1963

- Bond i Danmark

Bond på coveret

Hvis man vil kan man godt se en svag lighed med Sean Connery i den mørhårede mand, der affyrede sin revolver på coveret af Grafisk Forlags genudgivelse af Diamanter varer evigt.
Foto: Tak til Knud Braagaard. Bond fik et mere synligt ansigt coveret til Diamanter varer evigt. Lignede han Connery?

Diamanter varer ved

Illustratorens navn var ukrediteret, men bogen blev sendt ud i 1963, som en del af forlagets såkaldte G-bogsserie af knaldromaner, der også omfattede den svenske krimi-forfatter Maria Langs udgivelser.

Endnu engang var James Bonds navn og kodenummer bare udeladt på forsiden. Og i danske bogklubber hed forfatteren stadig Jan Fleming.

Foto: Thunderballs.com Den første danske Bond-plakat, t.v. var noget neddæmpet i forhold til den internationale poster.

 007 uden pistol, cigaret og sex

Forfatteren fastholdt sit danske navn på den filmplakat, som blev hængt op den 5. april 1963 i Nørreport Bio på Nørrevold i København.
På plakaten til Jan Fleming's Agent 007 - Mission: Drab, som Dr. No kom til at hedde på dansk, sås Sean Connerys ansigt på en gul bund. Men de fire Bond-piger var af censur-hensyn droslet noget ned i baggrunden.
Modsat de engelske plakater var der hverken pistoler, cigaretter og kun meget diskrete halvnøgne piger på den originale danske poster til den første James Bond film.

Fotoscan: Martin Salling Hansen Ny Dags optakt til Mission: Drab fra den 30.3 1963.

Kennedy som PR-mand

Da Sean Connery ikke var et kendt navn i Danmark blev USAs populære præsident John F. Kennedy brugt som PR-mand.
I Ny Dag fra april 1963 var det JFK og forfatteren Jan Fleming, der solgte den første Agent 007 film. Ifølge Life Magazine havde præsidenten placeret forfatterens FROM RUSSIA WITH LOVE på listen over sine ti foretrukne bøger. 
Agent 007 var præsidentens mand. Og dermed hele vestens.
Børsen omtalte den nye spion-serie den 6. april 1963. Bogens ny forside spillede op til filmen.

Filmprogram på 12 sider

I en optaktsartikel præsenterede Berlingske Tidende tilgengæld Sean Connery som ”James Bond” i ”en kriminalfilm”.
Filmselskabet United Artists fremstillede også et filmprogram på 12 sider, hvori man kunne læse, at rollen som Bond var blevet kåret gennem en læserkonkurrence i Daily Express. Den kryptiske formulering fik efterfølgende mange danske skribenter til at slutte, at det var sådan Sean Connery vandt rollen, hvilket bare ikke var korrekt. 
Vinderen var den engelske model, Peter Anthony, men han måtte vige, da Connery præsenterede gevær.

Filmprogrammet til Agent 007 - Mission: Drab

Herover: Programmet til Agent 007: Mission: Drab havde sangteksten til Underneath The Mango Tree trykt. Mon publikum sang med? Fotoscan: Tak til Knud Braagaard.

"Operation Mord"

I programmet reklamerede Grafisk Forlag også for Jan Fleming bogen, som filmen var baseret på. For at adskille sig fra den danske film-titel hed den Operation Mord, men forsiden – igen tegnet af William Petersen – var baseret på samme Sean Connery motiv som plakatens. 
Bogen udkom i 1963 og gengav også et filmbillede af Connery i barsk aktion på forsiden, plus et af filmens heltinde, spillet af Ursula Andress, på bagsiden.

Skyggen af et glimt i øjet

I de danske aviser brugte annoncørene de amerikanske filmplakater, hvor Connery støtter pistolen over knæet, mens han holder en cigaret i den ene hånd, og tilsyneladende blinker ud mod os. En detalje, som  skyldtes en skygge i farvetrykket fra firmaet Downton, der behandlede plakat-designet. Det var ikke tegneren Mitchell Hooks mening, at give 007 et glimt i øjet, afslørede en historie i Wordpress.com.
Foto Mogens Falk-Sørensen, Københavns Stadsarkiv. Et overblik over Nørreport Bio anno 1963 - 007s danske arnested.

Klokken 14.30 ...

