"Hvad ved vi om en pige ved navn Janni Pia Christensen"?

Kort tænkepause.

"Åh, ja. Pigen med den gyldne chance. Født 1954. Gymnasieelev fra København. Hun blev opdaget i en spektakulær skønheds-konkurrence i Ekstra Bladet i en alder af 19 år, og kom i stald hos Marianne Models i København i 1973.
Roger Moore udvalgte hende personligt fra et tilsendt billede i Sydafrika samme år, og filmselskabet United Artists sørgede for, at sende hende til fjernøsten, hvor hun blev Danmarks første bidrag til James Bonds ofte overeksponerede og underudnyttede harem af smukke kvinder. Filmen var Manden med den gyldne pistol, der fik premiere den 19. december 1974. Janni Pia fik alt betalt. Et lykketræf ud af en million. Ingen aktuelle billeder er dog i dag offentligt tilgængelige. Men hun har et markant kendetegn. To papiller ...

"A’hva …?

"Nippler, sir. To brystvorter. Hun blottede dem hyppigt for pressen i 1974 – derfor blev hun pigen med den gyldne chance. Nuværende opholdsted ukendt.  Tja, det er vist alt … Hvorfor?

Fordi den navnkundige Janni Pia Christensen er den første danske pige, der officielt medvirkede i en James Bond film. Og fordi hun, trods megen opmærksomhed i 1974, endte med at forsvinde ud af den store, internationale Bondologi. 
Danske Janni Pia blev i flere årtier overhovedet ikke nævnt i danske tilbageblik på seriens kvindelige medvirkende. Selv gjorde hun aldrig noget for at slå på tromme for sin historiske tilknytning til 007s eksotiske univers. Den der lever skjult, lever godt, siger man. Et motto, film-skurken Scaramanga såmænd nok ville have været helt enig i. Men selvom  Janni Pia har været ude af det aktuelle mediebillede siden 1974, gør det ikke hendes dokumenterede 007-historie mindre interessant.
For hvordan gik det til, at en 19-årig pige fra Danmark pludselig stod ansigt til ansigt med Roger Moore i Thailand. Sludrede med Britt Ekland og Maud Adams. Og modtog instruktion fra 007 veteranen Guy Hamilton?

I 1973 sendte piger fra hele landet i alderen 15 til 21 år deres billede ind til en konkurrence om, at blive Årets pige i Ekstra Bladet. Formiddagsavisen havde endnu ikke indført den berømte Side 9 pige, som et fast dagligt element. Guleroden ved at deltage var, at Roger Moore himself ville få tilsendt et foto af de femten finalister, og udvælge hvem, der skulle møde ham og resten af 007-teamet i fjernøsten til optagelserne af den niende 007-film, Manden med den gyldne pistol.
Det er her teaterdirektøren Klaus Pagh kommer ind i historien.

De billeder, som Janni Pia Christensen og fjorten andre medsøstre stillede op til, blev nemlig taget i kulisserne til forestillingen Den Kyske Levemand på Paghs teaterscene på Frederiksberg.  En seance, der fik levemanden til at ønske, at der stadig var den slags piger med i hans forestillinger. For kyske var pigerne ikke.  ”Ekstrapigerne berusede med deres kønhed, facinerede med et charmerende humør og en utrolig kropsbevidst optræden”, indledte Rud Kofoed sin reportage fra ABC-teatret. 
Over to sider præsenterede pigerne fra Jylland, Fyn og Sjælland sig i bar figur, siddende i Klaus Paghs scenemøbler, eller pikant dækket af hans rekvisitter. Placeret i en kurvestol, og på samme billede som to andre, topløse studerende, kiggede den mørkhårede, Janni Pia Christensen ud på læseren.

”Det er nu op til Ekstra Bladets dommerkomite med Roger Moore i spidsen at vælge årets pige. Det bliver ikke let, for med hvilket målebånd, skal man måle skønhed?”, lød det i historien.
Spændingen skulle udløses den 29. december 1973. Vinderen ville få 2.500 kroner i kontanter, samt en drømmerejse med luksushotelophold i Thailand. Ekstra Bladet havde sågar indgået en lille sponsoraftale med butikken Kik Ind på Strøget.
Indehaver Leo Stohn ville stille en pels til 5000 kroner til rådighed. ”Mon ikke Bond er typen, der foretrækker piger i store pelse”, lød det fra Stohn, der tilsyneladende ikke skænkede det en tanke, at pigen skulle optræde i 35 graders varme i Thailand.
”Jeg imødser de største vanskeligheder med kun at måtte udpege en eneste af så mange dejlige piger. Man føler sig som en uheldig helt ved at skulle træffe sådant et valg. Jeg valgte helst dem alle”, citerede historien Roger Moore for at sige.

