BOND I DANMARK

- 1979

Fortsat ...
Bonke og Bond

Moonraker havde til gengæld danskere med ombord. I det store laserslag, der sluttede filmen ombord på superskurken Hugo Draxs rumstation, optrådte den danske skuespiller Peter Bonke. Han havde bosat sig i Paris efter at rollerne i dansk film var tørret ud i 1970erne. Men end ikke på Bonkes IMDB CV fremgår det idag, at han var med i Bond-filmen.
Den danske skuespiller Peter Bonke fyrede laseren af i Moonaker.

En replik

Bonke havde ellers sit eget navneskilt på rumdragten: Sgt. Parish. Han fik også en enkelt replik, som kan høres her
Alligevel var det ikke noget dansk presse slog stort op. Kun BILLED-BLADET bragte et foto af rumsoldaten. Men det var helt tilfældigt, at bladets udsendte reporter blev opmærksom på Bonke i kulissen.

Herover<: 11årige Klaus Bo fra Farum besøgte optagelserne af Moonraker og mødte den danske rumkaptajn Parish alias Peter Bonke, samt Lois Chiles, filmens Bond-pige. Foto: Udklip fra BILLED-BLADET, 1979 og Privat fotos, Klaus B. Nilsson.

Dansk dreng i kulissen

BILLED-BLADET havde lavet en aftale med Roger Moore om at lade en dansk dreng besøge ham i rumkulissen. Den heldige blev den 11-årige Klaus B. Nilsson fra Farum, der både fik lov at hilse på Bond-stjernen, Lois Chiles alias den kvindelige hovedrolle Holly Goodhead og selveste Richard Kiel - skurken med ståltænderne. Hvordan mødet gik blev beskrevet på et opslag i BILLED-BLADET.

Virkeligheden tæt på 007

Aarhus Stifttidende bed også den journalistiske stolthed i sig. Avisen tog imod en rejse til Paris med alt betalt af United Artists. Til gengæld skulle der skrives lidt om optagelserne af den 40 millioner dollar dyre Bond-film.

Alene lufthavnens sikkerhedsforanstaltninger fik den udsendte kultur-journalist Poul Blak til at konstatere, at virkeligheden faktisk allerede virkede som om den efterabede 007-filmenes teknik. Blot uden de forsonende humoristiske elementer.

Moonraker blev da også præsenteret som "science fact", og ikke science fiktion. "Med det mener Broccoli, at vi er omhyggelige med at fortælle en historie, der en dag kan gå hen og blive til virkelighed", forklarede instruktøren Lewis Gilbert til avisen.

I 1978 var en ægte bulgarsk spion, Georgi Markov blevet dræbt på åben gade i London ved hjælp af en giftpil gemt i en paraply.

Den nye Bond-film tog hele spionhalløjet lidt længere ud.

Herover: Århus Stiftindende gik ombord i en gratis tur til Moonrakers kulisser i 1979. Reportagen af journalist Poul Blak er billed bearbejdet af Bond-bloggen.

Ingen sociale udgydelser

"Folk ved at de ikke går ind til Cinema Verité eller en masse sociale udgydelser", sagde Roger Moore til B.T., der også besøgte studierne i Frankrig for at høre, hvorfor 007-filmene stadig var så populære?

Den nye kurs i forhold til tidligere - konstaterede dagbladet efter en snak med Lewis Gilbert - var, at kvinderne var blevet mere selvstændige. Og så havde Bond skiftet sit gamle champagnemærke, Dom Perignon ud med Bollinger.
B.T. interviewde bla. Lewis Gilbert om Bonds rolle overfor kvinderne i 1979.

Bond-tegneserier med film-billeder

Billeder i farver

Den 22. marts 1979 skiftede det danske Bond-tegneseriehæfte også kurs.
Bladet udkom nu med det officielle 007 logo i titelbladet, og havde for første gang et filmbillede på forsiden. Opsigtsvækkende nok ikke Sean Connery, men Roger Moore i et PR skud fra Lev og lad dø.

Spørg om Bond

Historien inde i bladet var også ny, En enkelt til Acapulco var af Jim Lawrence og tegnet af Yaroslav Horak. Den blev introduceret af et billede fra Agent 007 - Mission Drab, hvor Connery og Ursula Andress søger i læ for Dr. Nos kanonbåd.
Men den virkelige nyskabelse var bladets læserbrevkasse: Box 007 - stedet, hvor danskerne kunne få svar på alt om Bond.