Den originale premiere-annonce fra april 1963 fortalte, at Agent 007 - Mission:Drab spillede fire gange om dagen i Nørreport. Kl 14.00 - 16.15. - 19.00 og 21. 15. Med lidt kreativ frihed kan det konstateres, at Sean Connery første gang må have præsenteret sig som "Bond - James Bond" for et dansk publikum omkring klokken 14.30 fredag den 5. april 1963. Efter reklamerne og forfilmene var forbi.
Hvad var navnet ....? Foto: @MGM/Danjac.

Eddies slå-på-tæven bio

Bond begyndte beskedent. Der var hverken glas eller gallaskær over begivenheden, da Agent 007 - Mission drab gik i fremviserapperatet.
Nørreport bio havde ry af mandfolkebiograf. Det var her slå-på-tæven genren trivedes. De populære Lemmy film med Eddie Constantine trak traditionelt det unge publikum med soldater på orlov i spidsen til.
Men var man ikke blandt den 728 tilskuere, der potentielt kunne være i salen på 007s premieredag, den 5. april 1963 skal der en smule historisk research til for at sætte scenen.
Udklip fra Københavns biografer. Et udsnit af Nørreports publikum, der gik til Lemmy-film med Eddie Constantine (billedet)i 1960erne.

Gong-gong foran Bond

Denne første generation af Bond-fans er gået ned gennem Nørreport biografens lange, smalle indgang mod billetkontoret. De ældste af herrene i jakkesæt og blød hat, de yngste fyre i læderjakker, jeans og med stålkam i baglommen. Kvinderne med lange frakker og handsker og med de høje frisurer beskyttet af tørklæder i det drilske danske forårsvejr.
Fotoscan af Knud Braagaard fra Danske Biografer. Nørreport Bio - mens den ventede på Bond i 1963.

Varmede sig på farverne

Alle er blevet billetteret af en uniformeret kontrollør i biografens lille foyer, inden de er gået ind i salen, eller op på balkonen. Modsat mange andre biografer var der rygeforbud salen. Ingen blå skyer har derfor skygget for udsigten til et lærred, placeret bag en dyb scene med to fortæpper - og en gong-gong. 
Da Danmark havde ligget begravet i sne i to en halv måned før premieren med nattetemperaturer ned til minus 27 grader - må alene farverne fra lærredet have virket varmende

ANMELDELSER AF AGENT 007 - MISSION: DRAB FRA 1963

Symptomer på Bond-feber

Som en bølge fra en varm caribisk brænding skyllede James Bond da også ind over landet i to skvulp. Mellem Agent 007 - Mission: Drabs premiere i foråret 1963 og til seriens nummer to,  Agent 007 jages, åbnede i december samme år, gik kun otte måneder.
Fik Dr. No's Bond-indsprøjtning virussen til at gå i blodet begyndte symptomerne på en reel dansk Bond feber først at vise sig ved udgivelsen af Agent 007 jages.

Herover: Politiken: "Bang på Jamaica".  Berlingske Tidende: "Amerikansk Lemmy". Politiken: Dr. No på Nørreport.  Berlingske Aftenavis: "Mystik over hele linjne".

"Undslipper skorpioner"

Den danske presse modtog Agent 007 - Mission:Drab med en noget blandet attitude.
Politiken mente ikke, at Sean Connery var nogen ringe skuespiller, men efterspugte "lidt mere gods" i de fremtidige Ian Fleming filmatiseringer (ja, avisen stavede forfattens fornavn korrekt)
Berlingske Tidendes aftenavis konstaterede, at der var "smæk for skillingen", men også, at Bond undslap "skorpioner", hvilket, der nu ikke var noget af i filmen ...

Herover: Berlingske Tidende: "Barnlig kynisme". B.T.: "Fornøjelig".

Mike Hammer bedre

Berlingskes anmelder mente ikke, at Sean Connery kunne måle sig med Ralph Meecers Mike Hammer fra Kys mig til døde, en gangsterfilm, der blev produceret i 1954. Men ellers var avisen af den opfattelse, at det hele var underholdende.
B.T. gav to stjerner, og stemplede filmen "Totalt uhøjtidelig".

Herover: Ny Tid, Aalborgs optakt og biografannonce, da Agent 007 - Mission: Drab åbnede i Aalborg i august 1963. Fotoscan: Tak til Martin Salling-Hansen.

