Bond i Danmark

- i 2015

I ilden igen

SKYFALL havde med sin globale indtjening vippet Agent 007 i ilden af førstepladsen som alle tiders mest indbringende Bond-film i 2102. Men CinemaxX i København, Odense og Århus gav den gamle Sean Connery klassiker fra 1965 mulighed for at svømme lidt af det tabte terræn tilbage, da der den 007'ende juli 2015 atter blev afholdt Bond-dag i biografkæden i Danmark.
Foto: Wikipedia. Connerys gamle klassiker kunne igen ses på et stort lærred i 2015.

Forblev nummer to

 Med billeder i 4-K på det store lærred kunne publikum for en enkelt aften kaste sig i bølgerne med Bond på Bahamas, men med billetpriser på blot 65 kroner manglede der stadig et stykke op til SKYFALLs 1,108,561,008 dollars, da kassen blev gjort op. 
Trods CinemaxX's ihærdige forsøg forblev Agent 007 i ilden nummer to, hvilket betød at filmen i 2015 havde indspillet 1,014,941,117 dollars på verdensplan.
Berlingskes fødselsdagsomtale af Connerys 85 års dag.

Never say Gandalf again

Connery var 35 år, da Agent 007 i ilden blev indspillet i 1965 - i 2015 fyldte lærredets første Bond derfor 85 år, den 25. august. 
Skønt han havde været på pension siden 2006 afsatte Berlingske en tre spalter lang omtale af skotten, hvor det bl.a. kom frem, at han havde sagt nej til rollen som Gandalf i Ringenes Herrer-trilogien. En tjans, der kunne havde gjort Sir Sean 2,2, milliarder danske kroner rigere.

OPTAKT TIL SPECTRE

Craig i 007 sind

Sean Connery blev trods alt ikke nævnt  som et ideelt bud på den næste Bond. En kampagne, som B.T. tog forskud på, fordi Daniel Craig ikke kunne svare klart og tydeligt på, om han ville fortsætte som 007 efter SPECTRE. 
Mens navne som Idris Elba og Michael Fassbinder blev linet op, understregede Craig dog overfor B.T. at have fortrudt sit udsagn om, at han hellere ville snitte sine pulsårer over end spille Bond igen:

 "Det der gør mig ked af det og vred, er mere, at nogle tolker det som om jeg er komplet ligeglad med Bond. Hvad fanden bilder de sig ind. Jeg har dedikeret ti år af mit liv på her univers". 
- Daniel Craig til B.T.
B.T.s interview med Craig afslørede en skuespiller, der var ved at være træt af 007-rollen.

På besøg hos Bond

Fra Jacob Wendt Jensens reportage i Berlingske Tidende kunne fans da også forsikre sig om, at Daniel Craig gik dedikeret til opgaven. Under indspilningerne af åbningssekvensen til SPECTRE åbnede Pinewood Studierne de ellers så hermestisk lukkede porte til filmstuderne. Læsere fik en udførlig beskrivelse af, hvordan Bond skød løs på sin modstander fra taget af en kulisse, der skulle forestille Mexico City.  Taget var bygget på The 007 stage , og havde bl.a. trukket filmens omkostninger op på 2,3 milliarder kroner.
Berlingske beskrev, hvordan meget af SPECTREs indledning var filmet i et studie.

Barbaras frygt

Kvinden på pengekassen - producer Barbara Broccoli herself - stillede også op til et sjældent interview. 
I Berlingske fortalte hun, at hun fra sin far, Albert R. Broccoli, havde lært at sende hver en dollar op på lærredet, ikke at tage publikum for givet og ellers efterleve en vision om at gøre sit bedste for at overgå Bond-seriens tidligere succeser, trods det altid enorme forventningspres. "Som min far sagde: "Frygt gør dig fokuseret", sagde hun til Berlingske.
"Hønemor" Barbara Broccoli fortalte, hvorfor Bond var hendes liv, til Berlingske.

BOND SOM REJSEMÅL

SPECTREs hemmelige huler

På de danske rejsebureuer fokuserede man på, at koble Bond sammen med en oplevelsestur til London. Berlingskes rejseliv tog i forvejen for at fortælle hvilke nye, eksotiske steder 007-pilgrimme skulle betræde. Anbefalingen gik bl.a. på en sejltur ved Dead Dog Basin ved Camden Lock Market, der i SPECTRE var indsejlingssted til Qs nye hovedkvarter.
Berlingskes rejseliv med tips til en 007-tur. På Madame Tussauds kunne man bl.a. blive fotograferet med alle 007-agenterne i voks.

Bond på museum

Det virkelige Bond-centrum i London anno 2015 fandt fans dog på byens Film Museum. 
Over 100 effekter, fra biler, speedbåde, gadgets, ure, pas og originale illustrationer fra Eon-serien var på display i udstillingen Bond in MotionTurister stod i lange køer  for at komme ned i kælderen og bese 007-seriens mange klenodier. De blev levendegjort med audio-guide fra stuntmand Ben Collins. Manden, der kørte mange af Daniel Craigs biler i hans 007-film.

Herover: En original brochure fra udstillingen Bond in Motion, der åbnede 21. marts 2014, men var så populær, at den stadig trak fans til i oktober 2015. Fra den 18. november 2015 blev udstillingen suppleret med luksusbiler fra den biografaktuelle SPECTRE, og forlængede den igen på ubestemt tid.

Herover: Snapshots fra Bond-bloggens besøg  i Londons "007 heaven" i oktober 2015. Effekterne turde være kendte nok til at unddrage sig yderligere præsentation for sande Bond-fans.

TIL VERDENS-PREMIERE PÅ SPECTRE

Lorem ipsum dolor