Frit spillerum for Connery

Hvad optog så de danske Bond-fans i 1979? Om Sean Connery ville spille James Bond igen?
Jan-Erik Belster, en læser fra Helsingør, havde sikkert læst rygterne i pressen. Historien om, at Connery og Kevin McClory var ved at danne en alliance for at lave en konkurrerende Bond-film til Broccolis serie havde cirkuleret siden 1975.
Box 007 forklarede, at Connery havde underskrevet en kontrakt der forbød ham, at spille Bond i ti år i 1965, men at den tid nu var udløbet. Rigtigt var det ikke. Det var produceren Kevin McClory, der havde underskrevet den aftale med Broccoli og Saltzman i forbindelse med deres samarbejde på Agent 007 i ilden. Men rigtigt var det, at klausulen nu var ophævet og at spillerummet var frit.
Det samme var det ydre rum for Roger Moore, hvis nye udfordringer i Moonraker bladet redegjorde for på bedste vis.
Foto: Faraos Cigarer Sean Connerys Bond solgte forsiderne på nr 48 og 49 af 007 - James Bond.

Rigtige titler, tak

Connery var tilbage på forsiden af de næste to numre af Agent 007 - James Bond. Stills fra Diamanter varer evigt og Agent 007 jages prydede nr. 48 og 49, der også bød på friske historier. En læser fra Aalborg havde sendt redaktionen en liste med de rigtige danske filmtitler, så man i fremtiden kunne slippe for betegnelser som "Diamantfeber", "Tordenkuglen" og "Med ret til at dræbe".
I brevkassen var mange også opsat på, at få Sean Connery og Roger Moores adresser offentliggjort, så de kunne skrive efter en autograf.
Ingen var interesseret i George Lazenbys signatur, noterede redaktøren, der desværre ikke kunne hjælpe læserne.
Men manden, der kunne hjælpe var på vej. I nr. 50, der genoptrykte Flemings udgave af Lev og lad dø, skulle han skrive sig ind i danske Bond-fans bevidsthed ved at levere en fire sider lang portræthistorie om Sean Connery.
Skribenten hed Barbano - Nicolas Barbano.
Fotomontage: Bond-bloggen.dk Nicolas Barbano præsenterede sig selv anno 1978 under et Bond-oplæg i CinemaxX i 2021.

En Bond-guru på 16 år

I et Danmark, hvor kun få i avis-anmelderstanden tog James Bond filmene seriøst, og hvor der næsten ingen bag-om-kulisserne bøgerne fandtes om 007 på dansk, blev den 16-årige superfan Nicolas Barbano emnets danske guru.
Barbano orienterede sig flittigt i udenlandske blade og tidsskrifter, og han øste gavmildt af sin indsigt i film-og Bond bøgerne. Samtidig gav han tips til steder, hvor man kunne købe filmbilleder og plakater, og bestille 007-soundtracks i Danmark.

Særnummer af Moonraker

Barbano blev snart ansat som brevkasseredaktør på Agent 007 - James Bond, der i 1979 virkelig satte tryk på pressen ved at udgive et 52 sider stort særnummer i anledning af premieren på Moonraker. Her var der både farvebilleder og plakat, samt informationer om den 11. Bond-film, der skulle have dansk premiere i august 1979.

Herover: Moonraker  fik et dansk specialmagasin, der udkom i 1979

Ingen svulmende piger

"De barmfagre damer som Bond hidtil har omgivet sig med er sværere at finde i dag, end i de tidlige tressere, da serien startede". skrev Jyllands-Posten i en fem spalter stor optakt til Moonraker.
"Pigerne har forandret sig. De er stadig smukke, men nu om dage er de alle sammen meget fotomodelagtige. Der er simpelthen ikke så mange svulmende piger, der idag går til filmen", citerede avisen, Bond-produceren Albert R. Broccoli for at sige før premieren.
Jyllands-Posten, 10 august 1979, citerede Moore og Chiles for "at medvirke i en tegneserie".

BOND I KØBENHAVN

Bond varmede op til ... Bond

Kinopalæet var en af de tre hovedstadsbiografer, hvor Moonraker skulle have Danmarkspremiere den 13. august 1979. 
Allerede fra den 20. april 1979 begyndte biografen sin opladning. Årets Bond-kavalkade blev afviklet efter dettte program:

Rumfærger i stereo

Således var lærredet varmet op til Moonraker, der kom til at spille i Kinopalæet fra 13. august til den 4. november 1979.

Biografen havde fået et nyt stereo system installeret, så det virkelig lød af noget, når Drax' rumfærger lettede.

Herover: PR materiale for Moonraker.