BOND-PRODUKTER I DANMARK 1963

En gyser - forbudt for børn

Ikke desto mindre blev Agent 007 - Mission: Drab forbudt for børn under 16 år.
I Aalborg blev filmen ovenikøbet præsenteret som en  "spion-gyser" og publikum blev advaret om, at den ikke var for folk med sarte nerver. 
Avisen Ny tid præsenterede filmens titel som Agent 007, da den fik provins-premiere i Astoria biografen i Aalborg den 26. august 1963
Udklip fra Billed-Bladet 1962. Billed-Bladet beskrev en Sun Beam i 1962 - dog uden at sætte den i forbindelse med Bonds bil.

Tegnede filmbilleder

Muligvis for at få den yngre generation med udsendtes en tegneserieudgave af filmen.
Doktor No (ikke Agent 007 - Mission: Drab) udkom i den såkaldte Detektiv serie, og gengav mange af filmens scener, direkte efter de officielle filmbilleder. Istedet for at drukne i et radioaktivt syrebad endte den onde doktor i tegneserien dog med at dø ved et elektrisk stød på sine mange reaktorer.
Foto: ComicsRoyale.com/MGM. Den danske tegneserieudgave af filmen - med den engelske titel.

Bond og Dent skyder samtidig

En anden situation, der var ændret fra filmen var 007s brutale nedpløkning af den skurkagtige og forsvarsløse professor Dent.
Da Bond i tegneserien skyder manden, ser det ud som om han dræber ham i selvforsvar, idet skurkens pistol også brager. Den kolde og kyniske side af Bond-karakteren, som Connery skildredepå lærredet, skulle børnene forskånes for.

Dobbelt 007 i København 1963

Programforsiden og filmens plakat - af tegner Kurt Wenze.

Connery i to udgaver

Mens tegneserietegneren Norman J Nodel ikke gjorde sig umage for at fange Sean Connerys lighed begyndte tegnere i Danmark at øve sig. Blot otte måneder efter Agent 007 - Mission: Drab var Nørreport bio nemlig klar med Agent 007 jages, og til den skulle Sean Connery tegnes til både program og plakat.
Tegneren Kurt Wenzel fik æren. Han havde i 1960 lavet plakaten til spion-filmen De 39 trin
Reultatet kunne præsenteres, da Agent 007 jages fik Skandinaviens premiere i Nørreport bio den 20. december 1963.
PR-materiale fra 1963. Bemærk at billedet øverst til venstre ikke er fra filmen.

Program med sangtekst

I filmens program fandt man sangteksten til Matt Munros titelmelodi. (Mon nogle ligefrem sang med i 1963?) Mens pr-materialet mindede publikum om, at de også kunne købe Jan Flemings romaner "Hos Deres boghandler".
Film-programmet til Agent 007 jages.

Sadisme og vold

Foromtalen til Agent 007 jages var også noget mere udbredt i Danmark.
BILLED-BLADET bragte en reportage om de to sigøjnerpiger, Aliza Gur og Martine Beswicks slagsmål, mens Hjemmet trykte en artikel, hvor filmen blev præsenteret som "sadisme, voldshandlinger og sex" - lige et emne for hele Danmarks hyggelige  familieblad, der viede sin forside til Danmarks progressive kronprinsesse Margrethe, der seks år tidligere, på sin 18-års fødselsdag i 1958, var indtrådt i det danske statsråd som ny kvindelig tronfølger til sin far, kong Frederik IX.

Udstyret med Aliza Gur og Flemings roman udgav Craig Dougles filmens tema i Danmark.

Ny sanger til dansktoppen

Med eneret for DK Multitone udkom der også en single af titelmelodien. Men ikke med Matt Munro, der ellers sang From Russia with love i filmen. Danskerne fik i stedet Craig Douglas’ version at høre. Han var blevet populær på grund af sangen Only Sixteen, en af de sange der bejlede til  ”Ugens Top 20” med Jørgen Mylius, et program, der debuterede i Musikradioen på P3 tirsdag den 29. januar 1963.
I november 1963 ventede "Alle på tronarvingen" - og Agent 007 jages - ifølge HJEMMET.

