BOND I DANMARK

- i 2007

Bond på museum

På Mothsgården i Søllerød gjorde man Bond til et kulturelt samlingspunkt, da samleren Niels Winblad rykkede ind med hele sin samling af 007-effekter. 
Foto: B.T. artikel. Klik og læs mere Nils Winblad blev interviewet af B.T. om sin udstilling, der blev forlænget til 17.2. 2007.

Tilløbsstykke

Selvom udstillingen egentlig kun skulle have kørt fra 5. 11. 2006 til den 007'ende januar 2007 var den så velbesøgt, at Winblads biler og plakater fra 007 universet blev forlænget.
 B.T. rykkede sågår ud for at høre mere om den ihærdige 007-samler og rejsekonsulent fra Nærum.

MIKKELSEN PÅ KINESISK

I Kina blev Bond spiselig

Agent Líng líng qī hed nul nul syv på kinesisk. Mens Mads Mikkelsen blev udtalt Mài zī·mǐ kè sēn. Begge dele blev relevante referencer, da Casino Royale som første Bond-film blev vist i Kina i 2008.
Foto: Chinaorg.cn. Berlingske. TV2.DK Ifølge Vip.Tv2 havde Mikkelsen aldrig før set Bond. I Kina så de både ham og Craig i 2008.

Mài zī·mǐ kè sēn set i smug

De kinesiske myndigheder fandt filmens tema - poker og terrorisme - politisk korrekt nok til at blive vist i landet. Men den store forretning lå der ikke i det for Bond-producerne, skrev Berlingske.
Dels ville kun 13 procent af indkomsten gå tilbage til Sony fra den statsejede kinesiske distributør. Dels var Casino Royale forlængst pirat-kopieret til DVD markedet. Mange kinesere havde således allerede i smug set Mài zī·mǐ kè sēn spille sig ud overfor Dānní'ěr kè léi gé.

BOND PÅ DVD

Piratkopi med danske tekster

Også i Danmark florerede en pirat-kopi af Casino Royale med danske undertekster i 2007.
Den rigtige version kunne man købe den 27. marts 2007, hvor filmen officelt udkom på dvd og Bluray i Danmark.
Det var under en måned efter, at den havde spillet sidste gang i biograferne i Danmark.

Herover: Casino Royale udkom i to forskellige versioner i 2007.

Ufravigeligt køb

Filmen fik også en "Royal treatment" , da Sony udgav en Collectors 2 disc edition, der inkluderde massevis af ekstra-materiale.  Mærkeligt nok benyttede man sig ikke af muligheden for at  bruge Mads Mikkelsen på forsiden af nogle af udgivelserne.

BOND PÅ BOG

Mikkelsen i leksikon

I et 1.728 siders stort tysk leksikon, James Bond XXL - von A-Z, skrevet af de to 007-fans Danny Morgenstern og Danny Hobsch,  fik Mads Mikkelsen tilgengæld en lang beskrivelse på grund af sin skurkerolle. Le Chifres energi i Casino Royale sammenlignede forfatterne med den udstråling Andreas Wiesnekski havde givet rollen som Necros i Spioner dør ved daggry.  

Herover: Berlingske omtalte det tyske Bond-leksikon i 2007. Det havde ikke alle danskere med, selvom værket var længere end Biblen.

Glemte Cecilie

Ulrich Thomsens filmdød som Davidov i The World Is Not Enough sammenlignede forfatterne med professor Dents død i Agent 007 - Mission: Drab, hvorimod Jesper Christensens Mr. White kun fik en note. Cecilie Thomsen blev derimod slet ikke nævnt, trods hendes forsøg på at lære Brosnans Bond dansk i Tomorrow Never Dies . Sille Lundquist og Janni Pia Christensen blev der heller ikke plads til. Så meget for tysk grundighed, som den films skurk, Elliot Carver, nok ville have sagt ...
Casino Royale blev behandlet i Carlsens Film 2007 af Nicolas Barnabo.

Feministisk dagsorden

I Carlsens årbog FILM 2007 gennemgik Nicolas Barbano med præcis grundighed Casino Royales gode og svage punkter: "Hele vejen fornemmer man producenten Barbara Broccolis feministiske dagsorden, som udelukker shilhuetbabes og i stedet gør Bond til det hjælpeløse mål for kvinders nedladende bemærkninger, vurderende blikke og sviende bedrag", lød det fra kenderen, der håbede på en kortere film med en længere biljagt næste gang.

FARVEL TIL BARRY NELSON

Casino Royales Bond død

Midt i Casino Royale DVD udgivelserne kunne bl.a. Ekstra Bladet fortælle, at titlens oprindelige hovedrolleindehaver var død.
Ekstra Bladet bragte Barry Nelsons nekrolog.

Interessant dødsdag

Den amerikanske skuespiller Barry Nelson, der i 1954 havde optrådt som den første filmede Bond i tv-teater forestillingen Casino Royale, blev 89 år - og timingen for hans bortgang var interessant.
Den gamle Casino Royale helt sov ind den 00-7ende. april - 2007 ....