Bond i fire hovedstadsbiografer

Imperial satte også filmen op i København den 13. august og holdt Moonraker på det store lærred indtil den 9. september 1979, mens filmen gik i Nørreport bio fra den 13. august og frem til den 7. oktober 1979.
Herpå blev Moonraker flyttet to ABC Cinema ved Rådhuspladsen, der viste den fra den 5. november til 16. december. Hvorpå den blev overtaget af Cinema I-VI, der holdt den på plakaten fra den 17. december 1979 og frem til den 20. januar 1980.

Morsomme avis-annoncer

Til opvarmningen føjede sig en række avis-annoncer, der talte ned til Moonrakers premiere den 13. august 1979 med morsomme og pirrende oplæg til filmens aktionscener. Intet blev sparet på reklamebudgettet.
U.I.P brystede sig af Moonrakers fine anmeldelser i 1979.

Balder på bagsiden

Opsigt vakte også de to forskellige filmprogrammer, der blev udgivet. Bagsiden af den ene version forestillede slet og ret et par brasilianske pige-balder, foreviget under karnevalsscenen i Rio de Janerio. På den anden version markede Richard "JAWS" Kiel, at titlen på den næste Bond-film ville blive For Your Eyes Only.
Bagsiden af Moonrakers filmprogram var ligeså spændende som forsiden.

JAWS OG DOLLY I KØBENHAVN

Modsat Blance Ravalec kunne JAWS ikke være i Tivolis lille vogntog i 1979.

På tur i Tivoli

For at give eksta kolorit til Danmarks-premieren i Kinopalæet var Richard Kiel og Blance Ravalec inviteret på PR tur til København.
Som JAWS og Dolly, den lille fletninge-pige med tyrolerskørtet, som kæmpen i filmen forelsker sig i, var de Moonrakers par nummer 2.
Fransk-fødte Ravalec fulgte publikumsmagneten Kiel med ind i Tivoli, hvor der blev holdt pressemøde før premieren i Kinopalæet. Her blev der serveret grøn kage, efter princippet at månen er en grøn ost, mens de inviterede danske kendisser kunne trykke JAWS-stjernen i hånden.

Bundgaard i Dødens gab

Blandt de fremmødte til den danske premiere i 1979 var Olsen-Bandens Kjeld, skuespilleren Poul Bundgaard, der i BILLED-BLADETs reportage var i vældigt hopla, da han kiggede "Dødens gab" i munden.
Bundgaard selv kunne ses i biografen Københavneren, der dagen før Moonrakers premiere viste Erik Ballings Bond-parodi, Slå Først Frede fra 1965. Bundgaard brillerede her som superskurken Kolic med en dødbringende knivarm.
Slå først Frede fik repremiere overfor Moonraker. Skide godt, JAWS. Poul Bundgaard fra Olsen-banden hilste på Bond-skurken.

MOONRAKER ANMELDELSER FRA 1979

"Klingende underholdning"

At JAWS ikke forblev ond hele filmen irriterede Aarhus Stifttidende, der ellers anerkendte Moonraker som "klingende underholdning".
I Politiken var Anders Bodelsen tilgengæld atter på krigsstien. Han spurgte om "det var andet end publikums inerti, der holdt serien i live?".
"Egentlig agent-spænding er forlængst droppet fra serien ... den store finale er en ørkenvandring i det ydre rum", lød hans kritik.

Herover: Morsø Folkeblad: "Spændende rejse med James Bond". Information: "James Bond nok engang", Århus Stiftstidende: "James Bond i raketfart", Politiken: "Bond efter opskriften"

"Herlig underholdning"

Morsø Folkeblad var i den anden grøft, og mente af Bond levede op til sit renomé.
"Herlig underholdning, der sætter fantasien i svingninger". Mens Information hev rosen ned på jorden igen med en kommentar om, at "det verbale vid efterhånden var indskrænket til ordspilsbrandere".

Fem stjerner

"Nogle vil måske ryste på hovedet af denne form for underholdning, men så er det muligvis humorens skrue de har løs", lød det fra B.T., der havde fem lysende stjerner til det, som dagbladet betegnede som en "Sextur i rummet".

For barnlig

Jyllands-Posten var af den mening, at Bond var blevet for barnlig. "Det er fuldstændig tåbeligt. Moonraker er repræsentant for en infatilisme, som det er trist, at der er så stort et publikum til", skrev avisen, hvis anmelder forlængst havde mistet al interesse for 007-serien.

Herover: Aalborg Stiftstidende: "Muntre Moonraker". B.T. "007 tar sig en sextur i rummet". Amtsavisen Randers: "Underfundig super-Bond".

"Uforpligtigende"

"Bragende flot og aldeles uforpligtigende underholdning", lød det mere begejstret fra Fyns Tidende. Avisen listede op, at der var adskillige nye ting under solen i Moonraker, såsom: Vægtløs sex, en motoriseret amfibie-gondol og laser-gevær.