Fra Danmark - with love

Agent 007 - Mission: Drab havde haft en perifær berøring med Danmark. 
Et dannebrog sås på hotellet i Kingston, hvor Bond tjekkede ind, mens en af filmens fotomodeller, Marguerite LeWars, var indehaver af titlen Miss Cherry Heering efter Peter Heerings kirsebærvins-firma på Christianshavn, Men i Agent 007 jages var de danske forbindelser anderledes materielle.
SPECTRE-lederens bord var således designet af den danske arkitekt Bodil Kjær. Det gik under titlen "Office units" og det var støttende sig til det, at skakgeniet Kronsteen sank død om efter et spark med en forgiftet kniv.
Foto: My-Pleasure.dk/MGM Den danske desinger Bodil Kjær ved bordet, som Kronsteen udånder ved i filmen.

Danmark første Bord-girl

Den første danske "bord-girl" arbejdede i 1959 på tegnestuen C.I Design I Boston. Her nytænkte hun det traditionelt tunge kontormøbel til et mere enkelt og fritsående skrivebord, beregnet på at understøtte kreative menneskers frihed.
Bodil Kjær  blev rost i både The New York Times og The Sunday Times. Og var altså også en pige, lige efter den mystiske mand med kattens smag.

Foto: Se og Hør/MGM Annette Støyberg med Roger Vadim i Se og Hør 1963 - tabte til Bianchis former i Agent 007 jages.

Danske Anette for tynd

Det blev straks mere kildent, at finde pigen, der skulle forføre Bond i filmen. Den franske filmskaber Roger Vadims daværende danske hustru, Annette Strøyberg (1936-2005) blev overvejet til rollen som Tatiana Romanova.
Strøyberg var kendt i Danmark som Tuborgs gyldne pige, men ifølge kommentatorsporet til DVD-versionen af From Russia with love mente filmmagerne, at den 27-årige danske pige fra Rynkeby, der ellers ifølge Se og Hør var på vej til tops på filmfirmamentet, var for tynd.
Broccoli foretrak de mere fyldige former, som han fandt hos den italienske fotomodel Daniela Bianchi fra Rom.

ANMELDELSER AF AGENT 007 JAGES I DANMARK I 1963

To stjerner

i den skrevne danske presse fik Agent 007 jages i december 1963 en blandet modtagelse.
B.T. anmeldte filmen i en notits, og gav den to stjerner.

Herover: Sjællands Tidende: "James Bond vinder altid". Aktuelt: "Agent 007 vender tilbage". Berlingske Tidende:  "Kulørt spænding". Politiken: Tartar. Berlingske Aftenavis: "Et mord hvert femte minut". Jyllands-Posten: "Formidabel spænding". (Tak til Martin Salling-Hansen for udklip)

I slægt med Lemmy

"Filmen er ikke blot veloplagt, fantasifuld, vittig, men også ualmindelig smuk at se paa, og de eksostiske lokaliteter er anvendt med største opfindsomhed. Agent 007 jages er i slægt med Eddie Constantines film, og man venter med største forventning fortsættelser i serien, der virkelig bringer nyt liv og frisk spænding, i en genre der alt for ofte kører videre i samme spor", mente Jyllands-Posten.

"Kan tilfredsstille sadister"

Politiken havde mest foragt, og skrev også i notitsform og under rubrikken "Tartar" at ..."Det bedste, der kan siges om den er, at den vil kunne tilfredsstille de sadistisk indstillede, som ikke kan finde på bedre selv. Andre appellerer den i hvert fald næppe til".
"Det er englændernes overlegne svar på Lemmy", skrev Biografbladet i 1963.

"Formidabelt spændende"

Mere plads – og begejstring - afsatte Biografbladet: "Det er længe siden, man er blevet præsenteret for så livfuld, fantasirig, visuel-elegant og formidabelt spændende en engelsk film", skrev filmbladet.
Den vurdering bakkede publikum op om - i 1964.

Om historien:

Denne artikel bygger på et arkivmateriale, trukket fra tekstarkivet og diverse avis, ugeblade, tidsskifter, programmer, pr-meddelelser og tegneserier fra egne gemmer. Bøgerne, The Battle for Bond og The Making of Casino Royale har været til støtte for opklaring af kronologi.  Tak til Jan Mouritzen, Jesper Antvorskov og  Martin Salling Hansen for tilsendt stof, og til Bondrorama.dk ved Mr. Brian Iskov for opklarende research. Kilder er citeret, hvor de optræder. Vil man bidrage med yderligere historisk 007-materiale fra perioden, eller berigtige historisk ukorrekt data, er man velkommen til at maile til Bond-bloggen.dk på - Caspermax@privat.dk.