Den 28. december 1973 – dagen før afsløringen – fik man en indikation på, hvem den udvalgte ville være. Ekstra Bladet fremhævede tre piger. Den ene var Else Guk Sørensen på 24 år og fra København, der allerede havde snuset til filmmiljøet. "Hun er med i den nye Dirch Passer film", skrev Ekstra Bladet, uden at nævne hvilken af komikerens film fra 1973 det drejede sig om. Et godt er bud er Mig og Mafiaen fra 1973, hvor en del kvindelige kropsduer indgår ukrediteret.
Afbildet var også den 21årige Lone Christensen fra Glostrup, hvis blonde, skandinaviske ydre havde fået Penthouse til at invitere hende til London med henblik på en omfattende fotoserie. Men størst var dog billedet Janni Pia Christensen, som Jørgen Sperling havde fotograferet nøgen med en hånd for sit skød, og det ene bryst dækket af sine sorte lokker.

Under Rud Kofoeds telefoninterview med stjernen blandede Moores hustru, den dengang 36årige Louisa Moore sig da også på linjen mellem København og Johannesburg, da spørgsmålet lød, ”Hvem er Roger Moores private favorit-pige?”
”Det håber jeg så sandelig, jeg er …”
”Jeg tror ikke, Roger Moore har nogen favorittyper. Men han holder meget af dejlige piger i almindelighed, og jeg håber da meget for ham, at det bliver nogle rigtig smukke piger, han skal have med i sin næste Bond-film”, lød det fra fru Moore.
Men hvad sagde Janni Pia selv?

Den 19årige gymnasieelev tog telefonen i Toftlund i Sønderjylland. Janni var taget på jule-og nytårsferie hos noget familie, og reagerede med en vis forbløffelse. ”Det synes jeg er sjovt. Men jeg kan slet ikke forstå det. De andre piger var da lige så søde. Jeg har slet ikke tænkt over, at jeg kunne vinde. Har end ikke regnet med muligheden. Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige til det …?"

"Jeg kan ikke lade være at trække på smilebåndet af Bond"

- Janni Pia, 1974

Som så mange andre af Ekstra Bladets modeller, havde Janni Pia Christensen ikke gjort sig de dybeste tanker om konsekvensen ved sit halvnøgne portræt. Af interviewet fremgik det, at hun bare så sig selv som en ganske almindelig, borgerlig pige, der efter et års tid som flaskepige på Carlsberg var begyndt i gymnasiet. Den store sex-bombe, mente hun ikke, at bladet skulle udråbe hende til.
Janni beskrev sig selv som romantiker, dybt forelsket i kæresten Kurt, og fandt det ganske naturligt at lade sig fotografere uden tøj på.
Hun var straks mere spændt på, hvordan mødet med Bond og Østen ville gå. "Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet af Bond. Han er jo meget overnaturlig. Men det er nok lige sagen, hvis man vil have noget spændende at grine af. Jeg er spændt på den side af sagen”, sagde hun.

Den 15. april 1974 blev det alvor. Ekstra Bladet berettede, at optagelserne til Manden med den gyldne pistol var begyndt i Thailand, og at instruktør Guy Hamilton ikke havde en finger at sætte på Roger Moores valg af Janni.
”Guy Hamilton siger, at han foretrækker at lave optagelserne med Janni og Roger Moore på Macao-øen. Han har foreløbig sat tre optagedage af til Jannis store entre i international film, plus to dage til ”skud”, formentlig både i selve Hong Kong eller på Phuket-øen”, skrev avisen.  Imens havde den danske Bond-pige øvet sig i at posere som model ved et par store fotoopgaver i Paris og på Bahama-øerne.

Hvor scenevant Janni var blevet demonstrerede hun over to sider i Ekstra Bladet den 1. maj 1974.
Fotografen Mogens Berger (1933-1993) mødte en forblæst skolepige med trompetbukser, mørk forårsjakke med blomsteropslag på ærmerne og runde læsebriller til fotoshoot på en dansk strand. Men inden længe havde hun knappet demin-bukserne op, krænget blusen af, slået håret ud og skiftet til en sexet og nedringet coctailkjole. De danske vindstød i vandkanten afslørede, at Janni bar den uden trusser …
"Sådan vil Janni møde Bond", lovede artiklen, hvor den nu 20 år gamle model fortalte, at hun aldrig før havde ejet en coctailkjole. Men at det var et krav fra produktionen, at hun medbragte en sådan, plus noget typisk turisttøj.
Janni fandt kjolen hos Nørgaard på Strøget, og pakkede den ned til afrejse den 11. maj 1974.

