hele dette udbud af knaldfilmseffekter leveres med en afvæbnende selvironi, en overlegen distance til stoffet, der på denne måde renses for enhver lummerhed", skrev Berlingske Tidende.
Fyens Tidende, tv, og Demokratens Goldfinger-anmeldse fra 1964.

"Connery ikke charmerende nok"

Demokratens anmelder var blandt de mere negative røster:
"Eddie Constantine behøver ikke lige med det samme gå hjem og lægge sig. Dertil er Sean Connery i hovedrollen ikke charmerende nok. Det skal indrømmes at den nyeste film i agent 007-serien byder på megen spænding og at hans meritter serveres med udfoldelsen af en hel fabelagtig fantasi, men filmen mangler i uhyggelig grad Lemmy-filmenes forsonende moment af humor".
Øverst, Aktuelts kritik. Nederst, tv; Vestkysten og Berlingske aftenavis, t.h.

"Mageløst spændende"

”Det er knaldgodt lavet, knagspændende og med gys på gys, og hvis man holder af genren får man med garanti ikke bedre underholdning end denne science fiction", skrev Berlingske aftenavis.
Det gjorde B.T.s anmelder åbenbart ikke, eftersom Agent 007 contra Goldfinger kun fik to ud af seks stjerner, selvom avisen beskrev den som en "mageløst spændende film".

Herover: Information: "Guldfingre".  Jyllands-Posten: "Atter en James Bond". Ny Tid, Aalborg: "Raffineret og spændende".

"Ungdommens idol"

"Hvad er det, der gør James Bond så helt ufatteligt spændende"? spurgte Jydske Tidende, der kaldte 007 "Ungdommens idol".
Svaret, mente anmelderen, skulle findes i, at Bond for kvinderne var "indbegrebet af et flot stykke mandfolk, og når dertil kommer, at han på en både overlegen og humoristisk måde ser sig i stand til at klare en for vi almindelige dødelige helt umulig situation, siger det sig selv, at også de lokale, langhårede læder og nappa-jakker må overgive sig betingelsesløst".

Herunder: S.F. Bladet: Fænomenet 007. Politiken:  Drømmeland og forbudt område.

Indsats på sinkestadiet

Den store danske forfatter Klaus Rifbjerg gik også til tasterne. "Hans indsats er egentlig på sinkestadiet", skrev han om Bonds agent-arbejde i en analyse af Agent 007 contra Goldfinger i Politiken. 
"Man skal lægge mærke til det forunderlige faktum at Bond aldrig udretter noget", påpegede forfatteren, der også undlod at fortolke i dybden, hvad Pussy Galores navn betød. Men artiklens billed-tekst antydede, at det var noget Bond indtog på sengekanten.

Herover: Sven Holms analyse af Agent 007 contra Goldfinger i Politisk Revy, 1964.

Styret af faderfigur

Samfundsrevseren Sven Holm sammenlignede Bond med Mowgli fra Junglebogen, Kaptajn Nemo fra En verdensomsejling under havet, samt Lemmy og Fantomet i Politisk revy, hvor han analyserede denne nye heltetypes rødder.
Under overskriften Eventyrprins 007 - James Bond fremhævede Holm, at Bond var et pligtmenneske, der ikke svigter sit job, og at han var styret af en faderfigur af en chef, der sørgede for at irettesætte ham, når han kom med upassende bemærkninger, eller skulle til at lægge an på sekretæren.

"Bond er et pligtmenneske"

- Sven Holm, Politisk Revy

"James Bond er lydig, respektfuld, kun med den modne søns lille smil over den principfaste foresatte", noterede Holm.
Han understregede, at Bond var autoriseret i den gode sags tjeneste, idet Storbritannien i filmen blev skildret som "nationen, der tog vare på hele verdens interesser".
I Film-Aarbogen 1964 afslørede man filmens slutning.

Set med nutidens øjne er det interessant, hvordan Holm analyserede Bonds forhold til filmens kvinder, hvoraf kun Pussy Galore virkelig havde hans interesse: "Ikke alene har hun den store magt over de tekniske apperater (ligesom Bond har over sin monstrøse bil) men hun er tillige hans jævnbyrdige i judo.

"En kraftig parodisk lyksaglighedsscene"
- Politisk revy om Bonds "voldtægt", 1964.


Alt stemmer med andre ord, og de får da også hinanden til sidst i en kraftig parodisk lyksaglighedsscene, som faktisk er morsom, selv om det iøvrigt er humor filmen savner", skrev Sven Holm om scenen, hvor Bond overrumpler Pussy i en hølade og tiltvinger sig et kys.  At den senere så herostratisk berømmede voldtægts-scene blev opfattet som en kamp mellem ligeværdige i 1964 lader vi lige stå et øjeblik ...
Foto: Wikipedia/MGM Bonds gyldne kys til skurkagtig omvendelse - fordømt af pastor Bent Honore i Kirkens Verden i 1965.

Kirken advarede mod 007

I bladet Kirkens Verden advarede pastor Bent Honoré dog mod 007. "Bond-filmene er udtryk for uindrømmet glæde ved brutalitet og uansvarlig seksuel udfoldelde. Kirkens budskab til Bond-fans må være et kald til omvendelse fra denne drømmehelts væsen og gerninger".

Gyldne dråber
Det lå ikke i kortene i 1964, hvor Bond-brandet tværtimod fik erhvervslivet til at se  gyldne business muligheder.
I Bonds køleskab i Miami købte Carlsberg sig således som første danske selskab licens til  at stable et par dåser af deres gyldne dråber op - med bunden opad.  

Carlsbergs gyldne øldåser kan ses i Bonds køleskab - men er væk da han vågner fra Oddjobs slag.

Skål, Oddjob

Udover Carlsberg dåserne kunne man også spotte et par hamburgers på køleskabets øverste hylde. 
Det interssante er, at både bøfferne og dåserne er pist forsvundet, da Bond vågner efter Oddjobbs håndkantslag. Så ved vi da hvad koreaneren har spist og drukket, mens han har malet stakkels Jill Masterson med guldfarve ...
Skål, Oddjob ...

Om historien:

Denne artikel bygger på et arkivmateriale, trukket fra tekstarkivet og diverse avis, ugeblade, tidsskifter, programmer, pr-meddelelser og tegneserier fra egne gemmer. Bøgerne, The Battle for Bond og The Making of Casino Royale har været til støtte for opklaring af kronologi.  Tak til Jan Mouritzen, Jesper Antvorskov og  Martin Salling Hansen for tilsendt stof, og til Bondrorama.dk ved Mr. Brian Iskov for opklarende research. Kilder er citeret, hvor de optræder. Vil man bidrage med yderligere historisk 007-materiale fra perioden, eller berigtige historisk ukorrekt data, er man velkommen til at maile til Bond-bloggen.dk på - Caspermax@privat.dk.