Umulig at tage seriøs

Amtsavisen Randers mente også, at Moonraker underholdningsmæssigt levede op til de forrige i serien. "Der er fart og spænding og underfundig humor", lød det anerkendende. Og med samme briller anskuede Vejle Amts Folkeblad løjerne.
"Efterhånden er handlingen i en James Bond film så fantastisk, at det er umuligt at tage den seriøst", konstaterede avisen, der derfor tog filmen for hvad den hvad: Et eventyr for millioner".

Moonraker anmeldt i Vejle Amts Folkebald og Berlingske Tidende, t.h.

Går efter Olsen-bandens publikum

"Håndværket er der ikke noget galt med", konstaterede Aalborg Stifttidende. Men anmelderen mente nu alligvevel, at der var noget galt, eftersom han havde siddet og grinet hele filmen igennem. Det var ikke hvad han havde regnet med, når nu han skulle se en agent film.
"Med Moonraker strækker producenterne armen ud efter den markedsandel, der domineres af Den Lyserøde Panter og på det hjemlige plan af Olsen-banden", konstaterede avisen om filmens sigte på familie-publikummet.

Kun for sjov

"Moore virker stadig for vimset som Bond", skrev Aktuelt, der (trods rumscener) ikke mente, at Moonraker føjede noget nyt til Roger Moores Bond-eventyr. "Det hele er kun for sjov og der er mange vittigheder og muntre hentydninger til andre film i Moonraker", lød det mere positivt fra Berlingske Tidende.

Herover: Holstebro Dagblad: "De har gjort det igen - for 11. gang". Dagbladet Ringsted: "Forfriskende 007 selvironi". Weekend Avisen:  "Bond'ske manerer".  Ekstra Bladet:  "Til land, til vands og i verdensrummet".

Fået nok

"Når årets Bond forekommer mig under middel, er det måske bare fordi jeg snart har fået nok af manden", noterede Weekendavisens anmelder, der dog stadig mente, at Bond var et dumt svin med en vis stil.

Moore er fremragende

Ekstra Bladet strøede fire stjerner over Moonraker, men advarede om, at alle der savnede Sean Connery ville græmmes over filmen.
Mere opbakning havde Moore i Holstebro. Dagbladets anmelder kaldte hans indsats som Bond for "fremragende", og fremhævede både Shirley Basseys titelmelodi og John Barrys underlægningsmusik.

Herover: Det Fri Aktuelt: "Bond redder atter verden fra undergang". Frederiksborg Amtsavis: "Dyrt stads".

"Moore er søvngænger"

Øjnene der så, anderledes på det i Frederiksborg Amtsavis. Avisen beskrev Roger Moore som en "søvngænger, der trængte til at komme på pension". Mens Moonrakers medarbejdere blev anklaget for at "have ødslet fantasiløst med pengene for at skabe en historie uden hoved og hale og vitser af de billigste i mands minde".
"Den førhen naturligt afvæbnende charme, der fik Bond til at glide ned trods vold og mandschauvinsime er faktisk forsvundet", noterede Helle Høgsbro om 007-figuren. Trods megen moderne science fiction betegnede hun derfor Bond som "bedaget" i Land og Folk.
Land og Folk mente, at Bond manglede afvæbnende charme.

For store legebørn

Årets bedste FILM 1979 skrev i deres omtale, at Moonraker fint levede op til Ian Flemings historie-målsætning: "De skal ramme publikum et sted mellem solar plexus og hjernen", citerede årbogen forfatteren. At bogen lod omtalen af Moonraker dele opslag med The Muppet movie indkapslede meget godt målgruppen.
Fotoscan: Cinemateket. Årets bedste FILM 1979 havde Kinasyndromet som coverbillede - men en side om Moonraker.

Legetøj til de yngste

I landets legetøjsforretninger kunne man også mærke, at James Bond atter var kommet på mode hos de yngste.
Miniatureudgaver af Moonraker-rumfærgen blev solgt, side om side med automastiske laserpistoler af den slags Roger Moore promoverede på pakkerne.
Ingen hang sig i, at James Bond rent faktisk slet ikke affyrede en laserpistol i Moonraker...
Kun på PR billeder kunne man se Moore med en laserpistol. Men de blev solgt i hobetal i BR legetøj.

Et hit

Moonraker var ubenægteligt et hit i de danske biografer i 1979, hvor den solgte over 700.000 billetter. Det var dog 100.000 adgangstegn mindre end hvad Spionen der elskede mig i 1977 havde præsteret.
Også i Vanløse Bio var Moonraker et hit med to aftenforestillinger på DKs næststørste lærred.