Roger Moore sætter sig mageligt til rette i en rickshaw, og venter på, at pigerne hanker op i den.
”Skandinaverne trækker læsset”, siger Moore, men møder modstand fra Britt Ekland.
"Nej, det ligger under min værdighed”, afviser den svenske stjerne. Maud Adams og Janni var ellers klar til at give en hånd, men Ekland er på tværs. Hun vil kun gå ved siden af vognen, som en lokal thai-mand i stedet må løfte.
Janni Pia sniger sig diskret op på siden af trækvognen og lægger sin hånd på armlænet ved Roger Moores højre side.
Det bliver det eneste officielle billede, som Eon Productions efterfølgende sender ud, hvor Janni er på. Men hendes navn optræder aldrig, når billedet bringes i fanmagasiner.  På flere af de efterfølgende skud fra samme serie er hendes ansigt tilmed blevet skjult af chaufførens hat.

Ekstra Bladet følger med, da optagelserne i Hong Kong flytter til Peninsula hotellet. Mens fotograf Mogens Berger fanger Roger Moores hustru i færd med at rette på stjernens make-up, gør Janni Pia sig klar til den statist-rolle, hun skulle spille.
Sammen med en ung mand med skæg og blå skjorte skal hun gå ud af hotellets glasdør og ned af trappen, mens Moore taler med en dørmand. Janni er iført sort bluse og beige nederdel. Men blink – og hun er ude af billedet.
"Det er selvfølgelig altid en begyndelse", sagde Janni selv. Man også hun var skuffet over rollens lidenhed. "Hun vil mere", skriver Ekstra Bladet. Chancen skal byde sig en uge senere.

Scenen er den, man i dag kender fra filmen. Bond og Britt Eklands Mary Goodnight mødes på en udendørs thailandsk restaurant ved Mandarin Oriental hotellet i Bangkok.  Der er optrædende thai-danserinder, lokal musik – og Phuyuck vin i flasken.
Hamilton vil filme Moore gå tværs over festpladsen til Eklands bord. Meningen er, at Janni skal krydse hans vej bagom, i den elegante coctaildress fra Nørgaard. 

Men Roger Moore holdt ord. Janni mødte ham senere på bassinkanten i Bangkok til cocktails. På det tidspunkt var hun begyndt at tale om, at hun måske var blevet gravid. "Du milde himmel. Jeg kan lige se overskrifterne, når du dukker op med strutmave til premieren", grinede Roger Moore, der bad om at blive holdt udenfor.
Janni Pia kunne da også berolige med, at det under alle omstændigheder kun kunne være én mand, der var faderen. Nemlig hendes egen Bond- den psykologistuderende Kurt Nicolajsen, som hun tilmed skulle hjem og giftes med. 
Brylluppet var sat til den 20. juli 1974 i Toftlund Kirke ved Vojens.

Ekstra Bladet slap deres dækning af Janni Pia Christensen dér.  Men før premieren på Manden med den gyldne pistol den 19. december 1974, kontaktede Vi Unge hende for en kommentar:
"Turen var anstrengende, men sikken oplevelse at se de skønne templer midt i al fattigdommen og snavset”, sagde Janni, der nu havde skiftet efternavn til Nicolaisen, opgivet sine studier og valgt at koncentrere sig om jobbet som fotomodel. En filmkarriere ville hun ikke satse på.
"Det skuffede mig faktisk at hele filmholdet virkede kynisk, koldt og upersonligt", sagde hun til Vi Unge om Guy Hamilton og co.

Det budskab gentog Janni Pia i BILLED-BLADET i december 1974.
"Efter at jeg har mødt ham, kan jeg faktisk ikke forstå, at nogen synes, han er så dejlig", sagde Janni Pia om Roger Moore.
Teksten lød: ”I modsætning til Pia nød de fleste af filmens fotografer, at hun var med. Hun var nemlig den eneste af alle Bond-piger, de kunne få til at smide al tøjet …”
Det sidste skud af Janni gengav hende topløs og med et strunkt samurausværd i hånden fra skurken Hai Fats karateskole.
I en duel med Manden med den gyldne pistol, og Christopher Lees berømte torso med de tre brystvorter, kunne Danmarks første Bond-pige bryste sig af en hel naturlig fordel ...

Herunder: Scaramanga med de tre brystvorter. En mere end hvad danske Janni Pia Christensen kunne fremvise. Foto: @MGM/Danjac og BILLED-BLADET.