Udover omtale af Bond-skuespillerne, Bond-pigerne og filmene, rummede Paaske Larsens leksikon flere konkurrencer.
Hvis man skrev en anmeldelse af Tomorrow Never Dies, kunne
man bl.a. blive den heldige vinder af en hurtig internet-forbindelse, en flaske Smirnoff
eller sikre sig to billetter til galla-premieren på den næste Bond-film i
rækken.
I 1998 var den sat til at få premiere i 2001 - eller "20-001",
som bladet omtalte det forestående millenium.