Med mere tempo og brutal vold, end den stil, sex og sans for luksuriøse beskrivelser, der kendetegnede Ian Flemings romaner, er den sjette John Gardner James Bond bog, No Deals, Mr. Bond/007 - Mislykket Operation fra 1987 en forholdsvis vellykket aktion-tegneserie.

”Hun lå inde under tæpperne nu og betragtede ham med et søvnigt smil. Hun strakte armen ud mod røret, uden tilsyneladende at bemærke eller tage sig af, at tæpperne herved gled ned og blottede begge hendes bryster. -Hvis du har lyst til at sove her i den anden halvdel af sengen James, så har jeg absolut intet imod det …”

59 sider inde i John Gardners sjette 007-roman, kræver det al James Bonds viljestyrke at afslå tilbuddet.
Pigen – Heather Dare – er ellers attrådig nok. Hun har tidligere været indsat som engelsk lokkedue i DDR. Opgaven lød: Fordrej hovedet på en russisk general, få ham til at afsløre statshemmeligheder og hoppe af.
Men noget er gået galt. Nu er pigen tilbage i vesten, på vild flugt gennem Irland med Bond – men alligevel ikke mere påvirket, end at hun tilbyder sin britiske beskytter en svulmende varm favn for natten.

At der ikke kommer noget ud af det, viser at John Gardner betræder Ian Flemings fodspor med vægten lagt på tempo og aktion, mere end på den gamle mesters sex, luksus-miljøer og farverige personager. Om end Miss Dares fordele skam er mindst ligeså formfuldendte, som enhver af Flemings heltinders.

John Gardner skaber bare ikke rigtige mennesker. Han skaber aktion-sekvenser og lange, detaljerede dialoger.

Forfatterens sjette Bond-bog udkom i 1987 – samme år som Timothy Daltons The Living Daylights. Ligessom Eon-filmen er romanen rig på koldkrigeriske vibes, brutal vold og dobbeltspionage. Plus aktion-sekvenser, der sagtens kunne være ud af en Bond film.

Den første foregår i Østersøen - i sonarrækkevidde fra Bornholm.  
Under dæknavnet Seahawk (kluntet oversat til Kjoven i den danske version) hjælper kommandørkaptajn James Bond to kvindelige agenter hjem fra en østtysk kystlinje

Sammen med to andre kvinder og en mand, har de været en del af Operation Flødebolle. Undercover operationen, der gik ud på at fordreje hovedet på ældre befalingsmænd i KGB. Kun fordi en af Bonds hjælpere ofrer sig selv ved at minere en forfølgende østeuropæisk kanon-båd slipper de helskindet fra kysten i en ubåd.

Fem år senere findes to af kvinderne imidlertid dræbte i London. Deres tunger er skåret ud.
M ser det som et signal fra russerne om, at de er på sporet af agenterne, der ellers har fået nye identiteter.

På sin club, Blades – hvor Bond husker, at han i  Flemings Moonraker i 1955 gav Sir Hugo Drax en lærestreg i Bridge – indvilliger 007 i at bringe de resterende spioner i sikkerhed.

Den første, Miss Heather Dare, når Bond frem til, netop som et russisk overfalds-team angriber  hendes  skønhedsklinik på Londons Maifair Hotel.

I en fin skildret flugt, hvor Bond både gør brug af sin 9 mm ASP pistol, samt en hærdet stav af stål, gemt i sit jakkeærme, slipper de væk i 007s Bentley Mulsanne Turbo.

 "Selvom det ikke er en 4 1/2 liter Bentley eller den gamle Mark II Continental, som Bond kører i Flemings bøger, så er mærket da i det mindste det samme", forklarede Gardner bilmærket, da forfatteren Raymond Benson interviewede ham til 007-Magazine i 1995.

I de første tre bøger havde Gardners Bond ellers kørt en Saab, men da forfatterens kontakt fra fabrikken skiftede job til Bentley, fik Gardner stillet en model til rådighed i et år. Derfor kom også Bond pludselig til at køre Bentley igen.

Bond styrer Bentley'en mod Dublin, hvor Dare ved, at en anden af Flødebolle-pigerne er bosat – en Miss Ebbie Heritage.

Velankommet med fly til den irske republik mødes de dog af avisoverskrifter om endnu et kvindemord. Drabet har fundet sted på Ashford Castle. Det selvsamme hotel, hvor Ebbie Heritage arbejder. 

På et lufthavnshotel kontakter Bond en ven fra den irske sikkerhedstjeneste: Norman Murray. En mand, hvis liv, 007 åbenbart har frelst på en tidligere mission. Fra ham hører Bond, at det ikke er Ebbie, der er død, men en pige, iført hendes regnfrakke.

Det er på samme værelse, at Bond undgår at lade sig forføre af den flirtende Heather Dare med de blottede bryster. Derfor er han – i bedste Connery contra professor Dent stil fra Dr. No. – klar til at modtage Norman Murray. Næste morgen sniger han sig ind på værelset.

Den irske politimand kommer for at fortælle, at den frygtede russiske oberst Maxim Antonivich Smolin alias Bailisken også er ankommet til Irland. Han var blandt de officerer, der skulle kompromitteres af pigerne. Nu er han på spionjagt.

Bond og Heather Dare spotter Basilisken i Dublin, da de tager til byen for at lede efter Ebbie Heritage, hvis nye adresse, de uden videre får af en hotelportier. (Så meget for hemmelige identiteter)

De når bare ikke langt i Bonds lejede Saab førend olie på vejen og en parkeret lastvogn brat blokerer deres færd. 

Via ambulance – arrangeret af kammerat Smolin – bortføres de til Schloss Varvick. Det er et irsk herresæde "med krennellerede mure" ud af en Dunford Yates roman fra 1920erne.

Gardner hopper let over, hvordan Ebbie Heritage er blevet bragt til slottet. Hun forenes blot med Heather Dare, hvorpå de alle  føres til deres kameraovervågede slotsværelser. Knurrende oppasset af tre bidske schæferhunde

Bedst som kammerat Smolin skal til at torturere Bond afslører han sig imidlertid som engelsk agent.
Det er typisk Gardner at lave en så utrolig ko-vending for en karakter, som han ellers har brugt flere sider på at sammenligne med sydamerikanske giftøgler, og djævelske fabeldyr.

Smolin erklærer sig villig til at hoppe af, men har ikke overvejet, at russerne har luret ham. 

Herresædets Irma Bunt-agtige husholderske pudser blodhundende på ham og 007. Sådan som man vil forvente af "en kraftigt bygget matrone med ravnsort hår, og et hoved som en hest. Hun minder 007 om Mrs. Danvers fra Daphne du Mauriers Rebecca, en psykologsik thriller, filmatiseret af Alfred Hitchcock i 1940 med Judith Anderson i rollen.

Mrs. Davers kunne have været en af bogens mere interessante karakterer. Også fordi hun taler tysk.

Men Gardner bruger hende ikke til mere.

Sammen med Ebbie og Heather lykkedes det Smolin og 007 at flygte fra slottet i en BMW. Skarp forfulgt af historiens virkelige skurk: Den russiske GRU-general, Konstantin Nikolaevich Chernov alias Sortebroderen. Gardner gør intet for at forklare, hvordan en tidligere SMERSCH-chef sådan bare uden videre kan flyve rundt i en helikopter over Irland.

Sortebroderen er endnu en karl, hvis dokumenterede militære grusomhed, Gardner bruger lange passager på at liste op.

Istedet for at  lade manden udføre noget ondt, som man vil huske.

Såsom at kvæle en hund ...

 Efter endnu en heftigt beskrevet biljagt deler firkløvet sig på to hoteller i Kilkenny.

Bond og Ebbie indlogerer sig på New Park Hotel, og nu - på side 140 – kan vor mand ikke længere modstå. Han har følt sig tiltrukket af Ebbies silkebløde krop og store violblå øjne, siden han så hende på slottet. Intet under, at man har brugt hende som honningfælde for spioner.

Da Ebbie - ligeså flirtende som veninden fra side 59 - kredser omkring vor mand, iført et diminutivt, østersfarvet sæt undertøj, er der ingen vej udenom. De må en tur ud på badeværelset. Man fornemmer, at Ebbie skal andet, end blot skifte Bonds blodige hundebids-forbinding.

Som en troværdig kvindelig karakter er Ebbie ligeså tyndt beskrevet, som den silkebluse hun bærer, ”med rank ryg og tilbagetrukne skuldre, så hendes formfuldendte, faste bryster, rigtig kunne bevæge sig frit under den”.

Da Bond har placeret et par elektroniske "lus" i slottets telefoner, kan han aflytte fjenden fra en telefonboks. Men da han ringer til kammerat Smolin og Heather er de forsvundet fra deres hotel. Det samme er Ebbie, da han vender retur.
Til gengæld venter Oberst Chernov på ham.

Bond føres tilbage til slottet, men stoppes på vejen af vennen Norman Murray og hans folk fra den irske sikkerhedstjeneste. De tilbageholder 007 med det påskud, at han er en eftersøgt britisk kriminel.

Via den aflyttede telefon hører 007, at russerne har sporet den sidste Flødebolle agent til Hong Kong. Navnet gør, at man ikke rigtig kan tage operationen seriøs.

Murray sender 007 med en cessna-maskine fra en irsk flyveclub mod Paris. I maskinen sidder også Ebbie Heritage. Hun havde gemt sig i et kosteskab på hotellet, indtil det irske kavaleri kom hende til undsætning. Stadig topløs og i silketrusser.

I en lejlighed, som altid står til 007s rådighed i Paris, forbliver pigen ligeså passiv. Ligesom Tatiana Romanova i filmen From Russia With love bliver hun bag en lukket dør. Hun åbner først da Bond banker tre gange, efter at have været på shopping.

Udover tøj har Bond tilegnet sig en del våben fra secret services kvindelige opfinder, Ann Reilly. Hun flyver uden videre fra London til Paris. Trods 007 ellers officielt blot er på fjorten dages ferie fra secret service.

Fejlen er ikke nær så irriterende, som den oversætteren Poul Arends konstant laver ved at fordanske hendes kælenavn til G’uttie. Når joken naturligvis er, at pigen fra Q Branch hedder … Q’'utie.

Selvom historien har bevæget sig fra London, gennem Irland og til Paris har Gardner slet ikke samme flair som Fleming for miljø-beskrivelser. Bortset fra en flaske hotel-vin svælges der heller ikke i kulinariske oplevelser.

Det bliver kun en smule bedre, da Bond og Ebbie lander i Hong Kong.

Bond adresser ganske vist selv det dybt tåbelige i, at han overhovedet har bragt den livstruede pige med sig. Allivel genner han hende ud af rummet, for at få sig en "mandfolkesnak" med den lokale agent Swift.
Modsat Connery i Agent 007 contra Goldfinger  undlader Gardners Bond dog, at klaske hende i  rumpen, da Ebbie med et nedslået blik fortrækker.

"Gardners Bond undlader at klaske pigen i rumpen, da hun fortrækker ....

Swift fortæller, at M er i problemer.
Eftersom Operation Flødebolle fra begyndelsen var infilreret af en russisk dobbeltagent, står han til at miste sit job.

Derfor vil han have den russiske Sortebroder anholdt og bragt til London. Da SMERSH-lederen befinder sig på britisk territorium i Hong Kong – hvor han har fanget alle Flødebolle agenterne - bliver det Bonds opgave.

Efter at have købt en pistol af den lokale kineser, Tommelfinger Chang finder Bond og Ebbie pludselig agent Swift dræbt.

Gardner har tydeligvis ville bruge sin viden om Hong Kong til at skabe en jagtsekvens gennem byen. Derfor hoppes der ud og ind af metrolinjer, inden Bond vinder en nærkamp med to kinesiske forfølgere på Peninsula Hotellet, hvor Andrea Anders også indlogerede sig i Manden med den gyldne pistol i 1974 - og hvor den danske Bond-pige Janni Pia Christensen spillede sin første scene.

Danske Janni møder Bond nu ikke.

Derimod dukker endnu en hjælper, Richard Han, pludselig op med et landkort fra den pludseligt afdøde agent Swift over Sortebroderens villa på en ø i Tung Wan bugten.
Det er ligeså ufatteligt, som at 007 også tager Ebbie med ud til øen, begraver sine våben i jorden og ringer til Sortebroderen for at sige, ”Tag mig, hvis du kan”.

Gardner virker på dette tidspunkt, som har han set for lidt mange Rambo-film.

Men han må også have set The Most Dangerous Game, og åbningen til From Russia with love. For kort efter tages Bond igen til fange.
Klædt i overalls tvinges han ud i en måneskinsoplyst have, hvor han jages af tre såkaldte Robinsoner. Russiske kriminelle, der tror, at de kan købe sig til frihed, hvis de dræber deres bytte.

Det er spændende at læse, hvordan Gardners Bond klarer dem alle med sine skjulte våben. Indtil den sidste brækker skulderen på ham med en morgenstjerne.

Heldigvis dukker agent Han igen op ud af ingenting, og skyder morderen – kun for selv at blive mejet ned af historiens forræder: Heather Dare. At hun skulle være dobbeltagenten giver ikke megen mening, men på dette tidspunkt er man efterhånden ligeså upåvirket som Bond selv over al historiens hurlumhej.

Uden at føle det mindste brækker vor helt da også blot Heathers nakkehvirvel med et håndkantsslag. Hvorpå han sprænger hendes hoved med et pistolskud i panden. Og ham tilbød hun sin varme, topløse favn …

Gardner er bare ikke færdig.

Da Bond vil forhindre Sortebroderen i at skære Ebbie Heritages tunge ud, holdes han op af sin gamle ven Norman Murray.
Ireren har hele tiden været på russernes lønningsliste – fordi  ... fordi ... han har haft spillegæld !!?

Det er lige et twist for meget af det ulogiske. 

Man er glad for, at Bond også bare skyder ireren med en skarpladt kuglepen – a la Never Say Never Again fra 1983. Den eneste aktuelle Bond-film, som Gardner havde set ombord på en flyvemaskine, før han gik igang med at skrive.

Tilbage for 007 er at anholde Sortebroderen og besvime. Kun for - som i så mange af Flemings fortællinger - at vågne på et hospital. Her  regner han med at Ebbies lindrende kærtegn vil leve op til det kinesiske mundheld: "Kvinde med kølig hånd har ild under skørtet".

Herunder: "Oh No, Mr. Bond - var en af de kasserede titler på bogen. No Deals, Mr. Bond udkom med et cover af Trevor Scobie på Hard Cover versionen i 1987. (t.v. Foto: Wikipedia) Til højre, omslaget af den engelske billigbogs version.